Fagbøger Samfund og debat

Investeringsguide fra Female Invest: Girls Just Wanna Have Funds

Girls Just Wanna Have Funds er den ultimative guide til alle nye investorer! Styrk dig selv og din økonomi med den her lettilgængelige guide fra Female Invest, hvor du bliver klædt godt på til at foretage din første investering. Penge er magt. Og det er på tide, kvinderne får en større andel i den.

De tre iværksættere bag Female Invest Emma Due Bitz, Camilla Falkenberg og Anna-Sophie Hartvigsen vil med Girls Just Wanna Have Funds gerne slå endnu et slag for ligestillingen, nemlig den økonomiske.

LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Alle undersøgelser viser, at kvinder halter langt bagefter mænd, når det gælder økonomisk frihed. Uligheden begynder helt tilbage i barndommen, hvor drenge opfordres til at investere, og piger til at spare op. Med denne her investeringsguide hjælper de trin for trin alle interesserede i gang med at investere.

Kvinder investerer bedre end mænd

Undersøgelser viser, at kvinder gennemsnitligt opnår et bedre afkast end mænd. De handler sjældnere, bruger mere tid på research og er mindre risikovillige. Der er bare alt for få kvindelige investorer, og det vil bogens forfattere gerne bidrage til at ændre på. 

Emma Due Bitz, Camilla Falkenberg og Anna-Sophie Hartvigsen mødte hinanden på Copenhagen Business School, hvor de havde en fælles passion for investeringer, og det blev startskuddet på Female Invest.

LÆS OGSÅ: Nej-klubben: Et opgør med kvinders karrierehæmmende arbejde

Opret en Fuck You-konto

Girls Just Wanna Have Funds indeholder konkret en række gode råd til, hvordan du får en bedre indsigt i din økonomi, en enkel beskrivelse af de forskellige investeringsmuligheder, der er på markedet – og redskaberne til at finde ud af, hvilken type investor, du er.

Derudover opfordrer de tre iværksættere til oprettelsen af en Fuck You-konto, som er en opsparing, der giver frihed til at sige op, bo alene eller gribe en spændende mulighed.

Girls Just Wanna Have Funds henvender sig til kvinder. Men Female Invest inviterer alle, der støtter deres mission om at udligne den økonomiske ubalance mellem kønnene til at læse den. Og lære af den.


Girls Just Wanna Have Funds

Lær at investere med stifterne af Female Invest, og tag kontrol over din fremtid. Økonomisk frihed er en forudsætning for uafhængighed i alle livets aspekter. Igennem årtier har pengesager været forbeholdt mænd – men det er slut nu.

I denne omfattende guide giver kvinderne bag investeringsfællesskabet Female Invest dig alt, hvad du har brug for at vide som ny investor: Få styr på din økonomi, lær at investere i de ting, der betyder noget for dig, og opnå fuld uafhængighed med en Fuck You-konto. Alt sammen, mens du opbygger en solid finansiel fremtid og er med til at lukke den finansielle kønskløft. Denne danske udgave er opdateret med info om danske skatteforhold og handelskonti.

Du kan købe Girls just wanna have funds online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.