Fagbøger

Forfatteren bag One Dollar Man holdt årets tale ved Rebildfesten

Ole Sønnichsen

Ole Sønnichsen har skrevet bogen One Dollar Man, der på levende vis udfolder den sande historie om danskeren William S. Knudsens utrolige liv som immigrant i Amerika og hans betydning under Anden Verdenskrig. Læs Ole Sønnichsens tale til Rebildfesten 2019.


Af Ole Sønnichsen

One Dollar Man: Danskeren som greb den amerikanske drøm

For nogle måneder siden udgav jeg bogen One Dollar Man om cykelsmeden William S. Knudsen, der udvandrede til Amerika i 1900. 20 år gammel og med 30 dollars på lommen. Nok til at klare sig de første 10 dage i det nye land.

William S. Knudsen gik i land uden meget andet end en kuffert fuld af drømme og håb. Han kendte ingen i Amerika og kunne knap nok sproget, som han måtte lære sig af børnene på gaden. Men langsomt fandt han fodfæste i sit nye land, og med tiden kravlede han endda op ad rangstigen og blev en både betydningsfuld, rig og berømt mand.

Knudsen havde talent for at organisere mænd og maskiner, og han nåede at være produktionschef hos Ford, adm. direktør for konkurrenten General Motors og højt dekoreret leder af den amerikanske krigsproduktion under Anden Verdenskrig, da han blev hentet til hovedstaden af Roosevelt personligt. Det var en rejse fra laser til luksus. ”From rags to riches,” som amerikanerne siger.

William S. Knudsen og præsident Franklin D. Roosevelt - One dollar man
Første møde mellem William S. Knudsen og præsident Franklin D. Roosevelt

William S. Knudsen – eller Big Bill som amerikanerne døbte ham – blev i en sen alder en eftertragtet taler og foredragsholder, både i Amerika og i sit gamle hjemland Danmark. Han kom aldrig selv til at stå på scenen her i Rebild, men hans søn, Semon Knudsen, stod her for 53 år siden i 1966 og fejrede Amerikas fødselsdag på vegne af hele Knudsen-familien.

LÆS OGSÅ: Danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig. One Dollar Man er historien om den trestjernede general William S. Knudsen

William S. Knudsen var sin egen lykkes smed

Vi kan kun gisne om, hvad Big Bill ville have talt om, hvis han havde nået at stå her selv. Men et af hans yndlingsemner var at tale om den amerikanske drøm, det at være sin egen lykkes smed og have muligheden for at komme med ingenting og alligevel få det hele, hvis man knokler for det. Det var hans måde at hylde det, Amerika havde gjort for ham og hans familie.

”Jeg taler af erfaring, når jeg påstår, at dette land giver folk bedre muligheder end noget andet land i verden. Her har den fattige dreng lige så gode chancer for at klare den som den rige dreng. Faktisk har den fattige dreng de bedste chancer,” sagde Knudsen tit.

“Jeg ved ikke, hvad der skete med de 499, der gik fra borde samtidig med mig, men jeg er sikker på, at de fleste har klaret sig godt, og jeg tør vædde på, at ingen af dem kom til at sulte. Amerika behandlede én, som man selv behandlede Amerika, og jeg er sikker på, at det også er sådan i dag. Hvis du er villig til at tage fat og ikke er kræsen i forhold til de jobs, der er, er der masser af muligheder,” tilføjede han.

USAs uafhængighedsdag

I dag fejrer vi Amerikas fødselsdag og uafhængighed. Det er en dag, som minder os om – som der står i Uafhængighedserklæringen – ”at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”

Og derfor er det også en dag, der minder os om, at det er muligt at drømme og håbe og måske endda tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved de drømme og de håb – både for os selv og for andre. Ja, faktisk er det en dag, der minder os om, at vi SKAL drømme, fordi der deri ligger forandringer og forbedringer, både i det store og det små.

William S. Knudsen i TIME Magazine
Foto: GM Archive

Når den unge generation nu går på gaden for at få klimaforandringer, er det fordi den drømmer om at leve i en anden og bedre virkelighed. Det lyder måske naivt, lyserødt og til tider luftigt i erfarne ører, men det gør det ikke mindre rigtigt. De unge udvandrere påpegede dengang uretfærdighederne og manglerne i datidens samfund – og gjorde noget ved dem. Det er det, de unge spejler i dag.

Amerika lærte resten af verden at drømme

Amerika lærte resten af verden at drømme og tænke stort, da landet åbnede sine grænser og bad folk om at rejse til det store, vidstrakte kontinent for at være med til at bygge en ny nation. Her var der både fysisk og mental plads til store armbevægelser og nye tanker og ideer.

Det satte gang i en global udlængsel, en massevandring, med en fortælling om nødvendigheden af mod og udholdenhed, men også om muligheder, om at kunne udrette noget på egen hånd, og om at kunne opnå noget i fællesskab.

Nybyggerne bebyggede prærien og bandt Amerika sammen fra øst til vest, fordi de stod sammen og kreerede det net af byer og landsbysamfund, der blev til de 50 stater, vi kender i dag.

Nye muligheder til de fattige

Amerika gav nye muligheder for verdens fattige – og millioner og atter millioner greb chancen, da den kom. Fra Danmark rejste primært de unge og mest fattige, dem der ikke havde udsigt til social opstigning og tryghed. Dem, der følte sig skubbet ud af deres eget land. Fx Hans Jørgensen fra Fredericia-egnen, der endte langt mod vest og slog sig ned i Colorado, før det endnu var en stat. Han skrev hjem:

”Det var et dårligt liv at arbejde for bønderne i Danmark. Det tænker jeg tit på her i Amerika. I Danmark arbejder man hele sit liv og får ikke selv noget. Og i Danmark er den fattige mand ingenting. Sådan er det ikke i Amerika. Her er den fattigste mand lige så god som den rigeste. Der er ingen forskel. En fattig mand kan på kort tid tjene så mange penge, at han kan købe et stykke land og bygge en farm og leve et godt liv. Sådan er det her.”

Hans ord blev bekræftet med større og mindre nuanceforskelle i de breve, der krydsede Atlanterhavet og berettede om et forandret liv i den nye verden, hvor budskabet blev mejslet ind for foden af Frihedsgudinden: ”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed.”

Et forandret liv i den nye verden

Hans ord blev bekræftet med større og mindre nuanceforskelle i de breve, der krydsede Atlanterhavet og berettede om et forandret liv i den nye verden, hvor budskabet blev mejslet ind for foden af Frihedsgudinden: ”Giv mig jeres trætte, jeres fattige, jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed.”

Det var som om, der skinnede et særligt lys over Amerika årtierne omkring århundredeskiftet, som om en særlig stråleglans kastede ny energi, nyt livsmod, af sig. Her er, hvad Christine Sørensen Jensen skrev hjem om indsejlingen til New York i 1880erne:

”Solen skinnede på tusinder af vinduer og reflekterede alle regnbuens farver. Det virkede som et forvarsel om, at det nye land ville være skinnende, og det var som om, at vi kiggede på det i en drøm. Og den dag i dag har Amerika stadig noget af regnbuens skønhed og løfte til den, der er villig til at rejse til dens ende.”

Det er sværere at udleve drømmen i dag

I et moderne, vestligt samfund som i dag er vi ikke nødvendigvis opfyldt af drømmen om at starte livet helt forfra i et nyt land. Hos nogle peger drømmen måske stadig ud ad og væk, som den gjorde hos datidens udvandrere, mens den hos andre måske peger ind ad. På den måde er grundvilkårene for at drømme og håbe vidt forskellige. Nogle er fanget i fattigdom, krig eller ulykker. Nutidens udvandrere kommer bl.a. fra Afrika og Syd- og Mellemamerika, og som danskerne dengang drømmer de om et bedre liv. Forskellen er bare, at mens amerikanerne dengang stod med åbne arme og havde brug for hænder, så er holdningen både i Europa og Amerika i dag anderledes. Det gør det både sværere og mere farligt at udleve drømmen.

Andre – som os, der er samlet her – har den luksus at drømme på baggrund af noget, der for de fleste allerede er trygt og godt. Men de fleste kender følelsen af at drømme om noget andet og være tiltrukket af fornemmelsen af og ideen om, at græsset er grønnere på anden side, at der godt snart må ske noget nyt. Nogle læser sig dybt ned i selvhjælpsbøgerne for at finde en retning, andre begynder at arbejde mindre, og andre igen flytter ud på en ø for at få mere ro. På den måde kan drømme ikke sættes på formel, selv om vi alle deler det materiale, drømme bliver skabt af.

Den amerikanske drøm i dag

Amerika blevet søsat som frihedens og drømmenes værksted, og i dag er det bestemt ikke alt, der virker eller er samlet godt nok. Set med danske briller er der masser af problemer og udfordringer, og for nogle klinger den amerikanske drøm derfor hult. Men det ændrer ikke på, at grundideen og den oprindelige tanke om at bruge drømmen som pejlemærke og ledestjerne også må stå som et lysende eksempel, som et historisk symbol, for kommende generationer. Også de kan læse Uafhængighedserklæringen og finde inspiration og håb. For kun hvis vi drømmer, håber og tror, sker der noget. Kun på den måde flytter verden sig. Både i det store og det små.

Parade i Detroit efter krigen - One dollar man
Parade i Detroit efter krigen.
Foto: GM Archive

Drømme kan være en flugt fra virkeligheden, men de kan også være et løfte, en besked til én selv om at turde at gøre noget, om at turde at stå ved det, man kæmper for eller arbejder med.

Den amerikanske drøm har været erklæret død masser af gange, og forskere har påvist, at det ikke er nemmere at stige opad i det amerikanske samfund end andre steder. Men som symbol lever drømmen stadig og er en fortælling om at ville noget andet og om at få plads til at udfolde sig. Dér står Amerika stadig som et lysende eksempel.

Immigranterne var den amerikanske drøm

Mellem 1850 og 1920 udvandrede over 300.000 danskere til Amerika. De legemliggjorde ikke bare drømmen i datiden. De VAR drømmen og trak andre med sig af samme årsag. Udvandrerne bar alle følelser i sig – drømme og håb, nedtur og undergang – og udvandringen blev på den måde en afspejling af livet, som vi kender det. Alt det, vi andre oplever af op- og nedture over et helt liv, oplevede de måske på ganske få uger eller måneder, når de rev livet op ved roden og prøvede at få det til at gro et nyt og ukendt sted.

De satsede alt, hvad de ejede og havde – og mere til – og de fleste af dem kom til at knokle mindst lige så hårdt i det amerikanske, som de havde gjort hjemme i Danmark. Nogle gik endda under og kom aldrig op til overfladen igen, andre forsvandt bare ind i Amerika, lod sig opsluge og gav aldrig lyd fra sig igen. Men de fleste skabte noget, der var deres eget, noget de kunne være stolte af, pege på og sige: Det er mit! Dermed søsatte de en gedigen fremtid for børn, børnebørn og oldebørn.

LÆS OGSÅ: One Dollar Man, den største dansker, du (sikkert) aldrig har hørt om

Amerika inspirerer os – og omvendt

Udvandringen skabte et helt særligt bånd mellem Danmark og Amerika, det bånd vi fejrer her i bakkerne.

Jeg er sikker på, at flertallet her i dag har en personlig Amerika-historie i bagagen. Fordi nogle i jeres familie udvandrede og skabte en familiefortælling på tværs af oceanet. Fordi I selv har været derovre i kortere eller længere perioder. Eller måske fordi I drømmer om at tage derover og opleve det, I har hørt, set eller læst om.

Amerika inspirerer os stadig, og vi har gennem tiden heldigvis også inspireret amerikanerne. Fx var det jo en dansker – Louis Lassen fra Farum – der opfandt burgeren, men den historie kan vi tage en anden god gang.

Båndet til Amerika

Jeg besøgte selv USA første gang i begyndelsen af 1990erne og faldt pladask for landet. Når jeg tager mine velfærdsdanske briller på, kan jeg sagtens se problemer, der burde være løst, og strukturer, der burde være anderledes. Jeg lærer aldrig at forstå våbenlovgivningen, hvorfor man ikke gør mere ved raceforskellene eller skaber et socialt sikkerhedsnet som det danske, ligesom mange amerikanerne formentlig ikke lærer at forstå, hvorfor vi vil betale så meget i skat. Men jeg bliver ved med at komme tilbage, fordi jeg bag ved alle udfordringerne møder et folk, der øser af en venlighed og imødekommenhed, som vi kunne lære noget af. Mange opfatter amerikanernes ”how are you?” som en overfladisk, falsk venlighed, men jeg synes hver gang, at jeg møder en oprigtig nysgerrighed. De elsker at fortælle og vise frem, og de mener det faktisk, når de spørger, hvor man kommer fra, og hvorfor man er på besøg.

Inspektion under 2. verdenskrig - One dollar man
Foto: GM Archive

Det er mit bånd til Amerika – menneskene. Det og så de åbne vidder ude på prærien. Jeg holder meget af storbyer som New York og San Francisco, elsker pulsen og de mange indtryk, holder af at lede efter åndehuller og nye oplevelser, men jeg føler friheden, drømmen og storheden mest af alt, når jeg krydser prærien, hvor størstedelen af danskerne slog sig ned. Jeg er blevet budt velkommen i Elk Horn, der blev det danske centrum på prærien, og jeg har gået i de samme gader som William S. Knudsen. Det har været min amerikanske drøm at få lov til at fortælle om alle dem, der skiftede Danmark ud med prærien.

Udvandrerne der vendte hjem

Derude i det bølgende præriegræs, hvor man stadig kan køre kilometer efter kilometer uden at møde andre, virker livet uendeligt. Horisonten er blotlagt, og der er en helt særlig blanding af råhed og skønhed over tableauet. Man forstår det sug, det gav i nybyggerne, når de havde valgt et stykke land og slog sig ned – og man forstår de drømme og forventninger, det skabte i dem, når de endelig var på plads og kunne begynde at slå rod igen.

Med tiden vendte nogle af udvandrerne drømmene rundt og længtes efter at vende hjem til Danmark. De levede med et delt hjerte, og da de blev gamle, ændrede deres perspektiv sig. Det de havde drømte om og længtes efter var for længst blev hverdag, og nu blev de i stedet for draget af det, de havde forladt. Deres savn og længsel var med til at skabe Rebildselskabet og ikke mindst Rebildfesten. Det er altså derfor, vi står her igen i dag. Fordi nogen havde store drømme og tanker, og fordi nogen bandt et smukt bånd mellem vores to lande.

Knudsen i Chevrolet fra 1920'erne

Det eneste land i verden, der hele tiden bliver genfødt

Drømme er spundet af idealer, af tanken om, at noget er så vidunderligt og efterstræbbart, at man er villig til at gå efter det.

For William S. Knudsen, cykelsmeden der endte som direktør og trestjernet general, hed det ideal Amerika. Han sagde:

”Nogle mennesker tager deres land med sig, ligegyldigt hvor de rejser hen, men de, der tager til USA, kommer med en tro på Amerika og en kærlighed til den frihed og selvudfoldelse, der hev folk hertil fra starten. Det er det, der er Amerikas styrke. Det er det eneste land i verden, der hele tiden bliver genfødt. De stærkeste og mest fremsynede mennesker i et hvert land er pionererne, der forlader deres hjemland til fordel for et nyt liv – og Amerika er fyldt med den slags mennesker.”

Det var William Knudsens drøm – at genfødes i et nyt land og under en ny himmel. Din drøm handler måske om noget helt andet. Stor eller lille. Betydelig eller ubetydelig. Det vigtigste er, at du har én.

God sommer – og tillykke med fødselsdagen Amerika.


Hovedtale til Rebildfesten 2019 af Ole Sønnichsen
Forfatter, journalist og forlagschef på forlaget Storyhouse
4. juli, Rebild Bakke


One Dollar Man

One dollar man af Ole Sønnichsen

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

One Dollar Man er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

One Dollar Man er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk “Rejsen til Amerika”. Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

Du kan købe One Dollar Man online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.