Hvorfor læser du? Hvad er dit første minde om læsning? Og dit bedste?
Lindhardt og Ringhof slår et slag for læsning. Under overskriften BOGEN SAMLER TANKERNE har vi bedt en lang række mennesker med et forhold til bøger fortælle om, hvad læselyst og læseglæde betyder for dem.
Læs med – og vær med i samtalen om, hvad læsning betyder for dig, for os og for vores samfund.
Interview med Kathrine Pachniuk, børnebibliotekarog kvinden bag 1000 Bøger, der sætter fokus på børns læsning inden skolestart.
Hvorfor læser du?
Jeg tøver med at sige at jeg læser fordi jeg ikke kan lade være, men det er sandheden. Jeg har læst siden jeg var barn og da jeg først var faldet i kaninhullet var der ingen vej tilbage.
Hvornår begyndte du at læse – og hvor fik du bøger eller inspiration fra dengang?
Jeg var et biblioteksbarn først og fremmest. Vi havde ikke mange penge og bøger var dyre og selv hvis vi havde penge var der ikke en boghandel, hvor jeg voksede op. I stedet brugte jeg timer på det lokale bibliotek efter skole hvor jeg læste Anders And blade og tegneserier. Bøgerne lånte jeg med hjem.
Ironisk nok – eftersom jeg selv blev bibliotekar – så spurgte jeg aldrig efter inspiration. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg nok lidt bange for bibliotekarerne. Især fordi jeg ofte lånte Stephen King fra voksenafdelingen og jeg var altid bange for de ville sige jeg ikke måtte. Men uanset om de var enige i mine litterære præferencer eller ej, så lod de mig altid låne det jeg ville uden kommentarer.
Hvad sker der med dig, når du læser?
Jeg lever. Jeg lærer. Jeg bliver et andet menneske. Ser verden fra nye perspektiver og når jeg vender tilbage til mine egne sko er jeg et større og bedre menneske. Naturligvis flytter ikke alle bøger ens verden, det ville være ganske anstrengende, men alle bøger efterlader noget i en. En tanke eller et frø til en erkendelse. Det kan være om en realistisk roman om minoriteters oplevelse i verden, en fantasyroman der beskæftiger sig med menneskets natur eller en børnebog der minder en om barnets vilkår i en voksen verden. De fleste bøger kan rykke noget i os – omend ikke altid det samme i forskellige mennesker.
Hvornår har du sidst læst højt for nogen?
Hver dag læser jeg med mine børn på 2 og 0 år. Da jeg var barn var læsning den underholdning vi havde, så bøger havde ikke megen konkurrence. Men nu er bøgerne det svære valg, det der kræver mest af os, men også det der giver mest tilbage. Derfor arbejder jeg hver eneste dag på at vække mine børns kærlighed til litteratur. Ikke at have den glæde i livet ville jeg se som et stort tab.
Lige nu læser vi mest billedbøger, men det er jeg bestemt ikke ked af. Billedbøger rummer finurlighed og absurditet. De rummer hverdage og sandheder og de gode af dem vækker genkendelse hos både barn og voksen. Heldigvis har vi rigtig mange af de rigtig gode i Danmark.
Der er utrolig mange bøger jeg glæder mig til at de skal opleve, men alle bøger til sin tid og lige nu nyder jeg at få det meste ud af alle de fantastiske billedbøger der findes.
BOGEN SAMLER TANKERNE
Hvorfor læser du? Hvad er dit første minde om læsning? Og dit bedste?
Lindhardt og Ringhof slår et slag for læsning. Under overskriften BOGEN SAMLER TANKERNE har vi bedt en lang række mennesker med et forhold til bøger fortælle om, hvad læselyst og læseglæde betyder for dem.
Læs med – og vær med i samtalen om, hvad læsning betyder for dig, for os og for vores samfund.
Interview med Kathrine Pachniuk, børnebibliotekar og kvinden bag 1000 Bøger, der sætter fokus på børns læsning inden skolestart.
Hvorfor læser du?
Jeg tøver med at sige at jeg læser fordi jeg ikke kan lade være, men det er sandheden. Jeg har læst siden jeg var barn og da jeg først var faldet i kaninhullet var der ingen vej tilbage.
Hvornår begyndte du at læse – og hvor fik du bøger eller inspiration fra dengang?
Jeg var et biblioteksbarn først og fremmest. Vi havde ikke mange penge og bøger var dyre og selv hvis vi havde penge var der ikke en boghandel, hvor jeg voksede op. I stedet brugte jeg timer på det lokale bibliotek efter skole hvor jeg læste Anders And blade og tegneserier. Bøgerne lånte jeg med hjem.
Ironisk nok – eftersom jeg selv blev bibliotekar – så spurgte jeg aldrig efter inspiration. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg nok lidt bange for bibliotekarerne. Især fordi jeg ofte lånte Stephen King fra voksenafdelingen og jeg var altid bange for de ville sige jeg ikke måtte. Men uanset om de var enige i mine litterære præferencer eller ej, så lod de mig altid låne det jeg ville uden kommentarer.
Hvad sker der med dig, når du læser?
Jeg lever. Jeg lærer. Jeg bliver et andet menneske. Ser verden fra nye perspektiver og når jeg vender tilbage til mine egne sko er jeg et større og bedre menneske. Naturligvis flytter ikke alle bøger ens verden, det ville være ganske anstrengende, men alle bøger efterlader noget i en. En tanke eller et frø til en erkendelse. Det kan være om en realistisk roman om minoriteters oplevelse i verden, en fantasyroman der beskæftiger sig med menneskets natur eller en børnebog der minder en om barnets vilkår i en voksen verden. De fleste bøger kan rykke noget i os – omend ikke altid det samme i forskellige mennesker.
Hvornår har du sidst læst højt for nogen?
Hver dag læser jeg med mine børn på 2 og 0 år. Da jeg var barn var læsning den underholdning vi havde, så bøger havde ikke megen konkurrence. Men nu er bøgerne det svære valg, det der kræver mest af os, men også det der giver mest tilbage. Derfor arbejder jeg hver eneste dag på at vække mine børns kærlighed til litteratur. Ikke at have den glæde i livet ville jeg se som et stort tab.
Lige nu læser vi mest billedbøger, men det er jeg bestemt ikke ked af. Billedbøger rummer finurlighed og absurditet. De rummer hverdage og sandheder og de gode af dem vækker genkendelse hos både barn og voksen. Heldigvis har vi rigtig mange af de rigtig gode i Danmark.
Der er utrolig mange bøger jeg glæder mig til at de skal opleve, men alle bøger til sin tid og lige nu nyder jeg at få det meste ud af alle de fantastiske billedbøger der findes.
Få mere læseinspiration fra Kathrine Pachniuk på Instagram: @bibliotekat samt på @1000bøger
LÆS MERE OM BOGEN SAMLER TANKERNE HER
Andre læste også: