Klimajournalist og vejrvært Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen står bag børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. Her kommer de med 4 tips til, hvordan du kan tale med dit barn om klima.
Nina Bendixen har stor erfaring med klimaet med en baggrund som klimajournalist, og hun har i mange år fokuseret på at formidle emnet bredt som vært på DR’s vejrudsigter, klimaekspert på Børneavisen og vært og producent på radioprogrammet KLIMATOSSET. Desuden er hun en del af Klimakysset, hvor hun sammen med Line Østergaard holder foredrag og workshops.
De mange gode klimaspørgsmål som Nina Bendixen gennem tiden har fået fra børn til foredrag, inspirerede hende til at skrive børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. For at formidle emnet på bedste, pædagogiske vis teamede hun op med den erfarne børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der blandt andet har skrevet bestsellerne Rød stue kalder og De kompetente forældre.
Læs med her, hvor Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen giver deres 4 bedste tips til at tale om klimaet med dit barn.
1. Svar altid på dine børns spørgsmål
Det værste, du kan gøre, er ikke at svare, når dit barn stiller dig spørgsmål om klimaet.
Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er det vigtigt, at vi lytter til vores børn, når de siger, at de er bekymrede for jordens fremtid. Frem for alt skal vi ikke tale udenom.
”Hvis vi ikke kan svare, begynder børnene i stedet at bruge fantasien til at forestille sig svarene. Og fantasier kan godt blive voldsomme og uhyggelige,” forklarer Margrethe Brun Hansen, der har mange års erfaring med, hvordan man som voksen kommunikerer pædagogisk med børn.
Vejrvært og journalist Nina Bendixen har arbejdet med at kommunikere om klimaet i mange år, blandt andet gennem foredrag på skoler rundt i landet. Til et af hendes foredrag spurgte en dreng hende, om isbjørnen ville uddø på grund af klimaforandringerne. Nina Bendixen kom først til at svare, at det vidste hun ikke. Da hun så, at drengen blev meget bekymret over dette svar, skyndte hun sig at forsikre ham om, at isbjørnen sikkert ville overleve, og at det hele nok skulle gå.
”Jeg anede helt ærligt ikke, hvad jeg skulle svare. Der mærkede jeg, hvor vigtigt det er, at vi ved, hvad vi snakker om, og at vi kan formidle det, så børnene forstår det. Her kom jeg først til at skræmme drengen, og han blev heller ikke klogere af min manglende forklaring,” siger Nina Bendixen.
Både Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen har erfaret, at børn er meget bekymrede for, om dyrene uddør. Derfor har de meget med om dyr i Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. Det kan nemlig gøre klimasnakken mere konkret, hvis man tager udgangspunkt i et bestemt dyr.
2. Bliv klogere
Det bedste, forældre kan gøre, er ifølge Margrethe Brun Hansen at tilegne sig en masse viden om klimaet.
”Når du er usikker, bliver barnet også usikkert. Når børn spørger, om jorden går under, hvor meget vandet stiger, og om giraffen vil uddø, så går det ikke at sige, at de ikke skal tænke på det. Det svar skaber utryghed hos børn, fordi de kan mærke, når de voksne ikke har styr på tingene. Det kan blive rigtig ubehageligt for børn.”
Et af de vigtigste formål med børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer er at lære børn at forstå og sætte ord på alt det, der kan være kompliceret og svært at forstå om klimaet.
Nina Bendixen oplever nemlig, at børn godt ved, når noget er skidt for klimaet, men de mangler mellemregningerne, sammenhængen og nuancerne.
”Det handler om at forstå, hvordan verden hænger sammen – på basisniveau,” understreger hun.
3. Bliv klogere sammen
Det kan godt lyde som om, at forældre skal have alle svar klar med det samme, når børn spørger ind til klimaet. Men Margrethe Brun Hansen understreger, at man ikke skal skamme sig over, at der er meget, man ikke ved. Klimaet er en ny problematik, som vi alle bliver klogere på hele tiden, siger hun.
”Det er virkeligt vigtigt, at forældre ikke er bange for at sige det, når der er noget, de ikke ved,” forklarer hun. “I stedet kan man sige til sit barn: ‘Lad og blive klogere sammen!'”
”Det er jo den vildeste mulighed for at sætte dig ned sammen med dit barn og google og stille spørgsmål og se på, hvad der er af udfordringer og spændende løsninger.”
4. Hjælp børnene med at finde på løsninger
Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen tror begge, at der er en sammenhæng mellem at kunne italesætte klimaet på en letforståelig måde og finde løsninger på klimaudfordringerne.
”Rent pædagogisk skal børn have nogle redskaber for at kunne løse problemer. Her er redskabet viden. Når de har tilegnet sig grundlæggende viden, kan de spørge, hvad vi skal gøre ved det og være med til at finde løsningerne. Det er vigtigt, at der bliver snakket om klimaet i skoleundervisningen og at børn bliver opfordret til at opfinde nye ting, så jorden kan få det godt,” forklarer Margrethe Brun Hansen og fortsætter:
”Man kan ikke løse et problem, hvis ikke man forstår problematikken. Alt kan rettes op, når vi ved, at det er der og kan italesætte det. Så kan vi også handle konstruktivt på det og tænke i løsninger.”
Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen fortæller om bogen
Læs mere om Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer
Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.
Klimajournalist Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hjælper os med at forstå, at Jorden og naturen faktisk er ret seje og har kunnet overleve nogle vilde ting, og at der er mange gode klimatiltag i gang, som kan hjælpe os.
Det er sidste skoledag for 9. klasserne, og Ask er i Dyrehaven med sin årgang, for at fejre at de er færdige. Denne dag er måske hans sidste chance for at score den smukke Emma, og han forsøger at tage sig sammen til at tale med hende.
Men måske Emma faktisk flirter med ham? Aftenen lover godt, men da Emma går ud i skoven for at tisse, ændrer det hele sig. Hun kommer ikke tilbage, og Ask går ud for at lede efter hende.
Det hele begynder pludselig at blive mærkeligt. Ask føler, at han bliver betraget, og kan det egentlig passe, at skoven hele tiden udvider sig?
Skoven er en dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen.
I Emma Adbåges billedbog Naturen, følger vi nogle familier, der bor i en lille landsby. Der er mange fine ting i landsbyen, og så er der en masse natur omkring. Og naturen er rigtig fin – hvis den altså opfører sig sådan, som vi foretrækker. Bare den er smuk og sjov at lege i.
Men når den bliver irriterende og mudret og beskidt, så skynder vi os at tilpasse den til os. Men naturen er sin egen. Den gør, hvad den vil – og jo før vi lærer at respektere den, jo bedre venner bliver vi med den.
En skøn billedbog, der giver plads til naturen og stof til eftertanke.
Rejs med ned på bunden af en sø, hvor der lever en lille ensom padde. Måske er det den sidste af sin art? Alt i dyrets hverdag er under forandring, og axolotlens trygge liv er truet. Men af hvad?
Mit liv på bunden fortæller om verdens miljøkrise med en varme og håb, så det kan forstås af børn. Men den dramatiske og ærlige fortælling bliver understreget af de smukkeste illustrationer, som viser miljøkrisens sande natur.
Bogen var nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteratupris 2021.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Klimajournalist og vejrvært Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen står bag børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. Her kommer de med 4 tips til, hvordan du kan tale med dit barn om klima.
Nina Bendixen har stor erfaring med klimaet med en baggrund som klimajournalist, og hun har i mange år fokuseret på at formidle emnet bredt som vært på DR’s vejrudsigter, klimaekspert på Børneavisen og vært og producent på radioprogrammet KLIMATOSSET. Desuden er hun en del af Klimakysset, hvor hun sammen med Line Østergaard holder foredrag og workshops.
De mange gode klimaspørgsmål som Nina Bendixen gennem tiden har fået fra børn til foredrag, inspirerede hende til at skrive børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. For at formidle emnet på bedste, pædagogiske vis teamede hun op med den erfarne børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der blandt andet har skrevet bestsellerne Rød stue kalder og De kompetente forældre.
LÆS OGSÅ: 16 børnebøger, der sætter store tanker og samtaler i gang mellem voksne og børn
Læs med her, hvor Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen giver deres 4 bedste tips til at tale om klimaet med dit barn.
1. Svar altid på dine børns spørgsmål
Det værste, du kan gøre, er ikke at svare, når dit barn stiller dig spørgsmål om klimaet.
Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er det vigtigt, at vi lytter til vores børn, når de siger, at de er bekymrede for jordens fremtid. Frem for alt skal vi ikke tale udenom.
”Hvis vi ikke kan svare, begynder børnene i stedet at bruge fantasien til at forestille sig svarene. Og fantasier kan godt blive voldsomme og uhyggelige,” forklarer Margrethe Brun Hansen, der har mange års erfaring med, hvordan man som voksen kommunikerer pædagogisk med børn.
Vejrvært og journalist Nina Bendixen har arbejdet med at kommunikere om klimaet i mange år, blandt andet gennem foredrag på skoler rundt i landet. Til et af hendes foredrag spurgte en dreng hende, om isbjørnen ville uddø på grund af klimaforandringerne. Nina Bendixen kom først til at svare, at det vidste hun ikke. Da hun så, at drengen blev meget bekymret over dette svar, skyndte hun sig at forsikre ham om, at isbjørnen sikkert ville overleve, og at det hele nok skulle gå.
”Jeg anede helt ærligt ikke, hvad jeg skulle svare. Der mærkede jeg, hvor vigtigt det er, at vi ved, hvad vi snakker om, og at vi kan formidle det, så børnene forstår det. Her kom jeg først til at skræmme drengen, og han blev heller ikke klogere af min manglende forklaring,” siger Nina Bendixen.
Både Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen har erfaret, at børn er meget bekymrede for, om dyrene uddør. Derfor har de meget med om dyr i Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer. Det kan nemlig gøre klimasnakken mere konkret, hvis man tager udgangspunkt i et bestemt dyr.
2. Bliv klogere
Det bedste, forældre kan gøre, er ifølge Margrethe Brun Hansen at tilegne sig en masse viden om klimaet.
”Når du er usikker, bliver barnet også usikkert. Når børn spørger, om jorden går under, hvor meget vandet stiger, og om giraffen vil uddø, så går det ikke at sige, at de ikke skal tænke på det. Det svar skaber utryghed hos børn, fordi de kan mærke, når de voksne ikke har styr på tingene. Det kan blive rigtig ubehageligt for børn.”
LÆS OGSÅ: 4 bøger der gør det lettere at tale med børn om klimaet
Et af de vigtigste formål med børnebogen Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer er at lære børn at forstå og sætte ord på alt det, der kan være kompliceret og svært at forstå om klimaet.
Nina Bendixen oplever nemlig, at børn godt ved, når noget er skidt for klimaet, men de mangler mellemregningerne, sammenhængen og nuancerne.
”Det handler om at forstå, hvordan verden hænger sammen – på basisniveau,” understreger hun.
3. Bliv klogere sammen
Det kan godt lyde som om, at forældre skal have alle svar klar med det samme, når børn spørger ind til klimaet. Men Margrethe Brun Hansen understreger, at man ikke skal skamme sig over, at der er meget, man ikke ved. Klimaet er en ny problematik, som vi alle bliver klogere på hele tiden, siger hun.
”Det er virkeligt vigtigt, at forældre ikke er bange for at sige det, når der er noget, de ikke ved,” forklarer hun. “I stedet kan man sige til sit barn: ‘Lad og blive klogere sammen!'”
LÆS OGSÅ: Carlsen planter træer for at støvsuge CO2
Det er Nina Bendixen enig i:
”Det er jo den vildeste mulighed for at sætte dig ned sammen med dit barn og google og stille spørgsmål og se på, hvad der er af udfordringer og spændende løsninger.”
4. Hjælp børnene med at finde på løsninger
Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen tror begge, at der er en sammenhæng mellem at kunne italesætte klimaet på en letforståelig måde og finde løsninger på klimaudfordringerne.
”Rent pædagogisk skal børn have nogle redskaber for at kunne løse problemer. Her er redskabet viden. Når de har tilegnet sig grundlæggende viden, kan de spørge, hvad vi skal gøre ved det og være med til at finde løsningerne. Det er vigtigt, at der bliver snakket om klimaet i skoleundervisningen og at børn bliver opfordret til at opfinde nye ting, så jorden kan få det godt,” forklarer Margrethe Brun Hansen og fortsætter:
”Man kan ikke løse et problem, hvis ikke man forstår problematikken. Alt kan rettes op, når vi ved, at det er der og kan italesætte det. Så kan vi også handle konstruktivt på det og tænke i løsninger.”
Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen fortæller om bogen
Læs mere om Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer
Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.
Klimajournalist Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hjælper os med at forstå, at Jorden og naturen faktisk er ret seje og har kunnet overleve nogle vilde ting, og at der er mange gode klimatiltag i gang, som kan hjælpe os.
Bogen er illustreret af Bjørn Nørbo Andersen.
Fra ca. 9 år
Du kan købe Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer? online eller i din nærmeste boghandel.
3 andre bøger som kan sætte gang i en klimasnak
Skoven
Det er sidste skoledag for 9. klasserne, og Ask er i Dyrehaven med sin årgang, for at fejre at de er færdige. Denne dag er måske hans sidste chance for at score den smukke Emma, og han forsøger at tage sig sammen til at tale med hende.
Men måske Emma faktisk flirter med ham? Aftenen lover godt, men da Emma går ud i skoven for at tisse, ændrer det hele sig. Hun kommer ikke tilbage, og Ask går ud for at lede efter hende.
Det hele begynder pludselig at blive mærkeligt. Ask føler, at han bliver betraget, og kan det egentlig passe, at skoven hele tiden udvider sig?
Skoven er en dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen.
Du kan købe Skoven online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Naturen
I Emma Adbåges billedbog Naturen, følger vi nogle familier, der bor i en lille landsby. Der er mange fine ting i landsbyen, og så er der en masse natur omkring. Og naturen er rigtig fin – hvis den altså opfører sig sådan, som vi foretrækker. Bare den er smuk og sjov at lege i.
Men når den bliver irriterende og mudret og beskidt, så skynder vi os at tilpasse den til os. Men naturen er sin egen. Den gør, hvad den vil – og jo før vi lærer at respektere den, jo bedre venner bliver vi med den.
En skøn billedbog, der giver plads til naturen og stof til eftertanke.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Naturen online eller i din nærmeste boghandel.
Mit liv på bunden
Rejs med ned på bunden af en sø, hvor der lever en lille ensom padde. Måske er det den sidste af sin art? Alt i dyrets hverdag er under forandring, og axolotlens trygge liv er truet. Men af hvad?
Mit liv på bunden fortæller om verdens miljøkrise med en varme og håb, så det kan forstås af børn. Men den dramatiske og ærlige fortælling bliver understreget af de smukkeste illustrationer, som viser miljøkrisens sande natur.
Bogen var nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteratupris 2021.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Mit liv på bunden online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: