Børnebøger Carlsen Quizbøger

Familiehygge med Quizbogen: Hylende morsomme quizzer om alt fra film til underhylere

Familiehygge med Quizbogen: Hylende morsomme quizzer om alt fra film til underhylere

Overnaturlige væsner, Marcus og Martinus og dansk 80’er musik – der er ikke noget, der kan samle familien som en god quiz.

P. Ruth Jørgensen (forfatter til den legendariske Bogen om prutter) har igen præsteret et pragteksemplar af en bog, nemlig QuizbogenHer finder du alt fra klassiske geografiquizzer til quizzer om numser og bandeord.

Nedenfor finder du to quizzer fra Quizbogen: En klassisk filmquiz og en lidt mere utraditionel quiz om underhylere.

Så tag quiz-kasketten på og bered dig på en en spændende og intens omgang quiz med hele familien!


P. Ruth Jørgensens quizregler

  • Vælg en ’game master’, der læser spørgsmål og svar op. Man kan jo skiftes til det.
  • Lav evt. hold, hvis I er mange. Aftal, hvor meget I spiller til.
  • Hvis et hold er bagud med mere end tre point, kan de forlange, at game masteren skal læse op som dronning Margrethe eller en hæs, gammel mand.
  • Man får ét point for hvert rigtige svar, og det gælder naturligvis om at få flest point.
  • Aftal en tidsfrist (20 sekunder, 30 sekunder, 1 minut eller lignende), så der ikke er nogen, der bruger aaaalt for lang tid.
  • Pas på, I ikke svarer alt for detaljeret, det kan være, at I afslører svar til efterfølgende spørgsmål om samme emne!
  • Før I går i gang med en kategori, så aftal, om der må bruges mobiltelefon, hvis man fx er under 13 år eller lignende. Nogle af spørgsmålene kan være svære.

Filmquiz

Spørgsmål:

  1. Hvilken superhelt handlede årets Lego-film om i 2017?
  2. Hvor blev scenerne til Ringenes Herre optaget?
  3. Hvor mange Harry Potter-film findes der?
  4. Hvad hedder Disney-filmen om drengen, der voksede op i junglen med ulve?
  5. Hvilken populær film-serie starter med: ‘A long time ago in a galaxy far, far away’?
  6. I hvilken film-serie hedder hovedpersonerne bl.a. Onkel Erik, fru Flinth og Pusle?
  7. Hvad hedder tegnefilmene om drengen Anders, hvis legetøj bliver levende, når han ikke er på sit værelse?
  8. Hvad hedder filmene om den talende bjørn, der rejser fra Peru til London for at finde sig et nyt hjem?
  9. I hvilken klassisk eventyrfilm dør to brødre og genforenes i landet Nangijala?
  10. Lynet McQueen er en menneskelignende racerbil, men i hvilke film?
  11. Hvad hedder filmen om en familie af superhelte, der er nødt til at leve som helt almindelige mennesker?
  12. Hvor mange Biler-film er der lavet (til og med 2017)?
  13. Hvad hedder filmen, hvor en lille fisk leder efter sin søn?
  14. Hvor mange Ice Age-film er der lavet (op til 2017)?
  15. Hvor meget kostede det at lave filmen Avatar?

Svar:

  1. Batman
  2. New Zealand
  3. Otte
  4. Mowgli
  5. Stjernekrigen
  6. Min søsters børn
  7. Toy Story
  8. Paddington
  9. Brødrene Løvehjerte
  10. Biler
  11. De Utrolige
  12. Tre
  13. Find Nemo
  14. Fem
  15. 500 mio. dollars

Underhylerquiz

Spørgsmål

  1. Hvad farve underbukser har Superman?
  2. Hvilken berømthed går ikke med underbukser i Andeby?
  3. Hvornår blev g-strengen ’opfundet’?
  4. Hvad hedder underbukserne, der deler navn med en særlig cykel?
  5. Hvor mange dage kan man gå med sine underbukser?
  6. Hvad hedder tennisspilleren, der lægger navn til underbukser?
  7. Hvad er en gylp?
  8. Hvad er ’bremsespor’?
  9. Hvad hedder Dav Pilkeys berømte bogserie om superhelten, som Jimmy og Otto har opfundet?
  10. Hvad er en g-streng?
  11. Hvad hedder underbukser på engelsk?
  12. Er boksershorts oprindeligt lavet til mænd eller kvinder?
  13. Hvem laver ikke underbukser – Hugo Boss, JBS eller Margot Kidder?
  14. Hvad var vikingernes foretrukne farve til deres underbukser?
  15. Kan underbukser være økologiske?

Svar

  1. Det ved man ikke, han har dem på inde under sin dragt
  2. Anders And
  3. 1974 (af Rudi Gernreich)
  4. Long John
  5. To dage: en dag almindeligt, en dag med vrangen ud (eller fire dage: en dag almindeligt, en dag med vrangen ud, en dag frontvendt, en dag bagvendt)
  6. Björn Borg
  7. Hul til at stikke sjoveren ud af
  8. Mærker i underbukserne hos personer, der ikke tørrer sig ordentligt
  9. Kaptajn Underhyler
  10. Et par underbukser, hvor der kun er elastik mellem ballerne
  11. Underpants
  12. Mænd
  13. Margot Kidder
  14. Blå
  15. Ja

Quizbogen af P. Ruth Jørgensen

Quizbogen, P. Ruth Jørgensen, quiz, quizbog, quizzer

En genial quiz bog med quizzer om alt mellem himmel og jord. Spørgsmålene varierer i sværhedsgrad, således at både børn og voksne kan være med.

Perfekt til ferien, bilturen eller en hyggelig eftermiddag sammen med familien.

Du kan købe Quizbogen af P. Ruth Jørgensen online her eller i din lokale boghandel.

Se også: Hyldestbog til prutten: Alt du skal vide om de ildelugtende gasser

Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.