Fiktion Klassikere

Margaret Atwood fortæller historier om det at være menneske

I løbet af sit 50 år lange forfatterskab har Margaret Atwood stillet sig kritisk over for den verden, vi lever i. Nu læses hendes feministiske, magtkritiske og ofte dystopiske værker af mange som profetier, der forudsagde en verden mærket af opbrud, fake news og magthungrende ledere. Margaret Atwood hitter som aldrig før.

Det var tv-serierne baseret på romanerne Tjenerindens fortælling og Alias Grace, som for alvor fik verden til at rette blikket mod Margaret Atwoods forfatterskab. Vi stiller derfor skarpt skarpt på den berømte forfatter og hendes værker.

Prisvindende forfatter fra den canadiske vildmark

Margaret Atwood blev født i 1939 i Ottawa, Canada. En stor del af hendes tidlige barndom tilbragte hun i den canadiske vildmark, da hendes far var entomolog og studerede insekter i deres naturlige habitat. Derfor var det også en markant omvæltning for Atwood, da familien flyttede til Toronto i 1948. Her skulle pigen fra vildmarken vende sig til en ny tilværelse med et nyt socialt kodeks. Sammenstødet mellem vildmarkens barske natur og den civiliserede verden har spillet en stor rolle i udformningen af Atwoods livssyn og forfatterkarriere.

Læs også: Margaret Atwood hitter på skærm og papir

Som sekstenårig tog Margaret Atwood en beslutning, der skulle vise sig at være af enorm betydning: Hun ville være forfatter. Atwood læste derfor litteratur på universitet og underviste senere også i dette, imens hun sideløbende forsøgte at slå igennem som forfatter. 1964 markerede Atwoods debut som forfatter med digtsamlingen The Circle Game, mens hendes debut som romanforfatter først kom i 1969 med Den spiselige kvinde. Det var dog først med Tjenerindens fortælling fra 1985, at Margaret Atwood for alvor slog sit navn fast som en af verdens bedste forfattere.

Margaret Atwoods forfatterskab tæller i dag mere end 40 forskellige udgivelser, som foruden romaner også tæller digt-, essay- og novellesamlinger samt en enkelt graphic novel. Gennem tiden har hun modtaget en lang række ærestitler og over 55 priser, heriblandt den prestigefyldte Man Booker Prize.

Margaret Atwoods værker er ikke feministisk science fiction

Dystopisk science fiction med et feministisk islæt. Sådan beskrives mange af Margaret Atwoods romaner, men hvis det står til forfatteren selv, så skal hendes værker slet ikke genrebestemmes. I hvert fald ikke medmindre Margaret Atwood selv har fået lov til at definere den pågældende genre.

Som hun fortalte i et interview til The New York Times (10. marts 2017):

“Er Tjenerindens fortælling feministisk? … Hvis du med feministisk mener en roman, hvor kvinder betragtes som mennesker – med al den variation i karakter og opførsel, som det indebærer – der er interessante og vigtige, og hvor det, der sker med disse kvinder, er essentielle for romanens tema, struktur og plot, så ja. I den forstand er mange af mine bøger ‘feministiske’.”

Samtidigt er Margaret Atwood også modstander af at betegne sine værker som “science fiction”. Ifølge hende dækker begrebet science fiction nemlig over fortællinger om rumvæsner og deslige; altså, fortællinger om ting og begivenheder, der med stor sandsynlighed hverken nu eller i fremtiden vil finde sted i den virkelige verden. Atwoods værker – hvor foruroligende de end måtte være – beskriver derimod historiske begivenheder eller begivenheder, der teoretisk set er mulige.

Margaret Atwood er kendt for at være en kritisk stemme, der tør udfordre eksisterende overbevisninger, hvad enten det drejer sig om klimapolitik, køn og identitet, autoriteter eller religion. Historiefortællingen er central i dette arbejde, da den får os til at reflektere over virkeligheden og stille spørgsmålet: “Hvorfor?”. At have ordet i sin magt er det vigtigste redskab for at kunne fortælle en historie om verden – og om sig selv.

Atwood-klassikere genudgives: Tjenerindens fortælling, Alias Grace, Den blinde morder og Katteøje

Siden 2017 er fire af Margaret Atwood største successer blevet genudgivet i ny flot indpakning, nemlig Tjenerindens fortælling, Alias Grace og Den blinde morder og Katteøje


Tjenerindens fortælling

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood, dystopisk roman, Atwood, The Handmaid's Tale

I Atwoods dystopiske Tjenerindens fortælling tages læseren på en rejse ud i fremtiden til diktaturet Gilead (tidligere USA). Størstedelen af landets kvinder er blevet sterile som følge af forurening, og derfor tvinges de få fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og rugemaskiner for samfundets magtelite.

Tjenerinden Offred er blevet anbragt i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online her eller i din lokale boghandel.

Læs også: Tjenerindens fortælling: Atwoods dystopiske mesterværk er stadig aktuelt


Alias Grace

Alias Grace, Margaret Atwood, Atwood,

Den psykologisk fængslende Alias Grace er Margaret Atwoods første historiske roman og er baseret på virkelige hændelser.

Romanen handler om den sekstenårige Grace Marks, som i 1843 idømmes livsvarigt fængsel for at være medskyldig i mordet på sin arbejdsgiver og dennes husholderske. Grace kan dog intet huske fra dagen, hvor mordene fandt sted. Dr. Simon Jerome er fascineret af Graces sag og besøger hende derfor i fængslet. Her fortæller Grace doktoren sin historie, og sammen prøver de at stykke sammen, hvad der skete.

Du kan købe Alias Grace online her eller i din lokale boghandel.


Den blinde morder

Den blinde morder, Margaret Atwood, Atwood

Den blinde morder er en fascinerende skæbnefortælling om søstrene Iris og Laura.  Det er en labyrintisk familieroman, en kærlighedshistorie og en dramatisk beretning om en kvindes liv gennem det tyvende århundrede.

Før hun dør, ønsker Iris at fortælle sit barnebarn Sabrina sin livshistorie. Historien tager sin begyndelse i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Iris’ søster Laura dør i et tragisk biluheld. Få år senere dør også Iris’ mand under mystiske omstændigheder. Var der en sammenhæng mellem de to ulykker? Som fortællingen skrider frem, samles trådene i denne komplekse historie.

Du kan købe Den blinde morder online her eller i din lokale boghandel.


Katteøje

Margaret Atwood, Katteøje, roman, romaner, skøntlitteratur

I Katteøje vender Margaret Atwood blikket bagud i en rystende og fascinerende beretning om en kvindes fortid – og om pigers venskaber.

Da den berømte maler Elaine Risley vender tilbage til sin barndomsby Toronto for at overvære åbningen af en retrospektiv udstilling af sine malerier, bliver det i mere end én forstand et møde med fortiden.

For byen, som hun flygtede fra for mange år siden, tvinger hende ud i en konfrontation med sin barndom og opvækst, og de smertefulde minder, der er forbundet med den. Erindringerne flyder op til overfladen i en række tilbageblik – forældrene, broren, veninderne og ikke mindst “bedsteveninden” Cordelia, med hvem regnskabet aldrig blev afsluttet.

Katteøje handler om pigers venindeforhold og om de konsekvenser, barndommens oplevelser har for resten af livet, om magt og dominans, og om individets ansvar for egne handlinger.

Du kan købe Katteøje online her eller i din lokale boghandel fra den 12. april 2019.


Fortsættelsen til Tjenerindens fortælling

Den 15. november 2019 udkommer Margaret Atwoods helt nye bog og længeventede opfølger til Tjenerindens fortælling, nemlig Gileads døtre.

Gileads døtre

Gileads døtre af Margaret Atwood

“Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i.” – Margaret Atwood

I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.

Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.

Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.

Du kan købe Gileads døtre online her eller i din lokale boghandel fra d. 15. november 2019.