INTERVIEW: Inger Gammelgaard Madsen er en af Danmarks mest læste og lyttede krimiforfattere, og hendes forfatterskab er oversat til hele 12 sprog. Her kan du komme tættere på forfatteren og læse om, hvad der inspirerer hende.
Siden hun debuterede i 2008, har Inger Gammelgaard Madsen holdt sin læserskare godt beskæftiget med intet mindre end 20 bøger i porteføljen, herunder hele 17 bind i den populære serie om politikommissær Rolando Benito. Nu er hun tilbage, denne gang med Det sorte armbånd, bog nummer to i hendes nyeste serie om den amerikanske politibetjent Mason Teilmann. I dette interview fortæller hun om altid at have skrevet, sin kærlighed til krimigenren og om hyppige inspirations-løbeture i Mollerupskov.
LÆS OGSÅ: Smuglæs eller lyt til et uddrag fra Det sorte armbånd her
Hvordan og hvornår begyndte du at skrive?
Jeg har skrevet, siden jeg var barn. I skolen elskede jeg at skrive stile, og de blev ofte læst op i de andre klasser. Jeg har nok altid skrevet til skrivebordsskuffen, som man siger. Men at skrive helt seriøst begyndte jeg først med i 2001, da jeg sagde mit fuldtidsjob som grafiker i Salling stormagasins reklameafdeling op, efter 18 års tro tjeneste, for at blive selvstændig i min egen grafiske virksomhed.
Jeg fik pludselig tid til at skrive, da jeg nu kunne planlægge min egen tid. Det blev til Dukkebarnet, som udkom i 2008. I dag lever jeg af at skrive og udgive mine egne krimier.
Hvilke genrer skriver du indenfor – og hvorfor?
Jeg skriver i krimi-genren, den har altid interesseret mig mest, også når jeg selv læser. Jeg kan godt lide, at der er et mål i fortællingen, en forbryder skal findes og straffes, og det er der altid spænding i. Det er også spændende at kunne sætte sig ind i politiets og retsmedicinernes rolle i en forbrydelse og få en masse at vide om deres arbejde, som jeg ellers ikke ville kende til og give det videre til læserne. Desuden kan jeg i en krimi tage en masse aktuelle emner op, som jeg gerne vil have læserne til at tænke over. Der er som regel altid et tema i mine krimier, som jeg bygger historien op omkring.
Hvis du skal fremhæve én af dine bøger her og fortælle lidt om tilblivelsen af den, hvilken skulle det så være?
Det er helt sikkert Gadepræsten, som jeg udgav i 2019. Den blev til, da jeg tilfældigt læste om Livø, som er en lille ø beliggende i Limfjorden. Den har en tragisk fortid, da “De Kellerske Anstalter” fra 1911-1961 overtog øen og gjorde den til et sted, hvor såkaldte ”anti-sociale” og kriminelle udviklingshæmmede mænd blev holdt fanget. Det var på livstid, og da de var farlige for samfundet, kunne de ikke forlade øen, medmindre de blev kastreret, så de ikke kunne få børn og videregive deres gener. Dette skete ofte med tvang.
Da jeg fik idéen til at skrive en krimi om øen, spurgte jeg forskellige om, hvad de vidste om Livø. Ingen nævnte de “De Kellerske Anstalter” og mændene, som blev holdt fanget der, det vidste de ikke, de fleste kendte til anstalten på Sprogø, hvor ”seksuelt løsagtige” udviklingshæmmede kvinder også led en grusom skæbne under samme anstalt. Derfor besluttede jeg at skrive en krimi, hvor der var tilbageblik til tiden dengang på øen, og man så følger en dreng, som er anbragt der i 1959, og hvordan hans liv udvikler sig.
Det var spændende dels at skulle tilbage i tiden og læse om, hvad der foregik dengang. Heldigvis er der meget materiale at finde, men jeg besøgte også Livø, som i dag ejes af Naturstyrelsen, og jeg fik en personlig rundvisning af Bente Qvist Kjærgaard fra Naturstyrelsen, som viste rundt på øen og fortalte om tiden under ”De Kellerske Anstalter”.
Jeg fik bygningerne at se, forsamlingshuset, skolen, fængslet med cellerne, og jeg var oppe på høloftet, hvor alumnerne, som de indsatte blev kaldt, havde skrevet deres navne og ønsker for fremtiden på de skrå loftbrædder. Det var meget bevægende og inspirerende. Det er en fantastisk ø, hvor der i dag drives økologisk landbrug, luften er helt ren, der kører ingen biler, og alt det uhyggelige er væk. Jeg kan virkelig anbefale at aflægge den et besøg.
Hvordan oplevede du modtagelsen af din bog dengang?
Den var overvældende, der var flere, som skrev til mig, at det var dejligt, at også mændenes frygtelige skæbne dengang blev taget op og ikke kun kvindernes på Sprogø. En læser havde endda et familiemedlem, som havde været anbragt på øen og takkede mig for bogen. Så er det dejligt at skrive, for selvom det jo kun er underholdning, så er det også dejligt, at nogle kan bruge fortællingen til andet end det.
Hvad læser du selv?
Jeg læser også mest krimier og gerne af forfattere, som jeg kan lære noget af både sprogligt og teknisk.
Hvor skriver du bedst?
Jeg tror, jeg kan skrive allevegne, bare der ikke er forstyrrende elementer. Jeg skal helst sidde alene og gerne med dæmpet musik i baggrunden.
For snart to år siden købte jeg et skønt sommerhus ved Ahl Strand i Ebeltoft, og når jeg opholder mig der for at skrive, er alle betingelser opfyldt. Der er fuldstændig ro, ingen gadebelysning og totalt mørke om aftenen – det kan selvfølgelig godt være lidt uhyggeligt at sidde og skrive krimi under de forhold, men det inspirerer jo også – og jeg kan gå ud i naturen og ned til havet, når hjernen skal slappe af.
Hvad inspirerer dig til at skrive?
Jeg skriver som regel altid ud fra et tema, så hvis der dukker noget op i medierne, som jeg synes, der kan skrives en krimi ud fra, så er jeg i gang.
Hver anden dag løber jeg en tur i Mollerup skov, som jeg bor lige ved siden af, og her får jeg samlet tankerne og sat nogle ting på plads i det, som jeg er i gang med at skrive. Når hjernen ikke skal tænke på anden end at sætte det ene ben foran det andet, så sker der noget deroppe. Mange idéer er opstået på den måde, så der er slået mange ihjel i den skov, heldigvis kun i mit hoved og på papiret.
Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg er i gang med den næste Rolando Benito, og så skal der selvfølgelig også skrives en Mason Teilmann 3.
Kan du anbefale en bog, du har læst for nylig?
Åh, der er så mange gode bøger at anbefale, så det kaster jeg mig ikke rigtigt ud i. Men jeg elsker at læse Jo Nesbø, hans sprog og skønne metaforer er helt fantastisk. Den sidste jeg har læst af ham er Blodmånen, og den kan jeg helt sikkert anbefale til dem, som kan lide krimier til den lidt barske side.
Det sorte armbånd udkommer d. 4. juni 2024, og serien indlæses som lydbog af Githa Lehrmann.
Det sorte armbånd er fortsættelsen til den fængslende krimi Stemmen fra jorden.
Inger Gammelgaard Madsen: Det sorte armbånd
Drabsefterforsker Mason Teilmanns søgen efter en berygtet seriemorder truer med at opsluge hans liv. Masons instinkter vækkes, da Det nationale Cyber Crime Center afslører en hjemmeside, der har forbindelse til en pædofil trafficking-ring. Efterforskningen fører ham til Gayson Lopez, som også er kendt som The Wolf: Et navn, der har hjemsøgt Mason siden hans tid i New Orleans’ politistyrke.
Hemmeligheder afsløres, og tilliden brister. Vil Mason sejre, eller vil ondskaben triumfere?
I Det sorte armbånd trækkes læseren ind i verden af mørke hemmeligheder, ubarmhjertig forfølgelse og uventede drejninger. Dyk ned i denne spændende thriller og oplev den skræmmende sandhed, at ondskaben nogle gange lurer tættere på, end vi nogensinde kan forestille os.
Det sorte armbånd er fortsættelsen til Stemmen fra jorden.
INTERVIEW: Inger Gammelgaard Madsen er en af Danmarks mest læste og lyttede krimiforfattere, og hendes forfatterskab er oversat til hele 12 sprog. Her kan du komme tættere på forfatteren og læse om, hvad der inspirerer hende.
Siden hun debuterede i 2008, har Inger Gammelgaard Madsen holdt sin læserskare godt beskæftiget med intet mindre end 20 bøger i porteføljen, herunder hele 17 bind i den populære serie om politikommissær Rolando Benito. Nu er hun tilbage, denne gang med Det sorte armbånd, bog nummer to i hendes nyeste serie om den amerikanske politibetjent Mason Teilmann. I dette interview fortæller hun om altid at have skrevet, sin kærlighed til krimigenren og om hyppige inspirations-løbeture i Mollerupskov.
LÆS OGSÅ: Smuglæs eller lyt til et uddrag fra Det sorte armbånd her
Hvordan og hvornår begyndte du at skrive?
Jeg har skrevet, siden jeg var barn. I skolen elskede jeg at skrive stile, og de blev ofte læst op i de andre klasser. Jeg har nok altid skrevet til skrivebordsskuffen, som man siger. Men at skrive helt seriøst begyndte jeg først med i 2001, da jeg sagde mit fuldtidsjob som grafiker i Salling stormagasins reklameafdeling op, efter 18 års tro tjeneste, for at blive selvstændig i min egen grafiske virksomhed.
Jeg fik pludselig tid til at skrive, da jeg nu kunne planlægge min egen tid. Det blev til Dukkebarnet, som udkom i 2008. I dag lever jeg af at skrive og udgive mine egne krimier.
Hvilke genrer skriver du indenfor – og hvorfor?
Jeg skriver i krimi-genren, den har altid interesseret mig mest, også når jeg selv læser. Jeg kan godt lide, at der er et mål i fortællingen, en forbryder skal findes og straffes, og det er der altid spænding i. Det er også spændende at kunne sætte sig ind i politiets og retsmedicinernes rolle i en forbrydelse og få en masse at vide om deres arbejde, som jeg ellers ikke ville kende til og give det videre til læserne. Desuden kan jeg i en krimi tage en masse aktuelle emner op, som jeg gerne vil have læserne til at tænke over. Der er som regel altid et tema i mine krimier, som jeg bygger historien op omkring.
Hvis du skal fremhæve én af dine bøger her og fortælle lidt om tilblivelsen af den, hvilken skulle det så være?
Det er helt sikkert Gadepræsten, som jeg udgav i 2019. Den blev til, da jeg tilfældigt læste om Livø, som er en lille ø beliggende i Limfjorden. Den har en tragisk fortid, da “De Kellerske Anstalter” fra 1911-1961 overtog øen og gjorde den til et sted, hvor såkaldte ”anti-sociale” og kriminelle udviklingshæmmede mænd blev holdt fanget. Det var på livstid, og da de var farlige for samfundet, kunne de ikke forlade øen, medmindre de blev kastreret, så de ikke kunne få børn og videregive deres gener. Dette skete ofte med tvang.
Da jeg fik idéen til at skrive en krimi om øen, spurgte jeg forskellige om, hvad de vidste om Livø. Ingen nævnte de “De Kellerske Anstalter” og mændene, som blev holdt fanget der, det vidste de ikke, de fleste kendte til anstalten på Sprogø, hvor ”seksuelt løsagtige” udviklingshæmmede kvinder også led en grusom skæbne under samme anstalt. Derfor besluttede jeg at skrive en krimi, hvor der var tilbageblik til tiden dengang på øen, og man så følger en dreng, som er anbragt der i 1959, og hvordan hans liv udvikler sig.
Det var spændende dels at skulle tilbage i tiden og læse om, hvad der foregik dengang. Heldigvis er der meget materiale at finde, men jeg besøgte også Livø, som i dag ejes af Naturstyrelsen, og jeg fik en personlig rundvisning af Bente Qvist Kjærgaard fra Naturstyrelsen, som viste rundt på øen og fortalte om tiden under ”De Kellerske Anstalter”.
Jeg fik bygningerne at se, forsamlingshuset, skolen, fængslet med cellerne, og jeg var oppe på høloftet, hvor alumnerne, som de indsatte blev kaldt, havde skrevet deres navne og ønsker for fremtiden på de skrå loftbrædder. Det var meget bevægende og inspirerende. Det er en fantastisk ø, hvor der i dag drives økologisk landbrug, luften er helt ren, der kører ingen biler, og alt det uhyggelige er væk. Jeg kan virkelig anbefale at aflægge den et besøg.
Hvordan oplevede du modtagelsen af din bog dengang?
Den var overvældende, der var flere, som skrev til mig, at det var dejligt, at også mændenes frygtelige skæbne dengang blev taget op og ikke kun kvindernes på Sprogø. En læser havde endda et familiemedlem, som havde været anbragt på øen og takkede mig for bogen. Så er det dejligt at skrive, for selvom det jo kun er underholdning, så er det også dejligt, at nogle kan bruge fortællingen til andet end det.
Hvad læser du selv?
Jeg læser også mest krimier og gerne af forfattere, som jeg kan lære noget af både sprogligt og teknisk.
Hvor skriver du bedst?
Jeg tror, jeg kan skrive allevegne, bare der ikke er forstyrrende elementer. Jeg skal helst sidde alene og gerne med dæmpet musik i baggrunden.
For snart to år siden købte jeg et skønt sommerhus ved Ahl Strand i Ebeltoft, og når jeg opholder mig der for at skrive, er alle betingelser opfyldt. Der er fuldstændig ro, ingen gadebelysning og totalt mørke om aftenen – det kan selvfølgelig godt være lidt uhyggeligt at sidde og skrive krimi under de forhold, men det inspirerer jo også – og jeg kan gå ud i naturen og ned til havet, når hjernen skal slappe af.
Hvad inspirerer dig til at skrive?
Jeg skriver som regel altid ud fra et tema, så hvis der dukker noget op i medierne, som jeg synes, der kan skrives en krimi ud fra, så er jeg i gang.
Hver anden dag løber jeg en tur i Mollerup skov, som jeg bor lige ved siden af, og her får jeg samlet tankerne og sat nogle ting på plads i det, som jeg er i gang med at skrive. Når hjernen ikke skal tænke på anden end at sætte det ene ben foran det andet, så sker der noget deroppe. Mange idéer er opstået på den måde, så der er slået mange ihjel i den skov, heldigvis kun i mit hoved og på papiret.
Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg er i gang med den næste Rolando Benito, og så skal der selvfølgelig også skrives en Mason Teilmann 3.
Kan du anbefale en bog, du har læst for nylig?
Åh, der er så mange gode bøger at anbefale, så det kaster jeg mig ikke rigtigt ud i. Men jeg elsker at læse Jo Nesbø, hans sprog og skønne metaforer er helt fantastisk. Den sidste jeg har læst af ham er Blodmånen, og den kan jeg helt sikkert anbefale til dem, som kan lide krimier til den lidt barske side.
Det sorte armbånd udkommer d. 4. juni 2024, og serien indlæses som lydbog af Githa Lehrmann.
Det sorte armbånd er fortsættelsen til den fængslende krimi Stemmen fra jorden.
Inger Gammelgaard Madsen: Det sorte armbånd
Drabsefterforsker Mason Teilmanns søgen efter en berygtet seriemorder truer med at opsluge hans liv. Masons instinkter vækkes, da Det nationale Cyber Crime Center afslører en hjemmeside, der har forbindelse til en pædofil trafficking-ring. Efterforskningen fører ham til Gayson Lopez, som også er kendt som The Wolf: Et navn, der har hjemsøgt Mason siden hans tid i New Orleans’ politistyrke.
Hemmeligheder afsløres, og tilliden brister. Vil Mason sejre, eller vil ondskaben triumfere?
I Det sorte armbånd trækkes læseren ind i verden af mørke hemmeligheder, ubarmhjertig forfølgelse og uventede drejninger. Dyk ned i denne spændende thriller og oplev den skræmmende sandhed, at ondskaben nogle gange lurer tættere på, end vi nogensinde kan forestille os.
Det sorte armbånd er fortsættelsen til Stemmen fra jorden.
Du kan købe Det sorte armbånd online eller i din nærmeste boghandel fra 4. juni.
Andre læste også: