Du har måske været i selskab med Thomas Gulstad, Githa Lehrmann og Paul Becker uden at vide det. De har alle indlæst hundredvis af lydbøger gennem deres karrierer, og måske er de endda stemmerne bag din yndlingsbog!
Langt de fleste lydbogslæsere mener, at oplæseren er enormt vigtig for læseoplevelsen. Her kan du møde tre populære lydbogsoplæsere, hvor de fortæller om de overvejelser, de gør sig i forbindelsen med oplæsningen af en bog.
Det er et helvedes ansvar at tage på sig
Når Paul Becker skal ramme den rigtige stemning i en bog, er det vigtigt, at han er forberedt. Han læser bogen igennem og tager historien ind, så han føler sig helt sikker og tryg ved at formidle den videre til lytteren.
“Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom en dirigent, der har sat sig omhyggeligt ind i partituret og ved, hvordan kurverne er. Hvornår det bliver dramatisk, og hvornår det bliver stille. Det har han helt styr på lige fra starten af, og det har orkesteret forhåbentligt også. Det er sådan noget i den stil,” siger Paul Becker.
“Jeg blev først nogenlunde rigtig tilfreds med mine egne ting, da jeg havde indlæst i ti år.”
– Paul Becker
For at være en god lydbogsfortæller, skal man være en hurtig læser, man skal have lidt skuespillertalent, man skal have en fortællelyst og så skal man øve sig.
Som Paul Becker formulerer det: “Jeg blev først nogenlunde rigtig tilfreds med mine egne ting, da jeg havde indlæst i ti år, og jeg tror sgu’, det er det samme, som en murer, elektriker eller tømrer vil sige. Det tager mange timer, før du virkelig kan dit håndværk. Nu er jeg på min bog nummer 710. Så jeg er en rimelig rutineret herre efterhånden.”
Foto: My Rasmussen
Paul Becker startede som lydbogsindlæser i 1979 på det, der dengang hed Statens Bibliotek for Blinde (nu NOTA). Han havde som ung dreng læst op for sin far, der havde problemer med sit syn grundet sygdom, og derfor følte Paul sig godt rustet til at søge jobbet. Egentlig søgte han det for at få et andet studiejob, som ikke var at køre med post eller pakke bøger på et forlag. Han fik jobbet og senere kom tilbuddene som lydbogsindlæser fra forlagene.
Der er efterhånden en god håndfuld titler, som Paul Becker er stolt af, blandt andet hans arbejde på Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, som han modtog Lydbogsprisen for i 2011. Men det vil altid være et job, han går ind til med en følelse af ansvar liggende på skuldrene.
“Det er et helvedes ansvar at lægge stemme til forfatterens ord. Jeg synes, at jeg er god til at lure, hvad det er, vi har at gøre med her. Jeg er god til at leve mig ind i historien. Men hvis der er et eller andet, jeg er i tvivl om, så ringer jeg til forfatteren eller oversætteren og siger, at jeg har svært ved at tackle den her, hvordan vil du gerne have ham eller hende til at lyde,” siger Paul Becker.
Forfatterens stemme
Det er ved at være 40 år siden, Githa Lehrmann indlæste sin første lydbog. Hun arbejdede dengang på et lille børneteater i Haderslev og blev efter en forestilling spurgt, om hun havde lyst til at prøve at indlæse nogle lydbøger. Her brugte hun de efterfølgende år på at indlæse bøger til børn, der havde svært ved at læse.
Foto: Privatfoto
“Jeg blev optaget på skuespillerskolen i 1982, og her lærte jeg, hvordan jeg taler og bruger en replik. Det har jeg taget med mig over i mit arbejde med at indlæse lydbøger. Siden da, har jeg forfinet min fortælleteknik,” siger Githa Lehrmann, der gennem årene har lagt stemme til næsten 900 bøger.
Githa Lehrmann har fundet frem til sin egen måde at indlæse bøger på. For hende er det vigtigt, at lytterne får samme følelse, når de hører bogen, som da hun læste bogen den første gang.
“Når jeg indlæser en bog, er min vigtigste opgave at gengive forfatterens ord. Det at være forfatterens stemme er at være solidarisk over for deres tekst. Lytterne må ikke tænke for meget på min måde at læse bogen op på, for det er ordene, der er i fokus,” siger hun.
Lydbøger hitter verden over, og efterspørgslen er ikke blevet mindre det seneste år. Githa Lehrmann mærker også den stigende interesse for hendes arbejde, sideløbende med at flere danskere sætter en lydbog på.
“Jeg har selvfølgelig fået mere og mere arbejde i takt med, at lydbogsmarkedet vokser, men den største forskel, jeg mærker, er, at jeg har fået virkelig meget feedback fra lytterne de seneste år,” siger Githa Lehrmann, der både modtager mails, beskeder på Facebook og anmeldelser på de mange streamingtjenester.
“Tidligere anede jeg jo ikke, hvad modtagerne syntes om mit arbejde, så det er virkelig dejligt at få respons fra dem, mit arbejde vedrører,” siger hun.
“Når jeg indlæser en bog, er min vigtigste opgave at gengive forfatterens stemme. Det at være forfatterens stemme er at være solidarisk over for deres tekst.”
– Githa Lehrmann
Da Githa Lehrmann startede med at indlæse bøger, henvendte de sig primært til børn og voksne, der af den ene eller anden årsag havde svært ved at læse, og så skulle de lånes på biblioteket som kassettebånd og senere CD’er.
Lydbogsindlæser ved et tilfælde
Hvor nogle oplæsere tænker meget over at spille karaktererne, og i bedste “method acting-stil” lave specielle stemmer, går Thomas Gulstad mere nøgternt til sagen.
“Det kommer helt naturligt, og bliver mere flydende på den måde,” siger han.
Foto: Privatfoto
Med sprogøret skruet rigtigt på, kan dialekter og accenter hurtigt ændres, alt efter hvor i landet, vi befinder os. Men foregår en bog i det vestjyske, så sker det da, at Thomas Gulstad også undersøger det mere nærgående.
“Så slår jeg lige op og hører, hvordan det sønderjyske lyder – måske ift. det vestjyske eller århusianske. Det skal i hvert fald ikke være som en parodi på Ole Thestrup,” tilføjer han klukkende og henviser til den eneste rigtige fadæse, det faktisk er blevet til i hans næsten 30-årige virke som indlæser.
“Der har været lidt delte meninger om den stemmelægning, jeg har lavet til den jyske betjent Mikkel i Skyts engel af Michael Katz Krefeld. Jeg havde lagt mig op ad Ole Thestrup – han var så dejlig nem at efterligne. Men nogle synes åbenbart, at det virkede for karikeret med Ole Thestrups stemme til en ung jysk betjent.”
Og der lyttes faktisk til kritikken. Thomas Gulstad har efterfølgende genindlæst alle passager med Mikkel. For en sprog-connaisseur skal alt være perfekt. Og ikke mindst det kræsne publikum, der hurtigt lufter deres meninger om gode og mindre gode stemmepræstationer.
“Hvis jeg har kørt på fire timer én dag, så vil man kunne høre det igen den næste dag. Så hvis jeg kører hårdt på og indlæser hver dag, så bliver det nok 2-3 timer om dagen. Ikke mere.”
– Thomas Gulstad
At Thomas Gulstad kan høres læse højt af dine yndlingsbøger er lidt af et tilfælde. Som kirkesanger hørte organisten noget helt specielt i Thomas Gulstads stemme, og fik ham til at lave et demobånd. Det tog hun med til NOTA, hvor hun selv bijobbede. NOTA er en institution under Kulturministeriet, der gør trykte tekster tilgængelige for alle med læsehandicap.
En overtekniker hørte demoen og var enig i hendes vurdering af, at her var en mand med en god stemme. Og i 1993 lagde Thomas for første gang stemme til en fortælling, der med årene er blevet til mange hundrede timers indlæsning med titler som Ken Follett’s Uendelige Verden og Fredrik Backmans En mand, der hedder Ove.
Det er dog ikke et arbejde, man bare går på 37 timer om ugen. Det kan stemmen ganske enkelt ikke holde til.
“Hvis jeg har kørt på fire timer én dag, så vil man kunne høre det igen den næste dag. Så hvis jeg kører hårdt på og indlæser hver dag, så bliver det nok 2-3 timer om dagen. Ikke mere.”
Du har måske været i selskab med Thomas Gulstad, Githa Lehrmann og Paul Becker uden at vide det. De har alle indlæst hundredvis af lydbøger gennem deres karrierer, og måske er de endda stemmerne bag din yndlingsbog!
Langt de fleste lydbogslæsere mener, at oplæseren er enormt vigtig for læseoplevelsen. Her kan du møde tre populære lydbogsoplæsere, hvor de fortæller om de overvejelser, de gør sig i forbindelsen med oplæsningen af en bog.
Det er et helvedes ansvar at tage på sig
Når Paul Becker skal ramme den rigtige stemning i en bog, er det vigtigt, at han er forberedt. Han læser bogen igennem og tager historien ind, så han føler sig helt sikker og tryg ved at formidle den videre til lytteren.
“Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom en dirigent, der har sat sig omhyggeligt ind i partituret og ved, hvordan kurverne er. Hvornår det bliver dramatisk, og hvornår det bliver stille. Det har han helt styr på lige fra starten af, og det har orkesteret forhåbentligt også. Det er sådan noget i den stil,” siger Paul Becker.
For at være en god lydbogsfortæller, skal man være en hurtig læser, man skal have lidt skuespillertalent, man skal have en fortællelyst og så skal man øve sig.
Som Paul Becker formulerer det: “Jeg blev først nogenlunde rigtig tilfreds med mine egne ting, da jeg havde indlæst i ti år, og jeg tror sgu’, det er det samme, som en murer, elektriker eller tømrer vil sige. Det tager mange timer, før du virkelig kan dit håndværk. Nu er jeg på min bog nummer 710. Så jeg er en rimelig rutineret herre efterhånden.”
Paul Becker startede som lydbogsindlæser i 1979 på det, der dengang hed Statens Bibliotek for Blinde (nu NOTA). Han havde som ung dreng læst op for sin far, der havde problemer med sit syn grundet sygdom, og derfor følte Paul sig godt rustet til at søge jobbet. Egentlig søgte han det for at få et andet studiejob, som ikke var at køre med post eller pakke bøger på et forlag. Han fik jobbet og senere kom tilbuddene som lydbogsindlæser fra forlagene.
Der er efterhånden en god håndfuld titler, som Paul Becker er stolt af, blandt andet hans arbejde på Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, som han modtog Lydbogsprisen for i 2011. Men det vil altid være et job, han går ind til med en følelse af ansvar liggende på skuldrene.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du godt i gang med at høre lydbøger
“Det er et helvedes ansvar at lægge stemme til forfatterens ord. Jeg synes, at jeg er god til at lure, hvad det er, vi har at gøre med her. Jeg er god til at leve mig ind i historien. Men hvis der er et eller andet, jeg er i tvivl om, så ringer jeg til forfatteren eller oversætteren og siger, at jeg har svært ved at tackle den her, hvordan vil du gerne have ham eller hende til at lyde,” siger Paul Becker.
Forfatterens stemme
Det er ved at være 40 år siden, Githa Lehrmann indlæste sin første lydbog. Hun arbejdede dengang på et lille børneteater i Haderslev og blev efter en forestilling spurgt, om hun havde lyst til at prøve at indlæse nogle lydbøger. Her brugte hun de efterfølgende år på at indlæse bøger til børn, der havde svært ved at læse.
“Jeg blev optaget på skuespillerskolen i 1982, og her lærte jeg, hvordan jeg taler og bruger en replik. Det har jeg taget med mig over i mit arbejde med at indlæse lydbøger. Siden da, har jeg forfinet min fortælleteknik,” siger Githa Lehrmann, der gennem årene har lagt stemme til næsten 900 bøger.
Githa Lehrmann har fundet frem til sin egen måde at indlæse bøger på. For hende er det vigtigt, at lytterne får samme følelse, når de hører bogen, som da hun læste bogen den første gang.
“Når jeg indlæser en bog, er min vigtigste opgave at gengive forfatterens ord. Det at være forfatterens stemme er at være solidarisk over for deres tekst. Lytterne må ikke tænke for meget på min måde at læse bogen op på, for det er ordene, der er i fokus,” siger hun.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig gode bøger du kan streame fra Mofibo og Saxo Premium
Lydbøger hitter verden over, og efterspørgslen er ikke blevet mindre det seneste år. Githa Lehrmann mærker også den stigende interesse for hendes arbejde, sideløbende med at flere danskere sætter en lydbog på.
“Jeg har selvfølgelig fået mere og mere arbejde i takt med, at lydbogsmarkedet vokser, men den største forskel, jeg mærker, er, at jeg har fået virkelig meget feedback fra lytterne de seneste år,” siger Githa Lehrmann, der både modtager mails, beskeder på Facebook og anmeldelser på de mange streamingtjenester.
“Tidligere anede jeg jo ikke, hvad modtagerne syntes om mit arbejde, så det er virkelig dejligt at få respons fra dem, mit arbejde vedrører,” siger hun.
Da Githa Lehrmann startede med at indlæse bøger, henvendte de sig primært til børn og voksne, der af den ene eller anden årsag havde svært ved at læse, og så skulle de lånes på biblioteket som kassettebånd og senere CD’er.
Lydbogsindlæser ved et tilfælde
Hvor nogle oplæsere tænker meget over at spille karaktererne, og i bedste “method acting-stil” lave specielle stemmer, går Thomas Gulstad mere nøgternt til sagen.
“Det kommer helt naturligt, og bliver mere flydende på den måde,” siger han.
Med sprogøret skruet rigtigt på, kan dialekter og accenter hurtigt ændres, alt efter hvor i landet, vi befinder os. Men foregår en bog i det vestjyske, så sker det da, at Thomas Gulstad også undersøger det mere nærgående.
“Så slår jeg lige op og hører, hvordan det sønderjyske lyder – måske ift. det vestjyske eller århusianske. Det skal i hvert fald ikke være som en parodi på Ole Thestrup,” tilføjer han klukkende og henviser til den eneste rigtige fadæse, det faktisk er blevet til i hans næsten 30-årige virke som indlæser.
“Der har været lidt delte meninger om den stemmelægning, jeg har lavet til den jyske betjent Mikkel i Skyts engel af Michael Katz Krefeld. Jeg havde lagt mig op ad Ole Thestrup – han var så dejlig nem at efterligne. Men nogle synes åbenbart, at det virkede for karikeret med Ole Thestrups stemme til en ung jysk betjent.”
LÆS OGSÅ: Mød manden bag Ravn-seriens mørke stemme
Og der lyttes faktisk til kritikken. Thomas Gulstad har efterfølgende genindlæst alle passager med Mikkel. For en sprog-connaisseur skal alt være perfekt. Og ikke mindst det kræsne publikum, der hurtigt lufter deres meninger om gode og mindre gode stemmepræstationer.
At Thomas Gulstad kan høres læse højt af dine yndlingsbøger er lidt af et tilfælde. Som kirkesanger hørte organisten noget helt specielt i Thomas Gulstads stemme, og fik ham til at lave et demobånd. Det tog hun med til NOTA, hvor hun selv bijobbede. NOTA er en institution under Kulturministeriet, der gør trykte tekster tilgængelige for alle med læsehandicap.
En overtekniker hørte demoen og var enig i hendes vurdering af, at her var en mand med en god stemme. Og i 1993 lagde Thomas for første gang stemme til en fortælling, der med årene er blevet til mange hundrede timers indlæsning med titler som Ken Follett’s Uendelige Verden og Fredrik Backmans En mand, der hedder Ove.
Det er dog ikke et arbejde, man bare går på 37 timer om ugen. Det kan stemmen ganske enkelt ikke holde til.
“Hvis jeg har kørt på fire timer én dag, så vil man kunne høre det igen den næste dag. Så hvis jeg kører hårdt på og indlæser hver dag, så bliver det nok 2-3 timer om dagen. Ikke mere.”
Andre læste også: