”Jeg skriver om det, som foregår omkring mig, og verden er heldigvis en uudtømmelig kilde til inspiration,” siger Leif Davidsen.
”Af og til, når jeg er ude og holde foredrag, bliver jeg introduceret med ”her kommer Leif Davidsen og fortæller om sin sidste bog”. Så plejer jeg at takke og sige, at jeg da kun håber, det er min seneste bog,” griner han:
”For nu hvor jeg lige har fået min seneste bog fra tryk, så tænker jeg faktisk ikke særligt meget mere over den. Jeg er allerede i gang med at tænke på min næste bog.”
Ny topaktuel roman
Det har Leif Davidsen så gjort 25 gange de forløbne 40 år, siden han debuterede med Uhellige Alliancer i 1984. Og den seneste bog, Leif Davidsen har fået fra trykkeriet, er den topaktuelle spændingsroman I skyggen af krigen.
Den handler om den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden, som er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef.
Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.
Skriv om spioner i encyklopædi
”Når jeg begynder på en ny bog, har jeg altid en person i tankerne; I den ny roman var det Peter Bojden. Det er klart, at jeg var inspireret af den danske efterretningsskandale, hvor Lars Findsen blev fængslet og sigtet. Jeg synes, det er vildt interessant, hvordan sådan en mand som Peter Bojden vil reagere,” siger han og understreger, at bogen ikke er en nøgleroman.
”Og jeg kunne ikke slippe tanken om, hvad der ligger bag – hvordan kan et civiliseret og velfungerende land komme i sådan en situation, og hvordan kan politikerne tillade, at det kommer så langt ud? Der mangler vi stadig en god forklaring.
Jeg får lyst til at citere Hamlet i Shakespeares stykke: Det er noget råddent i staten Danmark! Der er et eller andet, som er skredet efter corona-nedlukningerne. Med offentlighedsloven havde vi i forvejen et af de mest lukkede systemer ift. de lande, vi normalt sammenligner os med. Transparensen er i hvert fald kun blevet mindre, og man får efterhånden indtryk af, at flere og flere beslutninger bliver taget hen over hovedet på os og uden for rækkevidde af en kritisk presse,” mener han.
Jeg bliver selv overrasket
”Jeg er jo ikke sådan en post-it-lap forfatter, der har plottet hele historien ud på forhånd og hængt den op på væggen. Jeg bliver selv overrasket – det andet ville være for kedeligt for mig. Jeg bevæger mig ind i universet og finder ud af, hvor vi skal hen. Jeg bliver inspireret af det, der foregår i verden omkring mig. Men derudover ved jeg ikke, hvad der skal ske, og hvordan det skal ende. Og i den seneste roman hvad Peter Bojdens rolle egentlig er i sagen. Det er også klart, at Rusland atter spiller en stor rolle efter overfaldet på Ukraine. Og så researcher jeg altid på den måde, at hvis historien fører hovedpersonen til Berlin, Japan eller Vestjylland, så rejser jeg derhen med min notesblok.”
Ikke nemmere at skrive
40 år og 17 romaner plus novellesamlinger og rejsebøger senere tillader han stadig ikke sig selv at læne sig tilbage i rollen som forfatter.
”Jeg kan da godt se, at jeg måske er blevet mere sikker sprogligt og sandsynligvis også mere sofistikeret i mine plots. Men jeg synes ikke, det er blevet nemmere at skrive. Jeg er også blevet mere selvkritisk, selv om jeg aldrig har været bange for det hvide papir. Måske fordi jeg er uddannet journalist. Jeg bruger et af Hemingways gamle tricks; altid at stoppe midt i en sætning, hvor jeg ved, hvordan jeg kommer videre, når jeg sætter mig til tasterne næste dag. Og så at blive i universet hver dag, mens jeg arbejder på bogen,” fortæller han.
Malet op i et hjørne
”Men af og til har jeg malet mig selv op i et hjørne og måttet opgive og kassere en historie, jeg var i gang med. Efter min debut i 1984 begyndte jeg f.eks. på en roman, samtidig med at jeg havde lynende travlt med at dække perestrojka og glasnost under Sovjets nye leder Mikhail Gorbatjov for Danmarks Radio.
Jeg var 73 sider henne i bogen om en URO-betjent, som kommer til at skyde en 16-årig ung mand under BZ-uroligheder, og som politiet derfor har travlt med at sende ud af landet og væk fra mediernes søgelys. Derfor kommer han til Tyrkiet, hvor en dansk lastbilchauffør er blevet myrdet. Ved Telex-Motel, som var det hotel, langturschaufførerne sendte beskeder hjem før mobiltelefoner og emails, står hovedpersonen på side 73 og stirrer på hotellet fra den støvede parkeringsplads lige over for. Og der har han sådan set stået siden august 1985, hvor jeg opgav at finde ud af, hvad pokker der nu skulle ske, og hvad der i øvrigt var hans egen baggrund. Jeg havde haft lynende travlt som korrespondent og havde været væk fra romanen så længe, at jeg ikke kunne genkende mine egne ord. De maskinskrevne sider ligger stadig i en kasse i et fjerndepot, og der bliver de liggende,” griner Leif Davidsen:
”I dag forsøger jeg at finde ud af personens baggrund på forhånd og gøre den troværdig. Min hustru, Ulla, er altid min første læser, og da jeg var i gang med at skrive De gode søstre tilbage i 1999, kom hun hen til mig og sagde, at en kvinde i min historie angiveligt havde været gravid i længere tid end en elefant. Så var jeg nødt til at lave en stamtavle for at få styr på den komplicerede familiehistorie.”
40 års forfatterjubilæum
I 1984 debuterede Davidsen som skrevet med Uhellige Alliancer, som BT kaldte ”spændingsroman i topklasse”, mens Weekendavisen konkluderede, at ”Davidsen må siges at hive stikket hjem”. I jubilæumsudgaven har Leif Davidsens skrevet et forord, hvor han fortæller om tilblivelsen af debuten og hele sit forfatterskab.
”I forbindelse med denne særudgave af Uhellige Alliancer genlæste jeg den med bævende hjerte, men jeg synes faktisk den holder, selv om der er gået fyrre år. Der er mange tidstypiske og forældede enkeltheder i romanen, ligesom begrebet ”at skrive rent,” er forhistorisk. Der ryges meget, og uden at man spørger om lov, men sådan var tiden. Der faxes, og for at ringe til Danmark fra Madrid skal man bestille en samtale i hotelreceptionen, og så kan man praktisk spise morgenmad, mens man venter på, at der er oprettet forbindelse til Danmark. Der er ingen mobiltelefoner eller internet. Flybilletten er af papir. Klimaet er ikke noget, man taler om,” som han skriver. Og tilføjer:
”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier.”
Egen navle er ikke interessant
Således også med I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland.
”Jeg skriver jo ikke serier. Mine romaner er meget forskellige, og jeg har altid kun skrevet om det, der interesserer mig,” siger han:
”Mens min egen navle ikke er særlig interessant, så er verden som hovedstol jo uudtømmelig. Og jeg må bare sige, at jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fået så mange læsere gennem årene. Det er ekstremt privilegeret.”
I skyggen af krigen
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.
I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i storpolitik og efterretningstjenesternes hemmelige arbejde.
Leif Davidsens anmelderroste debutroman Uhellige alliancer udkom i 1984. I romanen bliver en ung dansk kvinde dræbt under et ETA-attentat i Baskerlandet.
Poul, hendes mand, tager til Spanien for at tage hendes kiste med hjem, men et fascistisk infiltreret politi og baskiske frihedskæmpere drager ufrivilligt Poul ind i et dødeligt politisk spil. Et spil som rækker helt op i den spanske regering.
”Jeg skriver om det, som foregår omkring mig, og verden er heldigvis en uudtømmelig kilde til inspiration,” siger Leif Davidsen.
”Af og til, når jeg er ude og holde foredrag, bliver jeg introduceret med ”her kommer Leif Davidsen og fortæller om sin sidste bog”. Så plejer jeg at takke og sige, at jeg da kun håber, det er min seneste bog,” griner han:
”For nu hvor jeg lige har fået min seneste bog fra tryk, så tænker jeg faktisk ikke særligt meget mere over den. Jeg er allerede i gang med at tænke på min næste bog.”
Ny topaktuel roman
Det har Leif Davidsen så gjort 25 gange de forløbne 40 år, siden han debuterede med Uhellige Alliancer i 1984. Og den seneste bog, Leif Davidsen har fået fra trykkeriet, er den topaktuelle spændingsroman I skyggen af krigen.
Den handler om den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden, som er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef.
Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.
Skriv om spioner i encyklopædi
”Når jeg begynder på en ny bog, har jeg altid en person i tankerne; I den ny roman var det Peter Bojden. Det er klart, at jeg var inspireret af den danske efterretningsskandale, hvor Lars Findsen blev fængslet og sigtet. Jeg synes, det er vildt interessant, hvordan sådan en mand som Peter Bojden vil reagere,” siger han og understreger, at bogen ikke er en nøgleroman.
Her er det måske en morsom regibemærkning, at det faktisk er Leif Davidsen, som i sin tid skrev afsnittet om spionage til Den Danske Encyklopædi.
”Og jeg kunne ikke slippe tanken om, hvad der ligger bag – hvordan kan et civiliseret og velfungerende land komme i sådan en situation, og hvordan kan politikerne tillade, at det kommer så langt ud? Der mangler vi stadig en god forklaring.
Jeg får lyst til at citere Hamlet i Shakespeares stykke: Det er noget råddent i staten Danmark! Der er et eller andet, som er skredet efter corona-nedlukningerne. Med offentlighedsloven havde vi i forvejen et af de mest lukkede systemer ift. de lande, vi normalt sammenligner os med. Transparensen er i hvert fald kun blevet mindre, og man får efterhånden indtryk af, at flere og flere beslutninger bliver taget hen over hovedet på os og uden for rækkevidde af en kritisk presse,” mener han.
Jeg bliver selv overrasket
”Jeg er jo ikke sådan en post-it-lap forfatter, der har plottet hele historien ud på forhånd og hængt den op på væggen. Jeg bliver selv overrasket – det andet ville være for kedeligt for mig. Jeg bevæger mig ind i universet og finder ud af, hvor vi skal hen. Jeg bliver inspireret af det, der foregår i verden omkring mig. Men derudover ved jeg ikke, hvad der skal ske, og hvordan det skal ende. Og i den seneste roman hvad Peter Bojdens rolle egentlig er i sagen. Det er også klart, at Rusland atter spiller en stor rolle efter overfaldet på Ukraine. Og så researcher jeg altid på den måde, at hvis historien fører hovedpersonen til Berlin, Japan eller Vestjylland, så rejser jeg derhen med min notesblok.”
Ikke nemmere at skrive
40 år og 17 romaner plus novellesamlinger og rejsebøger senere tillader han stadig ikke sig selv at læne sig tilbage i rollen som forfatter.
”Jeg kan da godt se, at jeg måske er blevet mere sikker sprogligt og sandsynligvis også mere sofistikeret i mine plots. Men jeg synes ikke, det er blevet nemmere at skrive. Jeg er også blevet mere selvkritisk, selv om jeg aldrig har været bange for det hvide papir. Måske fordi jeg er uddannet journalist. Jeg bruger et af Hemingways gamle tricks; altid at stoppe midt i en sætning, hvor jeg ved, hvordan jeg kommer videre, når jeg sætter mig til tasterne næste dag. Og så at blive i universet hver dag, mens jeg arbejder på bogen,” fortæller han.
Malet op i et hjørne
”Men af og til har jeg malet mig selv op i et hjørne og måttet opgive og kassere en historie, jeg var i gang med. Efter min debut i 1984 begyndte jeg f.eks. på en roman, samtidig med at jeg havde lynende travlt med at dække perestrojka og glasnost under Sovjets nye leder Mikhail Gorbatjov for Danmarks Radio.
Jeg var 73 sider henne i bogen om en URO-betjent, som kommer til at skyde en 16-årig ung mand under BZ-uroligheder, og som politiet derfor har travlt med at sende ud af landet og væk fra mediernes søgelys. Derfor kommer han til Tyrkiet, hvor en dansk lastbilchauffør er blevet myrdet. Ved Telex-Motel, som var det hotel, langturschaufførerne sendte beskeder hjem før mobiltelefoner og emails, står hovedpersonen på side 73 og stirrer på hotellet fra den støvede parkeringsplads lige over for. Og der har han sådan set stået siden august 1985, hvor jeg opgav at finde ud af, hvad pokker der nu skulle ske, og hvad der i øvrigt var hans egen baggrund. Jeg havde haft lynende travlt som korrespondent og havde været væk fra romanen så længe, at jeg ikke kunne genkende mine egne ord. De maskinskrevne sider ligger stadig i en kasse i et fjerndepot, og der bliver de liggende,” griner Leif Davidsen:
”I dag forsøger jeg at finde ud af personens baggrund på forhånd og gøre den troværdig. Min hustru, Ulla, er altid min første læser, og da jeg var i gang med at skrive De gode søstre tilbage i 1999, kom hun hen til mig og sagde, at en kvinde i min historie angiveligt havde været gravid i længere tid end en elefant. Så var jeg nødt til at lave en stamtavle for at få styr på den komplicerede familiehistorie.”
40 års forfatterjubilæum
I 1984 debuterede Davidsen som skrevet med Uhellige Alliancer, som BT kaldte ”spændingsroman i topklasse”, mens Weekendavisen konkluderede, at ”Davidsen må siges at hive stikket hjem”. I jubilæumsudgaven har Leif Davidsens skrevet et forord, hvor han fortæller om tilblivelsen af debuten og hele sit forfatterskab.
”I forbindelse med denne særudgave af Uhellige Alliancer genlæste jeg den med bævende hjerte, men jeg synes faktisk den holder, selv om der er gået fyrre år. Der er mange tidstypiske og forældede enkeltheder i romanen, ligesom begrebet ”at skrive rent,” er forhistorisk. Der ryges meget, og uden at man spørger om lov, men sådan var tiden. Der faxes, og for at ringe til Danmark fra Madrid skal man bestille en samtale i hotelreceptionen, og så kan man praktisk spise morgenmad, mens man venter på, at der er oprettet forbindelse til Danmark. Der er ingen mobiltelefoner eller internet. Flybilletten er af papir. Klimaet er ikke noget, man taler om,” som han skriver. Og tilføjer:
”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier.”
Egen navle er ikke interessant
Således også med I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland.
”Jeg skriver jo ikke serier. Mine romaner er meget forskellige, og jeg har altid kun skrevet om det, der interesserer mig,” siger han:
”Mens min egen navle ikke er særlig interessant, så er verden som hovedstol jo uudtømmelig. Og jeg må bare sige, at jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fået så mange læsere gennem årene. Det er ekstremt privilegeret.”
I skyggen af krigen
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag.
Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan.
Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.
I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i storpolitik og efterretningstjenesternes hemmelige arbejde.
Du kan købe I skyggen af krigen i din nærmeste boghandel eller online her.
Uhellige alliancer
Leif Davidsens anmelderroste debutroman Uhellige alliancer udkom i 1984. I romanen bliver en ung dansk kvinde dræbt under et ETA-attentat i Baskerlandet.
Poul, hendes mand, tager til Spanien for at tage hendes kiste med hjem, men et fascistisk infiltreret politi og baskiske frihedskæmpere drager ufrivilligt Poul ind i et dødeligt politisk spil. Et spil som rækker helt op i den spanske regering.
Spændingsroman i topklasse – BT
Enormt underholdende – Berlingske
Vellykket politisk spændingsroman – Politiken
Du kan købe Uhellige alliancer online eller i din nærmeste boghandel.
Find mere information om Leif Davidsen og hans bøger her.
Andre læste også: