I mere end 30 år har Leif Davidsen skrevet om Rusland i sine spændingsromaner – og han kender landet bedre end de fleste.
Men hvordan har Rusland forandret sig igennem årene? Hvad kendetegner Rusland i dag? Og hvorfor bliver det ved med at fascinere, det store land mod øst?
Din roman, Forræderens børn er din tredje roman om Putins Rusland. Hvad er det, der kendetegner dét Rusland?
Mange ser Putins Rusland som et mørkt diktatur, hvor Putin bestemmer alting. Sådan er det ikke. Putins Rusland er et meget komplekst og kapitalistisk land med en stor statsstyring og en stærk præsident, der er afhængig af en mængde interessegrupper, klaner og sikkerhedstjenester og det militær, der omgiver ham, og som alle forsøger at få herskerens øre. Og de rivaliserer indbyrdes om, hvad vej Rusland skal gå; nogle ønsker at gå længere ned af en mørk gyde med en meget stærk statslig styring af økonomien, hvor sikkerhedstjenesterne bestemmer. Og den anden fløj ønsker at åbne Rusland meget mere til Vesten. Det er især mere liberale forretningsfolk, som egentlig ikke synes det er særlig interessant at leve i noget, der ligner en paria-stat, hvor de ikke kan handle normalt med Vesten og er underlagt skrappe sanktioner.
Du har skrevet flere romaner om Putins Rusland, hvor magtkampe spiller en rolle. Er det de kampe og konflikter, der har været udgangspunkt for dine romaner?
Min roman, Forræderens børn(2020), handler meget om det, vi lige har talt om: rivalisering omkring Putin og de meget stærke russiske sikkerheds- og efterretningstjenester, som er vokset massivt de senere år – også selvom handlingen ikke udspiller sig i Rusland.
Som det er lige nu, har den russiske efterretningstjeneste, FSB, nok andre interesser end GRU, som er den militære efterretningstjeneste i Rusland. Man mener, at GRU står bag forsøget på giftdrab i England foruden et par mord andre steder i Europa, bl.a. i Berlin. Og selvom Forræderens børn, ligesom alle mine øvrige romaner, primært handler om mennesker, så ligger de her konflikter i underteksten.
Men mine to andre romaner om Putins Rusland – hhv. Patriarkens hændelige død(2013) og Djævelen i hullet (2016) – handler mere om, hvordan russerne har oplevet og hvordan de har måttet tilpasse sig de nye tider efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Ja, for der er sket store forandringer i Rusland i siden da?
Absolut! Herhjemme kan vi tale om kriser og reformer og synes, vi har det hårdt – men set med en russers øjne, så er alt det jo krusninger på overfladen. Hvis man tænker på de helt samfundsomvæltende og dybe forandringer, den befolkning har været udsat for i de sidste 30 år! Det er de forandringer, jeg har prøvet at skildre i de to romaner.
Udover de tre nævnte romaner, så foregår også Den ukendte hustru (2006) til dels i Putins Rusland – men i den fase, jeg kalder den røverkapitalistiske fase: i årene lige efter sovjetstatens sammenbrud, hvor der hersker lovløshed, kaos og socialt armod; hvor meget rige mænd berigede sig i uhørt grad og almindelige mennesker havde det rigtig svært.
Så uden at det var tænkt sådan fra starten, så tegner de fire romaner tilsammen et billede af den udvikling, der har været i Rusland de seneste 20-30 år. Og det er bestemt ikke en statisk udvikling. Ikke bare er Rusland fundamentalt anderledes end Sovjetunionen, men Rusland i dag er også helt anderledes end Rusland for 10, 20 eller 30 år siden.
Og med de her fire romaner har det især fascineret mig at følge dén enorme udvikling.
Men du har også skrevet om Rusland FØR Putin.
Ja, det har jeg, blandt andet i de tre romaner, der hedder Den russiske sangerinde (1988), Den sidste spion (1991) og Den troskyldige russer (1993) – også kaldet den russiske trilogi.
Den russiske sangerindeforegår i Sovjetstatens solfaldstid: i de sidste år under overgangen mellem den sidste generalsekretær Konstantin Tjernenko og den unge springfyr Mikhail Gorbatjov, der kommer til 11. marts 1985. I første del af bogen oplever hovedpersonen Jack Andersen den sidste tid i Sovjetstaten. Og i anden del vender han, efter en tid i Danmark, tilbage til det, der stadig er Sovjetunionen, men et helt andet Sovjetunionen end det, han blev smidt ud fra under Tjernenko.
Nummer to i rækken, Den sidste spion, foregår omkring Berlinmurens fald, altså i november 1989. Det er en roman, hvor systemerne er ved at implodere og falde fra hinanden. Tydeligvis. Romanen foregår i Øst- og Centraleuropa, Berlin og Prag lige efter fløjlsrevolutionen. Det er en tid, hvor hele det kommunistiske partis autoritet svinder, ikke kun i Centraleuropa, men også tilbage i moderlandet, i Moskva, og man klamrer sig til det sidste inden det er for sent. Der er det ved at være slut.
Og det er efter min mening den største historiske begivenhed i min levetid: det at Sovjetstaten bryder sammen. Dér ændrede verden sig radikalt, og den har ikke været den samme siden.
Tredje del, Den troskyldige russer, foregår umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud i de første helt vilde dage, hvor alt var til salg – alt fra atombomber til kvinder, diamanter og uran. En tid, hvor hele samfundet var brudt sammen og noget nyt endnu ikke var kommet frem. Der hersker vold og ufred, og min arme hovedperson rejser dertil og bliver kastet ud i det.
Du skrev første bind i trilogien i 1988. Dengang har der næppe været mange, der havde forudset Murens fald eller Sovjetunionens sammenbrud få år senere. Så man må da sige, det er litteratur til tiden?
Ja, Den troskyldige russer foregreb mange begivenheder – og det gjorde Den sidste spion faktisk også. Men jeg var meget professionelt optaget af udviklingen som journalist, så jeg kunne se de forskellige tegn i sol og måne på, at der var ved at sker noget. Jeg boede i Moskva i den årrække op til.
Og når jeg ser tilbage på trilogien nu, så tænker jeg lidt: når jeg – om forhåbentlig mange år – ligger under muld; hvis der til den tid er nogle unge mennesker i gymnasiet eller folkeskolens ældste klasser, der går op til deres lærer og siger, de gerne vil læse noget om Den Kolde Krig, og de synes det er så kedeligt at læse historiebøger. Hvis den lærer så svarer: ”Jamen nu skal du se, her er tre romaner, der foregår i den tid, hvor der var noget, der hed Den Kolde Krig – og som fortæller om dens afslutning.” Så synes jeg, de har tjent deres formål.
Foruden, selvfølgelig, at de kan læses bare for spændingens skyld.
Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.
Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?
Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN
Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.
På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.
Interview
I mere end 30 år har Leif Davidsen skrevet om Rusland i sine spændingsromaner – og han kender landet bedre end de fleste.
Men hvordan har Rusland forandret sig igennem årene? Hvad kendetegner Rusland i dag? Og hvorfor bliver det ved med at fascinere, det store land mod øst?
Din roman, Forræderens børn er din tredje roman om Putins Rusland. Hvad er det, der kendetegner dét Rusland?
Mange ser Putins Rusland som et mørkt diktatur, hvor Putin bestemmer alting. Sådan er det ikke. Putins Rusland er et meget komplekst og kapitalistisk land med en stor statsstyring og en stærk præsident, der er afhængig af en mængde interessegrupper, klaner og sikkerhedstjenester og det militær, der omgiver ham, og som alle forsøger at få herskerens øre. Og de rivaliserer indbyrdes om, hvad vej Rusland skal gå; nogle ønsker at gå længere ned af en mørk gyde med en meget stærk statslig styring af økonomien, hvor sikkerhedstjenesterne bestemmer. Og den anden fløj ønsker at åbne Rusland meget mere til Vesten. Det er især mere liberale forretningsfolk, som egentlig ikke synes det er særlig interessant at leve i noget, der ligner en paria-stat, hvor de ikke kan handle normalt med Vesten og er underlagt skrappe sanktioner.
Du har skrevet flere romaner om Putins Rusland, hvor magtkampe spiller en rolle. Er det de kampe og konflikter, der har været udgangspunkt for dine romaner?
Min roman, Forræderens børn (2020), handler meget om det, vi lige har talt om: rivalisering omkring Putin og de meget stærke russiske sikkerheds- og efterretningstjenester, som er vokset massivt de senere år – også selvom handlingen ikke udspiller sig i Rusland.
Som det er lige nu, har den russiske efterretningstjeneste, FSB, nok andre interesser end GRU, som er den militære efterretningstjeneste i Rusland. Man mener, at GRU står bag forsøget på giftdrab i England foruden et par mord andre steder i Europa, bl.a. i Berlin. Og selvom Forræderens børn, ligesom alle mine øvrige romaner, primært handler om mennesker, så ligger de her konflikter i underteksten.
Men mine to andre romaner om Putins Rusland – hhv. Patriarkens hændelige død (2013) og Djævelen i hullet (2016) – handler mere om, hvordan russerne har oplevet og hvordan de har måttet tilpasse sig de nye tider efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Ja, for der er sket store forandringer i Rusland i siden da?
Absolut! Herhjemme kan vi tale om kriser og reformer og synes, vi har det hårdt – men set med en russers øjne, så er alt det jo krusninger på overfladen. Hvis man tænker på de helt samfundsomvæltende og dybe forandringer, den befolkning har været udsat for i de sidste 30 år! Det er de forandringer, jeg har prøvet at skildre i de to romaner.
Udover de tre nævnte romaner, så foregår også Den ukendte hustru (2006) til dels i Putins Rusland – men i den fase, jeg kalder den røverkapitalistiske fase: i årene lige efter sovjetstatens sammenbrud, hvor der hersker lovløshed, kaos og socialt armod; hvor meget rige mænd berigede sig i uhørt grad og almindelige mennesker havde det rigtig svært.
Så uden at det var tænkt sådan fra starten, så tegner de fire romaner tilsammen et billede af den udvikling, der har været i Rusland de seneste 20-30 år. Og det er bestemt ikke en statisk udvikling. Ikke bare er Rusland fundamentalt anderledes end Sovjetunionen, men Rusland i dag er også helt anderledes end Rusland for 10, 20 eller 30 år siden.
Og med de her fire romaner har det især fascineret mig at følge dén enorme udvikling.
Men du har også skrevet om Rusland FØR Putin.
Ja, det har jeg, blandt andet i de tre romaner, der hedder Den russiske sangerinde (1988), Den sidste spion (1991) og Den troskyldige russer (1993) – også kaldet den russiske trilogi.
Den russiske sangerinde foregår i Sovjetstatens solfaldstid: i de sidste år under overgangen mellem den sidste generalsekretær Konstantin Tjernenko og den unge springfyr Mikhail Gorbatjov, der kommer til 11. marts 1985. I første del af bogen oplever hovedpersonen Jack Andersen den sidste tid i Sovjetstaten. Og i anden del vender han, efter en tid i Danmark, tilbage til det, der stadig er Sovjetunionen, men et helt andet Sovjetunionen end det, han blev smidt ud fra under Tjernenko.
Nummer to i rækken, Den sidste spion, foregår omkring Berlinmurens fald, altså i november 1989. Det er en roman, hvor systemerne er ved at implodere og falde fra hinanden. Tydeligvis. Romanen foregår i Øst- og Centraleuropa, Berlin og Prag lige efter fløjlsrevolutionen. Det er en tid, hvor hele det kommunistiske partis autoritet svinder, ikke kun i Centraleuropa, men også tilbage i moderlandet, i Moskva, og man klamrer sig til det sidste inden det er for sent. Der er det ved at være slut.
Og det er efter min mening den største historiske begivenhed i min levetid: det at Sovjetstaten bryder sammen. Dér ændrede verden sig radikalt, og den har ikke været den samme siden.
Tredje del, Den troskyldige russer, foregår umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud i de første helt vilde dage, hvor alt var til salg – alt fra atombomber til kvinder, diamanter og uran. En tid, hvor hele samfundet var brudt sammen og noget nyt endnu ikke var kommet frem. Der hersker vold og ufred, og min arme hovedperson rejser dertil og bliver kastet ud i det.
Du skrev første bind i trilogien i 1988. Dengang har der næppe været mange, der havde forudset Murens fald eller Sovjetunionens sammenbrud få år senere. Så man må da sige, det er litteratur til tiden?
Ja, Den troskyldige russer foregreb mange begivenheder – og det gjorde Den sidste spion faktisk også. Men jeg var meget professionelt optaget af udviklingen som journalist, så jeg kunne se de forskellige tegn i sol og måne på, at der var ved at sker noget. Jeg boede i Moskva i den årrække op til.
Og når jeg ser tilbage på trilogien nu, så tænker jeg lidt: når jeg – om forhåbentlig mange år – ligger under muld; hvis der til den tid er nogle unge mennesker i gymnasiet eller folkeskolens ældste klasser, der går op til deres lærer og siger, de gerne vil læse noget om Den Kolde Krig, og de synes det er så kedeligt at læse historiebøger. Hvis den lærer så svarer: ”Jamen nu skal du se, her er tre romaner, der foregår i den tid, hvor der var noget, der hed Den Kolde Krig – og som fortæller om dens afslutning.” Så synes jeg, de har tjent deres formål.
Foruden, selvfølgelig, at de kan læses bare for spændingens skyld.
Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.
Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?
Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.
LÆS OGSÅ: Forhistorien til Forræderens børn – bliv opdateret her
Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Leif Davidsens nyeste bog: Lenins bodyguard
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et overbevisende tidsbillede” – JYLLANDS-POSTEN
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN
Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.
På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.
Du kan købe Lenins bodyguard online, eller i din lokale boghandel.
Du kan her finde yderligere artikler og bøger fra Leif Davidsen.
Andre læste også: