“Mandag morgen kan jeg endelig kaste mig over det eneste, der virkelig interesserer mig,” siger Bent Haller, der skriver mange timer hver eneste dag – dog ikke i weekenden, hvor hans hustru (i sin visdom) tvinger Haller til at holde fri halvdelen af dagen.
I 2022 var det 50 år siden Bent Haller debuterede som forfatter, og har man gået i dansk folkeskole, har man temmelig sikkert læst en af hans mange populære og nuancerede bøger som for eksempel: Kaskelotternes sang, Fuglekrigen eller Silke og Griseøjet.
Han er en af landets mest produktive forfattere og har ud over sine mange bøger til børn, skrevet omtrent lige så mange romaner til voksne. Over 100 bøger er det blevet til, men præcist hvor mange, der bærer Bent Hallers navn på titelbladet, ved han ikke engang selv:
”Aner det ikke. Det er jo ikke nogen konkurrence”, lyder hans tørre svar, når man spørger, hvad nummer i rækken Sange fra Skarnbøtten er.
(Artiklen fortsætter under videoen).
Trailer til Sange fra Skarnbøtten
Venskab på godt og ondt
Sange fra Skarnbøtten er en roman, der tager sin begyndelse i 50’erne i en lille by i Nordjylland og som fortsætter op gennem 60’erne og 70’erne, hvor man følger et venskab på tværs af klasseskel, et venskab som kommer til at definere to menneskers liv på godt og ondt.
Venskabet opstår mellem den stille eksistens Jørgen, som er vokset op i en velstående sagførerfamilie, og den charmerende Poul, der kommer fra Skarnbøtten, et fattigt boligområde, hvor fædrene drikker for meget og børnene har lus og fnat og lapper på tøjet.
Poul er en usædvanlig køn dreng med et musikalsk talent, og Jørgens forældre tager ham til sig, som var han deres egen søn og betaler for hans uddannelse. Som læser forstår man, hvad Poul får ud af venskabet med Jørgen – opmærksomhed, penge og med tiden gafler han også Jørgens kærester – men hvad kommer den anden vej?
”Jørgen er meget ensom, så venskabet giver ham en form for tryghed. Poul er jo en stor, stærk gut. Jørgens forældre forstår bedre Poul, der opfører sig normalt i modsætning til deres egen dreng, der ikke lever op til det at være almindelig, fordi han er psykisk sårbar.
Jørgen accepterer mange ting fra vennen, fordi det er hans eneste ven. Lige indtil grænsen bliver overskredet til slut i romanen. En slutning, der er åben for fortolkning,” siger Bent Haller, der ikke ligner en, som har tænkt sig at komme med sin udlægning af de dramatiske sidste sider i romanen.
Man kan ikke rende fra det, man kommer fra
I 70’erne etablerer de to venner kollektivet Riverdale, hvor værelserne er opkaldt efter Marx, Lenin og Trotskij. Det er et socialistisk eksperiment beboet af kunstnere, der har foragt for alt borgerligt, som ikke anerkender ægteskabet og i stedet prædiker seksuel frihed.
Efter nogle år går kollektivet og dets ideer i opløsning, og Poul Riverdale, som han nu kalder sig, bliver popmusiker, mens Jørgen isolerer sig mere og mere, og kontakten mellem de to bliver sporadisk.
”Du har aldrig anerkendt mig, aldrig. Jeg slap aldrig af med min underdanighed i forhold til dig.”
Poul i Sange fra Skarnbøtten
Sådan siger Poul til Jørgen til slut i bogen, da han selv er steget til tops som musiker, mens Jørgen er sunket til bunds. Selv som voksne er de to forbundne, ligesom deres klassetilhørsforhold klæber til dem. Er det en konstatering af, at man ikke kan undslippe sit ophav?
Bent Haller nikker:
”Man kan ikke rende fra det, man kommer fra. Uanset hvor berømt Poul bliver, så kan han ikke få den anerkendelse fra Jørgen, som han gerne vil have. ”Han er og bliver en skarnsunge,” siger Hannelore, Jørgens mor, om Poul. Hvis han havde taget Skarnbøtten på sig og brugt det, så var han blevet en større kunstner. Hvis ikke han havde haft så travlt med at please anmelderne fra Berlingske, som de siger i kollektivet.”
I Bent Hallers arbejdsværelse fylder hans udgivelser tre hylder i reolen
Bent Haller har aldrig selv boet i kollektiv eller været aktiv på venstrefløjen, men befandt sig i yderkanten af det hele.
”Det var jo flosklernes tid, og når man skriver om det, skal man passe på, fordi det tit er på kanten af det karikerede, men sådan var det fandeme. Jeg var jo selv i det dengang, men blev aldrig marxist. Jeg læste ikke Marx, men i stedet Tolstoj og Dostojevskij og havde travlt med at være kunstner ligesom Poul, så jeg havde slet ikke tid til det. Det gik hurtigt over for mig.”
En slags skrivegalskab
Dybest set interesserer Bent Haller sig ikke for sine bøger, når de først er skrevet og udgivet. Mest af alt vil han bare skrive og holde fokus på den roman, som han aktuelt arbejder på. Og han er altid i gang med en ny bog.
”Jeg skriver hver dag, det har jeg gjort i 50 år. Jeg står op klokken 6.15 og sætter mig ind på mit arbejdsværelse, fuldstændig som om jeg stemplede ind på en fabrik. Det er jo ikke alt, der kan bruges, men når man arbejder på den måde, så bliver det da til noget efterhånden. Allerede fra jeg var 15-16 år, griflede jeg løs. Det er jo en form for mani. En slags skrivegalskab.”
Bent Hallers dage ligner hinanden med helt faste rutiner, og sådan skal det være.
”Jeg skriver til klokken 11 eller 11.30, og derefter skal jeg træne, det har jeg også gjort i 50 år. Efter frokost går jeg en lang tur i skoven, hvor jeg bor, og så skal jeg have min middagslur. Bagefter arbejder jeg, indtil jeg skal lave mad. Efter aftensmaden arbejder jeg lidt igen, inden jeg går op til Alice, der sidder og venter på mig oppe i stuen. Sådan har det været i 50 år. Det er næsten som et urværk.”
Fokus og en ting ad gangen
I et interview med Kristeligt Dagblad fra 2017 har han fortalt, at han i en sen alder har fået konstateret, at han har Aspergers syndrom; en mild form for autisme. Det ser han selv som en forklaring på, at han har brug for kun at fokusere på en ting ad gangen og er god til det.
”Jeg har aldrig holdt ferie, som andre folk gør det. Hvert efterår og forår tager jeg alene op i vores sommerhus i Kandestederne. Så har jeg mad med til en måned og bliver der og arbejder, indtil jeg ikke har mere mad i huset eller når Alice vil have mig hjem.”
Men hvad driver ham til i en alder af snart 76 år til hver evig eneste dag at sætte sig ved arbejdsbordet? Er det aldrig surt?
”Nej, aldrig. Jeg springer bogstaveligt talt ud af sengen, når vækkeuret ringer. Mandag er en pragtfuld dag, fordi der har det været weekend, hvor jeg kun må skrive om formiddagen, fordi jeg ellers skal gøre rent eller lave noget med familien. Men mandag morgen kan jeg endelig kaste mig over det eneste, der virkelig interesserer mig,” fortæller han med lysende øjne.
Bent Haller hjemme i huset i Aalborg
Ti tommelfingre
Bent Haller er født og opvokset i Bangsbostrand ved Frederikshavn, hvor mange af hans bøger også finder sted. Han er vokset op i arbejderklassen, og alle de jævnaldrende kammerater blev ansat på værftet eller i et håndværksfag, men det vidste han tidligt, at han ikke skulle.
”Jeg har gået fem år i skole sammenlagt, men jeg havde ti tommelfingre, så hver gang jeg foretog mig noget med mine hænder, var det som om, der kom en og slog mig over hånden.
Men da jeg begyndte at skrive, og da jeg tog penslen i venstre hånd, kom der ikke nogen og slog mig over hånden. Det var som om, alting rettede sig oppe i mit hoved. Jeg har ikke haft andre muligheder end de to, men dem greb jeg.”
Ud af busken – ind i stormen
I årene 1969 til 1973 studerede han på Det Jyske Kunstakademi og forsøgte sig som kunstmaler, men det var svært at leve af, fandt han hurtigt ud af. Ved siden af maleriet skrev han, og i 1972 debuterede han med lyrik, men Bent Hallers navn blev for alvor bemærket, da han i 1976 vandt en romankonkurrence udskrevet af Borgens Forlag.
Katamaranen hed hans vinderroman, der sendte ham ud i et voldsomt stormvejr, hvor han blandt andet blev beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark på grund af bogens grimme sprog og eksplicitte brug at vold og sex. Katamaranen og efterfølgeren Sabotage sikrede ham trods den massive kritik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, smør på brødet og ro til at dyrke skriveriet.
”Det var en spøjs tid. I 10 år fik jeg ikke lov til at tale om andet. Jeg sad og sagde det samme i årevis, og jeg tænkte, at jeg ville være brændemærket for livet. Der skulle sådan en bog som Kaskelotternes sang til, før jeg kunne komme et andet sted hen. Men med konkurrencen fik de mig ud af busken.”
Et venskab er næsten et kærlighedsforhold
Ud over det nordjyske, så er der flere temaer, som han bliver ved med at vende tilbage til i sit forfatterskab og som trækker på hans personlige erfaringer. Venskab, klasse og identitet er nogen af dem, og de seneste fire bøger har alle haft et selvbiografisk element i større eller mindre grad.
De to erindringsbøger Det man husker (2015) og Det man skriver (2020) kredser begge om et venskab, der står helt centralt i Bent Hallers eget liv og ligner noget af det samme stof, som den nye roman er bygget på.
Er Sange fra Skarnbøtten også i et vist omfang selvbiografisk?
”Meget. Hvad skulle man ellers skrive om? Der er nogle tendenser i romanen, som man også vil kunne finde i erindringsbøgerne, men der er mere fiktion i den her.
Jeg har selv oplevet et venskab, der gjorde, at jeg fandt mig selv. Når man ikke har en ven og så får en ven, er det en fantastisk ting, en form for symbiose der næsten er en slags kærlighedsforhold. Det er stof, som har betydet meget for mig, og som jeg har lavet mange ting på.”
Hvor kommer ideerne til de mange bøger ellers fra?
”Jeg ved det ikke. Hvis man ser på mit liv, så ser det jo meget kedeligt ud. Men jeg har altid haft en radar, der – helt fra jeg var barn – har opfanget alting. Der bliver bare ved med at være stof.”
“Jeg kommunikerer jo ikke med omverdenen, jeg kommunikerer via skriveriet. Når jeg skriver, er det fordi, der er en historie, jeg gerne vil fortælle og en problematik, jeg gerne vil tale med nogen om. Hvis jeg var et meget socialt menneske med en stor omgangskreds, så havde jeg måske afleveret det der. Men at skrive en roman er for mig en måde at være sammen med andre på.”
Det kunne lyde, som om bøgerne er en slags terapi for dig?
”Sådan opfatter jeg det egentlig ikke, men man kan nok godt sige det sådan. Jeg tror, det generelt er sådan for forfattere, at når man undersøger en karakter, så undersøger man også sig selv. Vi ligner jo hinanden på mange måder, os mennesker. Der er ikke nogen, der er så specielle, at andre ikke forstår det. Nu er det ikke meget, jeg selv kigger udad, jeg kigger mest indad.”
Tror du, at du nogensinde bliver færdig med at skrive?
”Nej. Det er ligesom en julekalender, hvor man åbner låge for låge, indtil man får fat i det, der er inde bagved. Tingene hænger sammen, ligesom en slange der arbejder på at komme hen til sin egen hale.
Når man har fortalt hele vejen rundt, så har man fortalt det, man skal fortælle. Så er det slut, og så vil jeg have tømt mit hoved for alle mine erfaringer og det, jeg har været udsat for. Men jeg tror ikke, jeg får fred, før jeg lukker øjnene.”
Sange fra Skarnbøtten
En hård, men humoristisk, roman om en brydningstid og om et dybt kompliceret venskab, hvor alt går galt.
Jørgen og Poul er modsætninger. Jørgen er indadvendt, lidt sær og vokset op som priviligeret enebarn med to kultiveret forældre. Poul er mere rodløs, udadvendt og kan charmere sig ind på enhver.
Jørgens forældre tager Poul til sig, som var han deres egen søn, og snart overskygger han fuldstændig Jørgen. Drengene er altid sammen, men altid i konflikt.
Livet fører dem ad samme vej, og de flytter sammen i et kollektiv. Poul spiller musik og har masser af damer, mens Jørgen samler sten til et dige, passer høns og står lidt uden for det hele.
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Når krigen slutter er en rørende fortælling af Bent Haller om livet under og efter Anden Verdenskrig.
Romanen følger Edith, der er i tjeneste hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud. Fra den ene dag til den anden skal det lille samfund vende sig til en ny virkelighed dikteret af besættelsesmagtens luner.
Edith gør dog sit bedste for at fortsætte livet, som om intet var hændt. Men da hun taber sit hjerte til den østrigske soldat Helmut, kan hun ikke længere ignorere virkelighedens vilkår.
For hvad skal der ske med Edith og Helmut, når krigen slutter?
Abelone på Bangsbo er en farverig og underholdende roman, der finder sted på godset Bangsbo i Nordjylland. Et sted, hvor alt kan ske: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri.
Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890’ernes kunstnere, såsom Herman Bang og Betty Nansen. Da Abelone kommer til huset, suger hun det hele til sig og mærker suset fra den store, nye verden for første gang – og hun bliver særligt betaget af Herman Bang.
Romanen er inspireret af faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.
“Mandag morgen kan jeg endelig kaste mig over det eneste, der virkelig interesserer mig,” siger Bent Haller, der skriver mange timer hver eneste dag – dog ikke i weekenden, hvor hans hustru (i sin visdom) tvinger Haller til at holde fri halvdelen af dagen.
I 2022 var det 50 år siden Bent Haller debuterede som forfatter, og har man gået i dansk folkeskole, har man temmelig sikkert læst en af hans mange populære og nuancerede bøger som for eksempel: Kaskelotternes sang, Fuglekrigen eller Silke og Griseøjet.
LÆS OGSÅ: Sange fra Skarnbøtten. Bent Haller er tilbage med grum og humoristisk roman. Begynd din læsning her
Han er en af landets mest produktive forfattere og har ud over sine mange bøger til børn, skrevet omtrent lige så mange romaner til voksne. Over 100 bøger er det blevet til, men præcist hvor mange, der bærer Bent Hallers navn på titelbladet, ved han ikke engang selv:
”Aner det ikke. Det er jo ikke nogen konkurrence”, lyder hans tørre svar, når man spørger, hvad nummer i rækken Sange fra Skarnbøtten er.
(Artiklen fortsætter under videoen).
Trailer til Sange fra Skarnbøtten
Venskab på godt og ondt
Sange fra Skarnbøtten er en roman, der tager sin begyndelse i 50’erne i en lille by i Nordjylland og som fortsætter op gennem 60’erne og 70’erne, hvor man følger et venskab på tværs af klasseskel, et venskab som kommer til at definere to menneskers liv på godt og ondt.
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
Venskabet opstår mellem den stille eksistens Jørgen, som er vokset op i en velstående sagførerfamilie, og den charmerende Poul, der kommer fra Skarnbøtten, et fattigt boligområde, hvor fædrene drikker for meget og børnene har lus og fnat og lapper på tøjet.
Poul er en usædvanlig køn dreng med et musikalsk talent, og Jørgens forældre tager ham til sig, som var han deres egen søn og betaler for hans uddannelse. Som læser forstår man, hvad Poul får ud af venskabet med Jørgen – opmærksomhed, penge og med tiden gafler han også Jørgens kærester – men hvad kommer den anden vej?
LÆS OGSÅ: Kom tættere på Bent Hallers imponerende forfatterskab
”Jørgen er meget ensom, så venskabet giver ham en form for tryghed. Poul er jo en stor, stærk gut. Jørgens forældre forstår bedre Poul, der opfører sig normalt i modsætning til deres egen dreng, der ikke lever op til det at være almindelig, fordi han er psykisk sårbar.
Jørgen accepterer mange ting fra vennen, fordi det er hans eneste ven. Lige indtil grænsen bliver overskredet til slut i romanen. En slutning, der er åben for fortolkning,” siger Bent Haller, der ikke ligner en, som har tænkt sig at komme med sin udlægning af de dramatiske sidste sider i romanen.
Man kan ikke rende fra det, man kommer fra
I 70’erne etablerer de to venner kollektivet Riverdale, hvor værelserne er opkaldt efter Marx, Lenin og Trotskij. Det er et socialistisk eksperiment beboet af kunstnere, der har foragt for alt borgerligt, som ikke anerkender ægteskabet og i stedet prædiker seksuel frihed.
Efter nogle år går kollektivet og dets ideer i opløsning, og Poul Riverdale, som han nu kalder sig, bliver popmusiker, mens Jørgen isolerer sig mere og mere, og kontakten mellem de to bliver sporadisk.
Sådan siger Poul til Jørgen til slut i bogen, da han selv er steget til tops som musiker, mens Jørgen er sunket til bunds. Selv som voksne er de to forbundne, ligesom deres klassetilhørsforhold klæber til dem. Er det en konstatering af, at man ikke kan undslippe sit ophav?
Bent Haller nikker:
”Man kan ikke rende fra det, man kommer fra. Uanset hvor berømt Poul bliver, så kan han ikke få den anerkendelse fra Jørgen, som han gerne vil have. ”Han er og bliver en skarnsunge,” siger Hannelore, Jørgens mor, om Poul. Hvis han havde taget Skarnbøtten på sig og brugt det, så var han blevet en større kunstner. Hvis ikke han havde haft så travlt med at please anmelderne fra Berlingske, som de siger i kollektivet.”
LÆS OGSÅ: ”Den slags kunne man få bank for i Frederikshavn” – interview med Bent Haller
Bent Haller har aldrig selv boet i kollektiv eller været aktiv på venstrefløjen, men befandt sig i yderkanten af det hele.
”Det var jo flosklernes tid, og når man skriver om det, skal man passe på, fordi det tit er på kanten af det karikerede, men sådan var det fandeme. Jeg var jo selv i det dengang, men blev aldrig marxist. Jeg læste ikke Marx, men i stedet Tolstoj og Dostojevskij og havde travlt med at være kunstner ligesom Poul, så jeg havde slet ikke tid til det. Det gik hurtigt over for mig.”
En slags skrivegalskab
Dybest set interesserer Bent Haller sig ikke for sine bøger, når de først er skrevet og udgivet. Mest af alt vil han bare skrive og holde fokus på den roman, som han aktuelt arbejder på. Og han er altid i gang med en ny bog.
”Jeg skriver hver dag, det har jeg gjort i 50 år. Jeg står op klokken 6.15 og sætter mig ind på mit arbejdsværelse, fuldstændig som om jeg stemplede ind på en fabrik. Det er jo ikke alt, der kan bruges, men når man arbejder på den måde, så bliver det da til noget efterhånden. Allerede fra jeg var 15-16 år, griflede jeg løs. Det er jo en form for mani. En slags skrivegalskab.”
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Bent Hallers dage ligner hinanden med helt faste rutiner, og sådan skal det være.
”Jeg skriver til klokken 11 eller 11.30, og derefter skal jeg træne, det har jeg også gjort i 50 år. Efter frokost går jeg en lang tur i skoven, hvor jeg bor, og så skal jeg have min middagslur. Bagefter arbejder jeg, indtil jeg skal lave mad. Efter aftensmaden arbejder jeg lidt igen, inden jeg går op til Alice, der sidder og venter på mig oppe i stuen. Sådan har det været i 50 år. Det er næsten som et urværk.”
Fokus og en ting ad gangen
I et interview med Kristeligt Dagblad fra 2017 har han fortalt, at han i en sen alder har fået konstateret, at han har Aspergers syndrom; en mild form for autisme. Det ser han selv som en forklaring på, at han har brug for kun at fokusere på en ting ad gangen og er god til det.
”Jeg har aldrig holdt ferie, som andre folk gør det. Hvert efterår og forår tager jeg alene op i vores sommerhus i Kandestederne. Så har jeg mad med til en måned og bliver der og arbejder, indtil jeg ikke har mere mad i huset eller når Alice vil have mig hjem.”
Men hvad driver ham til i en alder af snart 76 år til hver evig eneste dag at sætte sig ved arbejdsbordet? Er det aldrig surt?
”Nej, aldrig. Jeg springer bogstaveligt talt ud af sengen, når vækkeuret ringer. Mandag er en pragtfuld dag, fordi der har det været weekend, hvor jeg kun må skrive om formiddagen, fordi jeg ellers skal gøre rent eller lave noget med familien. Men mandag morgen kan jeg endelig kaste mig over det eneste, der virkelig interesserer mig,” fortæller han med lysende øjne.
Ti tommelfingre
Bent Haller er født og opvokset i Bangsbostrand ved Frederikshavn, hvor mange af hans bøger også finder sted. Han er vokset op i arbejderklassen, og alle de jævnaldrende kammerater blev ansat på værftet eller i et håndværksfag, men det vidste han tidligt, at han ikke skulle.
LÆS OGSÅ: Bent Haller: Jeg kunne ikke have skrevet romanen, mens min mor levede
”Jeg har gået fem år i skole sammenlagt, men jeg havde ti tommelfingre, så hver gang jeg foretog mig noget med mine hænder, var det som om, der kom en og slog mig over hånden.
Men da jeg begyndte at skrive, og da jeg tog penslen i venstre hånd, kom der ikke nogen og slog mig over hånden. Det var som om, alting rettede sig oppe i mit hoved. Jeg har ikke haft andre muligheder end de to, men dem greb jeg.”
Ud af busken – ind i stormen
I årene 1969 til 1973 studerede han på Det Jyske Kunstakademi og forsøgte sig som kunstmaler, men det var svært at leve af, fandt han hurtigt ud af. Ved siden af maleriet skrev han, og i 1972 debuterede han med lyrik, men Bent Hallers navn blev for alvor bemærket, da han i 1976 vandt en romankonkurrence udskrevet af Borgens Forlag.
LÆS OGSÅ: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark
Katamaranen hed hans vinderroman, der sendte ham ud i et voldsomt stormvejr, hvor han blandt andet blev beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark på grund af bogens grimme sprog og eksplicitte brug at vold og sex. Katamaranen og efterfølgeren Sabotage sikrede ham trods den massive kritik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, smør på brødet og ro til at dyrke skriveriet.
”Det var en spøjs tid. I 10 år fik jeg ikke lov til at tale om andet. Jeg sad og sagde det samme i årevis, og jeg tænkte, at jeg ville være brændemærket for livet. Der skulle sådan en bog som Kaskelotternes sang til, før jeg kunne komme et andet sted hen. Men med konkurrencen fik de mig ud af busken.”
Et venskab er næsten et kærlighedsforhold
Ud over det nordjyske, så er der flere temaer, som han bliver ved med at vende tilbage til i sit forfatterskab og som trækker på hans personlige erfaringer. Venskab, klasse og identitet er nogen af dem, og de seneste fire bøger har alle haft et selvbiografisk element i større eller mindre grad.
LÆS OGSÅ: 15 skønne romaner om kærlighed, familie, venskab og livet
De to erindringsbøger Det man husker (2015) og Det man skriver (2020) kredser begge om et venskab, der står helt centralt i Bent Hallers eget liv og ligner noget af det samme stof, som den nye roman er bygget på.
Er Sange fra Skarnbøtten også i et vist omfang selvbiografisk?
”Meget. Hvad skulle man ellers skrive om? Der er nogle tendenser i romanen, som man også vil kunne finde i erindringsbøgerne, men der er mere fiktion i den her.
Jeg har selv oplevet et venskab, der gjorde, at jeg fandt mig selv. Når man ikke har en ven og så får en ven, er det en fantastisk ting, en form for symbiose der næsten er en slags kærlighedsforhold. Det er stof, som har betydet meget for mig, og som jeg har lavet mange ting på.”
Hvor kommer ideerne til de mange bøger ellers fra?
”Jeg ved det ikke. Hvis man ser på mit liv, så ser det jo meget kedeligt ud. Men jeg har altid haft en radar, der – helt fra jeg var barn – har opfanget alting. Der bliver bare ved med at være stof.”
LÆS OGSÅ: 20 historiske romaner til din læsning
“Jeg kommunikerer jo ikke med omverdenen, jeg kommunikerer via skriveriet. Når jeg skriver, er det fordi, der er en historie, jeg gerne vil fortælle og en problematik, jeg gerne vil tale med nogen om. Hvis jeg var et meget socialt menneske med en stor omgangskreds, så havde jeg måske afleveret det der. Men at skrive en roman er for mig en måde at være sammen med andre på.”
Det kunne lyde, som om bøgerne er en slags terapi for dig?
”Sådan opfatter jeg det egentlig ikke, men man kan nok godt sige det sådan. Jeg tror, det generelt er sådan for forfattere, at når man undersøger en karakter, så undersøger man også sig selv. Vi ligner jo hinanden på mange måder, os mennesker. Der er ikke nogen, der er så specielle, at andre ikke forstår det. Nu er det ikke meget, jeg selv kigger udad, jeg kigger mest indad.”
Tror du, at du nogensinde bliver færdig med at skrive?
”Nej. Det er ligesom en julekalender, hvor man åbner låge for låge, indtil man får fat i det, der er inde bagved. Tingene hænger sammen, ligesom en slange der arbejder på at komme hen til sin egen hale.
Når man har fortalt hele vejen rundt, så har man fortalt det, man skal fortælle. Så er det slut, og så vil jeg have tømt mit hoved for alle mine erfaringer og det, jeg har været udsat for. Men jeg tror ikke, jeg får fred, før jeg lukker øjnene.”
Sange fra Skarnbøtten
En hård, men humoristisk, roman om en brydningstid og om et dybt kompliceret venskab, hvor alt går galt.
Jørgen og Poul er modsætninger. Jørgen er indadvendt, lidt sær og vokset op som priviligeret enebarn med to kultiveret forældre. Poul er mere rodløs, udadvendt og kan charmere sig ind på enhver.
Jørgens forældre tager Poul til sig, som var han deres egen søn, og snart overskygger han fuldstændig Jørgen. Drengene er altid sammen, men altid i konflikt.
Livet fører dem ad samme vej, og de flytter sammen i et kollektiv. Poul spiller musik og har masser af damer, mens Jørgen samler sten til et dige, passer høns og står lidt uden for det hele.
Du kan købe Sange fra skarnbøtten online, eller i din lokale boghandel.
Andre bøger af Bent Haller
Nyt fra Bent Haller: Stuepigen og kranføreren
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Du kan købe Stuepigen og kranføreren i din lokale boghandel eller online hos fx Bog&idé.
Det man skriver
Da Bent Haller rydder op på sit loft, finder han en kasse med dagbøgerne fra sine teenageår.
Dagbøgerne åbner til et skatkammer af minder – i lige så høj grad på grund af alt det, der ikke står i dem.
LÆS OGSÅ: Bent Haller: Jeg kunne ikke have skrevet romanen, mens min mor levede
Det man skriver er et portræt af Bent Hallers møde med sit yngre selv, som var opfyldt af rastløshed, længsel og store drømme.
Det er fortællinger om at tomle sig ud på eventyr, at ligge i telt og få besøg i sin sovepose, såvel som at finde sin vej i livet.
Du kan købe Det man skriver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Når krigen slutter
Når krigen slutter er en rørende fortælling af Bent Haller om livet under og efter Anden Verdenskrig.
Romanen følger Edith, der er i tjeneste hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud. Fra den ene dag til den anden skal det lille samfund vende sig til en ny virkelighed dikteret af besættelsesmagtens luner.
Edith gør dog sit bedste for at fortsætte livet, som om intet var hændt. Men da hun taber sit hjerte til den østrigske soldat Helmut, kan hun ikke længere ignorere virkelighedens vilkår.
For hvad skal der ske med Edith og Helmut, når krigen slutter?
Du kan købe Når krigen slutter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Abelone på Bangsbo
Abelone på Bangsbo er en farverig og underholdende roman, der finder sted på godset Bangsbo i Nordjylland. Et sted, hvor alt kan ske: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri.
Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890’ernes kunstnere, såsom Herman Bang og Betty Nansen. Da Abelone kommer til huset, suger hun det hele til sig og mærker suset fra den store, nye verden for første gang – og hun bliver særligt betaget af Herman Bang.
Romanen er inspireret af faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.
Du kan købe Abelone på Bangsbo online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: