Børnebøger Billedbøger Bøger til godnatlæsning for børn Børnebøger 3-5 år Carlsen Højtlæsning

Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage giver en god afslutning på dagen

Stjernestunder, godnatrim, rim, remser, Lotte salling, godnat, massage

Når dit barn falder i søvn på en behagelig og fredfyldt måde, er det den bedste afslutning på dagen for hele familien. Med godnatrim og blid massage er I godt på vej til en vaskeægte stjernestund inden sovetid – eller til beroligende stunder i løbet af dagen.

Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage er ny bog af Lotte Salling og Lea Letén med korte og simple remser og vejledninger til, hvordan man kan stryge, massere eller „tegne“ på barnet undervejs i remsen.

For størstedelen af alle børnefamilier slutter dagen efter tandbørstning og nattøj med en stille og rolig godnathistorie, en godnatsang og et godnatknus. Godnat-ritualet lykkes som regel nemmere, når alle kender ritualet, så forventningerne er afstemt på forhånd, og det ikke ender med en konflikt.

Alligevel kan det være svært at få små børn til at falde til ro efter en lang dag fuld af indtryk, og måske kan det også være svært for den voksne at komme helt ned i gear, hvis der stadig venter mange gøremål efter putningen.

En måde at nå hinanden på er ved at kombinere godnathistorien med afslappende berøringer og blid massage. Selv let berøring skaber velvære, og der udskilles hormoner, der beroliger kroppen og skaber tillid og tilknytning til den, der masserer.

LÆS OGSÅ: Massage med rim og remser styrker børns sociale relationer og koncentration

På den måde styrkes båndet af fortrolighed mellem voksen og barn, som har stor betydning for, at barnet falder til ro og slipper eventuelle bekymringer. Roen kan desuden understøttes ved, at den voksne læser remserne med rolig og rytmisk stemmeføring, evt. næsten hviskende.

Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage giver en god afslutning på dagen

Sådan kommer du i gang

Massage giver både afspænding og velvære, ligesom den er med til at øge børns kropsbevidsthed og stimulere både vejrtrækning og kredsløb. Den blide massage, tegningen eller de rolige strøg kan også sagtens gemmes til efter remsen, hvis det er mere overskueligt i starten.

Børn er hurtige til at lære remser på grund af den sproglige rytme og legen med rimord, og de kan eventuelt fortælle med på historierne, når de har hørt dem nogle gange.

Fornem selv, hvilken form for afslappende berøring og massage barnet bedst kan lide. Forældre kan stryge barnet på huden, og måske på maven i stedet for ryggen, som anvist nogle steder, mens andre voksne, f.eks. en pædagog, kan ae barnet over håret, massere uden på tøjet eller bare stryge huden på arme og kinder.

Stjernestunder, godnatrim, rim, remser, Lotte salling, godnat, massage

Ryggen er en kropsdel, der ofte bærer rundt på spændinger, men som sjældent berøres. Samtidig er den let at massere og tegne på, og det føles ikke helt så „tæt på“ som berøringer på forsiden af kroppen. Derfor er ryg og bagside oplagte at massere under læsningen, men man kan sagtens vælge mave, ben, arme, skuldre osv. i stedet. Fornem jer frem, og lyt til børnenes behov.

Med flere børn

Hvis du læser bogen for en børnegruppe, kan du bede børnene om at massere eller „tegne“ på hinanden. Bogen kan bruges til alle børn, både små og store, hjemme eller i dagtilbuddet, alt efter om man ønsker at bruge historierne som godnatlæsning eller eventuelt blot til en middagslur eller en stille stund i løbet af dagen.

Ved sovetid er det oplagt, at barnet ligger i sin seng. Men i løbet af dagen kan man sagtens fortælle, mens barnet eller børnene sidder på en stol eller på gulvet.

Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage

af  Lotte Salling & illustreret af  Lea Leten

Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage giver en god afslutning på dagen

Stjernestunder giver barn og voksen en behagelig afslutning på dagen.

Bogen er varmt og stemningsfyldt illustreret af Lea Letén. Lea Letén er autodidakt illustrator og børnebogsforfatter og har illustreret en række af børnebøger. Hun var nomineret til Nordisk Råds Børnelitteraturpris for sine illustrationer til Bent Hallers Magnolia af Skagerrak i 2016.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Stjernestunder – godnatrim med beroligende massage online her.


Nyere bøger af Lotte Salling

Lotte Salling er forfatter til over 40 billedbøger for børn samt fagbøger til voksne medfokus på sproglig og kropslig inddragelse i læsningen. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og har i 25 år arbejdet med undervisning og sprogprojekter, hvor hun de senere år bl.a. har specialiseret sig i metoden dialogisk læsning.

Krible krable rim for de små (2014)

Lyt til løven – yogaremser for børn i samarbejde med Emmamaria Vincentz (2015)

Musetrin og troldetramp – massageremser for børn (2017)

Fra påskeæg til juleskæg – året rundt i rim (2017)

Hokus pokus filiyoga – remser og små yogaforløb i samarbejde med Emmamaria Vincentz (2017)

Ka’ selv ka’ du (2018)

Alfabet-atlet (2018)

Min egen kuffert med yogakort (2021)

Rim, rollinger og rutiner (2022)

LÆS OGSÅ: Hokus pokus filiyoga! Yogaremser stimulerer børn sprogligt, motorisk og socialt