Aktiviteter Børnebøger Quizbøger Viden

Quiz med Klein: Download en sjov dyrequiz med Sebastian Klein

dyrequiz, sebastian klein, quiz

Har du et barn, der elsker dyr? Så har vi en sjov dyrequiz, hvor I kan teste, hvem der bliver hurtig som en gepard, og hvem der ender som den langsomme snegl. Download quizzen i artiklen her.

Sebastian Klein er kendt for at være passioneret, når det kommer til dyr. Han ved en hulens masse om de forskellige arter, og han har gennem årene med glæde delt ud af sin viden med sine farvestrålende og vidensrige bøger om dyr.

Læs mere: Få styr på dyr med Sebastian Klein – bøger til dyreglade børn

Der findes efterhånden bøger til enhver, når det kommer til alder, og nu kan du også downloade en quiz med 20 sjove spørgsmål i kan dyste i på en sjov spilleplade.

Quiz med Klein: Download en sjov dyrequiz med Sebastian Klein

Download dyrequizzen her

dyrequiz, sebastian klein, quiz

Sådan kommer du igang:

Download quizzen og print den ud. Klip herefter spørgsmålene ud, så du har en bunke med spørgsmål ved siden af spillepladen. Obs: Svarene står på spørgsmålet, så gør lige dit bedste for ikke at lure svarene!

Sådan spiller du:

I skal enten være 2 personer, der dyster mod hinanden – eller 2 personer, hvor den ene dyster på pladen, og den anden blot læser spørgsmålene højt.

  • Find spillebrikker til dem, der skal være med i spillet.
  • Placer brikkerne på Sebastian, som er spillets startfelt.
  • En person trækker et spørgsmål og læser det op for den anden spiller.
  • Hvis spilleren svarer rigtigt, rykker personen en plads til venstre. Hvis personen svarer forkert, rykker den mod højre.
  • Nu bytter i, og spilleren trækker et spørgsmål, som den læser op for den anden.
  • Den første, der når frem til geparden, vinder spillet. Den anden bliver snegl.
  • Hvis ingen er nået i mål, når der ikke er flere spørgsmål, så er det den, der er tættest på geparden, der vinder spillet.

I kan justere spillerreglerne, hvis I fx har lyst til at spille med, at man i stedet for kun at rykke sin egen brik, også kan vælge at rykke den anden en plads tilbage, hvis man svarer rigtigt.

Hvis I ikke har flere spørgsmål i bunken, kan vi anbefale at bruge spillepladen sammen med Sebastians to quizbøger, som du kan se herunder.

Sebastians quizbøger:

Sebastians store quiz om dyr, Sebastian Klein, quiz

Er det løven, krokodillen eller den indiske kobra, der dræber flest mennesker?

Det er den indiske kobra, som er svaret. Den dræber nemlig hele 25.000 mennesker om året, men det vidste du selvfølgelig godt …

Det er bare ét af de 1000 spørgsmål, som Sebastian Klein, Danmarks største dyrenørd, stiller i denne bog. Der er i alt 100 kategorier, og Sebastian giver dig uddybende svar, så du også bliver klogere, imens du banker dine modstandere i dyrequiz.

Med Sebastians store quiz om dyr kan du sammen med Sebastian, blive meget klogere på hele verdens dyr.

Du kan købe Sebastians store quiz om dyr online eller i din nærmeste boghandel.




Sebastians store quiz om dyr, Sebastian Klein, quiz

Har du et stort dyrehjerte, og synes du også bare at dyr er mega seje? Men har du egentlig styr på dyrene?

Sebastian Klein er tilbage med 1000 helt nye spørgsmål om dyr i vand, på land og i luften. Svarene er uddybet, så du også bliver endnu klogere undervejs.

Vidste du fx, at tigeren nogle gange går på jagt efter bjørne? Eller at fuglen mursejleren kan flyve i søvne?

Få en masse sjove timer til at gå sammen med Sebastian og bliv klogere på hele verdens dyr. Kan du mon svarer rigtigt på alle spørgsmålene?

Fra ca. 10 år.




Læs også: Den store lortebog

Quiz med Klein: Download en sjov dyrequiz med Sebastian Klein

Vi mennesker er ret kedelige, når det kommer til lort. Vi går på toilettet, får det overstået, vasker hænder og slut. Dyr er meget mere interessante. Katte dækker deres lort til, fordi det ligger i deres natur, at andre rovdyr ikke må finde ud af, hvor de er. Flodhesten spreder sin afføring ud til alle sider, for at imponere hunnere. Og ræven lægger gerne sin lort højest muligt, så alle kan lugte, at her bor den. I denne bog fortæller Sebastian om en række dyr og deres måde at bruge afføringen på, så man som dyrenørd får helt styr på lortet. 

Fra ca. 5 år 

Du kan købe Den store lortebog online eller i din nærmeste boghandel.

Jeg er Ellevilde Ella med bøger og er både uddannet litterat og journalist. Jeg er ikke kræsen, når det kommer til at spise varieret i forhold til genrer, og jeg bliver draget af gode fortællinger, skarpt sprog og karakterskildringer, der virkelig rammer. Jeg ville elske, hvis jeg kunne være med til at skabe mere læseglæde i det danske land, og det kan jeg netop her på bog.dk - HURRA!!