Saga

Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!

Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!

I den tyske forfatter Angela Sommer-Bodenburgs vampyrserie Den lille vampyr fra 1979 møder drengen Anton den lille og venlige vampyr Rüdiger, som hader at være i solen og har nogle betænkeligt store hjørnetænder. Rüdiger bliver Antons bedste ven, og sammen tager de på fantastiske eventyr i natten, alt imens de forsøger at holde sig langt væk fra de farlige vampyrjægere, der er efter Rüdiger og hans vampyrfamilie.

Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen

En god ven i mørket

Vampyren er en genkommende skikkelse i litteraturen og fremstår ofte som et blodtørstigt og farligt væsen. Sommer-Bodenburgs vampyrskikkelse adskiller sig fra de fleste. For den lille vampyr, Rüdiger, er venlig og er selv bange for mange forskellige ting. Han er for eksempel bange for solens stråler, præcis ligesom vi andre kan være bange for mørket og natten. Sommer-Bodenburg starter serien om “Den lille vampyr”, da hun arbejder som underviser på en folkeskole.   Serien er et forsøg på at fange sine elevers interesse og Bodenburg opdager, at den lille vampyr er en interessant skikkelse for børnene, som de også kan spejle deres egne frygter i og som hjælper  dem med at overvinde dem.

Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!Min bedste ven er en vampyr… men kun en lille én!

En lille vampyr

Den lille vampyr-serie er en klassiker inden for børnebogsgenren og er kendt og elsket af millioner af børnefamilier over hele verden. I serien om Den lille vampyr møder vi Anton, en 9-årig dreng, der er meget interesseret i vampyrer og endda drømmer om dem om natten. Pludselig vågner Anton en nat fra sin drøm, fordi en ægte vampyrdreng besøger ham i hans værelse. Mødet udvikler sig til et atypisk og humoristisk venskab mellem en menneskedreng og en vampyrdreng og hans vampyrlillesøster Anna. Sammen rejser de ud på mange forskellige vampyreventyr, men deres nemesis Hans-Heinrich Geiermeier og hans assistent er på en fanatisk jagt efter vampyrerne. Så de tre venner er ikke helt uden problemer. Også Antons forældre viser sig at blive et problem for de vennerne, for de vil ikke tro på, at Rüdiger og Anna er vampyrer. Men de må dog indrømme, at det virkelig er højst besynderligt, at Antons to venner ikke er på nogen af de billeder, som de har taget af dem…

Den lille vampyr i biografen

Bogserien er blevet adapteret til forskellige tv-serier og i år 2000 også til filmen The Little Vampire med blandt andet med Downton Abbey-stjernen Jim Carter i rollen som vampyrjægeren Rookery. I efteråret 2017 udkommer en animeret film, der er baseret på de 4 første bind i bogserien, hvori Jim Carter vender tilbage. Denne gang er han stemmeaktør i den engelske version.

Du kan finde og læse mere om Den lille vampyr-serie her.