Fiktion Indefra

Derfor læser jeg noveller – og hvorfor du også bør gøre det

I min reol står en god stak novellesamlinger. De er lige så nøje udvalgt som alle de andre bøger i reolen – og det er bøger, jeg glæder mig til på lige fod med alt det andet – romaner, essaysamlinger, faglitteratur – der venter i reolen.

Alligevel har novellerne en helt særlig plads – både i reolen og i mit læseliv. For udover at være bøger, jeg glæder mig til at læse, så fungerer novellerne for mig også som både redningskranse, mellemmåltider, sidespring – og prøveklude.

Her får du fire gode grunde til altid at have en samling noveller i reolen:

Novellen som redningskrans

Nogle bøger er virkelig svære at komme videre fra. Det kan være bøger, der er så barske, at de summer i hovedet (eller i hele kroppen) længe efter, at sidste side er vendt. Det kan være en forfatter, der bruger et helt særligt sprog eller fremskriver et helt eget univers, som man skal ’aflære’, for at kunne læse noget andet. Eller det kan være bøger, der rammer én klokkerent lige i mellemgulvet på en følelsesmæssig streng så man, som en forsmået elsker, pure nægter at anerkende muligheden for, at noget andet nogensinde vil kunne give én den samme følelse igen.

Her kommer novellen ind som redningskrans. Noveller er fantastiske som ’pauser’ mellem romaner; de visker tavlen ren, ‘vasker’ hjernen og baner vejen for den næste storslåede roman, du skal læse.

Det føles langt mindre forpligtende at lade sig suge ind i en kortere tekst; at lade sig forføre af et univers man i sagens natur skal tilbringe kortere tid i – med et mere flygtigt persongalleri.

LÆS OGSÅ: 10 novellesamlinger du kan lytte til som lydbøger

Novellen som mellemmåltid (eller sidespring)

Og hey, så dramatisk behøver det ikke engang at være. Måske har du simpelthen bare lyst til en snack inden sengetid – sådan en god, fuldfed én, der kan give din hjerne noget at tygge på, mens du sover? Og måske magter du ikke lige at læse dig tilbage ind i den tykke, komplicerede roman, der ellers ligger og venter på natbordet?

“Det var blevet frokosttid, og de sad alle sammen under det grønne, dobbelte solsejl foran spiseteltet og lod som om intet var hændt.”

– første linje af novellen ”Francis Macombers korte, lykkelige liv” fra Ernest Hemingways Samlede noveller.

Noveller, Hemingway, læs noveller, novelle

Her er der intet – vitterlig intet – der slår en god novelle! Det er simpelthen afsindigt tilfredsstillende at læse sådan en afsluttet helhed inden du skal sove. Hvilket andet medie kan det samme: introducere et persongalleri, en problemstilling, et univers OG give dig en afsluttet læseoplevelse – på blot ti, femten minutter?

Novellen er virkelig det perfekte mellemmåltid! (OG i øvrigt jo altså: det perfekte sidespring fra den i øvrigt sikkert udmærkede roman, du ellers er i gang med…)

Novellen som prøveklud

Og så er der én ting til, som noveller virkelig er fabelagtige til.

Står du i din boghandel og ser på en roman af en forfatter, du har hørt lutter gode ting om – men hendes romaner er på 800 sider plus. Og du tænker: ”Mjoh, gode anmeldelser – men er det mon noget for MIG?” Så er novellen den perfekte prøveklud.

Noveller, læs noveller, læseglæde, læselyst, novelle
Noveller i pixi-format i serien Faber Stories – udgivet af det engelske forlag Faber i anledning af deres 90-års jubilæum

Personligt har jeg afprøvet dét trick med to (meget) forskellige forfattere. Jeg havde forsøgt mig med romaner af dem begge tidligere – med blandede resultater. Men da jeg fandt bøger i pixi-bogs-størrelse af begge forfattere, som blot indeholdt en enkelt novelle, så var jeg ikke i tvivl: til en helt overkommelig pris fik jeg mulighed for at give forfatterskaberne en chance til.

(Den ene blev en kæmpe succesoplevelse – og jeg har efterfølgende læst alle titler i forfatterskabet. Med den anden blev jeg bekræftet i, at det nok bare ikke er til mig.)

Noveller som litterær adel

Men hov! Nu kan det jo komme til at lyde som om, noveller bare er noget, du læser, når du ikke har travlt med at læse andre og ’vigtigere’ ting. Men måske er det faktisk lige omvendt. Måske er novellerne faktisk en art litterær adel.

Novellen er jo i sagens natur: en kortere tekst. Af samme grund er det også en tekst, hvor alle ord og sætninger bliver betydningsbærende – der er simpelthen ikke plads til digression. Du finder derfor sjældent en længere naturbeskrivelse i en novelle – medmindre den har helt grundlæggende betydning for plottet eller fortællingen. Sproget er simpelthen mere kondenseret end i en roman.

“Der er så meget krop i de her noveller, at jeg bliver helt overvældet” – oversætter Lotte Kirkeby om Lauren Groffs Florida

Men at sproget er præcist og lige på betyder ikke, at det ikke kan være smukt – det er ikke kancelli-sprog. Det er bare kun det allervigtigste, der får lov at blive tilbage. Det er destilleret og kondenseret sprog. Og på den måde kan man måske betragte noveller som: et forfatterskab skåret ind til benet.

”Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.”

– Første linje af novellen ”Spøgelser og returgods” fra samlingen Florida af Lauren Groff


Gå på opdagelse i en række meget forskellige novellesamlinger her:

Leif Davidsen, Noveller, novelle, læs noveller

Hør Leif Davidsen fortælle om novellesamlingen Tag ikke imod en pølse i Moskva

Smuglæs første novelle i Lauren Groffs stemningsmættede Florida her

Læs om og bestil Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier her

Find hele Hemingways forfatterskab inklusive hans imponerende Samlede noveller her