Bøger fra Disney Bøger i gave Børnebøger Peter Plys Rasmus Klump

Få gode idéer til dåbs- og fødselsdagstalen

Få gode idéer til dåbs- og fødselsdagstalen

Få inspiration til talen! Peter Plys, Rasmus Klump og Anders And er fyldt med søde citater og anekdoter til dåb og fødselsdag. Få gode idéer til dåbs- og fødselsdagstalen her.


Når man skal holde tale til vigtige mærkedage som dåb og fødselsdag, kan det være en god idé at finde inspiration i klassiske børnebøger. Der er typisk stor og vigtig livsviden i de skønne fortællinger, og du kan være sikker på, at alle – både børn og voksne – kender de elskede børnebogsfigurer.

LÆS OGSÅ: Peter Plys: 10 skønne citater om kærlighed, venskab – og honning

Vi har samlet nogle uddrag fra de smukke gavebøger i Verdens bedste-serien, som du kan lade dig inspirere af.




Om at se det positive i en træls situation

Kan du huske dengang Peter Plys skulle på honningjagt? Det gik ikke helt som planlagt. Men heldigvis fik han noget godt ud af det alligevel.

Plys fandt en pind og prøvede at prikke hul på bikuben. Men pinden var desværre ikke lang nok.
“Nå det var så det,” sagde Plys for sig selv og satte sig opgivende under bikuben. Men pludselig – BANG! – faldt bikuben ned fra træet og landende på hovedet på ham…
… brillerne faldt ned fra hans pande og ned på hans næse igen. Han så sig omkring og satte i et stort smil. Endelig var han omgivet af et gigantisk honninghav.
“Sikke da en vidunderlig honningfinderplan, det her var!” sagde han til sig selv og smaskede højlydt, imens han slubrede den lækre giganthonning i sig.

Peter Plys
Den store honningjagt

Uddraget er fra Verdens bedste plys

Få gode idéer til dåbs- og fødselsdagstalen

En flot gavebog til alle Peter Plys-fans!

Fire herlige historier fra Hundredmeterskoven med Peter Plys og hans venner Grisling, Æsel, Tiger, Ninka Ninus, Ugle og alle de andre.

Bogen indeholder disse historier:

  • En god nats søvn
  • Hundredmeterskovens talentshow
  • Den store honningjagt
  • Peter Plys og hafferlaffen

Du kan købe Verdens bedste Peter Plys online, eller i din nærmeste boghandel.




Om at passe på sine venner, når stormen rammer

Rasmus Klump og vennerne bliver pludselig fanget i et stormvejr, mens de er ude at seje på skibet Mary. Heldigvis har de hinanden.

Det begynder at blæse op, og pludselig ser Pingo noget nærme sig.
“Avra!” råber han. “Det er en stor hvirvelvind, og den kommer denne vej. Hold godt fast, alle sammen!”
Stakkels Mary bliver grebet af vinden og slynget op i luften. Vennerne bliver helt rundtossede og klamrer sig til, hvad de kan få fat i, så de ikke ryger over bord. Men hattene kan ingen redde, og stormen river Mary længere og længere væk hjemmefra…
Pludselig slipper hvirvelvinden dem, og Mary begynder at falde.
“Hov! Nu går det nedad!” råber Rasmus Klump. “Pas på, I ikke slår jer!”
“Det kan du sagtens sige!” svarer Pingo. “Har du måske en pude?”
“Nej, men måske har Pelle?” foreslår Skæg.
Og det har Pelle heldigvis.

Rasmus Klump
Tivoli

Uddraget er fra Verdens bedste Rasmus Klump

Rasmus Klump, gavebog, gavebøger, Verdens bedste Rasmus KLump, Carla Hansen, Vilhelm Hansen, børnebog, børnebøger

En flot gavebog med syv af de bedste historier om Rasmus Klump og alle hans venner.

Bogen indeholder følgende titler:

Rasmus Klump og den røde bil, Rasmus Klump og pandekageskibet, Rasmus Klump på Kageøen, Rasmus Klump i Tivoli, Rasmus Klump har fødselsdag, Rasmus Klump og Tudeprinsen samt Rasmus Klump hos Nisserne.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Verdens bedste Rasmus Klump online eller i din nærmeste boghandel.




Om at solen også nok skal komme på de dårlige dage

Anders And forbereder en hyggelig skovtur med sine nevøer. Men alt går galt, og regnen plasker ned. Det ser ud til at blive en rigtig dårlig dag…

Anders og drengene kørte hjemad i øsende regnvejr. De var alle våde og kolde og sultne og trætte.
“Det har været den værste dag i hele mit liv!” sagde Anders.
Endelig nåede de hjem. De havde det så elendigt, at de slet ikke lagde mærke til, at regnen var holdt op. Pludselig brød solen frem gennem skyerne.
“Hurra!” råbte Rap. “Det regner ikke mere!”
Anders og drengene mærkede, hvordan den varme sol begyndte at tørre dem.
“Hør, drenge,” sagde Anders. “Dagen er jo ikke forbi endnu! Vi kan stadig nå at komme på skovtur!”
Og så begyndte drengene at tage deres våde tøj af og skifte til tørt og rent tøj. Anders hængte det våde tøj op på tørresnoren.
“Nå, drenge, lad os så komme i gang med den skovtur!” sagde han. Og inden drengene vidste af det, sad de og ristede pølser over et lille bål omme i baghaven.
“Det er den bedste skovtur, jeg nogensinde har været med til,” sagde Rip,’
“Ræk mig ketchuppen,” sagde Rup.
“Hvor er det altså alletiders, onkel Anders,” sagde Rap.
“Ja,” sagde Anders. “Selvom vi har haft en dårlig dag, er den alligevel endt godt. Sådan går det faktisk tit.”

Anders And
Anders Ands uheldige dag

Uddraget er fra Verdens bedste Anders And

Få gode idéer til dåbs- og fødselsdagstalen

En flot gavebog til alle Anders And-fans!

Fire herlige historier fra Andeby med Anders And og hans venner.

Bogen indeholder historierne:

  • Anders Ands nye swimmingpool
  • Anders And som mesterfotograf
  • Kældedyrenes parade
  • Anders Ands uheldige dag

Fra ca. 4 år

Du kan købe Verdens bedste Anders And online, eller i din nærmeste boghandel.




About

Praktikant hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen