”Oversætterne har nu rettens ord for, at de selvfølgelig frit kan indgå aftaler om digitalisering af deres gamle oversættelser uden at skulle dele i porten med det forlag, som oprindeligt udgav bogen på papir,” forklarer Sagas direktør.
Fredag den 6. oktober udløb fristen for, at Gyldendal kunne anke Landsrettens dom i sagen. Her havde Gyldendal anlagt sag mod Lindhardt og Ringhof om 48 gamle oversættelser, som Gyldendal oprindeligt havde udgivet på papir, og som siden var blevet digitaliseret af Lindhardt og Ringhof.
”Vi noterer os med tilfredshed, at Gyldendal har valgt ikke at anke Landsrettens dom. Dermed er der igen fuldstændig klarhed over oversætternes ret, hvis et forlag henvender sig og ønsker at digitalisere deres ældre oversættelser,” siger Lasse Horne:
”Oversætterne har nu rettens ord for, at de selvfølgelig frit kan indgå aftaler om digitalisering af deres gamle oversættelser uden at skulle dele i porten med det forlag, som oprindeligt udgav bogen på papir,” forklarer han.
Utvetydig dom
Retssagen drejede sig om oversættelser, som er indgået på den såkaldte 1980-aftale – en kontrakt som ikke omfattede e-bøger og lydbøger.
Og her afgjorde Landsretten helt utvetydigt, at Gyldendal ikke kan modsætte sig, at oversætterne indgår aftale med andre forlag om digital udnyttelse af oversættelserne eller kræve betaling for sådan udgivelse.
Fakta om dommen
Der har i kølvandet på Østre Landsrets afgørelse i retssagen mellem Gyldendal og Lindhardt og Ringhof været en række udmeldinger om, at Østre Landsrets afgørelse er uklar. Det er ikke korrekt, og dommen er ikke uklar.
Østre Landsret fastslår tværtimod med al ønskelig tydelighed, at rettighederne til digital udnyttelse af oversættelsen ligger hos oversætteren, og at det står oversætteren helt frit for at overdrage disse rettigheder til et andet forlag, end det forlag som oversætteren oprindeligt indgik aftale med.
Om retssagen:
- Dommen angik vel at mærke alene fortolkning af ”1980-normalformularen”, dvs. den standardaftale, der fra 1980 og frem til ca. år 2010 blev anvendt i aftaler mellem oversættere og forlag.
- Østre Landsret fastslog meget klart i sin afgørelse, at en oversætter alene har overdraget retten til at udgive oversættelsen i bogform, dvs. som printet bog , til Gyldendal.
- Oversætteren havde derimod ikke overdraget retten til at udnytte oversættelsen i digital form, dvs. f.eks. som e-bog, digital lydbog og anden digital udgivelse, til Gyldendal.
Nedenfor har vi nærmere beskrevet, hvordan oversættere fremadrettet er stillet, hvis de ønsker at indgå aftale med Lindhardt og Ringhof om brug af en oversættelse, som tidligere har været udgivet i bogform af et andet forlag på grundlag af 1980-normalformularen.
- Med Østre Landsrets dom står det helt klart, at retten til at udnytte oversættelsen i digital form, dvs. f.eks. som e-bog, digital lydbog og anden digital udgivelse, ligger hos oversætteren.
- Det står derfor en oversætter frit for at overdrage disse rettigheder til L&R, så L&R kan udnytte oversættelsen i digital e-bog, digital lydbog m.v.
- L&R vil derfor fortsætte sin praksis med at indgå aftaler direkte med oversættere om udnyttelse af oversættelser. En aftale mellem L&R og oversættere vil fortsat blive indgået på det vilkår og i henhold til denne aftale, som er tiltrådt af Dansk Oversætterforbund.
- Hvis en oversætter indgår en aftale direkte med L&R, vil oversætteren modtage den fulde betaling (100%) af betalingen/royaltyen for brug af oversættelsen.
- Oversættere bør være bevidste om, at de frit kan indgå aftaler med L&R om udgivelse af deres oversættelse. Hvis L&R udgiver det oversatte værk og oversættelsen, vil oversætteren derved oppebære den fulde betaling (100%) for oversættelsen selv, uden at skulle dele med nogen.
- Oversættere der indgår aftaler med L&R i henhold til denne aftale, vil have ret til at kræve rettighederne tilbage, hvis L&R ikke har udnyttet rettighederne inden for den aftalte udnyttelsesperiode.
- Oversættere bør i deres aftaler med et forlag sikre sig, at rettighederne til oversættelsen falder tilbage til oversætteren, hvis forlaget ikke udgiver det oversatte værk. Det gælder i særdeleshed, hvis aftalen indgås med et forlag, som ikke har konkrete udgivelsesplaner. Oversætteren bør i den forbindelse have fokus på, hvad forlaget kontraktuelt er forpligtet til at foretage sig for at iagttage sin udnyttelsespligt. Fremgår det f.eks. af aftalen, at forlaget kan iagttage sin udnyttelsespligt blot ved at tilbyde andre en licens til oversættelsen, vil oversætteren risikere ikke at have ret til at tilbagekalde rettighederne, selvom oversættelsen reelt ikke bliver udnyttet.
”Oversætterne har nu rettens ord for, at de selvfølgelig frit kan indgå aftaler om digitalisering af deres gamle oversættelser uden at skulle dele i porten med det forlag, som oprindeligt udgav bogen på papir,” forklarer Sagas direktør.
Fredag den 6. oktober udløb fristen for, at Gyldendal kunne anke Landsrettens dom i sagen. Her havde Gyldendal anlagt sag mod Lindhardt og Ringhof om 48 gamle oversættelser, som Gyldendal oprindeligt havde udgivet på papir, og som siden var blevet digitaliseret af Lindhardt og Ringhof.
”Vi noterer os med tilfredshed, at Gyldendal har valgt ikke at anke Landsrettens dom. Dermed er der igen fuldstændig klarhed over oversætternes ret, hvis et forlag henvender sig og ønsker at digitalisere deres ældre oversættelser,” siger Lasse Horne:
”Oversætterne har nu rettens ord for, at de selvfølgelig frit kan indgå aftaler om digitalisering af deres gamle oversættelser uden at skulle dele i porten med det forlag, som oprindeligt udgav bogen på papir,” forklarer han.
Utvetydig dom
Retssagen drejede sig om oversættelser, som er indgået på den såkaldte 1980-aftale – en kontrakt som ikke omfattede e-bøger og lydbøger.
Og her afgjorde Landsretten helt utvetydigt, at Gyldendal ikke kan modsætte sig, at oversætterne indgår aftale med andre forlag om digital udnyttelse af oversættelserne eller kræve betaling for sådan udgivelse.
Fakta om dommen
Der har i kølvandet på Østre Landsrets afgørelse i retssagen mellem Gyldendal og Lindhardt og Ringhof været en række udmeldinger om, at Østre Landsrets afgørelse er uklar. Det er ikke korrekt, og dommen er ikke uklar.
Østre Landsret fastslår tværtimod med al ønskelig tydelighed, at rettighederne til digital udnyttelse af oversættelsen ligger hos oversætteren, og at det står oversætteren helt frit for at overdrage disse rettigheder til et andet forlag, end det forlag som oversætteren oprindeligt indgik aftale med.
Om retssagen:
Nedenfor har vi nærmere beskrevet, hvordan oversættere fremadrettet er stillet, hvis de ønsker at indgå aftale med Lindhardt og Ringhof om brug af en oversættelse, som tidligere har været udgivet i bogform af et andet forlag på grundlag af 1980-normalformularen.
Andre læste også: