Hvad der kan tænkes kan tegnes hedder satiretegner Jens Hages nye bog. Men er det alt, man bør tegne i en tid, hvor folks undertiden vrede og forargede reaktioner lynhurtigt offentliggøres og eksponeres på de sociale medier?
Jens Hage tegner aldrig med henblik på at støde nogen, men er opmærksom på, at det ikke altid kan undgås.
“Jeg tegner ikke for at gøre andre mennesker vrede eller oprevne, men for at få folk til at smile af vores allesammens hverdag.”
I Jens Hages bog er samlet 175 af tegnerens kompromisløse karikaturer af blandt andre politikere, royale og andre kendte. Gennem Hages mange år som satiretegner har han aldrig skelet til, hvem der eventuelt kunne fornærmes over hans streger.
“Når jeg får en visuel idé, der spidder virkeligheden på den rigtige måde, er jeg ikke i tvivl. Der skal måske finjusteres på karakterernes rolle og fremtoning, mængden af detaljer med mere, men jeg lader mig ikke censurere af de brokkerier, der kan forventes at opstå.”
Selvportræt af Jens Hage
En tegning er ikke nuanceret
I følge Hage forarges folk lettere af en tegning, end af eksempelvis en kronik, fordi en tegning er sort-hvid i sin skildring af det samfundsproblem, som satiretegneren peger på.
”Skulle jeg ytre mine holdninger med min stemme og ikke med en blyant, ville de blive langt mere nuancerede. Så ville folk ikke blive nær så forargede.”
Hage har leveret daglige grin til Berlingskes læsere og i hæfterne Svikmøllen og Blæksprutten igennem fire årtier. I den tid har folks reaktioner ikke ændret sig meget. Det har til gengæld måden, deres kritik bliver kommunikeret på. I dag er der ikke langt til tasterne, når man har noget at udsætte på dagens satiretegning – eller på verden i øvrigt.
#metoo. Berlingske, december 2017. Mange kvinder reagerede på denne tegning. Blandt andre diplomat og medlem af Radikale Venstre Karen Melchior skrev således: Din satiretegning er et selvmål, hvis tanken var at sætte fokus på kvinders forhold i Mellemøsten. Hvis du ønskede at latterliggøre kvinder. Så har du scoret. Kvindekampen er en kamp for alle kvinder. [..] Til det svarede Jens Hage, at han ikke er uenig i hendes synspunkter omkring #metoo-kampagnen, men at han med tegningen ønsker at pege på en proportionsforvrængning i debatten.
”Jeg tager mig ikke af sure opstød og ’ævle bævle’ på de sociale medier”
Ifølge Jens Hage er det yderst sjældent, at det er dem, der står for skud i hans tegninger, der råber højest.
”Folk brokker sig på vegne af andre. For eksempel på vegne af muslimerne. Jeg har selvfølgelig intet imod muslimer. Jeg har noget imod islamister og kalifater og den undertrykkelse, som de praktiserer. Og det er et problem, jeg gerne vil udstille.”
Finansieret af Qatar
I juni 2014 tegnede Jens Hage en tegning til Berlingske i forbindelse med indvielsen af Københavns nye stormoské. En moske der delvist var finansieret af Qatar. Tegningen affødte mange reaktioner, og Berlingske blev på de sociale medier anklaget for at demonstrere et fordomsfuldt og generaliserende syn på muslimer.
Avisen forklarede sig efterfølgende i et opslag på Facebook, hvori de skrev, at tegningen ikke handlede om alle muslimer, men derimod om Qatar. En stat der, som de skrev, delvist praktiserer sharia-lovgivning, foragter homoseksualitet, har et fornedrende kvindesyn og som i tillæg har været med til at finansiere en række jihadistgrupper i den syriske borgerkrig.
Debatten rasede en rum tid, alt imens Hage tegnede videre.
”Den tegning var ikke spor over stregen, den anskueliggjorde et meget problematisk forhold i åbningen af den Københavnske stormoské. Desuden blev jeg gjort opmærksom på, at den nuværende tyrkiske præsident Erdogan engang i sluthalvfemserne har citeret et gammelt religiøst digt, der lød således: ’Moskéerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme, minareterne vores bajonetter og de troende vores soldater.’ – Og det var jo netop det, jeg havde tegnet.”
Det er langt fra alle Hages tegninger, der afstedkommer lige så stærke reaktioner. Langt de fleste bliver mødt med smil og lune.
Svikmøllen. 2017. ‘En konge går fra borde.’
Jens Hages beundringsværdige og kompromisløse tilgang inden for karikaturtegningens kunst kan opleves i samlingen af årtiers streger Hvad der kan tænkes kan tegnes, der udkommer den 24. august. Desuden kan man fra den 26. august til den 27. januar 2019 besøge Nivaagaards Malerisamlings store Jens Hage udstilling.
Find Hvad der kan tænkes kan tegnes hos din foretrukne boghandler.
Hvad der kan tænkes kan tegnes hedder satiretegner Jens Hages nye bog. Men er det alt, man bør tegne i en tid, hvor folks undertiden vrede og forargede reaktioner lynhurtigt offentliggøres og eksponeres på de sociale medier?
Jens Hage tegner aldrig med henblik på at støde nogen, men er opmærksom på, at det ikke altid kan undgås.
“Jeg tegner ikke for at gøre andre mennesker vrede eller oprevne, men for at få folk til at smile af vores allesammens hverdag.”
I Jens Hages bog er samlet 175 af tegnerens kompromisløse karikaturer af blandt andre politikere, royale og andre kendte. Gennem Hages mange år som satiretegner har han aldrig skelet til, hvem der eventuelt kunne fornærmes over hans streger.
En tegning er ikke nuanceret
I følge Hage forarges folk lettere af en tegning, end af eksempelvis en kronik, fordi en tegning er sort-hvid i sin skildring af det samfundsproblem, som satiretegneren peger på.
”Skulle jeg ytre mine holdninger med min stemme og ikke med en blyant, ville de blive langt mere nuancerede. Så ville folk ikke blive nær så forargede.”
Hage har leveret daglige grin til Berlingskes læsere og i hæfterne Svikmøllen og Blæksprutten igennem fire årtier. I den tid har folks reaktioner ikke ændret sig meget. Det har til gengæld måden, deres kritik bliver kommunikeret på. I dag er der ikke langt til tasterne, når man har noget at udsætte på dagens satiretegning – eller på verden i øvrigt.
Ifølge Jens Hage er det yderst sjældent, at det er dem, der står for skud i hans tegninger, der råber højest.
”Folk brokker sig på vegne af andre. For eksempel på vegne af muslimerne. Jeg har selvfølgelig intet imod muslimer. Jeg har noget imod islamister og kalifater og den undertrykkelse, som de praktiserer. Og det er et problem, jeg gerne vil udstille.”
Finansieret af Qatar
I juni 2014 tegnede Jens Hage en tegning til Berlingske i forbindelse med indvielsen af Københavns nye stormoské. En moske der delvist var finansieret af Qatar. Tegningen affødte mange reaktioner, og Berlingske blev på de sociale medier anklaget for at demonstrere et fordomsfuldt og generaliserende syn på muslimer.
Avisen forklarede sig efterfølgende i et opslag på Facebook, hvori de skrev, at tegningen ikke handlede om alle muslimer, men derimod om Qatar. En stat der, som de skrev, delvist praktiserer sharia-lovgivning, foragter homoseksualitet, har et fornedrende kvindesyn og som i tillæg har været med til at finansiere en række jihadistgrupper i den syriske borgerkrig.
Læs også Svikmøllen takker prins Henrik. Mandelgaven gennem 103 år – ingen årsag!
Debatten rasede en rum tid, alt imens Hage tegnede videre.
”Den tegning var ikke spor over stregen, den anskueliggjorde et meget problematisk forhold i åbningen af den Københavnske stormoské. Desuden blev jeg gjort opmærksom på, at den nuværende tyrkiske præsident Erdogan engang i sluthalvfemserne har citeret et gammelt religiøst digt, der lød således: ’Moskéerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme, minareterne vores bajonetter og de troende vores soldater.’ – Og det var jo netop det, jeg havde tegnet.”
Det er langt fra alle Hages tegninger, der afstedkommer lige så stærke reaktioner. Langt de fleste bliver mødt med smil og lune.
Jens Hages beundringsværdige og kompromisløse tilgang inden for karikaturtegningens kunst kan opleves i samlingen af årtiers streger Hvad der kan tænkes kan tegnes, der udkommer den 24. august. Desuden kan man fra den 26. august til den 27. januar 2019 besøge Nivaagaards Malerisamlings store Jens Hage udstilling.
Find Hvad der kan tænkes kan tegnes hos din foretrukne boghandler.
Andre læste også: