Ravnen er landet! Bind 2 i Malene Sølvstens anmelderoste fantasy-trilogi er endelig kommet fra tryk. Hvad er det værste Malenes redaktør, har udsat hende for? Hvem er Malenes yndlingskarakter? Og hvem er den rigtige partner for Anne?
Få svar på det – og meget mere – i vores Q&A med Malene.
1. Hvad var den sværeste scene at skrive? Og hvorfor?
Flere scener var svære at skrive, men af forskellige grunde. En scene kaldte jeg gaffatape-scenen. Jeg skulle have Anne fra A til B, og lavede en bro, som jeg tænkte, jeg altid kunne fikse senere. Den scene kom til at jage mig, og jeg tror, jeg skrev den om tyve gange. Mental note to self. Jeg skal KUN skal skrive scener, som jeg fra start af er 100pct glad for.
Følelsesmæssigt var især en anden scene frygtelig at skrive. Nogen skulle dø, og bare beslutningen var benhård. At skrive dødsscenen var næsten som selv at føre kniven, og jeg indrømmer, at jeg kneb en tåre undervejs.
“Desuden havde jeg en stik-arrig Anne stående, der skældte og smældte og truede med alverdens ulykker. Selvom hun er fiktiv, så er hun skrap også overfor forfatteren.” – Malene Sølvsten
2. Der er jo flere mænd i Annes liv – hvem af dem er den rigtige for hende?
I YA er det ofte et ud af to romantiske scenarier. Enten møder vores heltinde den eneste ene (fx Clary og Jace i Mortal Instruments). Alternativt er der et trekantsdrama, hvor hun skal vælge mellem to mænd (Bella og Edward/Jacob i Twillight). Anne derimod har fem meget forskellige mænd i sit liv (+ det løse). Anne er en sammensat person, og hver af mændene spejler sider i hende – spørgsmålet er, om en af dem kan håndtere alle sider af hende.
Oveni synes jeg ikke, det er realistisk, at en 17-årig pige ved, hvem hun vil have resten af livet. På det tidspunkt er de fleste snotforvirrede og er ved at danne deres endelige personlighed. Det er ret svært som teenager at tage så stort et valg på vegne af sit eget 40-årige selv.
3. Har du en yndlingskarakter?
Jeg knuselsker Monster. Han er den eneste, der kom til mig helt færdigdannet. Frank var 25 år yngre indtil tæt på udgivelsen af Ravnenes hvisken 1, Mathias var i en meget tidlig version en af Annes mange loveinterest, Varnar havde slet ikke noget navn i lang tid, og Hakim var en yngre politimand ved navn Martin. Men Monster, han har heddet og været sådan helt fra starten. Ud over det, så har jeg et (efterhånden ikke så) hemmeligt crush på Elias. Det var ikke meningen, at han skulle fylde så meget, men han møver sig altid frem. Han er super sjov og fræk, og jeg har slet ikke styr på, hvad han finder på. (Svaret på dit spørgsmål er tydeligvis nej).
4. Hvad var det allerførste fra Ravnenes hvisken-trilogien, som du fandt på/som kom til dig?
Mange forfattere drømmer handlingen (Stephenie Meyer drømte Twillight) eller får en åbenbaring og skynder sig at skrive det hele ned (J. K. Rowling fik efter sigende en åbenbaring med plottet Harry Potter og skrev den på en serviet i et tog). Sådan var det absolut ikke for mig. Jeg ville have en setting og en genre, som jeg kunne slappe af i.
“Jeg læser absolut allermest fantasy, så den genre er jeg helt hjemme i, og jeg kommer selv fra Nordjylland, så der skulle det foregå. Så det var det allerførste. Fantasy i Nordjylland. Da det var besluttet, brugte jeg de mange underlige ting, jeg interesser mig for, og derudfra har jeg bygget handlingen, som havde jeg et læs syrede LEGO-klodser.” – Malene Sølvsten
5. Hvad har du fået flest læserhenvendelser om?
Hvornår kommer 2eren, hvornår kommer 2eren, hvornår kommer 2eren (og nu, hvornår kommer 3eren).
6. Hvordan er Anne anderledes i bind 2, end hun var i bind 1?
Anne gennemgår en vild udvikling i bøgerne. Hun starter i Bog 1 isoleret og aggressiv, og hun stoler ikke på nogen – hvilket der er en god grund til. Allerede i starten af Ravnenes hvisken 2 har Anne ændret sig meget, fordi hun har fået venner og haft en kæreste. I Bog 2 er hun meget mere åben, men måske er læringen i denne bog i virkeligheden, at hun stoler for meget på de forkerte. Det er jo noget, vi alle sammen skal lære her i livet. Hvor meget skal vi stole på dem, vi møder?
Nu nørder jeg helt vildt, men faktisk giver Odin det som allerførste råd i digtet Hávamál fra 800-tallet. Denne strofe er med i Bog 1, og her har jeg fået direkte inspiration til Annes udvikling og meget af handlingen i Bog 2.
Når frem du vil gå,
skal først du spejde ved alle døre
ved hver en udgang thi uvist er at vide
hvor uvenner sidder i hallen
7. Hvad er det længste, du har siddet ved tasterne i en skrivesession? Hvad er det korteste?
Jeg har haft nogle vildt lange sessions, hvor jeg vågner efter mange timer. Så opdager jeg den kolde kop kaffe og smerterne i ryggen, fordi jeg har siddet helt åndsvagt i al for lang tid. Jeg har haft dage, hvor jeg har arbejdet mere end 10 timer, men her havde jeg altså pauser. Det korteste er under et minut. Bog 1 blev skrevet i bittesmå ryk.
Ofte havde jeg ikke mere end 30 sekunder til at knalde en pointe ned. Det gør jeg stadig. Jeg har altid et dokument åbent, og selvom jeg laver noget andet, så zapper jeg lige over og skriver, hvis jeg får et indfald. Mindfuldnes-eksperter ville have et og andet at sige, men det funker for mig.
8. Har du nogensinde drømt om nogen af karaktererne fra Ravnenes hvisken?
Det har jeg vist ikke, men jeg drømte engang, at min redaktør satte en studentermedhjælper til at vælge, hvem af karaktererne, der skulle dø. Herefter trak hun et ramponeret fly ud af en lade og tvang os begge op i det (jeg har gigaflyskræk). I min drøm skraldgrinede vi, da vi fløj afsted, selvom ingen af os anede, hvordan det ville gå og slet ikke, hvordan vi skulle lande. Min underbevidsthed er virkelig subtil.
9. Hvilken scene har du været mest bekymret for læsernes reaktion på?
Specifikt var der en scene, som var slem at skrive. Den er jeg ret nervøs for. Jeg lod en veninde læse det færdige manuskript, og jeg fik en oprørt SMS (Aiiii, det gjorde du bare ikke!!!!), da hun havde læst pågældende scene. Jeg står ved den, men damn! Havde aldrig troet, at det ville føles så konkret at gøre mine karakterer ondt. Det er jo bare fiktion (ville jeg have sagt for et par år siden), men nu er jeg investeret i karaktererne, og det er læserne også.
10. Hvad er det værste, din redaktør har bedt dig om at gøre i redigeringen?
He he, jeg har en meget, meget ond redaktør. Hun har bedt mig om mange ting, og selvom jeg slår mig i tøjret, så har hun for det meste ret (skriver ’for det meste’, for hvis jeg skriver ’altid’, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad hun får mig til i 3eren J). Der var dengang, hun fem minutter i trykketid bad mig gøre Frank 25 år ældre. Så var der dengang, hun fik mig til at redigere en karakter ud af 200 sider, så han nu kun har 2 replikker vs før rigtig, rigtig mange.
Åh, ja … Hun fik mig også til at slette en hel by i Bog 2. Miklagård, som dog stadig figurerer på kortet, og som er nævnt i en bisætning, er en warped arabisk by. Hrafnheim er jo de gamle vikingers verden + 1000 år, og vikingerne havde en del at gøre med for eksempel Konstantinopel. Miklagård med dens dufte, sprog og udseende stod stærkt, allerede da jeg skrev Bog 1, og jeg glædede mig til at skrive om Annes besøg der. Meeeen … det røg ud med badevandet. Det var også helt vildt nørdet. Der er for eksempel 1, 2, og 3-taller i Miklagård, selvom der i resten af Hrafnheim udelukkende er runer. Tallene er jo arabiske, men de kom først til Europa i 1200-tallet, så dem har de ikke lært andre steder i riget. Jeg elsker den slags detaljer, men kan godt se, at det ikke ligefrem er actionpacked.
11. Er de digte, der indleder hver del af bøgerne rigtige gamle digte, eller har du fundet på dem?
De er rigtige. Jeg har bygget meget af handlingen op om Vølvens spådom. Dog fortolker jeg det meget anderledes end konventionelt og trækker handlingen frem til nutiden.
12. Hvad har været den største oplevelse i forbindelse med at udgive (eller skrive) bøgerne?
Hvor skal jeg starte? Det sidste år har været surrealistisk (fedt). At skrive bøgerne er én stor optur, og nu, hvor der er en redaktør på, er det endnu bedre. Jeg får professionel hjælp til at skrive den historie, jeg gerne vil. At få Bog 1 udgivet har krævet tilvænning. Jeg var vant til af være sådan shhh om projektet, og pludselig vidste alle det. Den blev nomineret til Læsernes Bogpris, hvilket jeg var megastolt over (også på vegne af fantasygenren, der bør skubbes frem på scenen).
Beskeden om, at bøgerne skal oversættes til Islandsk, var også crazy. Men faktisk, er følgende episode, den, der gjorde størst indtryk på mig: Sidste år holdt vi et arrangement for nogle bogbloggere. @thebookranter (Emilie, som hun hedder) skrev på Instagram aftenen før, at hun skulle til et event med en ny fantasyforfatter. Jeg nåede at tænke, aiiiih det gad jeg da også godt, men det kan jeg ikke, for jeg skal jo det andet i morgen. Men så fattede jeg, at det var mig, hun talte om. Det stenede jeg rimeligt meget over.
14. Ser du noget af dig selv i Anne?
Det siges, at en forfatters første bog altid handler om dem selv, men Anne og jeg ligner slet ikke hinanden. Måske siger Anne det højt, som jeg kun tænker. På det punkt ligner hun nok de fleste af os.
15. Kunne du finde på at skrive mere i samme univers, ud over de tre bøger i trilogien?
Jeg tror ikke, der kommer flere bøger i Ravnenes hvisken-universet, selvom jeg har lange forhistorier på alle. Men min redaktør og jeg leger med ideen om at skrive et par noveller her mellem Bog 2 og Bog 3 med nogle af de andre karakterers forhistorier. Det kunne være rigtigt sjovt at prøve det format.
16. Findes der en eller anden ting i bøgerne, som du selv har tænkt meget over, og som har en bestemt betydning, men som ingen har opdaget?
Det er vigtigt for mig, at karaktererne ikke er udødelig eller har magiske evner ’bare fordi’. Der skal være en forklaring, og selvom den forklaring måske aldrig bliver trykt, så skal jeg kende den. Fx er der en videnskabelig forklaring på, hvorfor man bliver gammel af at være sammen med halv -og helguder. I en version af Ravnenes hvisken Bog 2 lavede Elias en formel for det; massefylde i forhold til potentiel energi giver en tidsforskydning. Hvis du har set Interstella, så ved du, hvad jeg mener. Anyway, så slettede jeg ligningen allerede inden, den nåede redaktøren, for det var simpelthen for nørdet. Men jeg ved alle de her ting.
Ravnenes hvisken – Bog 2
Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.
Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er blevet taget til fange. For at befri hende må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Mange ukendte farer lurer, og imens bliver hun igen og igen plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det hele i tide. Eller gjorde de?
Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at kunne redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det, nu hvor det for alvor gælder?
>> Du kan finde Ravnenes hvisken – Bog 2 her eller hos din boghandler fra d. 21. juni.
>> Læs bogens første kapitler gratis her
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=qkjbHUJ_LC8[/embedyt]
Ravnen er landet! Bind 2 i Malene Sølvstens anmelderoste fantasy-trilogi er endelig kommet fra tryk. Hvad er det værste Malenes redaktør, har udsat hende for? Hvem er Malenes yndlingskarakter? Og hvem er den rigtige partner for Anne?
Få svar på det – og meget mere – i vores Q&A med Malene.
1. Hvad var den sværeste scene at skrive? Og hvorfor?
Flere scener var svære at skrive, men af forskellige grunde. En scene kaldte jeg gaffatape-scenen. Jeg skulle have Anne fra A til B, og lavede en bro, som jeg tænkte, jeg altid kunne fikse senere. Den scene kom til at jage mig, og jeg tror, jeg skrev den om tyve gange. Mental note to self. Jeg skal KUN skal skrive scener, som jeg fra start af er 100pct glad for.
Følelsesmæssigt var især en anden scene frygtelig at skrive. Nogen skulle dø, og bare beslutningen var benhård. At skrive dødsscenen var næsten som selv at føre kniven, og jeg indrømmer, at jeg kneb en tåre undervejs.
2. Der er jo flere mænd i Annes liv – hvem af dem er den rigtige for hende?
I YA er det ofte et ud af to romantiske scenarier. Enten møder vores heltinde den eneste ene (fx Clary og Jace i Mortal Instruments). Alternativt er der et trekantsdrama, hvor hun skal vælge mellem to mænd (Bella og Edward/Jacob i Twillight). Anne derimod har fem meget forskellige mænd i sit liv (+ det løse). Anne er en sammensat person, og hver af mændene spejler sider i hende – spørgsmålet er, om en af dem kan håndtere alle sider af hende.
Oveni synes jeg ikke, det er realistisk, at en 17-årig pige ved, hvem hun vil have resten af livet. På det tidspunkt er de fleste snotforvirrede og er ved at danne deres endelige personlighed. Det er ret svært som teenager at tage så stort et valg på vegne af sit eget 40-årige selv.
3. Har du en yndlingskarakter?
Jeg knuselsker Monster. Han er den eneste, der kom til mig helt færdigdannet. Frank var 25 år yngre indtil tæt på udgivelsen af Ravnenes hvisken 1, Mathias var i en meget tidlig version en af Annes mange loveinterest, Varnar havde slet ikke noget navn i lang tid, og Hakim var en yngre politimand ved navn Martin. Men Monster, han har heddet og været sådan helt fra starten. Ud over det, så har jeg et (efterhånden ikke så) hemmeligt crush på Elias. Det var ikke meningen, at han skulle fylde så meget, men han møver sig altid frem. Han er super sjov og fræk, og jeg har slet ikke styr på, hvad han finder på. (Svaret på dit spørgsmål er tydeligvis nej).
4. Hvad var det allerførste fra Ravnenes hvisken-trilogien, som du fandt på/som kom til dig?
Mange forfattere drømmer handlingen (Stephenie Meyer drømte Twillight) eller får en åbenbaring og skynder sig at skrive det hele ned (J. K. Rowling fik efter sigende en åbenbaring med plottet Harry Potter og skrev den på en serviet i et tog). Sådan var det absolut ikke for mig. Jeg ville have en setting og en genre, som jeg kunne slappe af i.
5. Hvad har du fået flest læserhenvendelser om?
Hvornår kommer 2eren, hvornår kommer 2eren, hvornår kommer 2eren (og nu, hvornår kommer 3eren).
6. Hvordan er Anne anderledes i bind 2, end hun var i bind 1?
Anne gennemgår en vild udvikling i bøgerne. Hun starter i Bog 1 isoleret og aggressiv, og hun stoler ikke på nogen – hvilket der er en god grund til. Allerede i starten af Ravnenes hvisken 2 har Anne ændret sig meget, fordi hun har fået venner og haft en kæreste. I Bog 2 er hun meget mere åben, men måske er læringen i denne bog i virkeligheden, at hun stoler for meget på de forkerte. Det er jo noget, vi alle sammen skal lære her i livet. Hvor meget skal vi stole på dem, vi møder?
Nu nørder jeg helt vildt, men faktisk giver Odin det som allerførste råd i digtet Hávamál fra 800-tallet. Denne strofe er med i Bog 1, og her har jeg fået direkte inspiration til Annes udvikling og meget af handlingen i Bog 2.
Når frem du vil gå,
skal først du spejde ved alle døre
ved hver en udgang thi uvist er at vide
hvor uvenner sidder i hallen
7. Hvad er det længste, du har siddet ved tasterne i en skrivesession? Hvad er det korteste?
Jeg har haft nogle vildt lange sessions, hvor jeg vågner efter mange timer. Så opdager jeg den kolde kop kaffe og smerterne i ryggen, fordi jeg har siddet helt åndsvagt i al for lang tid. Jeg har haft dage, hvor jeg har arbejdet mere end 10 timer, men her havde jeg altså pauser. Det korteste er under et minut. Bog 1 blev skrevet i bittesmå ryk.
Ofte havde jeg ikke mere end 30 sekunder til at knalde en pointe ned. Det gør jeg stadig. Jeg har altid et dokument åbent, og selvom jeg laver noget andet, så zapper jeg lige over og skriver, hvis jeg får et indfald. Mindfuldnes-eksperter ville have et og andet at sige, men det funker for mig.
8. Har du nogensinde drømt om nogen af karaktererne fra Ravnenes hvisken?
Det har jeg vist ikke, men jeg drømte engang, at min redaktør satte en studentermedhjælper til at vælge, hvem af karaktererne, der skulle dø. Herefter trak hun et ramponeret fly ud af en lade og tvang os begge op i det (jeg har gigaflyskræk). I min drøm skraldgrinede vi, da vi fløj afsted, selvom ingen af os anede, hvordan det ville gå og slet ikke, hvordan vi skulle lande. Min underbevidsthed er virkelig subtil.
9. Hvilken scene har du været mest bekymret for læsernes reaktion på?
Specifikt var der en scene, som var slem at skrive. Den er jeg ret nervøs for. Jeg lod en veninde læse det færdige manuskript, og jeg fik en oprørt SMS (Aiiii, det gjorde du bare ikke!!!!), da hun havde læst pågældende scene. Jeg står ved den, men damn! Havde aldrig troet, at det ville føles så konkret at gøre mine karakterer ondt. Det er jo bare fiktion (ville jeg have sagt for et par år siden), men nu er jeg investeret i karaktererne, og det er læserne også.
10. Hvad er det værste, din redaktør har bedt dig om at gøre i redigeringen?
He he, jeg har en meget, meget ond redaktør. Hun har bedt mig om mange ting, og selvom jeg slår mig i tøjret, så har hun for det meste ret (skriver ’for det meste’, for hvis jeg skriver ’altid’, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad hun får mig til i 3eren J). Der var dengang, hun fem minutter i trykketid bad mig gøre Frank 25 år ældre. Så var der dengang, hun fik mig til at redigere en karakter ud af 200 sider, så han nu kun har 2 replikker vs før rigtig, rigtig mange.
Åh, ja … Hun fik mig også til at slette en hel by i Bog 2. Miklagård, som dog stadig figurerer på kortet, og som er nævnt i en bisætning, er en warped arabisk by. Hrafnheim er jo de gamle vikingers verden + 1000 år, og vikingerne havde en del at gøre med for eksempel Konstantinopel. Miklagård med dens dufte, sprog og udseende stod stærkt, allerede da jeg skrev Bog 1, og jeg glædede mig til at skrive om Annes besøg der. Meeeen … det røg ud med badevandet. Det var også helt vildt nørdet. Der er for eksempel 1, 2, og 3-taller i Miklagård, selvom der i resten af Hrafnheim udelukkende er runer. Tallene er jo arabiske, men de kom først til Europa i 1200-tallet, så dem har de ikke lært andre steder i riget. Jeg elsker den slags detaljer, men kan godt se, at det ikke ligefrem er actionpacked.
11. Er de digte, der indleder hver del af bøgerne rigtige gamle digte, eller har du fundet på dem?
De er rigtige. Jeg har bygget meget af handlingen op om Vølvens spådom. Dog fortolker jeg det meget anderledes end konventionelt og trækker handlingen frem til nutiden.
12. Hvad har været den største oplevelse i forbindelse med at udgive (eller skrive) bøgerne?
Hvor skal jeg starte? Det sidste år har været surrealistisk (fedt). At skrive bøgerne er én stor optur, og nu, hvor der er en redaktør på, er det endnu bedre. Jeg får professionel hjælp til at skrive den historie, jeg gerne vil. At få Bog 1 udgivet har krævet tilvænning. Jeg var vant til af være sådan shhh om projektet, og pludselig vidste alle det. Den blev nomineret til Læsernes Bogpris, hvilket jeg var megastolt over (også på vegne af fantasygenren, der bør skubbes frem på scenen).
Beskeden om, at bøgerne skal oversættes til Islandsk, var også crazy. Men faktisk, er følgende episode, den, der gjorde størst indtryk på mig: Sidste år holdt vi et arrangement for nogle bogbloggere. @thebookranter (Emilie, som hun hedder) skrev på Instagram aftenen før, at hun skulle til et event med en ny fantasyforfatter. Jeg nåede at tænke, aiiiih det gad jeg da også godt, men det kan jeg ikke, for jeg skal jo det andet i morgen. Men så fattede jeg, at det var mig, hun talte om. Det stenede jeg rimeligt meget over.
14. Ser du noget af dig selv i Anne?
Det siges, at en forfatters første bog altid handler om dem selv, men Anne og jeg ligner slet ikke hinanden. Måske siger Anne det højt, som jeg kun tænker. På det punkt ligner hun nok de fleste af os.
15. Kunne du finde på at skrive mere i samme univers, ud over de tre bøger i trilogien?
Jeg tror ikke, der kommer flere bøger i Ravnenes hvisken-universet, selvom jeg har lange forhistorier på alle. Men min redaktør og jeg leger med ideen om at skrive et par noveller her mellem Bog 2 og Bog 3 med nogle af de andre karakterers forhistorier. Det kunne være rigtigt sjovt at prøve det format.
16. Findes der en eller anden ting i bøgerne, som du selv har tænkt meget over, og som har en bestemt betydning, men som ingen har opdaget?
Det er vigtigt for mig, at karaktererne ikke er udødelig eller har magiske evner ’bare fordi’. Der skal være en forklaring, og selvom den forklaring måske aldrig bliver trykt, så skal jeg kende den. Fx er der en videnskabelig forklaring på, hvorfor man bliver gammel af at være sammen med halv -og helguder. I en version af Ravnenes hvisken Bog 2 lavede Elias en formel for det; massefylde i forhold til potentiel energi giver en tidsforskydning. Hvis du har set Interstella, så ved du, hvad jeg mener. Anyway, så slettede jeg ligningen allerede inden, den nåede redaktøren, for det var simpelthen for nørdet. Men jeg ved alle de her ting.
Ravnenes hvisken – Bog 2
Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.
Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er blevet taget til fange. For at befri hende må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Mange ukendte farer lurer, og imens bliver hun igen og igen plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det hele i tide. Eller gjorde de?
Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at kunne redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det, nu hvor det for alvor gælder?
>> Du kan finde Ravnenes hvisken – Bog 2 her eller hos din boghandler fra d. 21. juni.
>> Læs bogens første kapitler gratis her
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=qkjbHUJ_LC8[/embedyt]
Andre læste også: