Den første spirende kærlighed. Smuglæs i Dig og mig... måske?

Dig og mig… måske? er en roman til mellemtrinnet om den første, svære forelskelse. Smuglæs i bogen her.

Det er ikke nemt at være 14!

Freja er vild med Fredrik. Han er pæn og han er sød, men han hænger kun ud med ”snobberne” i klassen. Freja er bange for, at han aldrig får øjnene op for hende – hun er jo slet ikke lige så populær som Alma og Lærke. Men en dag begynder Fredrik at sende søde beskeder til Freja. Måske er han alligevel interesseret i hende?

Læs også: Hjerte af pap – Humoristisk serie for de 11-14-årige om livet i en sammenbragt familie

Malte er ret genert. Men da han begynder at gå til madkursus med nogle fra parallelklassen, møder han den sødeste pige. Hun er nem at snakke med, og han er faktisk slet ikke genert, når han er sammen med hende. Og så er de virkelig gode til at lave mad sammen. Malte tænker meget på hende. Så meget, at han begynder at overveje, om han mon er forelsket i hende. Men hvordan gør man, når man er vild med en pige?

Freja og Malte har det, som om de svæver på en sky, men så rammer katastrofen. Hvorfor skal kærligheden være så svær?

Dig og mig… måske?

Af Bodil El Jørgensen

Kapitel 1: FREJA

Torsdag 14:10

Freja har stadig ikke bestemt sig. Det er varmt, solen bager ind gennem vinduerne til klasselokalet, som ligger på fjerde sal, helt oppe under taget. Hun kigger ned på sedlen igen:

Valgfag:

Spansk

Foto

VerdensKøkken

“Og når I har sat kryds, afleverer I sedlen heroppe hos mig.” Deres klasselærer Janne klasker energisk hånden ned i katederet.

Freja kaster et blik over på Bjørks papir. Hun har sat kryds ved spansk, det vidste Freja godt på forhånd, hun ville. Bjørk er god til sprog.

Men det er Freja ikke. Hun har allerede fransk og synes, det er svært. Det er også lidt for barnligt at vælge noget, bare fordi ens veninde gør. Foto?

Folk er begyndt at rejse sig og lægge deres sedler på katederet. Det er sidste lektion, og lige om lidt ringer det ud. Snakken summer, men Janne siger ingenting, timen er alligevel gået i opløsning.

Freja sætter hurtigt kryds ved ’VerdensKøkken – lær at lave mad fra hele verden’, noget skal hun jo vælge, og det er Flemming, deres historielærer, der underviser, han kan være ret sjov.

Det ringer ud. Mens Freja putter penalhuset i tasken, ser hun Fredrik lægge sin seddel på katederet. Hvad mon han har valgt? Og mon …

Han går over mod døren, og Freja skynder sig at flytte sit blik. Tænk, hvis han så, at hun så på ham. Eller hvis nogen andre gjorde. Alma eller Lærke for eksempel.

Freja afleverer sin seddel og forlader hurtigt klassen. Bjørk venter på hende ude på gangen.

“Fuck altså, nogle tamme valgfag,” mukker hun og slynger tasken over skulderen. “På min kusines skole har de både design og musikdramatik og alt muligt.”

Allerede mens Freja og Bjørk er på vej over skolegården, vibrerer det i Frejas lomme. Hun lader sig sakke bagud, fisker mobilen op og tjekker den. Hun kan mærke, at hun bliver lidt rød i kinderne. Besked fra Fredrik:

Hvad valgte du?

Freja putter hurtigt mobilen tilbage i lommen. Hun vil ikke svare nu, mens hun er sammen med Bjørk.

“Hvem skriver du med?” Bjørk har vendt sig om.

“Bare min mor,” siger Freja hurtigt.

Hun kigger sig diskret rundt i skolegården. Hun kan ikke lige få øje på Fredrik, han forlod jo også klassen som en af de første og er nok nået ud af skolen nu.

Freja har overvejet at fortælle det til Bjørk. Selvfølgelig har hun det. Det med, at Fredrik er begyndt at skrive til hende. Men hun har ikke gjort det. Ikke endnu i hvert fald. Måske betyder det heller ikke noget særligt. Eller gør det?

Det er også bare så forvirrende. At sådan en som Fredrik skriver til sådan en som Freja.

Fredrik er en del af Kliken. Sådan har det været fra dag et, han startede i klassen sidste år. Han hænger ud med Alma og Lærke og Viktor i alle frikvarterer, og vist også efter skole. Han ligger helt i toppen af klassens hierarki. Freja selv og Bjørk ligger sådan cirka i midten. I bunden af midten, som Bjørk plejer at sige. Bjørk og Freja plejer at kalde Fredrik og dem for over-snobberne og være enige om, at de er latterlige.

Men nu skriver Fredrik altså til Freja, det har han gjort hver eftermiddag i snart en uge. Bare sådan … hyggesnak. Fredrik er pæn, og han kan fyre bemærkninger af, der får hele klassen til at grine. Men på en cool måde, ikke så overgearet som nogen af de andre drenge i klassen. Hvis han siger noget, hører folk efter. Hans tøj sidder bare rigtigt på ham, lige meget hvad han har på.

Nogle af drengene fra klassen ser op til ham, ved Freja, og et par af pigerne, tror hun, er lidt vilde med ham. Selvom han hænger ud med Alma og Lærke, er han vist ikke kærester med nogen af dem. Det tror Freja i hvert fald ikke. Hvorfor skriver han lige til hende?

Freja skilles fra Bjørk ude foran skolen, hun skal til træning i dag.

Inden hun sætter sig op på cyklen, tager hun mobilen frem og svarer på Fredriks besked:

VerdensKøkken

Fredrik svarer tilbage med det samme:

Æv, jeg tog foto ☹

Fredrik ærgrer sig over, at han ikke har valgt det samme valgfag som hende. Mener han virkelig det?

Det kilder i maven, da hun spænder cykelhjelmen og hopper på cyklen.

Kapitel 2: MALTE

Mandag 11:15

Malte ved ikke lige, hvordan det sker, men på en eller anden måde kommer han til at følges med Holger og Teo fra sin klasse over til den nye tilbygning, hvor skolekøkkenet ligger, og de skal have valgfag for første gang.

Malte har valgt VerdensKøkken, fordi han faktisk synes, det er sjovt at lave mad. Han gør det også nogle gange derhjemme, frivilligt, uden at nogen beder ham om det. Han kan også godt finde på at bage i weekenden. Kanelgifler for eksempel, og hele familien er vilde med hans ’arme riddere’.

Holger og Teo har valgt VerdensKøkken, fordi de regner med, at der er mange ’lækre damer’ på holdet, når det er noget med madlavning. Madlavning er en pigeting, mener Holger, så han er sikker på, at holdet vil være fuldt af ’lækre damer fra B og C’. De går selv i A, men valgfag er på tværs af årgangen.

Holger siger ’lækre damer’ i hver anden sætning, mens Malte lidt modstræbende følges med ham og Teo over skolegården.

Hver gang Holger siger ’lækre damer’, knækker Teo sammen af grin.

Malte sukker indvendigt og sætter farten lidt i vejret, så han kommer foran dem.

Hellere gå alene ind i skolekøkkenet, end sammen med de to, selvom det måske vil føles akavet, når der er mange fra parallelklasserne, han ikke kender så godt.

Inde i skolekøkkenet står folk i grupper og snakker. Malte kigger rundt i lokalet, spotter nogle piger fra sin klasse og skynder sig over til dem. Han og Teo og Holger er vist de eneste drenge fra A, der har valgt VerdensKøkken.

Læreren, Flemming, er ved at skrive noget på whiteboardet. En opskrift. I dagens anledning har han taget et hvidt kokkeforklæde på. Malte har også et kokkeforklæde derhjemme, som han har fået i fødselsdagsgave, men selvfølgelig har han ikke taget det med, han ville blive totalt til grin.

“Hvis jeg lige kan få ro.” Flemming holder en arm i vejret, og der bliver nogenlunde stille. “Velkommen til VerdensKøkken, hvor vi skal lave mad fra hele verden. Vi starter i Grækenland. Se det for jer, venner, se, duft, smag: Det glitrende blå Middelhav og den bagende sol. Den varme vind fra bjergene bærer duften af vild rosmarin ind i jeres næsebor. Saftige, smagfulde tomater, lækre oliven. Madlavning er for alle sanser. I dag skal vi lave tzatziki med masser af hvidløg og en græsk salat med fetaost. Opskrifterne står på tavlen. Jeg har købt ind, så det er bare at gå til makronerne. Ha ha. Men vi skal lige have lavet nogle grupper først.”

Malte rykker diskret væk fra Holger og Teo, som han igen er kommet til at stå i nærheden af. Han gider bare ikke komme i gruppe med de to fjolser.

Flemming peger tilfældigt rundt på folk i lokalet.

“Dig og dig og dig og dig går sammen … dig og dig og dig går sammen.” Malte ånder lettet op. Lige indtil Flemming peger på Teo og derefter på ham selv. “Dig og dig!” Shit. I det mindste kommer han ikke i gruppe med Holger, men med to piger fra parallelklasserne. Den ene er Simone fra B, hun er typen, alle på årgangen ved, hvem er. Den anden er en mørkhåret pige fra C med briller. Hun hedder vist Naja, det synes Malte i hvert fald, at han har hørt nogen kalde hende i køen til madboden.

Der er sat varer frem på køkkenbordene.

“I starter med at dræne noget yoghurt ved at placere et rent viskestykke over en skål, og så skal der rives agurker og pilles hvidløg,” forklarer Flemming. “I fordeler selv opgaverne. Spørg, hvis der er noget, I er i tvivl om.”

De går i gang. Malte river agurker, og Naja piller hvidløg. Simone skærer tomater, i alt for tykke skiver, synes Malte, men han siger ingenting. Teo står og fumler med fetaosten, i det mindste slapper han lidt af, nu Holger ikke er i nærheden.

“Og jeg skal lige huske at sige, at alt så vidt muligt er økologisk,” råber Flemming hen over den summen af stemmer, der fylder lokalet. “Målet er, at vi bruger 90 procent økologiske råvarer her i VerdensKøkken.”

Nogen kalder på Flemming, og han går ned i den anden ende af lokalet.

Malte kigger sig lidt omkring.

Holger er kommet i gruppe med tre ’lækre damer’, kan Malte se ud af øjenkrogen. Stakkels piger. Han er selvfølgelig allerede i gang med at ødelægge det hele, fjoller rundt og fægter i luften med en agurk. Nu holder han agurken frem foran sig, mens han skraldgriner.

“Uhhh, se min penis, den er 90 procent økologisk,” hyler han, så det kan høres helt over i Maltes gruppe.

Teo knækker totalt sammen af grin. Malte sukker indvendigt. ’Penis’ er noget, Holger siger næsten lige så tit som ’lækre damer’, hvilket vil sige cirka ti tusind gange om dagen. Nu kommer Holger over mod Maltes gruppe, mens han svinger med en agurk. Teo gisper af grin.

Malte skæver over til Simone fra B og Naja fra C.

Holger og Teo er sindssygt pinlige, og fordi Malte går i klasse med dem, føler han sig skørt nok lidt ansvarlig for deres opførsel.

“Bare ignorer dem,” siger han til pigerne i sin gruppe.

Nu nærmer Flemming sig heldigvis, og Holger smutter tilbage til sin egen gruppe igen.

Malte foreslår, at de putter lidt mere hvidløg i tzatzikien, end der står i opskriften, og den bliver faktisk rigtig lækker.

Da de har spist og skal i gang med opvasken, forsvinder Teo pludselig ud på toilettet, og Simone har en aftale hos tandlægen! Teo bliver sjovt nok meget længe væk, og det ender med, at Malte og Naja må klare opvasken alene. Det foregår i hånden, opvaskemaskinerne er nemlig ikke tilsluttet endnu i det nye skolekøkken.

Malte er ikke supergod til nye mennesker. Hvis han ikke kender folk godt, ved han ikke, hvad han skal sige, og så kan det godt blive akavet. Men sådan er det ikke nu. De snakker bare, mens Malte vasker op, og hun tørrer af. Hun spiller fodbold, viser det sig. Så det snakker de om, og udspring, som Malte stadig går til, selvom han er stoppet til konkurrence. Og madlavning. Naja synes, at det er ret cool, at han laver mad derhjemme selv.

Malte sender hende sin opskrift på kanelgifler, som hun kan prøve derhjemme. Der er ingen pinlige pauser, og Malte behøver ikke anstrenge sig for at finde på noget at sige. Naja fra C er ligesom … nem at fortælle ting til. Eller måske er Malte faktisk ved at blive bedre til nye mennesker?

Da Malte skal til at gå som en af de sidste, opdager han, at nogen har glemt en grøn trøje, der hænger over en stoleryg. Det er Najas. Hun er allerede smuttet. Malte slynger sin taske over skulderen, tager trøjen og skynder sig ud ad døren. Ude i skolegården får han øje på hende.

“Hey, øh, Naja!”

Naja reagerer overhovedet ikke, måske har hun høretelefoner på? Malte spurter og kommer hurtigt op på siden af hende, så hun kan se ham. Hun har faktisk IKKE høretelefoner på.

“Øh hej, Naja. Du glemte denne her.”

Malte rækker hende den grønne trøje.

Naja standser og kigger sådan lidt underligt på ham.

“Jeg hedder altså Freja,” siger hun. “Men tak skal du have.”

“Øh, nå, undskyld,” siger Malte, “Jeg troede…”

“Det gør ikke noget. Jeg har heller ikke styr på, hvad alle hedder,” smiler Naja, nej, Freja. Hedder hun virkelig det? Malte har hele tiden tænkt på hende som Naja. Har stået der og snakket med hende, mens de vaskede op og troet, at det var det, hun hed.

Hun tager trøjen ud af hånden på ham.

“Sorry,” mumler Malte igen og mærker, at han rødmer lidt. “Jeg … ”

“Men du hedder Hjalte, ikke?” smiler hun. “Nej, jeg joker. Jeg ved godt, at du hedder Malte. Tak, Malte. Det var sødt af dig. Det med trøjen.”

“Var så lidt,” mumler Malte.

Han bliver stående, mens Freja (!!!) går over skolegården med den grønne trøje over armen.

Hvor var det bare pinligt, det, der lige skete der. Til at dø over simpelthen. Han kaldte hende Naja, brølede det faktisk ud over hele skolegården, og så hedder hun det slet ikke.

Hun hedder Freja (!!!).

Dig og mig… måske?

Den første skønne, fantastiske KAOTISKE forelskelse!

Freja er vild med Fredrik. Malte har mødt den sødeste pige på madkursus. De tumler begge to med mange fantastiske følelser – men så rammer katastrofen, og pludselig bliver alt det gode frygteligt.

Læs også: YouTube – Der er så meget, de voksne ikke forstår

Dig og mig … måske? af Bodil El Jørgensen udkommer i serien Sommefugleserien, der består af hverdagsfortællinger til piger fra ca. 10 år og opefter.