8-årige Olivia Grindsted har stiftet en læseklub, så hun kan dele sin læseglæde med sine klassekammerater. 3.366 sider er det blevet til.
Først var det et problem, så blev det en fest.
”Jeg kom på læseklubben, da jeg fandt ud af, at det kunne være sjovt at læse. Før troede jeg bare det var noget man skulle gøre og blev tvunget til,” fortæller Olivia, der går i 2. klasse på Funder skole.
Vi har besøgt Olivia, mor Kristina og far Kenneth i Funder, Silkeborg, for at høre noget mere om læseklubben. Tanken var at mødes fem gange, hvor Kristina skulle hjælpe til og herefter ville Olivia selv arrangere læseklubbens aktiviteter:
”Vi delte det sådan op, at jeg har stået for bøgerne og Kenneth har stået for at snitte frugt og servere saftevand i vildskab. Han har haft en hel frugtbod,” smiler Kristina Grindsted, der er læsekonsulent i Herning kommune: ”Første gang kom der 12 – vi regnede med fem.”
Læseklubben mødes hjemme hos Olivia i stuen efter skole, hvor de samles på tæpper til forskellige aktiviteter vedrørende læsning. De har for eksempel leget gæt og grimasser, hvor man trækker et spørgsmål:
”Vi lavede to slags spørgsmål. Orange handlede om karakterer fra bøgerne, vi havde læst og de lilla var litteraturspørgsmål som: “hvad er en hovedperson?” Det er de andre der skal svare. På den måde er man fælles om det og undgår, at nogen føler, de ikke kan svare på spørgsmålene.”
Kristina har også brugt højtlæsning som et redskab til at motivere børnene til selv at læse. Hun læser nemlig ikke slutningen for børnene, så de er nødt til at gå hjem og finde ud af, hvordan historien ender.
Fra læselede til læselyst
Læselysten var en udfordring for Olivia i lang tid, fortæller Kenneth og Kristina:
”Vi har haft store udfordringer med at få læst herhjemme. Så var vi til julefrokost hos min søster, hvor vi fik anbefalet bøgerne Det magiske hus i træet. Så gik vi ned og købte de første tre, og så har hun været i gang lige siden. Hun slugte dem bare.”
Olivia forklarer, at det er de bedste bøger, hun har læst:
”Det er de eneste, jeg er gået op i. Man lever sig ind i historien og de er rigtig fede. Når man kommer til et nyt kapitel, så er det spændende og så er man nødt til at læse et kapitel mere.”
Yndlingsbogen i serien er Ninjaer i natten – den var så fængende, at Olivia nærmest kunne høre spændingsmusik inde i hovedet, mens hun læste.
”Det er gode historier. Der er faktisk mange svære ord, men Olivia kan faktisk godt læse dem – det tror jeg er fordi, hun lærer noget af bøgerne,” siger Kristina og Kenneth er enig: ”det skal være sjovt at læse. Når det er skægt, så bliver man ved.”
Der blev sat et mål i læseklubben om sammenlagt at få læst 3333 sider, men læseklubben har allerede nået 3366 sider.
Kammeraterne mødes sidste gang d. 16. marts på Silkeborg bibliotek, som vil lave en udstilling med billeder af børnene og interviewe dem. De skal efterfølgende skal fejre at have nået læsemålet med bowling og aftensmadsbuffet. Olivia glæder sig:
”Og dér kan man få pomfritter formet som bogstaver.”

Andre læste også: