Hvorfor læser du? Hvad er dit første minde om læsning? Og dit bedste?
Lindhardt og Ringhof slår et slag for læsning. Under overskriften BOGEN SAMLER TANKERNE har vi bedt en lang række mennesker med et forhold til bøger fortælle om, hvad læselyst og læseglæde betyder for dem.
Læs med – og vær med i samtalen om, hvad læsning betyder for dig, for os og for vores samfund.
Af Sarah Engell
Har du nogensinde haft lyst til at slå nogen ihjel? Eller har du haft lyst til at slå dig selv ihjel?
Det er ikke
specielt Emma Gad at slynge sådan nogle spørgsmål hen over forretten, men
derfor kan mange af os godt gå og gruble over den slags ting alligevel. Vi
rummer det jo alle sammen; de mindre pæne sider med jalousi, hævntørst og
underlige seksuelle fantasier, som man ikke lige taler om hen over middagsbordet.
I læsningen kan man lege med tanken om, hvordan det vil være at slå nogen ihjel. Hvordan det ville være at være utro, tage stoffer eller måske rejse ud i junglen.
Det er en slags katarsis, hvor man kan opleve og gennemleve på en ufarlig måde.
Ærligere end insta
Det ydre og
det overfladiske tager i dag enormt meget fokus. Det er eskaleret med de
sociale medier, hvor vi alle sammen – mig selv inklusiv – poster alt det, der
går godt. Som en modvægt hertil, tilbyder litteraturen et sted, hvor der er mulighed
for at se på det, der er inde bag facaden. Et sted, hvor det er okay at sætte ord på det, der
ellers kan være svært at italesætte.
Der er jo ingen af os, der har et liv, hvor vi kun står og ser godt ud på vores selfies med armene over hovedet og er glade og succesfulde. Vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Og jeg tror, at det kan skabe en enorm ensomhed, hvis vi ikke deler dén del af livet også.
Bogen dømmer ikke
Når du læser, er det som at være i et fortroligt rum. Her behøver du ikke at skamme sig, og du skal ikke stå til regnskab for andre end dig selv. Hvis man går rundt med nogle svære følelser, kan det være en kæmpe befrielse at læse om andre, der har det på samme måde, og måske endda har haft det endnu værre.
Så kan man tænke: ”Okay, jeg har det ad helvede til. Men her er så nogen, der faktisk har det værre”. Og det kan der godt ligge en trøst i.
Læs om livets skyggesider
At læse om
livets skyggesider kan være med til at sprogliggøre noget af alt det diffuse,
man kan føle. Melankoli, udlængsel, selvmordstanker, trangen til selvskade
eller ønsket om at være en anden end den, man er. Uanset graden kan det føles
meget abstrakt og anderledes end det, man ellers går og taler om, og som ung
havde jeg ikke selv et sprog for det.
Jeg har selv oplevet nogle ret voldsomme ting i min ungdom, som jeg var meget alene med. Der var bøgerne en kæmpe støtte; en hjælp til at sætte ord på alt det svære og mørke. Et sted, hvor jeg mødte forståelse og fandt ud af, at jeg ikke var alene. For nogle gange er livet også surt og svært og hårdt. Og det er ikke sikkert, at man har lyst til at sige det direkte. Men i litteraturen kan man møde nogle, der tør sige tingene højt.
BOGEN SAMLER TANKERNE
Hvorfor læser du? Hvad er dit første minde om læsning? Og dit bedste?
Lindhardt og Ringhof slår et slag for læsning. Under overskriften BOGEN SAMLER TANKERNE har vi bedt en lang række mennesker med et forhold til bøger fortælle om, hvad læselyst og læseglæde betyder for dem.
Læs med – og vær med i samtalen om, hvad læsning betyder for dig, for os og for vores samfund.
Af Sarah Engell
Har du nogensinde haft lyst til at slå nogen ihjel? Eller har du haft lyst til at slå dig selv ihjel?
Det er ikke specielt Emma Gad at slynge sådan nogle spørgsmål hen over forretten, men derfor kan mange af os godt gå og gruble over den slags ting alligevel. Vi rummer det jo alle sammen; de mindre pæne sider med jalousi, hævntørst og underlige seksuelle fantasier, som man ikke lige taler om hen over middagsbordet.
Det er en slags katarsis, hvor man kan opleve og gennemleve på en ufarlig måde.
Ærligere end insta
Det ydre og det overfladiske tager i dag enormt meget fokus. Det er eskaleret med de sociale medier, hvor vi alle sammen – mig selv inklusiv – poster alt det, der går godt. Som en modvægt hertil, tilbyder litteraturen et sted, hvor der er mulighed for at se på det, der er inde bag facaden. Et sted, hvor det er okay at sætte ord på det, der ellers kan være svært at italesætte.
Der er jo ingen af os, der har et liv, hvor vi kun står og ser godt ud på vores selfies med armene over hovedet og er glade og succesfulde. Vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Og jeg tror, at det kan skabe en enorm ensomhed, hvis vi ikke deler dén del af livet også.
Bogen dømmer ikke
Når du læser, er det som at være i et fortroligt rum. Her behøver du ikke at skamme sig, og du skal ikke stå til regnskab for andre end dig selv. Hvis man går rundt med nogle svære følelser, kan det være en kæmpe befrielse at læse om andre, der har det på samme måde, og måske endda har haft det endnu værre.
Læs om livets skyggesider
At læse om livets skyggesider kan være med til at sprogliggøre noget af alt det diffuse, man kan føle. Melankoli, udlængsel, selvmordstanker, trangen til selvskade eller ønsket om at være en anden end den, man er. Uanset graden kan det føles meget abstrakt og anderledes end det, man ellers går og taler om, og som ung havde jeg ikke selv et sprog for det.
Jeg har selv oplevet nogle ret voldsomme ting i min ungdom, som jeg var meget alene med. Der var bøgerne en kæmpe støtte; en hjælp til at sætte ord på alt det svære og mørke. Et sted, hvor jeg mødte forståelse og fandt ud af, at jeg ikke var alene. For nogle gange er livet også surt og svært og hårdt. Og det er ikke sikkert, at man har lyst til at sige det direkte. Men i litteraturen kan man møde nogle, der tør sige tingene højt.
LÆS MERE OM BOGEN SAMLER TANKERNE HER
Andre læste også: