Børnebøger Fagbøger til børn

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Radionauterne

Gennem otte år har Radionauterne samlet spørgsmål fra børn. Her er top-6 over emner, som nysgerrige børn spørger om.

Danmarks første og største podcast for børn, Radionauterneudkommer nu som bog. I den forbindelse deler Radionauterne en top-6 over, hvad spørgelystne børn i Danmark interesserer sig mest for.

”Børn spørger jo om ALT. Det er helt fantastisk! Vores verden er utrolig spændende og ny i børns øjne, og der er ikke grænser for i hvilken retning deres nysgerrighed går: Hvor ender kloakken, hvor stopper universet, og hvorfor ligner jeg min far,” fortæller Lisa Bay.

Hitlisten taler sit eget sprog

Gennem næsten 8 år har værterne Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard modtaget tusindvis af spørgsmål om videnskab fra børn i hele Danmark på mail i deres indbakke, og hitlisten taler sit eget sprog: Børn er særligt nysgerrige på mennesket, og alt der er menneskeligt.

“Vi synes, det er ret interessant, at børn ikke kun spørger om dinosaurer og rumraketter, men at de har en bred og grundlæggende interesse for mennesker – f.eks. er vildt mange børn nysgerrige på de første mennesker,” siger Karen Brüel Birkegaard.

Over en fjerdedel af spørgsmålene kredser om mennesket, lige fra det fysiske til det filosofiske; hvorfor vi prutter, hvorfor huden ikke er blå eller grøn, hvorfor vi lyver, hvorfor vi bliver forelskede, og hvad sker der med sjælen, når vi dør?

Top-6 over spørgsmål fra børnene ser således ud:

  1. Mennesket
  2. Natur
  3. Teknik
  4. Dyr
  5. Kultur
  6. Universet

Radionauterne er Danmarks første og største podcast for børn, hvor Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay formidler kompleks videnskab for de allermindste. Siden de startede podcasten i 2016, har danske børn og deres voksne downloadet den næsten tre millioner gange.

”Podcasten er bare vokset og vokset, og det er væltet ind med spørgsmål. Og vi har aldrig fået et nej fra selv de travleste topforskere og eksperter, når vi henvendte os. For dem er det også en sjov udfordring at formidle deres viden til en 5-årig,” siger Lisa Bay.

Podcast som bogform

”Derfor har det også været spændende for os at flytte det over i bogform,” siger Karen Brüel Birkegaard: ”Det er jo oplagt at supplere svarene med illustrationer, og vi synes, det var vigtigt, at illustrationerne var så tilpas nørdede, at børnene kan gå på opdagelse i dem. Det synes vi, at Maria Buchmann rammer perfekt.”

I bogen kan du tage med Radionauterne på en fantastisk opdagelsesrejse gennem videnskabens store og små vidundere. Rejs helt ind i den mindste celle, til dybhavets bund og kom med ud i det enorme verdensrum.

“Vi har forsøgt at ære den brede nysgerrighed i bogen, som vi også gør i podcasten. Børnene skal overraskes på næste side og gå på opdagelsesrejse i noget nyt, for verden hænger jo også sammen på en skør og skøn måde,” siger Karen Brüel Birkegaard. 

Danner billeder inde i hovedet

I bogen bliver børnenes nysgerrighed ekstra stimuleret af de farverige og finurlige illustrationer, hvor børn kan følge lortens rejse ned i kloakken, eller finde de mystiske dyr, som gemmer sig i dybhavet.

”Da vi i sin tid begyndte med podcasten, syntes vi, det var ærgerligt, at der ikke fandtes en sådan en til børn, når det var så populært hos voksne. Men i stedet for at vi skulle bestemme, hvad podcasten skulle handle om, traf vi hurtigt en beslutning om, at bringe børns egen nysgerrighed i spil: børn stiller jo vanvittigt gode og sjove spørgsmål. Det ved alle forældre. Og det er dem Radionauterne lever af, ” fortæller Lisa Bay.

”Det at lytte giver børn mulighed for selv at skabe deres egne billeder inde i hovedet, og det er en rigtig god måde at lære på – selv meget komplekse videnskabelige emner, tager børnene godt imod, når de lytter til Radionauterne. Børnenes nysgerrighed er også drivkraften i bogen, hvor hvert opslag – både i billeder og tekst taler til nysgerrigheden og det vidensbegær, som vi ved, at børn har,” tilføjer Karen Brüel Birkegaard.


6 fagbøger til nysgerrige børn

Radionauternes store opdagelsesrejse

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Tag med Radionauterne på en fantasisk opdagelsesrejse gennem videnskabens store og små vidundere. 

Rejs helt ind i den mindste celle og kom med ud i det enorme verdensrum. Der er masser af magisk viden, og Radionauterne har brug for dig. Tryk på skyl-ud-knappen på toiletten og svøm med lorten ned i kloakken, eller find de mystiske dyr, som gemmer sig dybt nede på havets bund. Undervejs kan du gå på opdagelse i de mange illustrationer, og hver gang du åbner bogen, vil du finde nye spændende detaljer om alt det, som gør os nysgerrige og som forundrer os. 

Du kender måske Radionauterne fra deres podcast, hvor de formidler videnskab for børn, og det er landets største børnepodcast.

Du kan købe Radionauternes STORE opdagelsesrejse – For nysgerrige børn online, eller i din nærmeste boghandel.


Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer?

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.

Klimajournalist Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hjælper os med at forstå, at Jorden og naturen faktisk er ret seje og har kunnet overleve nogle vilde ting, og at der er mange gode klimatiltag i gang, som kan hjælpe os.

Bogen er illustreret af Bjørn Nørbo Andersen.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer? online eller i din nærmeste boghandel.


Er ud rigtig klog – Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.

Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.

Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.

Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.


Jordens rekordbog

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Jordens rekordbog er videnskab til børn på 8+ om de 100 mest fascinerende fænomener på jordkloden. 

Hvad er jordens vildeste kraft? Hvilket sted på jorden er det mest øde? Hvad er det dybeste, et menneske har været nede i jorden? Det er sådan 100 spørgsmål, Lars Henrik Aagaard, som er en af Danmarks bedste formidlere af naturvidenskab til børn, skriver om i Jordens rekordbog

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Jordens rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.


Guinness rekordbog 2024

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Verdens bedst sælgende årbog er sprængfyldt med tusindvis af nye rekorder og kategorier. I 2024 er der bl.a. fokus på vores blå planet, robotter, rutsjebaner, manga, musik, tv og gaming.

Bogen indeholder også et nyt afsnit om historiske begivenheder, der bl.a. kommer omkring emner som pirater, det gamle Egypten, riddere, vampyrer og spøgelser.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder – fra det fantastiske og fascinerende til det underlige og uhyggelige.

Du kan købe Guinness World Record 2024 online eller i din nærmeste boghandel.


Den store lortebog

Børns nysgerrighed handler mest om mennesker, viser tusindvis af spørgsmål til Radionauterne

Vi mennesker er ret kedelige, når det kommer til lort. Vi går på toilettet, får det overstået, vasker hænder og slut. Dyr er meget mere interessante. Katte dækker deres lort til, fordi det ligger i deres natur, at andre rovdyr ikke må finde ud af, hvor de er. Flodhesten spreder sin afføring ud til alle sider, for at imponere hunnere. Og ræven lægger gerne sin lort højest muligt, så alle kan lugte, at her bor den. I denne bog fortæller Sebastian om en række dyr og deres måde at bruge afføringen på, så man som dyrenørd får helt styr på lortet. 

Fra ca. 5 år 

Du kan købe Den store lortebog online eller i din nærmeste boghandel.