Fordelen ved hemmelige forelskelser, the upside of unrequited, love simon, simon vs verdens forventninger, simon vs the homosapien agenda, becky albertalli

Du kender hende måske bedst for bøgerne Hvis det er os og Simon vs. verdens forventninger. Nu bliver endnu en af Becky Albertallis bøger, Fordelen ved hemmelige forelsker, filmatiseret.

Det er det britiske produktionsselskab Shakespeare Sisters, der har købt rettighederne til historien om 17-årige Molly, der har prøvet at været forelsket mange gange, men stadig ikke fået sit første kys.

Instant connection

De to kvinder bag produktionsselskabet, Anna-Elizabeth og Hillary Shakespeare, fortæller til nyhedsmediet Variety, at de følte en “instant connection” til Molly og hendes søster, Cassie, da de læste Fordelen ved hemmelige forelskelser.

Fordelen ved hemmelige forelskelser, the upside of unrequited, love simon, simon vs verdens forventninger, simon vs the homosapien agenda, becky albertalli
Fordelen ved hemmelige forelskelser er Becky Albertallis anden roman

Noget af det, der virkelig tiltalte dem ved bogen, er måden, Becky Albertalli udforsker ensomheden, der kan opstå, når man ikke har så mange erfaringer med kærligheden.

De synes begge, at hun griber det an på en meget sympatisk måde, og derfor kan historien ifølge dem blive en interessant rom-com.

Rørt på Instagram

Glæden over filmnyheden er ikke kun stor hos forfatteren, men også hos hendes læsere. På Instagram fortæller Becky Albertalli, at hun er meget rørt over den kærlige respons, der har været, efter nyheden blev offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview med Becky Albertalli: “Siden bogens udgivelse har jeg lært, at jeg ikke var alene.”

Hun fortæller også, at Simon, Nick og Abbey på grund af forskellige rettigheder ikke bliver en del af Fordelen ved hemmelige forelsker-filmen, selvom karaktererne er fra samme univers.

Og så nævner hun også, at der stadig ikke er planer om en filmatisering af Leah på Offbeatet, som læserne længe har håbet på. Her på Carlsen håber vi også på en fremtidig filmatisering af Leahs kærlighedshistorie og et gensyn alle vennerne fra Creekwood.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen forventes at få premiere, eller hvem vi kan forvente at se på rollelisten.


Becky Albertalli: Fordelen ved hemmelige forelskelser

Fordelen ved hemmelige forelskelser

En vidunderlig roman af forfatteren til Simon vs verdens forventninger.

Molly Peskin-Suso kender alt til at være forelskelse. Især de hemmelige af slagsen. Hun har nemlig prøvet det hele 26 gange. Hendes tvillingesøster mener bare, at hun skal kaste sig ud i kærligheden, men hvad nu hvis Molly bliver afvist?

Det tør hun ikke risikerer. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være. Det er dog svært at være forsigtig, da Will dukker op. Han er alt det, Molly drømmer om og klart kæreste-materiale. Måske kan Molly opleve sit første kys med ham. Men der er også Reid. Mollys nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Du kan købe Fordelen ved hemmelige forelskelser online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren

LÆS OGSÅ: Det første kapitel af Fordelen ved hemmelige forelskelser af Becky Albertalli


Andre bøger af Becky Albertalli

Leah på offbeatet

Leah på offbeatet, Lovebooks

Som trommeslager i et band har Leah intet problem med at finde takten – men det er ikke helt så let i det virkelige liv. Hun elsker at tegne, men tør ikke vise sine tegninger til nogen. Og selvom hendes mor ved, at hun er biseksuel, har Leah endnu ikke fortalt det til sine venner – ikke engang til sin bedste ven Simon, som er homoseksuel.

Afslutningen på high school nærmer sig, der er spændinger og uro blandt vennerne, og det går efterhånden op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i en af dem.

En fortælling om den første store forelskelse, om at acceptere sin seksualitet og om angsten for at skulle stå på egne ben

Du kan købe Leah på offbeatet online, fx på Saxo.com, eller hos din lokale boghandler. 


Hvis det er os

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adult

Da to drenge støder sammen på et posthus i New York er det måske skæbnen. Eller måske er det ikke …

Ben er ved at sende sin ekskæreste ejendele retur efter et break up, da han støder ind i Arthur, der kun er i New York sommeren ud for at arbejde. Her kæmper han for at føle sig hjemme. Deres møde er kort, men de finder hinanden igen ved hjælp af Craigslist.

Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, er de måske nødt til at indse, at det slet ikke var meningen, at de skulle finde sammen. Men hvad nu hvis det er?

Du kan købe Hvis det er os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren


Om forfatteren

Becky Albertalli er uddannet psykolog. Hun debuterede i 2015 med Simon vs. verdens forventninger, bogen bag filmen Love, Simon. Hun bor i Atlanta, USA med sin familie og bruger det meste af sin tid på at skrive YA-romaner.