“Det er rørende, når børn som ikke har de samme forældre, begynder at se og omtale hinanden som søskende.” – Kristina Aamand om at skrive “Hjerte af pap”
Mine børn og dine børn. Mine traditioner eller dine traditioner. Og stedmoren, som ALTID er den onde i eventyrene.
Der er mange udfordringer og mange hensyn at tage i den sammenbragte familie. Det har forfatter Kristina Aamand mærket på egen krop: med i alt otte sammenbragte børn taler hun i dén grad af erfaring!
Men projekt ‘sammenbragt familie’ kan ikke bare lykkes: den kan bringe uventede gaver med sig, fortæller Kristina her – hvor hun også fortæller om, hvordan det har været at skrive en fortælling om den sammenbragte familie set fra en teenagepiges synspunkt.
Hvordan opstod idéen til bogen Hjerte af pap?
Hjerte af pap opstod ud af et forsøg på selv at overleve en sammenbragt familiesituation. Jeg tænkte, enten kan jeg brænde sammen, eller også kan jeg skrive mig ud af det. Jeg valgte det sidste, og det er jeg glad for i dag.
Det er blevet til en varm humoristisk fortælling, som har givet mig en skefuld: ”Det kan godt lykkes!” Og det kan det!
Da jeg blev gift for anden gang, havde jeg fem børn i bagagen, og min mand Martin havde to. Jeg ville så gerne, at alle var glade, men jeg oplevede modstand. Jeg prøvede alt, men lige lidt hjalp det. Pludselig var jeg blevet ”den onde stedmor.” Og jeg kunne ikke forstå det, jeg er jo så sød.
Hvad gjorde du så?
En dag tænkte jeg: Okay Kristina, nu får du hovedet ud af din egen røv, lægger din smerte over at blive afvist væk et øjeblik, og prøver at se tingene lidt udefra. Og så opstod Sif. Jeg hoppede ind i hende, forestillede mig hvordan det kan føles, når hverdagen ændrer sig, fordi far bliver forelsket. Når man skal forholde sig til et nyt menneske, som gør tingene på en anden måde, end man er vant til, og der opstår jalousi og konflikter mellem ens forældre.
Det er store følelser, der er på spil her. Det hjalp mig til at se, forstå og føle, hvor svært det kan være for alle involverede.
En anden ting som spillede ind var, at jeg i min research stødte på utrolig mange pædagogiske bøger. Og der er intet som helst i vejen med pædagogik, men jeg savnede noget som var lidt mere livligt. Noget man kan smile og grine af. Der er ingen tvivl om, at det er alvorlige emner, vi er ude i her, men netop derfor mener jeg, at humor er vigtig som forløsende faktor. Et lille: ”Det skal nok gå alt sammen,” kan spire frem.
Opstod bogen ud af Sif – eller havde du en grundhistorie i tankerne fra begyndelsen?
Grundhistorien er bygget op omkring karaktererne og nogle nøglescener. Det er lidt som at skubbe en bil i gang. Da først personerne var placeret skabte historien sig selv, og der kom fart over feltet. Fortællingen har flyttet sig fra at være meget virkelighedsnær til at blive helt sin egen, med innovative Sif som i den grad forstår at sætte fut i familiefesten.
Ja, og det er jo Sif, der fortæller i Hjerte af pap. Hvordan har det været at skrive med dét synspunkt?
Det var været sjovt, og det har været udfordrende.
Sjovt, fordi historien har fået sit eget liv. Sif er blevet sin helt egen fiktive persona og noget helt andet, end jeg havde regnet med, da jeg startede. Hun er meget proaktiv, med en stærk vilje og sans for drama – det kan jeg lide! Jeg er også glad for hendes venner, særligt Hjalte, som jeg synes er noget af det sødeste!
Og udfordrende fordi jeg ofte fik det sådan: Sif-pigen, kan du ikke være lidt sød ved din stedmor, Fiona. Kan du ikke se, at hun prøver, for pokker! Samtidig kunne jeg godt se, at hippieforfatter Fiona er en smule svær at rumme.
Sif tror fuldt og fast på, at alle eventyr ikke kan tage fejl. Der er ikke et eneste eventyr, hvor stedmor er den gode. Aldrig.
Det er endda sket, at de onde typer har parteret og serveret bonusbørnene som aftensmad, så kan man ikke være for forsigtig.
Har arbejdet med Hjerte af pap ændret noget i din egen sammenbragte familie?
‘Mine’ og ‘dine’ børn har læst med, mens jeg skrev, og der er blevet grinet og snakket. Det har været og er en gave at se det hele lidt udefra. Ungerne har også været involveret i skriveprocessen. Med vores nu otte børn tilsammen har jeg jo et helt hold af eksperter omkring mig. Jeg har ikke sjældent måtte rejse mig fra middagsbordet for at gå hen og notere noget, de har sagt eller gjort, fordi det bare var genialt.
Vores sammenbragte familie er meget mere end et kulturmøde og en udfordring. Det er sjovt og skævt. Det er rørende, når børn som ikke har de samme forældre, begynder at se og omtale hinanden som søskende.
Der bliver talt meget om, hvor svært det er, skilsmisse og sammenbragt, men der er også gaver, når vi opdager, at alle har noget godt at byde ind med, og at ”de andre” er meget mere og andet end et forstyrrende element fra en anden planet.
Hjerte af pap-serien er en en humoristisk og varm serie til de 11-14-årige om Sif på 13 år, der lever i en sammenbragt familie.
Interview med forfatter Kristina Aamand
Mine børn og dine børn. Mine traditioner eller dine traditioner. Og stedmoren, som ALTID er den onde i eventyrene.
Der er mange udfordringer og mange hensyn at tage i den sammenbragte familie. Det har forfatter Kristina Aamand mærket på egen krop: med i alt otte sammenbragte børn taler hun i dén grad af erfaring!
Men projekt ‘sammenbragt familie’ kan ikke bare lykkes: den kan bringe uventede gaver med sig, fortæller Kristina her – hvor hun også fortæller om, hvordan det har været at skrive en fortælling om den sammenbragte familie set fra en teenagepiges synspunkt.
Hvordan opstod idéen til bogen Hjerte af pap?
Hjerte af pap opstod ud af et forsøg på selv at overleve en sammenbragt familiesituation. Jeg tænkte, enten kan jeg brænde sammen, eller også kan jeg skrive mig ud af det. Jeg valgte det sidste, og det er jeg glad for i dag.
Da jeg blev gift for anden gang, havde jeg fem børn i bagagen, og min mand Martin havde to. Jeg ville så gerne, at alle var glade, men jeg oplevede modstand. Jeg prøvede alt, men lige lidt hjalp det. Pludselig var jeg blevet ”den onde stedmor.” Og jeg kunne ikke forstå det, jeg er jo så sød.
Hvad gjorde du så?
En dag tænkte jeg: Okay Kristina, nu får du hovedet ud af din egen røv, lægger din smerte over at blive afvist væk et øjeblik, og prøver at se tingene lidt udefra. Og så opstod Sif. Jeg hoppede ind i hende, forestillede mig hvordan det kan føles, når hverdagen ændrer sig, fordi far bliver forelsket. Når man skal forholde sig til et nyt menneske, som gør tingene på en anden måde, end man er vant til, og der opstår jalousi og konflikter mellem ens forældre.
En anden ting som spillede ind var, at jeg i min research stødte på utrolig mange pædagogiske bøger. Og der er intet som helst i vejen med pædagogik, men jeg savnede noget som var lidt mere livligt. Noget man kan smile og grine af. Der er ingen tvivl om, at det er alvorlige emner, vi er ude i her, men netop derfor mener jeg, at humor er vigtig som forløsende faktor. Et lille: ”Det skal nok gå alt sammen,” kan spire frem.
Opstod bogen ud af Sif – eller havde du en grundhistorie i tankerne fra begyndelsen?
Grundhistorien er bygget op omkring karaktererne og nogle nøglescener. Det er lidt som at skubbe en bil i gang. Da først personerne var placeret skabte historien sig selv, og der kom fart over feltet. Fortællingen har flyttet sig fra at være meget virkelighedsnær til at blive helt sin egen, med innovative Sif som i den grad forstår at sætte fut i familiefesten.
Ja, og det er jo Sif, der fortæller i Hjerte af pap. Hvordan har det været at skrive med dét synspunkt?
Det var været sjovt, og det har været udfordrende.
Sjovt, fordi historien har fået sit eget liv. Sif er blevet sin helt egen fiktive persona og noget helt andet, end jeg havde regnet med, da jeg startede. Hun er meget proaktiv, med en stærk vilje og sans for drama – det kan jeg lide! Jeg er også glad for hendes venner, særligt Hjalte, som jeg synes er noget af det sødeste!
Og udfordrende fordi jeg ofte fik det sådan: Sif-pigen, kan du ikke være lidt sød ved din stedmor, Fiona. Kan du ikke se, at hun prøver, for pokker! Samtidig kunne jeg godt se, at hippieforfatter Fiona er en smule svær at rumme.
Det er endda sket, at de onde typer har parteret og serveret bonusbørnene som aftensmad, så kan man ikke være for forsigtig.
Har arbejdet med Hjerte af pap ændret noget i din egen sammenbragte familie?
‘Mine’ og ‘dine’ børn har læst med, mens jeg skrev, og der er blevet grinet og snakket. Det har været og er en gave at se det hele lidt udefra. Ungerne har også været involveret i skriveprocessen. Med vores nu otte børn tilsammen har jeg jo et helt hold af eksperter omkring mig. Jeg har ikke sjældent måtte rejse mig fra middagsbordet for at gå hen og notere noget, de har sagt eller gjort, fordi det bare var genialt.
Der bliver talt meget om, hvor svært det er, skilsmisse og sammenbragt, men der er også gaver, når vi opdager, at alle har noget godt at byde ind med, og at ”de andre” er meget mere og andet end et forstyrrende element fra en anden planet.
Hjerte af pap-serien er en en humoristisk og varm serie til de 11-14-årige om Sif på 13 år, der lever i en sammenbragt familie.
Læs mere og køb serien her.
Andre læste også: