Aktuelt Barack Obama Biografier

Michelle Obamas Becoming som Netflix-dokumentar

Michelle Obamas Becoming som Netflix-dokumentar

I 2018 udkom Michelle Obamas erindringer Min historie hos Lindhardt og Ringhof. Nu kan du se Netflix-dokumentaren Becoming, der følger Michelle Obama, mens hun rejser verden rundt på bogturné.

Den 6. maj havde dokumentarfilmen Becoming premiere på Netflix. Filmen er et personligt portræt af den tidligere amerikanske førstedame Michelle Obama i et afgørende øjeblik af hendes liv.

LÆS OGSÅ: Da Michelle mødte Barack. Eksklusivt uddrag fra Min historie af Michelle Obama

“Dokumentarfilmen er instrueret af Nadia Hallgren og fortæller om mit liv og mine oplevelser, da jeg rejste rundt efter udgivelsen af mine erindringer. De måneder jeg tilbragte på bogturneen, og de mennesker jeg mødte i mange byer verden over, styrkede tanken om, at det, vi har tilfælles, er virkeligt og dybt og ikke kan tages fra os,” udtaler Michelle Obama i forbindelse med premieren. 

Dokumentaren giver et sjældent indblik i Michelle Obamas liv og tager seerne med bag kulisserne på hendes bogturne til 34 byer. På rejsen møder Michelle Obama mennesker fra hele verden og oplever på tætteste hold den styrke, der ligger i at turde dele sin historie med andre.

LÆS OGSÅ: Michelle Obama – Vi prøvede på at få børn, og det gik ikke særlig godt

I 2018 udkom Michelle Obamas erindringer Min historie på dansk hos Lindhardt og Ringhof. Bogen følger Michelle Obama fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som USA’s førstedame og blev en bestseller. Hun besøgte Danmark på sin bogturné i 2019, hvor hun talte foran 11.000 fremmødte.



Michelle Obama: Min historie

Michelle Obama, Min historie, biografi

Michelle Obama var USA’s første afroamerikanske førstedame og er i dag rollemodel for kvinder og piger verden over.

Min historie fortæller Michelle Obama varmt og åbenhjertigt om sit liv.

Det er både fortællinger om tiden i Det Hvide Hus, hvor hun og manden Barack Obama skrev sig ind i historien som det første afroamerikanske præsidentpar nogensinde, men det er også fortællinger fra hendes liv før og efter årene på verdens mest berømte adresse.

Du kan købe Min historie online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.