I dag er det de færreste, der husker brygger Carl Jacobsens ældste søn, Helge Jacobsen. En ny bog går tæt på en af de mænd, som havde den største betydning for dansk kunst i første del af det tyvende århundrede.
Med gengivelser af over 150 historiske fotos og mere end 100 malerier fra Glyptoteket og Statens Museum for Kunst er Samleren i skyggen både en smuk gavebog og historien om Helge Jacobsen.
Her kan du læse et uddrag af bogen og få en første fornemmelse af, hvad det var for en familie, som Helge Jacobsen blev født ind i. Bogen er nemlig både en biografi om Helge Jacobsens liv i skyggen af sin mægtige far såvel som en fortælling om hans livsværk, den franske samling på Glyptoteket.
Samleren i skyggen er blevet til i et samarbejde med Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet og udgives i forbindelse med Glyptotekets udstilling af samme navn. Læs mere om udstillingen her.
Skrevet af Tom Hermansen i samarbejde med Claus Grønne
Helge Jacobsens historie begyndte juleaftensdag i 1882. “Vor Søn Helges Fødsel i dette Øjeblik Kl. 3 1⁄2 Morgen og hans og Ottilias velbefindende,” skrev Carl Jacobsen i et brevkort. I Jacobsen-familien havde der i flere slægtsled kun været ét barn, men i bryggerens hjem voksede børneflokken. I 1877 fødtes Theodora. I 1880 kom Alf og året efter Beatrice. Efter Helge fulgte Vagn (1884), Erland (1886) og Thorvald (1888). I 1890 ankom så det sidste barn, Paula. Et dødfødt barn havde der også været.
Den børnerige familie i foråret 1886. Fra venstre Ottilia med Erland, Theodora, Beatrice, Helge, Vagn, Carl og Alf Jacobsen. Billede fra Samleren i skyggen.
Det var en familie i fremdrift – børnene var sunde og glade, forretningen voksede, og striden mellem far og søn, J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen, blev bilagt i 1886-87. Helge Jacobsen talte altid hjerteligt om barndomshjemmet i Valby.
Helge Jacobsens beskrivelse af det lykkelige Jacobsen-hjem ligner den, som P.S. Krøyer gengav på billedet Selskab i Glyptotheket på Ny Carlsberg i januar 1888. Billedet blev bestilt af Carl Jacobsen og sætter hans hus i scene som et festligt mødested for tidens fremtrædende videnskabsmænd og kunstnere.
P.S. Krøyer (1851-1909): Selskab i Glyptotheket på Ny Carlsberg, 1888. Olie på lærred, Ny Carlsberg Glyptotek, København. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek, København
Herrerne dominerer med deres sorte klæder og cigarer – men kvinderne er med. Ottilia sidder fordybet i en samtale med en god veninde. De tre største børn er med (Helge og Vagn ligger sikkert i deres senge). Bryggeren indtager naturligvis billedets centrum. Det, vi ser, er det, bryggeren vil have os til at se: en vigtig mand omgivet af tidens intellektuelle elite, venner og familie.
“Stemningen ved saadanne Selskaber er truffet glimrende af Krøyer i hans store Billede (…) Disse Hygge-Billeder var en Form for Kunst, som den Tid yndede stærkt, og som virkelig ogsaa fortalte om en Periode, da Menneskene levede trygt og godt og kunde fordybe sig i Livets Glæder,” sagde Helge Jacobsen.
Helge Jacobsen i interview med Berlingske Tidende, 10. november 1940.
Under overfladen
Men under den fine overflade lå katastrofen. Erland var død året forinden. Og Beatrice, som sidder i billedets forgrund og læser med storesøster Theodora, var slet ikke til stede den aften. Hun lå oppe på børneværelset og kæmpede for livet.
Det kunne være udtryk for en kynisme fra faderens side, at Beatrice alligevel er med på billedet; som om harmonien udadtil er vigtigere end ulykken indadtil. Men bryggerens dagbog viser, at det eneste, han tænkte på denne aften og de følgende dage, var datterens skæbne.
Den 25. januar skrev han: “Krøyer, som var her, tog en lille Kultegning af hende. Professorerne gav ikke mere Haab end den forrige Dag. Hele den Dag gik jeg og græd …”. Fredag den 27. januar: “Der er endnu lidt Livskraft at overvinde. Tag ikke for haardt paa hende, Knokkelmand, Du har hende jo sikkert nok …”. Tirsdag den 31. januar: “Kl. 6 1⁄2 drog hun sit sidste Suk”.
I løbet af tre et halvt år, fra 1887 til 1890, døde Erland, Beatrice, Thorvald og Alf. Børnedødeligheden var stor dengang, men døden tog dog kun hvert tiende barn og dette primært fra fattige familier. Carl og Ottilia var således særdeles hårdt ramt. Sorgen blev holdt i stilhed, men prægede herefter barndomshjemmet og Helge Jacobsens liv.
Her slutter uddraget. Har du lyst til at læse mere om Helge, hans opvækst og senere karriere, så tag en tur på Glyptoteket i København eller læs videre i Samleren i skyggen.
I dag er det de færreste, der husker brygger Carl Jacobsens ældste søn, Helge Jacobsen. En ny bog går tæt på en af de mænd, som havde den største betydning for dansk kunst i første del af det tyvende århundrede.
Med gengivelser af over 150 historiske fotos og mere end 100 malerier fra Glyptoteket og Statens Museum for Kunst er Samleren i skyggen både en smuk gavebog og historien om Helge Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Samleren i skyggen. Historien om Helge Jacobsen og Glyptotekets franske samling
Her kan du læse et uddrag af bogen og få en første fornemmelse af, hvad det var for en familie, som Helge Jacobsen blev født ind i. Bogen er nemlig både en biografi om Helge Jacobsens liv i skyggen af sin mægtige far såvel som en fortælling om hans livsværk, den franske samling på Glyptoteket.
Samleren i skyggen er blevet til i et samarbejde med Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet og udgives i forbindelse med Glyptotekets udstilling af samme navn. Læs mere om udstillingen her.
Du kan købe Samleren i skyggen online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel fra den 27. februar.
Samleren i skyggen
Uddrag fra kapitlet “De unge år: 1882-1910”
Skrevet af Tom Hermansen i samarbejde med Claus Grønne
Helge Jacobsens historie begyndte juleaftensdag i 1882. “Vor Søn Helges Fødsel i dette Øjeblik Kl. 3 1⁄2 Morgen og hans og Ottilias velbefindende,” skrev Carl Jacobsen i et brevkort. I Jacobsen-familien havde der i flere slægtsled kun været ét barn, men i bryggerens hjem voksede børneflokken. I 1877 fødtes Theodora. I 1880 kom Alf og året efter Beatrice. Efter Helge fulgte Vagn (1884), Erland (1886) og Thorvald (1888). I 1890 ankom så det sidste barn, Paula. Et dødfødt barn havde der også været.
Det var en familie i fremdrift – børnene var sunde og glade, forretningen voksede, og striden mellem far og søn, J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen, blev bilagt i 1886-87. Helge Jacobsen talte altid hjerteligt om barndomshjemmet i Valby.
Helge Jacobsens beskrivelse af det lykkelige Jacobsen-hjem ligner den, som P.S. Krøyer gengav på billedet Selskab i Glyptotheket på Ny Carlsberg i januar 1888. Billedet blev bestilt af Carl Jacobsen og sætter hans hus i scene som et festligt mødested for tidens fremtrædende videnskabsmænd og kunstnere.
Olie på lærred, Ny Carlsberg Glyptotek, København. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek, København
Herrerne dominerer med deres sorte klæder og cigarer – men kvinderne er med. Ottilia sidder fordybet i en samtale med en god veninde. De tre største børn er med (Helge og Vagn ligger sikkert i deres senge). Bryggeren indtager naturligvis billedets centrum. Det, vi ser, er det, bryggeren vil have os til at se: en vigtig mand omgivet af tidens intellektuelle elite, venner og familie.
Under overfladen
Men under den fine overflade lå katastrofen. Erland var død året forinden. Og Beatrice, som sidder i billedets forgrund og læser med storesøster Theodora, var slet ikke til stede den aften. Hun lå oppe på børneværelset og kæmpede for livet.
Det kunne være udtryk for en kynisme fra faderens side, at Beatrice alligevel er med på billedet; som om harmonien udadtil er vigtigere end ulykken indadtil. Men bryggerens dagbog viser, at det eneste, han tænkte på denne aften og de følgende dage, var datterens skæbne.
Den 25. januar skrev han: “Krøyer, som var her, tog en lille Kultegning af hende. Professorerne gav ikke mere Haab end den forrige Dag. Hele den Dag gik jeg og græd …”. Fredag den 27. januar: “Der er endnu lidt Livskraft at overvinde. Tag ikke for haardt paa hende, Knokkelmand, Du har hende jo sikkert nok …”. Tirsdag den 31. januar: “Kl. 6 1⁄2 drog hun sit sidste Suk”.
I løbet af tre et halvt år, fra 1887 til 1890, døde Erland, Beatrice, Thorvald og Alf. Børnedødeligheden var stor dengang, men døden tog dog kun hvert tiende barn og dette primært fra fattige familier. Carl og Ottilia var således særdeles hårdt ramt. Sorgen blev holdt i stilhed, men prægede herefter barndomshjemmet og Helge Jacobsens liv.
Her slutter uddraget. Har du lyst til at læse mere om Helge, hans opvækst og senere karriere, så tag en tur på Glyptoteket i København eller læs videre i Samleren i skyggen.
Andre læste også: