De danske byer er fyldt med arkitektoniske skønheder, fra alle tidsperioder. Derfor inviterer vi her på en byvandring i indre København og guider dig til nogle af de skønheder, du kan støde på, på en rute på omkring 6 km. Vi starter på Volden på Christianshavn og slutter ved kartoffelrækkerne på Østerbro.
1 – Toldboderne
Havnen var byens vigtigste forbindelse til omverdenen – med havnebassin, moler og skibsbyggerier. Her lå de største købmænds pakhuse og handelshuse, og tæt ved dem var kongemagtens tilstedeværelse i form af toldboden. Ved havnen var der naturligvis også værtshuse med opvartning af de ‘havtrætte’ sømænd, men også meget praktiske foranstaltninger som et kogehus, hvor søfolkene kunne lave mad i land, så man ikke risikerede, at alle skibene i havnen brændte, fordi der var åben ild på de brandfarlige træskibe. Nogle få danske byer havde som nævnt ingen havn. Her måtte de varer, der ankom søværts til havnebyerne, bl.a. klæde, glasvarer, jern og vin, transporteres frem med heste og vogne.
I København findes der stadig to acciseboder, en ved Amagerport og en ved Vibenhus. Boderne har et stort udhæng, så betjenten ikke blev våd i regnvejret, når han tjekkede lasten og modtog betaling af accisen.
Til GPS’en: Torvegade 75, 1400 København
2 – Lagkagehuset
Lagkagehuset’, ’Systemhuset’ og ’Glasstenshuset’ er tre tidlige jernbetonhuse i København, der alle vakte stor sensation, da de blev opført. Dels fordi de så meget anderledes ud end alle andre byhuse, dels fordi kanterne af de tynde jernbetonplader vises frem i selve facaderne. At de tre huse er opført som eksperimenter i forhold til materialer og metoder, må ejerne døje med i dag. Armeringsjernene ruster og sprænger jævnligt dele af betonen af, og på Systemhuset ’hænger’ betondækkene, fordi de ikke er støbt med en lille, men meget vigtig bue opad, en såkaldt pilhøjde.
Til GPS’en: Torvegade 45, 1400 København
3 – Nikolaj Plads
Husrækken på østsiden af Nikolaj Plads i København er et helstøbt eksempel på den ‘schinkelske’ senklassicisme, direkte importeret fra Berlin og Hamborg. Karl Friedrich Schinkel ville egentlig forenkle og rendyrke klassicismen, men også forny den funktionelt og formmæssigt. Men samtiden opfattede den større trang til dekorationer på facaderne som overlæsset, småborgerlig og dårlig smag. I dag virker en senklassicistisk husrække som denne yderst smuk og harmonisk. Endehuset, Nikolaj Plads nr. 5 er nærmest en kopi af Palazzo Strozzi i Firenze fra 1489, dog her med en ekstra etage, men selv de store firkantede vinduer på første sal er med.
Øverst på facaden på Nikolaj Plads 5 i København sidder der en række gipshoveder i små runde nicher. Et af disse har stor lighed med Michelangelos berømte statue af David, der står foran Rådhuset i Firenze. De samme gipsafstøbninger findes på flere andre facader i København, bl.a. på Vesterbrogade 58. Farveanalysen viser, at hovederne kun har været malet én gang siden 1853.
Til GPS’en: Nikolaj Pl., 1067 København
4 – Nyhavn
Alt skulle helst være nyt og hedde noget med ’ny’ i 1600-tallet. Med anlæggelsen af Nyhavn i 1670’erne kunne fragtskibene nu bringe varer helt ind til Kongens nye Torv og det nærliggende Kongens nye Boder. København er præget af to typer ’ildebrandshuse’ – de ældste i barok, de to røde, opført efter ildebranden i 1728, og de nyere i klassicisme, gult og hvidt, opført efter branden i 1795.
Til GPS’en: Nyhavn, 1051 København
5 – Frederiksstaden
Frederiksstaden i København er en af verdens mest helstøbte og velbevarede barokbyer med en 
tydelig snert af rokoko. Selv om ikke alle bygningerne er fra 1700-tallet, så har det overordnede facadeskema, der blev lagt for bydelen af Nikolaj Eigtved, opretholdt helheden. Centralkirken er bygget over hundrede år senere, men i ’ægte’ nybarok af Ferdinand Mehldal.
Frederiksstaden er noget så enestående som en hel bydel skabt i rokokoens elegante arkitekturstil. Med sin store centralkirke, Frederikskirken, der dog ikke er opført i rokoko, men bygget over 150 år senere, de to ens Dehns og Bernstorffs palæer over for denne, der leder ned mod den ottekantede Amalienborg plads med de fire ens adelspalæer og rytterstatuen – og ikke mindst med den vinkelrette Amaliegade.
Til GPS’en: Frederiksgade 4, 1265 København
6 – Champagnehuset
Funktionalisterne, med franskmanden Le Corbusier i spidsen, var tydeligvis inspireret af tidens elegante passagerskibe af jern: De vandrette vinduesbånd med vinduer af tynde stålprofiler, de vekslende kubiske og kurvede former, en stor markant skorsten og detaljer som balkoner, stålrækværker og, som her, runde vinduer, der skal ligne ’koøjer’. Netop de runde vinduer i dette etagehus, som arkitekten Ib Lunding ved opførelsen i 1935-37 lader veksle i størrelsen ligesom en stribe bobler, har givet bygningen på Esplanaden i København tilnavnet ’Champagnehuset’.
Til GPS’en: Grønningen 7-9, 1270 København
7 – Nyboder
Nyboder er resterne af Christian den 4.’s store nye bydel i første halvdel af 1600-tallet. Boder var datidens udtryk for en udlejningsejendom i byen. Kongens Nye Boder er forhøjet med en ekstra etage siden Christian den 4.’s tid.
Til GPS’en: Skt. Paulsgade 24, 1324 København
8 – Kartoffelrækkerne
Kartoffelrækkerne er skabt med små forhaver med stakitter, men mange steder åbnes forhaverne ud mod gaden, så man signalerer åbenhed og venlighed over for naboer og forbipasserende. Næste trin er at sætte fælles borde og bænke op i gaden for yderligere at fremme fællesskabet. Baghaverne mellem husene er der alligevel ikke meget privatliv over. Husene ligger helt tæt, og alle kan overskue alt, hvad der sker.
Til GPS’en: Øster Farimagsgade 51, 2100 Østerbro
Tak fordi du tog på tur med os. Hvis du vil læse mere om Danmarks fantastiske byhuse, så læs mere i Byhuset af Søren Vadstrup. Du kan købe et eksemplar her. 
1 – Toldboderne
I København findes der stadig to acciseboder, en ved Amagerport og en ved Vibenhus. Boderne har et stort udhæng, så betjenten ikke blev våd i regnvejret, når han tjekkede lasten og modtog betaling af accisen.
Til GPS’en: Torvegade 75, 1400 København
2 – Lagkagehuset
Til GPS’en: Torvegade 45, 1400 København
3 – Nikolaj Plads
Øverst på facaden på Nikolaj Plads 5 i København sidder der en række gipshoveder i små runde nicher. Et af disse har stor lighed med Michelangelos berømte statue af David, der står foran Rådhuset i Firenze. De samme gipsafstøbninger findes på flere andre facader i København, bl.a. på Vesterbrogade 58. Farveanalysen viser, at hovederne kun har været malet én gang siden 1853.
Til GPS’en: Nikolaj Pl., 1067 København
4 – Nyhavn
Til GPS’en: Nyhavn, 1051 København
5 – Frederiksstaden
Frederiksstaden i København er en af verdens mest helstøbte og velbevarede barokbyer med en
tydelig snert af rokoko. Selv om ikke alle bygningerne er fra 1700-tallet, så har det overordnede facadeskema, der blev lagt for bydelen af Nikolaj Eigtved, opretholdt helheden. Centralkirken er bygget over hundrede år senere, men i ’ægte’ nybarok af Ferdinand Mehldal.
Frederiksstaden er noget så enestående som en hel bydel skabt i rokokoens elegante arkitekturstil. Med sin store centralkirke, Frederikskirken, der dog ikke er opført i rokoko, men bygget over 150 år senere, de to ens Dehns og Bernstorffs palæer over for denne, der leder ned mod den ottekantede Amalienborg plads med de fire ens adelspalæer og rytterstatuen – og ikke mindst med den vinkelrette Amaliegade.
Til GPS’en: Frederiksgade 4, 1265 København
6 – Champagnehuset
Til GPS’en: Grønningen 7-9, 1270 København
7 – Nyboder
Nyboder er resterne af Christian den 4.’s store nye bydel i første halvdel af 1600-tallet. Boder var datidens udtryk for en udlejningsejendom i byen. Kongens Nye Boder er forhøjet med en ekstra etage siden Christian den 4.’s tid.
Til GPS’en: Skt. Paulsgade 24, 1324 København
8 – Kartoffelrækkerne
Til GPS’en: Øster Farimagsgade 51, 2100 Østerbro
Tak fordi du tog på tur med os. Hvis du vil læse mere om Danmarks fantastiske byhuse, så læs mere i Byhuset af Søren Vadstrup. Du kan købe et eksemplar her.
Andre læste også: