Sådan læser du højt for dit barn. Tips til dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en højtlæsningsmetode udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Den er egentlig skabt til højtlæsning for grupper af børn på omkring 5 stk., men kan også sagtens anvendes, hvis man ikke er beriget med så stor en børneflok på privaten. Metoden handler kort og godt om, at man læser den samme bog tre gange helst inden for en uge på forskellig vis hver gang. Og hjemme hos os er det aldrig et problem at læse den samme bog tre gange på en uge. For det er ofte den samme bog, børnene efterspørger i en periode. Lige nu har yngsten fx en “Alfons Åberg-periode” og den store har en “Kaptajn Underhyler-periode” (som forældrene frygter aldrig stopper …). Børn elsker gentagelsen, og derfor er dialogisk læsning et godt højtlæsningsredskab.

Første gang man læser bogen prøver man – så vidt muligt – at læse bogen højt uden afbrydelser. Dialogen omkring bogen foregår til slut.

Anden gang lægger den voksne op til dialog under læsningen ved fx at stille spørgsmål til teksten, illustrationerne eller enkelte ord og deres betydning.

Og tredje gang inddrager man barnet, beder det genfortælle historien med sine egne ord, give sin mening til kende om bogen, og hvad det generelt tænker om bogen. Tredje højtlæsning er ikke oplagt som godnatlæsning, for den kan godt trække ud! Tanken er nemlig, at dialogen skal udfolde sig i en aktivitet. Det kan være, at man tegner en episode fra historien, at man leger noget fra historien eller opfører en scene fra bogen som et teaterstykke. Vi har fx leget De tre bukke bruse et hav af gange efter endt læsning, og den ældste har tegnet bunkevis af Kaptajn Underhyler-superheltekort. På den måde får barnet historien ind under huden på en hel særlig måde, og man får talt om teksten, lukket op for fantasien og erfarer, hvad barnet har fået ud af historien. Og derefter er det måske lidt svært bare at slukke lyset og sige “godnat”.

Forskning viser, at dialogisk læsning styrker børns ordforråd og kommunikative og deraf sociale egenskaber. Kort sagt har barnet nemmere ved at indgå i et socialt fællesskab, hvis det kan udtrykke sig. Og hvem vil ikke gerne give sit barn mulighed for det?  Den tyske filosof, Ludwig Wittgenstein, har klogt formuleret det således: “Die Grenzen meiner Sprache bedeuten die Grenzen meiner Welt / Mit sprogs grænser er min verdens grænser.”

Tips til dialogisk læsning:
* Læs bogen selv, før du læser den med dit barn. Så ved du på forhånd, hvad du kan forvente, og om bogen passer til barnets alder.
* Tal om bogens udseende, inden I læser den. Spørg, hvad barnets forventninger er til bogen, og fortæl, hvem der har skrevet og illustreret den.
* Stil spørgsmål til teksten. Det kan være: Var der noget, du ikke forstod? Var der noget, der var uhyggeligt/sjovt/farligt/sørgeligt osv.?
* Spørg ind til handlingen – fx sådan her til De tre bukke bruse: Hvor skulle de tre bukke bruse hen? Hvad ville trolden gøre ved De tre bukke bruse? Hvad gjorde Den store bukke bruse ved trolden?
* I enhver bog må man forvente, at der er ord, barnet ikke forstår. Det kan være gamle ord, som fx “fyrtøj” i Fyrtøjet eller et svært ord som “sæter” i De tre bukkebruse. Det kan også være helt almindelige ord, som man gerne vil have, at barnet bliver i stand til at bruge, fx “gengæld” eller “især”. Sådanne ord kaldes fokusord, og for hver bog kan man vælge en håndfuld ud, som man fokuserer på i sin dialogiske læsning. De vil med garanti sætte sig fast i barnets sproglige bevidsthed. Man kan fx skrive dem på en liste og hænge den på på køleskabet.

Dialogisk læsning er skabt til højtlæsning for en børnegruppe, men jeg synes også, metoden fungerer glimrende i hjemmet. Så bliv ved med at læse højt for dit barn! Og prøv dialogisk læsning – uanset børneflokkens størrelse.

Forlaget Carlsen har udgivet en række billedbøger, hvor der bagerst i bogen er vejledning til dialogisk læsning af den enkelte billedbog. Du kan finde bøgerne her.