Børnebøger

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

Bogforum formidlerarrangement

Sæt kryds i kalenderen den 3. november kl. 8.30-10.00, hvor Carlsen skyder Bogforum 2023 i gang med et eksklusivt morgenarrangement for formidlere om nyt fra bøgernes verden. Når du tilmelder dig arrangementet, får du også adgang til resten af Bogforum.

Arbejder du med litteraturformidling på skoler og biblioteker? Så er dette arrangement på Bogforum noget for dig! Vi skyder Bogforum 2023 i gang med et morgenarrangement med forfatterbesøg og masser af inspiration. Vi sørger for kaffe, the og croissanter og en præsentation af denne bogsæsons store nyheder.

LÆS OGSÅ: Carlsen på Bogforum 2023. Se programmet her

Mød forfatterne Sarah Engell, Kim Ace og Kim Fupz Aakeson, der vil fortælle om deres udgivelser og hør mere om de nyeste bøger fra Carlsen – vi vil gøre os umage for, at I forhåbentligt er klædt så godt som muligt på til at formidle og arbejde videre med bøgerne.  

Tilmeld dig arrangementet ved at skrive til: tilmeld (snabela) lrforlag.dk. Når du tilmelder dig, skal du oplyse dit navn og din arbejdsplads. Hvis du tilmelder en eller flere af dine kolleger skal du også oplyse deres navne i mailen. Det er vigtigt, at du skriver CARLSEN OPLÆG i emnefeltet. 

Sidste frist for tilmelding er 23. oktober.

Oplægget afholdes i Bellacenteret.

Når du tilmelder dig arrangementet, får du også adgang til Bogforum.

Vi håber, vi ses!




Se et udpluk af vores nyeste børne- og ungdomsbøger

Brudstykker

Brudstykker, ungdomsbøger

KAN MAN SKRIDE FRA FESTIVALEN, selvom man har glædet sig helt vildt? HVOR MANGE BAKTERIER overføres der ved et kys? KAN EN FAR, der aldrig har været der, alligevel fucke dig op? ER FØLELSESLØSHED bedre end smerte? 

Nogle gange går noget i stykker og må samles på ny. BRUDSTYKKER er otte noveller om sårbarhed – fortalt af en række danske forfattere med indsigt, omsorg, nuancer og håb. 

De medvirkende forfattere er:

Ida-Marie Rendtorff 
Sarah Engell 
Sidsel Ana Welden 
Jonas Kleinschmidt 
Mikkel Rosengaard
Zakiya Ajmi 
Mads Ananda Lodahl
Vilma Sandnes Johansson

Du kan købe Brudstykker online eller i din nærmeste boghandel.




Lucas O’kult og Satans VHS

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

Lucas O´Kult flytter til Kvæhlstrup med sin mor og to søskende. De har arvet farfarens hus, efter at han er forsvundet sporløst. En aften finder de en såkaldt VHS-afspiller i kælderen og ser den gyserfilm, der sidder i maskinen. Samtidig begynder der at ske grufulde ting i Kvæhlstrup. Ting, som minder uhyggeligt meget om filmens handling. Folk i byen begynder at mistænke Lucas og hans familie, og Lucas er nødt til at rense deres navn. Men måske er familien rent faktisk mere involveret, end de selv aner.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Lucas O’Kult og Satans VHS online eller i din nærmeste boghandel fra 10. oktober.




Lucas O’kult og den store stygge musical

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

Lucas har svært ved at falde til i Kvæhlstrup, så i et forsøg på at få nye venner, melder han  sig til skolens musical i et forsøg på at få nye venner. Lucas har bare lige glemt, at han lider af galoperende sceneskræk.

Samtidig sker det nogle meget besynderlige ting: Et lig forsvinder fra byens kirkegård, deres nye musicallærer begynder at opføre sig helt vanvittigt, og hvorfor hænger computernørderne og de seje gymnasiepigerne pludselig ud sammen? Lucas bliver nødt til at overvinde sin sceneskræk, hvis han skal nå at løse mysteriet, inden den store premiereaften.   

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Lucas O’Kult og den store stygge musical online i din nærmeste boghandel.




Hans Christian Andersen – et liv med modgang, medgang og en masse eventyr

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

En af Danmarks største børnebogsforfattere, Kim Fupz Aakeson, og illustrator Signe Kjær har skrevet en biografi for børn om H.C. Andersen.

Vi kender alle sammen eventyret om den grimme ælling. Vi kender kejseren med de nye klæder, og vi kender Klodshans. Men vidste du, at H.C. Andersen egentlig gerne ville have været skuespiller? Eller at han havde en lærer, der kaldte ham lokumsdigter? Eller at han altid rejste med et langt reb?
 
Hans Christian Andersen havde meget at fortælle, men der er nu osse en hel del at fortælle om ham.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Hans Christian Andersen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Andreas Mogensen fortæller

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.

Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.

Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.

Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson og gudernes bæger

Gratis formidlerarrangement på Bogforum fredag den 3. november 2023

Nu er det her! Sjette bind i Percy Jackson-serien!

Percy skal snart på college, og det kræver, at han får anbefalinger med fra sine guddommelige slægtninge. Men alle tjenester fra guderne skal betales med en modydelse, og endnu en gang må Percy klare de strideste opgaver, før han kan sikre sig gudernes gunst. Læs med, når Percy og hans venner suser igennem det fantastiske univers, hvor der lurer farer og udfordringer, som selv guderne kan have svært ved at overkomme. 

Serien om Percy Jackson er læst af millioner verden over – og sjette bind i serien skuffer bestemt heller ikke. 

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (6) og gudernes bæger online, f.eks. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.