Journalist og fodboldkommentator Andreas Kraul har besøgt flere fodboldstadioner end de fleste. Han får stadig gåsehud når han træder ind på et ikonisk stadion og mærker, at historien har sin faste plads på tribunen. Nu har han skrevet en bog om de 100 mest ikoniske fodboldstadioner.
Idéen til denne bog kom under EM-slutrunden i sommeren 2021. Verden var på nippet til at åbne helt op efter corona-pandemien, og det danske landshold skabte en magisk fodbold-sommer. I en boghandel i London fandt jeg en af dagene inden finalen mellem England og Italien på Wembley en fotobog med billeder af stadioner rundtom på kloden. Bogen var stort set uden tekst, men den tog mig på en fantastisk rejse til mange af de arenaer, jeg gennem årene har besøgt i forbindelse med både de helt store slutrunder og internationale finaler, men også tidlige kvalifikationsrunder til de europæiske klubturneringer langt ude i ellers oversete hjørner af fodboldens store landkort.
Andreas Kraul på Estadi Mallorca. Privatfoto.
Ikoniske fodboldstadioner som arbejdsplads
Jeg har været så privilegeret at have disse ikoniske fodboldstadioner som arbejdsplads. Mit kontor, kan man næsten sige, og det er gået op for mig, at jeg ofte husker rammerne og stemningen lige så godt, som jeg husker selve kampene. Måske endda bedre.
Gåsehudsfremkaldende øjeblikke
Trænere og spillere kommer og går, men et fodboldstadion bliver – som regel – stående gennem op- og nedture, og de har næsten altid et utal af historier at fortælle. Disse fortællinger om fodboldens spektakulære scenografi fascinerer mig, og dem vil jeg gerne give videre tilsat mine egne indtryk og oplevelser. De sjove episoder, gåsehudsfremkaldende øjeblikke eller bare suset af at træde ind på et ikonisk stadion og mærke historien have sin faste plads på tribunen.
Camp Nou i Spanien. Foto: Shutterstock.
Langt de fleste af de 100 stadioner i bogen har jeg været heldig nok at besøge. Nogle af dem har jeg genbesøgt under arbejdet med bogen. Og nogle af dem står stadig på min egen personlige ’bucket list’. Fælles for dem alle er imidlertid, at de vækker noget i mig, og derfor er det også en meget personlig liste.
Fra 114.000 tilskuere til 0
Jeg er klar over, at der vil være nogen, som vil savne det ene eller andet stadion, men det er mine udvalgte og min liste, hvilket i øvrigt ikke har været nogen nem opgave at udarbejde. For hvert stadion, der er valgt, er der minimum fem, som er fravalgt. De 100 stadioner spænder fra verdens største Rungrado 1st of May Stadium i Nordkorea hvor der kan sidde 114.000 til de allermindste, hvor Henningsvær Stadion, der ligger på en lille ø nord for polarcirklen i Norskehavet, har en stor plads i mit hjerte på grund af den ubegribelige skønhed. Tilskuerkapaciteten er til gengæld et rundt nul, og det er i mine øjne en stor del af charmen.
Henningsvær Stadion i Norge. Foto: Shutterstock.
Mine aftener i Østeuropa
Nogle gange kan de store oplevelser ligge de mere afsides steder, og jeg har tit joket med, at min selvbiografi til sin tid skal hedde Mine aftener i Østeuropa. Jeg har rejst mere i den del af vores kontinent end de fleste – og jeg har set en del bizarre steder bag det, der engang var kendt som jerntæppet.
Nu er bogen i stedet kommet til at hedde 100 ikoniske fodboldstadioner, men kærligheden til det skæve og lidt aparte på adresser i for eksempel Transnistrien, Sarajevo eller for den sags skyld Sotji skinner forhåbentlig igennem sammen med de store klassiske arenaer, der også er gjort plads til. Fælles for dem alle er først og fremmest, at der ligger masser af fantastiske fodboldfortællinger gemt uanset, om de har plads til 500 eller 100.000 tilskuere. Bogens 100 stadioner starter netop med de mindste, målt på deres tilskuerkapacitet, og slutter med de største.
Rejseinspiration
Jeg håber meget, at bogen kan tjene som inspiration til at rejse ud og besøge nogle af de 100 arenaer – eller bare lade tankerne flyve med på en imaginær rejse hen over de kommende sider, der både tæller VM-triumfer, verdenskrige og mange vanvittige beretninger ind imellem.
Old Trafford. Foto: Shutterstock.
Den danske nationalarena
Under skrivearbejdet er jeg adskillige gange faldet i de mest fantastiske tidslommer af gamle kampe og oplevelser med et hav af gode mennesker helt tilbage fra mine første år som sportsjournalist i slutningen af 1990’erne. Men jeg har også siddet med en lille tåre i øjenkrogen, da kapitlet om Parken og minutterne omkring Christian Eriksens hjertestop skulle skrives. Den danske nationalarena på Østerbro er i øvrigt det eneste danske stadion, som er med i denne bog. Vi har ellers masser af gode bud, og måske kan Danmarks mest ikoniske fodboldstadioner få sin egen udgivelse på et tidspunkt, men det her er nu engang Jorden rundt; ikke på 80 dage, men med 100 helt særlige nedslag.
Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer, som har lagt græstæppe til de største fodboldkampe eller de mindste lokalopgør.
Han tager os med bag kulisserne og fortæller sjove anekdoter, ligesom han kommer med tips til området omkring stadionerne, hvis man får lyst til selv at besøge dem. Han tager os fra Eidi Stadium på Færøerne, der kan rumme omkring 500 tilskuere, til Rungrado 1st of May Stadium i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med hele 114.000 sæder.
Journalist og fodboldkommentator Andreas Kraul har besøgt flere fodboldstadioner end de fleste. Han får stadig gåsehud når han træder ind på et ikonisk stadion og mærker, at historien har sin faste plads på tribunen. Nu har han skrevet en bog om de 100 mest ikoniske fodboldstadioner.
Idéen til denne bog kom under EM-slutrunden i sommeren 2021. Verden var på nippet til at åbne helt op efter corona-pandemien, og det danske landshold skabte en magisk fodbold-sommer. I en boghandel i London fandt jeg en af dagene inden finalen mellem England og Italien på Wembley en fotobog med billeder af stadioner rundtom på kloden. Bogen var stort set uden tekst, men den tog mig på en fantastisk rejse til mange af de arenaer, jeg gennem årene har besøgt i forbindelse med både de helt store slutrunder og internationale finaler, men også tidlige kvalifikationsrunder til de europæiske klubturneringer langt ude i ellers oversete hjørner af fodboldens store landkort.
Ikoniske fodboldstadioner som arbejdsplads
Jeg har været så privilegeret at have disse ikoniske fodboldstadioner som arbejdsplads. Mit kontor, kan man næsten sige, og det er gået op for mig, at jeg ofte husker rammerne og stemningen lige så godt, som jeg husker selve kampene. Måske endda bedre.
Gåsehudsfremkaldende øjeblikke
Trænere og spillere kommer og går, men et fodboldstadion bliver – som regel – stående gennem op- og nedture, og de har næsten altid et utal af historier at fortælle. Disse fortællinger om fodboldens spektakulære scenografi fascinerer mig, og dem vil jeg gerne give videre tilsat mine egne indtryk og oplevelser. De sjove episoder, gåsehudsfremkaldende øjeblikke eller bare suset af at træde ind på et ikonisk stadion og mærke historien have sin faste plads på tribunen.
Langt de fleste af de 100 stadioner i bogen har jeg været heldig nok at besøge. Nogle af dem har jeg genbesøgt under arbejdet med bogen. Og nogle af dem står stadig på min egen personlige ’bucket list’. Fælles for dem alle er imidlertid, at de vækker noget i mig, og derfor er det også en meget personlig liste.
Fra 114.000 tilskuere til 0
Jeg er klar over, at der vil være nogen, som vil savne det ene eller andet stadion, men det er mine udvalgte og min liste, hvilket i øvrigt ikke har været nogen nem opgave at udarbejde. For hvert stadion, der er valgt, er der minimum fem, som er fravalgt. De 100 stadioner spænder fra verdens største Rungrado 1st of May Stadium i Nordkorea hvor der kan sidde 114.000 til de allermindste, hvor Henningsvær Stadion, der ligger på en lille ø nord for polarcirklen i Norskehavet, har en stor plads i mit hjerte på grund af den ubegribelige skønhed. Tilskuerkapaciteten er til gengæld et rundt nul, og det er i mine øjne en stor del af charmen.
Mine aftener i Østeuropa
Nogle gange kan de store oplevelser ligge de mere afsides steder, og jeg har tit joket med, at min selvbiografi til sin tid skal hedde Mine aftener i Østeuropa. Jeg har rejst mere i den del af vores kontinent end de fleste – og jeg har set en del bizarre steder bag det, der engang var kendt som jerntæppet.
Nu er bogen i stedet kommet til at hedde 100 ikoniske fodboldstadioner, men kærligheden til det skæve og lidt aparte på adresser i for eksempel Transnistrien, Sarajevo eller for den sags skyld Sotji skinner forhåbentlig igennem sammen med de store klassiske arenaer, der også er gjort plads til. Fælles for dem alle er først og fremmest, at der ligger masser af fantastiske fodboldfortællinger gemt uanset, om de har plads til 500 eller 100.000 tilskuere. Bogens 100 stadioner starter netop med de mindste, målt på deres tilskuerkapacitet, og slutter med de største.
Rejseinspiration
Jeg håber meget, at bogen kan tjene som inspiration til at rejse ud og besøge nogle af de 100 arenaer – eller bare lade tankerne flyve med på en imaginær rejse hen over de kommende sider, der både tæller VM-triumfer, verdenskrige og mange vanvittige beretninger ind imellem.
Den danske nationalarena
Under skrivearbejdet er jeg adskillige gange faldet i de mest fantastiske tidslommer af gamle kampe og oplevelser med et hav af gode mennesker helt tilbage fra mine første år som sportsjournalist i slutningen af 1990’erne. Men jeg har også siddet med en lille tåre i øjenkrogen, da kapitlet om Parken og minutterne omkring Christian Eriksens hjertestop skulle skrives. Den danske nationalarena på Østerbro er i øvrigt det eneste danske stadion, som er med i denne bog. Vi har ellers masser af gode bud, og måske kan Danmarks mest ikoniske fodboldstadioner få sin egen udgivelse på et tidspunkt, men det her er nu engang Jorden rundt; ikke på 80 dage, men med 100 helt særlige nedslag.
Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer, som har lagt græstæppe til de største fodboldkampe eller de mindste lokalopgør.
Han tager os med bag kulisserne og fortæller sjove anekdoter, ligesom han kommer med tips til området omkring stadionerne, hvis man får lyst til selv at besøge dem. Han tager os fra Eidi Stadium på Færøerne, der kan rumme omkring 500 tilskuere, til Rungrado 1st of May Stadium i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med hele 114.000 sæder.
Du kan købe 100 ikoniske fodboldstadioner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: