Marcus Jarl modtog den svenske FEEL GOOD-pris for Dine farver var blå, men det burde være en FEEL ALL-pris. Han tager os med på en følelsesladet rutsjebanetur, for selvom han vil give håb med en rørende kærlighedshistorie, er vejen derhen hård og mørk.
Den første store kærlighed, man aldrig har glemt. Kærestebreve, som ligger i skabet og tynger. En ægtemand, der finder æsken med brevene. Ekskæresten, der vender tilbage og puster til gløderne af den flamme, der aldrig fik lov at dø ud. Det er et kompliceret kærlighedsdilemma, der er omdrejningspunktet i Dine farver var blå af den svenske forfatter Marcus Jarl.
Lina er gift med Samuel, men hun har aldrig glemt Ted, der forsvandt ud i det blå. En dag vender Ted tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og dem vil han bruge med Lina, som altid har været den største kærlighed i hans liv.
Med trekantsdramaet mellem Lina, Ted og Samuel udforsker Marcus Jarl tanken om, hvad der ville ske, hvis nogen fra fortiden vendte tilbage og satte alt på spidsen i et forhold:
“Jeg ville se, hvad der sker, når man udfordrer grænserne for, hvad der er tilladt i et ægteskab,” siger Marcus Jarl i interview til bogdk.
Har du selv oplevet, at gammel kærlighed spøger i ens sind, som det gør for Lina i Dine farver var blå?
“Jeg er meget nostalgisk, ikke at jeg har gamle kærestebreve gemt i skuffen som Lina, men jeg tror, alle har én person, der forsvandt og stadig nager. Det behøver ikke at være en gammel kærlighed, det kan også være en ven eller pårørende. Alle har på et tidspunkt tænkt på, hvad de ville gøre, hvis den person kom tilbage. Hvis man fik en chance for at ordne det, som nager.”
Når alt har en farve
Der findes mennesker, der oplever at lyde, stemmer og følelser kan have en specifik farve. De har synæstesi, som er en form for sansemæssig sammenblanding, der gør, at man for eksempel kan høre farver og smage musik. I Dine farver var blå har Ted synæstesi, deraf titlen, da han oplever, at alt ved Lina er farven blå. Marcus Jarl fik ideen til at skrive om en person, der havde synæstesi, da han læste om det i en artikel og derefter så en Ted Talk om det på YouTube.
“Jeg blev så utroligt fascineret og rørt på en eller anden måde. Dette med at kunne se farver. Hvor smukt og ubehageligt det må være på samme tid. Og hvordan det må påvirke dig som menneske i din dagligdag med alt, hvad det indebærer. Jeg vidste straks, at Ted skulle have den evne.”
Feel good, feel bad, feel all
Marcus Jarl modtog prisen for årets feel good-roman med Dine farver var blå i Sverige i 2021. Det gav lidt debat, da han modtog prisen.
“Der var en del, der mente, det ikke var en rigtig feel good-roman. Og det kan jeg godt forstå. Men jeg mener, det er op til læseren at afgøre, hvad der er feel good, og hvad der ikke er. Der er også flere underkategorier, der bliver for eksempel talt meget om feel bad, en genre, som jeg tror, jeg passer ind i. Min svenske forlægger siger, at jeg har skabt en ny genre: ‘Feel all’, hvilket jeg synes passer fint.”
Triste, glade og vrede læsere
Marcus Jarl har fået mange læserhenvendelser på Dine farver var blå, for bogen sætter noget i gang hos folk:
“Jeg vil have, at læseren skal FØLE meget. At det skal gnave lidt, gøre en både trist, glad, vred og endda frustreret. Jeg har fået alle disse reaktioner fra læsere. Det er helt tydeligt en bog, der har vakt forskellige følelser hos læserne, og det er præcis, hvad jeg ønskede. Jeg håber også, at læseren stiller sig selv spørgsmålet: hvad ville jeg selv have gjort, hvis jeg stod i Linas situation?”
“Jeg vil vise virkeligheden, at det ikke altid er så smukt. Livet og kærligheden kan være grumme i perioder, og jeg synes, det er vigtigt at belyse det. Også for at gøre det lyse, lysere.”
Hvorfor tror du, folk elsker at læse om kærlighed?
“Jeg tror, det handler om flere ting. Nogle ser det måske som en flugt, en længsel efter at opleve det samme som karaktererne i bogen. Andre vil genkende sig selv. Men jeg tror, at flertallet vil læse om kærlighed, fordi vi simpelthen får det godt af at læse om kærlighed.”
Hvad er det feel good-genren kan, som vi har brug for?
“For mig handler det at skrive om at udvide og udvikle, uanset hvilken genre vi taler om. Men også at holde sig inden for rammerne for ikke at skuffe læseren. Man skal kende reglerne for at kunne bryde dem. Feel good handler for mig om at belyse virkeligheden. Det handler om genkendelse og at give håb til læseren. Selvom det er hårdt og mørkt på vejen dertil. Sådan er livet.”
Hvilke kærlighedsforhold i litteraturen har gjort indtryk på dig?
“Der er selvfølgelig mange, men Call me by your name af André Aciman er en stor favorit. Og Astrid Lindgren var fantastisk til at beskrive hverdagskærlighed både i parforhold og venskaber.”
Forfatter om dagen – sygeplejerske om natten
Med Dine farver var blå viser Marcus Jarl både den smukke og den smertefulde side af kærlighed. Hvor fantastisk det er at elske nogen højt, og hvor knusende det kan være, når den man elsker, er dødeligt syg, som Linas ekskæreste Ted er det i romanen. Han har fået 3 måneder at leve i og sætter Lina i den svære situation, at hun kan opleve hans kærlighed igen – velvidende, at hun kommer til at miste ham og være helt tæt på både kærligheden og døden.
“Jeg ville skrive en roman om livets begyndelse og livets afslutning. Hvor læseren er med, når nye liv fødes i samme øjeblik, som et andet liv netop har fået en udløbsdato. Og konsekvenserne af det.”
Den svenske forfatter arbejder selv som specialsygeplejerske på en neonatalafdeling på et hospital i Stockholm om natten og skriver sine romaner om kærlighed om dagen.
LÆS OGSÅ: Marcus Jarl skriver om kærlighed om dagen og arbejder som sygeplejerske om natten
“Fordi jeg selv arbejder med livets begyndelse, ville jeg udforske modsætningen, livets afslutning, og hvordan kærligheden kan påvirke vores valg.”
“Jeg ville understrege, at alle har ret til at have nogen hos sig, når de dør, men at ens valg i livet måske gør det svært. Der er et udtryk: Man ligger, som man har redt. Men gælder de regler også, hvis det er ens dødsleje?”
Når hovedpersonen Lina arbejder som sygeplejerske på en neonatalafdeling ligesom Marcus Jarl gør, er det helt bevidst. Marcus oplever, at det kan være som en “neo-boble” at have sådan et job, og den boble vil han godt prikke hul på.
“Det er en verden bag lukkede døre, som få mennesker har adgang til. Så jeg ville åbne dørene lidt og invitere læserne ind i den verden.”
Hvad har det givet dit forfatterskab at have et job som sygeplejerske på en neonatalafdeling?
“Jeg er konstant omgivet af meget stærke følelser, hvilket selvfølgelig er godt, når man skriver om relationer.”
Stormfulde højder vs. mild brise
“Der er noget utroligt smukt i den langvarige kærlighed, som er mere tryg end himmelstormende,” har Marcus Jarl tidligere sagt i et interview til et svensk medie. Og han er efter eget udsagn en person, der sætter pris på det sikre.
“Jeg har altid værdsat det rolige og stabile. Måske fordi jeg dybest set er en følsom og ret ængstelig sjæl, der har brug for stabilitet. Stormende kan være utroligt, men det kan også blive for meget,” siger Marcus Jarl og sammenligner en relation med at stå på en strand tæt på havet.
“Hvis det er for stormfuldt og blæsende, kan bølgerne slå for hårdt op, og vinden kan piske, så det gør ondt. En mild brise, hvor man blidt mærker vinden mod kinden, gør, at man kan stå der længere og nyde.”
Hvad med den passionerede lidenskab?
“Passion er altid nødvendig, men det kan være på forskellige måder. Hvad der er passion, er op til den enkelte. Det behøver ikke altid at være det, vi ser på film og tv. Hverdagens passion kan være mindst lige så stærk. At vælge at leve sit liv med nogen er passion nok. Det var vigtigt for mig at fremhæve begge typer i denne bog, og at det ene ikke behøver at være bedre, eller for den sags skyld lettere end det andet.”
Arkitekt med grønne fingre
Når Marcus Jarl skriver sine romaner, ved han ikke, helt præcist hvordan det udvikler sig. Han har de store begivenheder og vendepunkter klar, inden han begynder at skrive. Derefter er det spændende for ham at se, hvad der sker under skriveprocessen.
“Det er charmen. Jeg kan godt lide at sætte det hele lidt på spidsen. Jeg plejer at joke med, at jeg gerne smider en masse relationer og besværlige dilemmaer i en litterær blender og skruer op for fuld styrke, ” siger Marcus Jarl og fortsætter.
“Jeg læste engang, at der er to forskellige typer forfattere: Arkitekten, der holder sig strengt til tegninger, strukturer og regler, og gartneren, der spreder frø hist og her og ser, hvad der sker. Jeg er nok en arkitekt med grønne fingre.”
LÆS OGSÅ: Kærlighed, lidenskab og angsten for at miste – Læs et uddrag af Dine farver var blå her
Læs mere om Dine farver var blå
Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far.
I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.
En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.
Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.
Marcus Jarl modtog den svenske FEEL GOOD-pris for Dine farver var blå, men det burde være en FEEL ALL-pris. Han tager os med på en følelsesladet rutsjebanetur, for selvom han vil give håb med en rørende kærlighedshistorie, er vejen derhen hård og mørk.
Den første store kærlighed, man aldrig har glemt. Kærestebreve, som ligger i skabet og tynger. En ægtemand, der finder æsken med brevene. Ekskæresten, der vender tilbage og puster til gløderne af den flamme, der aldrig fik lov at dø ud. Det er et kompliceret kærlighedsdilemma, der er omdrejningspunktet i Dine farver var blå af den svenske forfatter Marcus Jarl.
Lina er gift med Samuel, men hun har aldrig glemt Ted, der forsvandt ud i det blå. En dag vender Ted tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og dem vil han bruge med Lina, som altid har været den største kærlighed i hans liv.
Med trekantsdramaet mellem Lina, Ted og Samuel udforsker Marcus Jarl tanken om, hvad der ville ske, hvis nogen fra fortiden vendte tilbage og satte alt på spidsen i et forhold:
“Jeg ville se, hvad der sker, når man udfordrer grænserne for, hvad der er tilladt i et ægteskab,” siger Marcus Jarl i interview til bogdk.
Har du selv oplevet, at gammel kærlighed spøger i ens sind, som det gør for Lina i Dine farver var blå?
“Jeg er meget nostalgisk, ikke at jeg har gamle kærestebreve gemt i skuffen som Lina, men jeg tror, alle har én person, der forsvandt og stadig nager. Det behøver ikke at være en gammel kærlighed, det kan også være en ven eller pårørende. Alle har på et tidspunkt tænkt på, hvad de ville gøre, hvis den person kom tilbage. Hvis man fik en chance for at ordne det, som nager.”
Når alt har en farve
Der findes mennesker, der oplever at lyde, stemmer og følelser kan have en specifik farve. De har synæstesi, som er en form for sansemæssig sammenblanding, der gør, at man for eksempel kan høre farver og smage musik. I Dine farver var blå har Ted synæstesi, deraf titlen, da han oplever, at alt ved Lina er farven blå. Marcus Jarl fik ideen til at skrive om en person, der havde synæstesi, da han læste om det i en artikel og derefter så en Ted Talk om det på YouTube.
“Jeg blev så utroligt fascineret og rørt på en eller anden måde. Dette med at kunne se farver. Hvor smukt og ubehageligt det må være på samme tid. Og hvordan det må påvirke dig som menneske i din dagligdag med alt, hvad det indebærer. Jeg vidste straks, at Ted skulle have den evne.”
Feel good, feel bad, feel all
Marcus Jarl modtog prisen for årets feel good-roman med Dine farver var blå i Sverige i 2021. Det gav lidt debat, da han modtog prisen.
“Der var en del, der mente, det ikke var en rigtig feel good-roman. Og det kan jeg godt forstå. Men jeg mener, det er op til læseren at afgøre, hvad der er feel good, og hvad der ikke er. Der er også flere underkategorier, der bliver for eksempel talt meget om feel bad, en genre, som jeg tror, jeg passer ind i. Min svenske forlægger siger, at jeg har skabt en ny genre: ‘Feel all’, hvilket jeg synes passer fint.”
Triste, glade og vrede læsere
Marcus Jarl har fået mange læserhenvendelser på Dine farver var blå, for bogen sætter noget i gang hos folk:
“Jeg vil have, at læseren skal FØLE meget. At det skal gnave lidt, gøre en både trist, glad, vred og endda frustreret. Jeg har fået alle disse reaktioner fra læsere. Det er helt tydeligt en bog, der har vakt forskellige følelser hos læserne, og det er præcis, hvad jeg ønskede. Jeg håber også, at læseren stiller sig selv spørgsmålet: hvad ville jeg selv have gjort, hvis jeg stod i Linas situation?”
“Jeg vil vise virkeligheden, at det ikke altid er så smukt. Livet og kærligheden kan være grumme i perioder, og jeg synes, det er vigtigt at belyse det. Også for at gøre det lyse, lysere.”
Hvorfor tror du, folk elsker at læse om kærlighed?
“Jeg tror, det handler om flere ting. Nogle ser det måske som en flugt, en længsel efter at opleve det samme som karaktererne i bogen. Andre vil genkende sig selv. Men jeg tror, at flertallet vil læse om kærlighed, fordi vi simpelthen får det godt af at læse om kærlighed.”
Hvad er det feel good-genren kan, som vi har brug for?
“For mig handler det at skrive om at udvide og udvikle, uanset hvilken genre vi taler om. Men også at holde sig inden for rammerne for ikke at skuffe læseren. Man skal kende reglerne for at kunne bryde dem. Feel good handler for mig om at belyse virkeligheden. Det handler om genkendelse og at give håb til læseren. Selvom det er hårdt og mørkt på vejen dertil. Sådan er livet.”
Hvilke kærlighedsforhold i litteraturen har gjort indtryk på dig?
“Der er selvfølgelig mange, men Call me by your name af André Aciman er en stor favorit. Og Astrid Lindgren var fantastisk til at beskrive hverdagskærlighed både i parforhold og venskaber.”
Forfatter om dagen – sygeplejerske om natten
Med Dine farver var blå viser Marcus Jarl både den smukke og den smertefulde side af kærlighed. Hvor fantastisk det er at elske nogen højt, og hvor knusende det kan være, når den man elsker, er dødeligt syg, som Linas ekskæreste Ted er det i romanen. Han har fået 3 måneder at leve i og sætter Lina i den svære situation, at hun kan opleve hans kærlighed igen – velvidende, at hun kommer til at miste ham og være helt tæt på både kærligheden og døden.
“Jeg ville skrive en roman om livets begyndelse og livets afslutning. Hvor læseren er med, når nye liv fødes i samme øjeblik, som et andet liv netop har fået en udløbsdato. Og konsekvenserne af det.”
Den svenske forfatter arbejder selv som specialsygeplejerske på en neonatalafdeling på et hospital i Stockholm om natten og skriver sine romaner om kærlighed om dagen.
LÆS OGSÅ: Marcus Jarl skriver om kærlighed om dagen og arbejder som sygeplejerske om natten
“Fordi jeg selv arbejder med livets begyndelse, ville jeg udforske modsætningen, livets afslutning, og hvordan kærligheden kan påvirke vores valg.”
“Jeg ville understrege, at alle har ret til at have nogen hos sig, når de dør, men at ens valg i livet måske gør det svært. Der er et udtryk: Man ligger, som man har redt. Men gælder de regler også, hvis det er ens dødsleje?”
Når hovedpersonen Lina arbejder som sygeplejerske på en neonatalafdeling ligesom Marcus Jarl gør, er det helt bevidst. Marcus oplever, at det kan være som en “neo-boble” at have sådan et job, og den boble vil han godt prikke hul på.
“Det er en verden bag lukkede døre, som få mennesker har adgang til. Så jeg ville åbne dørene lidt og invitere læserne ind i den verden.”
Hvad har det givet dit forfatterskab at have et job som sygeplejerske på en neonatalafdeling?
“Jeg er konstant omgivet af meget stærke følelser, hvilket selvfølgelig er godt, når man skriver om relationer.”
Stormfulde højder vs. mild brise
“Der er noget utroligt smukt i den langvarige kærlighed, som er mere tryg end himmelstormende,” har Marcus Jarl tidligere sagt i et interview til et svensk medie. Og han er efter eget udsagn en person, der sætter pris på det sikre.
“Jeg har altid værdsat det rolige og stabile. Måske fordi jeg dybest set er en følsom og ret ængstelig sjæl, der har brug for stabilitet. Stormende kan være utroligt, men det kan også blive for meget,” siger Marcus Jarl og sammenligner en relation med at stå på en strand tæt på havet.
“Hvis det er for stormfuldt og blæsende, kan bølgerne slå for hårdt op, og vinden kan piske, så det gør ondt. En mild brise, hvor man blidt mærker vinden mod kinden, gør, at man kan stå der længere og nyde.”
Hvad med den passionerede lidenskab?
“Passion er altid nødvendig, men det kan være på forskellige måder. Hvad der er passion, er op til den enkelte. Det behøver ikke altid at være det, vi ser på film og tv. Hverdagens passion kan være mindst lige så stærk. At vælge at leve sit liv med nogen er passion nok. Det var vigtigt for mig at fremhæve begge typer i denne bog, og at det ene ikke behøver at være bedre, eller for den sags skyld lettere end det andet.”
Arkitekt med grønne fingre
Når Marcus Jarl skriver sine romaner, ved han ikke, helt præcist hvordan det udvikler sig. Han har de store begivenheder og vendepunkter klar, inden han begynder at skrive. Derefter er det spændende for ham at se, hvad der sker under skriveprocessen.
“Det er charmen. Jeg kan godt lide at sætte det hele lidt på spidsen. Jeg plejer at joke med, at jeg gerne smider en masse relationer og besværlige dilemmaer i en litterær blender og skruer op for fuld styrke, ” siger Marcus Jarl og fortsætter.
“Jeg læste engang, at der er to forskellige typer forfattere: Arkitekten, der holder sig strengt til tegninger, strukturer og regler, og gartneren, der spreder frø hist og her og ser, hvad der sker. Jeg er nok en arkitekt med grønne fingre.”
LÆS OGSÅ: Kærlighed, lidenskab og angsten for at miste – Læs et uddrag af Dine farver var blå her
Læs mere om Dine farver var blå
Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far.
I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.
En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.
Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.
Du kan købe Dine farver var blå online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 11. juni.
Andre læste også: