Amerikanske romaner Colleen Hoover Fiktion Romantiske bøger

Læseguide: Det ender med os af Colleen Hoover

læseguide det ender med os colleen hoover kærlighedsroman lovebooks

I denne artikel finder du en læseguide til Det ender med os, som er en altopslugende kærlighedsroman. 

Men det er samtidig også en tankevækkende fortælling om, hvad der sker, når den der elsker dig allerhøjest også er den, der gør dig allermest ondt. Bogen skildrer forelskelsen, når den er allermest lyserød, og kærligheden når den er allergrummest. Og derfor er den også et oplagt valg til din læseklub, for der er masser at diskutere.

LÆS OGSÅ: Millioner køber Colleen Hoovers bøger om kærlighed med kant

Vil du gerne have yderligere inspiration til din læseklub? Find flere læseguides her, og download vores app til læseklubber her.


Læseguide

(OBS: Læs ikke spørgsmålene før du har læst bogen. Vi vil så nødigt spoile historien for jer.)

  1. Da vi første gang møder Lily Bloom, har hun netop holdt en knap så smigrende tale ved sin fars begravelse. Var Lily i sin gode ret til at sige de ting, hun gjorde? Hvad havde du gjort, hvis du var i Lilys sted? Eller har du selv prøvet at stå i en lignende situation?
  2. Hvorfor tøver Lily med at indlede et forhold til Ryle i begyndelsen? Er det, fordi han simpelthen virker for perfekt, for god til at være sand? Eller er der andet, der holder hende tilbage?
  3. Lad os snakke lidt om Lily og Atlas’ forhold. Hvad bragte dem sammen dengang? Hvad sker der, da de møder hinanden igen i Boston?
  4. Hvorfor går Lily med til at gifte sig med Ryle efter at have mødt Atlas igen? – og særligt efter at have oplevet Ryles vredesudbrud? Forstår du hendes beslutning? Hvad ville du have rådet hende til, hvis hun havde spurgt dig til råds?
  5. [Ingen spoilere, bare rolig] Træffer Lily den rigtige beslutning til sidst? Hvad ville du have foretrukket skete i historien? Hvad ville du selv have gjort? Eller, igen, hvis du havde været i Lilys sted (eller kendte en, der var), hvad ville du så have gjort?
  6. Hvordan påvirkede det din oplevelse af bogen at læse om Colleen Hoovers egen familiehistorie?
  7. Hvilket budskab tager du med dig efter at have læst Det ender med os? Gør Hoover Ryle for menneskelig, for attraktiv? Eller giver hun ham en dybde, der gør, at vi bedre kan forstå ham som menneske?
  8. Hvad betyder bogens titel?

 Spørgsmålene er oversat fra litlovers.com

Se den opdaterede læseguide for Colleen Hoover her: Colleen hoovers’ bøgers rækkefølge på dansk.


Nu er der en efterfølger på vej til Det ender med os! Glæd dig til at læse Det begynder med os.

LÆS OGSÅ: Få styr på alle Colleen Hoovers romaner og hvilken rækkefølge du skal læse dem i.

Læseguide: Det ender med os af Colleen Hoover

Endelig!

Det begynder med os starter, hvor Det ender med os sluttede — Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører.

Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. kortvideomediet TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært – 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

Du kan købe Det begynder med os online eller i din lokale boghandel.




Det ender med os

Læseguide: Det ender med os af Colleen Hoover

NY UDGAVE MED EKSTRA MATERIALE!

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen. 

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


About

LOVEBOOKS.dk er stedet for dig, der elsker kærlighedshistorier. Her samles læsere af alle slags kærlighedshistorier for at dele læseoplevelser med hinanden. Følg os på facebook, instagram og bloggen. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof Forlag, og vi stræber efter at udgive og digitalisere de bedste bøger inden for romancegenren. Vi guider dig til de bedste læseoplevelser – uanset om du er til historiske dramaer, fantasy, chick-lit eller bare en god kærlighedsroman.