Mad og drikke Madværkstedet

Rigtige Mænd: Olsens Fiskedeller

Rigtige Mænd: Olsens Fiskedeller

Rigtige Mænd laver Fiskedeller med hjemmerørt remoulade

En god måde at få fisk på, er at lave fiskefrikadeller, og Olsen har her sit bud på lækre fiskedeller med hjemmerørt remoulade.

Du kan gøre kunsten efter, hvis du blot følger denne opskrift, fra start til slut. Velbekomme.

Rigtige Mænd - Fiskedeller

1 PERSON

Tid: 45 minutter – med et barn på armen.

Det skal du bruge:

150 g kogte kartofler
150 g røget hellefisk eller røget laks
1 hårdkogt æg, dvs. kogt 10 minutter
2 spsk. hakket persille
salt og friskkværnet peber
olie til stegning

Til panering

1 æg
1⁄2 dl rasp
1⁄2 dl parmesan

Remoulade

1⁄2 dl skyr
1⁄2 dl pickles
salt og friskkværnet peber

Mos de kogte kartofler. Hak hellefisk eller laks groft, og bland det med de mosede kartofler. Hak det hårdkogte æg med en kniv, og kom det ned i mosen. Skyl persillen, hak den fint, og bland den ligeledes i mosen. Smag til med salt og peber.

Slå ægget ud i en dyb tallerken, og pisk det let sammen. Bland rasp og parmesan i en anden tallerken. Form fiskedeller i den ønskede størrelse, og vend dem først i æg og derefter i rasp-parmesan-blandingen. Varm olie op på en pande, og steg dellerne 4-5 minutter på hver side.

Rør imens remouladen: Kom skyr i en lille skål, bland pickles i, og smag til med salt og peber. Hvis du vil have remouladen mere fin, blender du den let.

Server fiskedellerne med den hjemmerørte remoulade.


Rigtige mænd - Herrego mad forside

I efteråret 2015 blev Rigtige Mænd hædret med tv-prisen for Årets Nyskabelse ved tv-branchefestivalen..

Rigtige Mænd – Herrego´mad. udkommer 7.11.2015

Bogen kan købes her >

Rigtige Mænd: Olsens Fiskedeller