Læs her et uddrag af Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen, forfatter, psykiater og hjerneforsker.
Hvorfor går vi ikke bare amok?
Lad os forestille os, at vi mennesker gjorde akkurat, som vi havde lyst til. At vi sagde lige, hvad der faldt os ind, at vi fulgte ethvert indfald og gav efter for selv den mindste lyst. Det ville gå grueligt galt – lige med det samme.
Jeg vil lægge ud med en indrømmelse: Når jeg sådan står og keder mig i en kø i supermarkedet, kan jeg godt tænke dårligt om mine medmennesker. Det er ikke decideret ondskabsfuldt, men alligevel.
Det er tanker som: »Hvor længe skal hun stå der og spærre, inden hun får dankortet tilbage i pungen?« Eller: »Hold da op, hvor er de grimme, de der sko, hvordan kan man dog finde på at købe sådan et par?«
En dag, da jeg igen stod der i køen, gik det pludselig op for mig, at der er andre, der ser på mig og tænker deres. Som synes, min jakke er grim, eller irriteres, fordi jeg fumler alt for meget i det ved pakkebåndet. Jeg bemærker det ikke, fordi vi alle holder facaden.
Hvis vi kunne læse hinandens tanker, ville der kun gå få minutter, før et masseslagsmål udviklede sig. Og endnu værre: Kaos ville herske fra det sekund, vi begyndte at gøre lige, hvad der faldt os ind. Hvis vi pludselig mistede evnen til at styre os.
Impuls og impulskontrol
En af hjernens kerneopgaver er at holde den rette balance mellem impuls og kontrol af impuls. Uden en igangsættende impuls sker der ingenting. Uden kontrol af impuls hersker kaos. Rammer hjernen ikke den rette balance mellem disse to faktorer, begynder problemerne hurtigt at melde sig.
Det er store indviklede systemer i hjernen, som varetager denne kerneopgave, og alle detaljer i denne funktion er stadig ikke kendt, men til denne bogs formål er det nok at redegøre for følgende:
De områder, som virker igangsættende for vores handlinger, kan opdeles i to hovedtyper: Den ene hovedtype er de områder, som giver os den basale fremaddrivende kraft. Disse områder ligger i og omkring hjernestammen og hypotalamus, der, hvor vores drifter og instinkter har deres udgangspunkt.
Den anden hovedtype er to områder i hjernen, som sørger for, at vi påbegynder motoriske handlinger. Som sætter vores adfærd i gang. Det ene område er basalganglierne, som ligger i grænselandet mellem hjernebark og hjernestamme, det andet område er gyrus cingularis anterior, som ligger på hjernens inderside.
De områder af hjernen, som virker impulskontrollerende, ligger i pandelapperne, og her er det specielt indersiden og de nederste dele af pandelappen, som er af betydning. Hvis man overhovedet skulle være i tvivl om sammenhængen mellem hjerneaktivitet og psykologi, så kan de sygdomsbilleder, man ser hos patienter med skader i pandelappen, tjene til overbevisning.
Basalganglierne (brun) og gyrus cingularis anterior (grøn) i menneskehjernen (længdesnit).
Dengang min hustru var 13 år, var hun, hendes bror og begge forældre passagerer i en bil, som blev torpederet af en spritbilist. De to børn slap med skrammer og alvorlige hjernerystelser. Moren brækkede nakken, lårbenet og knæet og var indlagt på hospitalet i mange måneder.
Værst gik det ud over faren. Han havde ikke sikkerhedssele på og slog hovedet ned i instrumentbrættet og pådrog sig hermed en hjerneskade, en skade på pandelapperne og specielt den nederste del af pandelapperne, lige der, hvor vigtige dele af evnen til at styre sig er lokaliseret.
Før ulykken havde faren været en god, driftig samfundsborger med gang i et utal af projekter – stort set alle med succes. Før bilulykken var faren en velfungerende familiefar, og fremtiden for min hustrus familie tegnede lys. Sådan kom det ikke til at gå.
Efter bilulykken var faren som forvandlet, han skiftede personlighed. Ondsindet og lunefuld blev han, ude af stand til at styre sit temperament. Han drak og forpestede hverdagen for sin familie.
Hver dag, når min kommende hustru skulle hjem fra skole, var hun bange for, hvad faren kunne finde på. Alle gik rundt i en evig frygt for det næste raserianfald. Det holdt ikke i længden, og omkring tre år efter ulykken måtte min kommende hustru flytte alt for tidligt hjemmefra, fra en far, der ikke længere kunne styre sig, fordi han havde fået en hjerneskade i pandelapperne.
Når vi taler hjerneaktivitet og personlighed, har denne triste historie en klar pointe. Familiens mor havde store alvorlige knoglebrud. Hendes krop led, og hun blev naturligvis psykologisk både påvirket og forandret af ulykken og dens konsekvenser, men grundlæggende var hun den samme person som før.
Sådan var det ikke med faren. Han blev hjerneskadet og forvandlede sig fra en velfungerende familiefar til en uberegnelig, alt for impulsstyret person.
Læs mere om, hvilke psykiatriske diagnoser – heriblandt misbrug, afhængighed, spiseforstyrrelser, OCD og ADHD – der har at gøre med hjernens evne til at analysere og styre impulser i Frihedens pris.
Læs her et uddrag af Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen af Peter Lund Madsen, forfatter, psykiater og hjerneforsker.
Hvorfor går vi ikke bare amok?
Lad os forestille os, at vi mennesker gjorde akkurat, som vi havde lyst til. At vi sagde lige, hvad der faldt os ind, at vi fulgte ethvert indfald og gav efter for selv den mindste lyst. Det ville gå grueligt galt – lige med det samme.
Jeg vil lægge ud med en indrømmelse: Når jeg sådan står og keder mig i en kø i supermarkedet, kan jeg godt tænke dårligt om mine medmennesker. Det er ikke decideret ondskabsfuldt, men alligevel.
Det er tanker som: »Hvor længe skal hun stå der og spærre, inden hun får dankortet tilbage i pungen?« Eller: »Hold da op, hvor er de grimme, de der sko, hvordan kan man dog finde på at købe sådan et par?«
En dag, da jeg igen stod der i køen, gik det pludselig op for mig, at der er andre, der ser på mig og tænker deres. Som synes, min jakke er grim, eller irriteres, fordi jeg fumler alt for meget i det ved pakkebåndet. Jeg bemærker det ikke, fordi vi alle holder facaden.
Hvis vi kunne læse hinandens tanker, ville der kun gå få minutter, før et masseslagsmål udviklede sig. Og endnu værre: Kaos ville herske fra det sekund, vi begyndte at gøre lige, hvad der faldt os ind. Hvis vi pludselig mistede evnen til at styre os.
Impuls og impulskontrol
En af hjernens kerneopgaver er at holde den rette balance mellem impuls og kontrol af impuls. Uden en igangsættende impuls sker der ingenting. Uden kontrol af impuls hersker kaos. Rammer hjernen ikke den rette balance mellem disse to faktorer, begynder problemerne hurtigt at melde sig.
Det er store indviklede systemer i hjernen, som varetager denne kerneopgave, og alle detaljer i denne funktion er stadig ikke kendt, men til denne bogs formål er det nok at redegøre for følgende:
De områder, som virker igangsættende for vores handlinger, kan opdeles i to hovedtyper: Den ene hovedtype er de områder, som giver os den basale fremaddrivende kraft. Disse områder ligger i og omkring hjernestammen og hypotalamus, der, hvor vores drifter og instinkter har deres udgangspunkt.
Den anden hovedtype er to områder i hjernen, som sørger for, at vi påbegynder motoriske handlinger. Som sætter vores adfærd i gang. Det ene område er basalganglierne, som ligger i grænselandet mellem hjernebark og hjernestamme, det andet område er gyrus cingularis anterior, som ligger på hjernens inderside.
De områder af hjernen, som virker impulskontrollerende, ligger i pandelapperne, og her er det specielt indersiden og de nederste dele af pandelappen, som er af betydning. Hvis man overhovedet skulle være i tvivl om sammenhængen mellem hjerneaktivitet og psykologi, så kan de sygdomsbilleder, man ser hos patienter med skader i pandelappen, tjene til overbevisning.
Dengang min hustru var 13 år, var hun, hendes bror og begge forældre passagerer i en bil, som blev torpederet af en spritbilist. De to børn slap med skrammer og alvorlige hjernerystelser. Moren brækkede nakken, lårbenet og knæet og var indlagt på hospitalet i mange måneder.
Værst gik det ud over faren. Han havde ikke sikkerhedssele på og slog hovedet ned i instrumentbrættet og pådrog sig hermed en hjerneskade, en skade på pandelapperne og specielt den nederste del af pandelapperne, lige der, hvor vigtige dele af evnen til at styre sig er lokaliseret.
Før ulykken havde faren været en god, driftig samfundsborger med gang i et utal af projekter – stort set alle med succes. Før bilulykken var faren en velfungerende familiefar, og fremtiden for min hustrus familie tegnede lys. Sådan kom det ikke til at gå.
Efter bilulykken var faren som forvandlet, han skiftede personlighed. Ondsindet og lunefuld blev han, ude af stand til at styre sit temperament. Han drak og forpestede hverdagen for sin familie.
Hver dag, når min kommende hustru skulle hjem fra skole, var hun bange for, hvad faren kunne finde på. Alle gik rundt i en evig frygt for det næste raserianfald. Det holdt ikke i længden, og omkring tre år efter ulykken måtte min kommende hustru flytte alt for tidligt hjemmefra, fra en far, der ikke længere kunne styre sig, fordi han havde fået en hjerneskade i pandelapperne.
Når vi taler hjerneaktivitet og personlighed, har denne triste historie en klar pointe. Familiens mor havde store alvorlige knoglebrud. Hendes krop led, og hun blev naturligvis psykologisk både påvirket og forandret af ulykken og dens konsekvenser, men grundlæggende var hun den samme person som før.
Sådan var det ikke med faren. Han blev hjerneskadet og forvandlede sig fra en velfungerende familiefar til en uberegnelig, alt for impulsstyret person.
Læs mere om, hvilke psykiatriske diagnoser – heriblandt misbrug, afhængighed, spiseforstyrrelser, OCD og ADHD – der har at gøre med hjernens evne til at analysere og styre impulser i Frihedens pris.
Køb Frihedens pris – En kort historie om menneskehjernen her, eller hos din foretrukne boghandler.
Andre læste også: