Romantiske bøger Skønlitteratur

Marcus Jarl skriver om kærlighed om dagen og arbejder som sygeplejerske om natten

Marcus Jarl Dine farver var blå

Hvad gør du, når du er gift, men ham du aldrig har glemt vender tilbage og har få måneder tilbage at leve i? Marcus Jarl tager udgangspunkt i et stærkt kærlighedsdilemma i Dine farver var blå, der blev kåret til årets feel good-roman i Sverige i 2021.


Kærlighed, lidenskab og angsten for at miste. Marcus Jarl tager læserne igennem alle de store følelser – også de svære – i Dine farver var blå. Romanen er en fortælling om den første kærlighed, man aldrig glemmer.

Et kærlighedsdilemma

I Dine farver var blå arbejder Lina på en neonatal afdeling på et hospital i Stockholm og længes efter at få et barn. Problemet er, at hendes mand Samuel ikke ønsker at være far. Lina har svært ved at glemme ungdomskæresten Ted, der forsvandt på mystisk vis og knuste hendes hjerte – men en dag vender han tilbage og har kun få måneder tilbage at leve i. De måneder vil han tilbringe med Lina.

LÆS OGSÅ: Kærlighed, lidenskab og angsten for at miste – Læs et uddrag af Dine farver var blå her

Relationer og kærlighed fylder i Marcus Jarls forfatterskab. Han er selv fascineret af den kærlighed, der følger en hele livet.

“Der er noget utroligt smukt i den langvarige kærlighed, som er mere tryg end himmelstormende,” siger han i interview med hemtrevligt.se.

Marcus Jarl skriver om kærlighed om dagen og arbejder som sygeplejerske om natten

Marcus Jarl (f. 1985) har skrevet fem bøger. Hans anden bog, Dine farver var blå, modtog prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige og var shortlistet til Adlibrisprisen og Storytel Awards. Foto: Kajsa Göranson.

Specialsygeplejerske og succesforfatter

Marcus Jarl er født og opvokset i Borghamn udenfor Vadstena, hvor han boede med sin mor og to ældre søstre. Kort før sin fem-års fødselsdag mistede han sin far i en ulykke, hvilket han har udtalt er en af grundene til, at dødsfald og sorg er central emner i hans bøger.

Marcus Jarl er uddannet sygeplejerske og arbejder på en neonatalafdeling sideløbende med forfatterkarrieren, der går strygende. I 2021 blev Dine farver var blå kåret som årets feel good-roman i Sverige.

For at kunne skrive er Marcus Jarl gået ned i tid og tager kun nattevagter på sygehuset. Jobbet som sygeplejerske har været inspirationen bag Dine farver var blå og Marcus Jarls andre romaner.


Dine farver var blå

Dine farver var blå, marcus jarl

Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. 

I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.

En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.

Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.

Du kan købe Dine farver var blå online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 11. juni.


Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.