Der er både økonomiske og miljømæssige årsager til, at en nænsom istandsættelse af gamle huse er en god idé – og hvorfor husets sjæl kan forsvinde, hvis man lader være.
Teksten nedenfor er et uddrag af Søren Vadstrups klassiker Huse med sjæl, der er en bibel for dig, der vil sætte dig ind i, hvordan du bedst behandler og gør din istandsættelse af gamle huse.
Huse med sjæl
Af Søren Vadstrup
Et ældre hus er fyldt med oplevelser, næsten lige meget hvor gammelt, u-istandsat og håbløst det er. Husets oprindelige inde- og uderum virker så indlysende – men også fulde af overraskelser, som kun en sand kunstner, nemlig tiden og historiens gang, kan skabe. En verden fuld af æstetiske raffinementer og kulturhistoriske fortællinger, ofte på ganske få kvadratmeter.
Oplevelserne begynder allerede ved facadens arkitektoniske udtryk i form af tidstypiske materialer og vinduesdetaljer, og ved indgangsdøren, der spænder forventningerne og signalerer ejernes eller beboernes status og smag. Selve ankomsten sker i entreen, ofte med en flot trappe og udsøgte døre – hvorefter stuerne åbner sig med møbler, billeder og udsigt. Husets oprindelige og velproportionerede rum, deres overflader, farver og detaljer giver en særlig oplevelse, ligesom de historiske lag, der anes overalt i ældre bygninger, også giver dem en ekstra dimension. Fordi husets oprindelige sjæl og atmosfære stort set altid skinner igennem den nuværende indretning og brug.
Når husets sjæl bliver truet
Da denne bog udkom første gang i 2004, havde den særligt fokus på nænsom istandsættelse og bevaringsmæssig forbedring af ældre bygninger. Baggrunden herfor var – og er – at mange vedligeholdelsesarbejder, istandsættelser, energiforbedringer og ombygninger af gamle bygninger ofte er alt for voldsomme, så husene nærmest ikke er til at kende igen.
Det gøres formentlig i den bedste mening, fordi husejerne har et ideal foran sig, de gerne vil nå, tit yderligere understøttet af de håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, de er i kontakt med.
Derved kan man finde på at fjerne al indmad i huset, ændre vinduer og facadernes materialer, opgradere taget til for eksempel sortglaserede tagsten samt at male huset udvendigt og indvendigt med tidens mest moderne farver og produkter.
Det er ”husets sjæl”, man mister ved denne fremgangsmåde.
Heldigvis skal der virkelig meget til, nærmest en total nedrivning, før sjælen helt forsvinder. Jeg bruger derfor en del plads i denne bog på at vise og lære læserne, hvordan man kan finde tilbage til et hus’ oprindelige egenskaber – og genskabe dets sjæl. For lige så let det er at skade et gammelt hus (her ser jeg bort fra, hvor ekstremt kostbart det også er at ødelægge en gammel bygning på den ovennævnte ret uvidende og ufølsomme måde), lige så let er det rent faktisk at genoprette skaderne. Det koster så også nogle penge, og idealet kunne jo være, at man sparede begge summer, dels til ødelæggelserne og dels til retableringerne og forskønnelserne. Det er i virkeligheden det bedste, det allerletteste – og som nævnt også langt det billigste – hvis huset får lov at stå nogenlunde urørt.
Potentialet i en ældre bygning
Det handler, hvad enten man skal istandsætte eller genoprette de tabte værdier, om at se potentialet i enhver ældre bygning – på dens egne præmisser. Og det er faktisk ikke ret svært. Det kan siges med få ord: Det er de oprindelige materialer, de særlige detaljer samt sliddet og patinaen på disse, der giver gamle huse sjæl og karakter. De kan sættes nænsomt i stand med brug af de klassiske materialer og håndværksmetoder, så sjælen bevares og forstærkes. Og hvis huset allerede er ødelagt, kan noget af den tabte sjæl genskabes gennem en bevaringsmæssig forbedring. Alt er beskrevet i denne bog.
For 30-40 år siden var disse gamle bindingsværkshuse i Svendborg i fare for at blive revet ned for at give plads til biler og bredere veje. I dag er den største fare for husene anvendelsen af forkerte materialer til vedligeholdelsen samt ødelæggende efterisolering.
Det med materialerne er ret vigtigt og noget, som jeg i min forskning har haft stigende fokus på siden 2004. Gennem min ansættelse som forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole fra 2009, blandt andet med undervisning og forskning i historiske byggematerialer og håndværksmetoder, samt min fortsat tætte tilknytning til Center for Bygningsbevaring i Raadvad, har jeg haft mulighed for at dykke yderligere ned i en række emner og tilgrænsende fagområder. Blandt andet nye forenklede og systematiske metoder til bygningsundersøgelser, byernes og byhusenes særlige arkitektoniske udvikling (se også bogen BYHUSET, der udkom i 2014), samt ikke mindst nutidens største og vigtigste emne: en større grad af bæredygtighed og klimabevidsthed i alle livets forhold.
Nænsom istandsættelse er et bæredygtigt valg
Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at netop det at sætte de millioner af ældre bygninger, vi har her i landet og verden over, nænsomt i stand med anvendelse af de klassiske materialer og metoder er det mest ressourcebesparende over for klodens begrænsede naturmaterialer, hvoraf mange snart er udtømte, blandt andet ler, sand og grus. Det udleder markant mindre af den farlige ”klimagas” kuldioxid, og det medfører markant mindre affald, herunder farligt affald som for eksempel plastikstoffer.
Vi er især blevet opmærksomme på, at bygninger, der er opført før ca. 1960-70, beviseligt har meget lange levetider – op til 800 år for de ældste kirkers vedkommende. At så gamle huse rent faktisk findes og desuden fortsat kan vedligeholdes, demonstrerer en stort set ubegrænset holdbarhed.
Så ligesom vi kan opnå en mere bæredygtig fremtid gennem udviklingen og anvendelsen af vedvarende energikilder, gælder det samme for et større fokus på korrekt behandling af bygninger med vedvarende holdbarhed.
Gamle huse skal konsekvent vedligeholdes og istandsættes med samme slags materialer, som de er bygget med, de såkaldte ”klassiske byggematerialer” som mursten og luftkalk, spejlskåret og marvskåret kernetræ, linoliemaling, hvidtekalk, massivt træ i beklædninger og så videre.
Årsagerne til alvorlige skader
Generelt gælder det, at bygninger, der er ældre end fra 1960-70, ikke skal vedligeholdes særlig meget, og eventuelle reparationer kan med fordel ske partielt. Det vil sige kun der, hvor det er nødvendigt. De kapillaråbne materialer og konstruktioner indeholder selv offerlag og selvforstærkende effekter, som ikke bør vedligeholdes for tit, men begrænses til en enkelt, men systematisk, forebyggende vedligeholdelse.
De mest alvorlige tekniske og æstetiske skader på ældre bygninger skyldes anvendelsen af uhensigtsmæssige materialer og metoder til vedligeholdelsen og istandsættelsen – ikke nedbrydning fra vejr og vind, regn, frost og tø.
Vores forskning har også vist, at det er muligt at istandsætte og energiforbedre et gammelt hus, så det til fulde lever op til moderne standard – uden at forringe bevaringsværdierne.
Dette er såvel det mest bæredygtige som det mest økonomisk fornuftige valg i forhold til en voldsom ombygning eller ligefrem nedrivning og nybyggeri.
I forhold til energiforbruget i bygningen afhænger dette, viser forskningen, mere af beboerne og deres vaner end af bygningen i sig selv. Derudover vil energiforbruget i ældre bygninger i løbet af få år kunne overgå til fossilfrie energiformer som vindenergi, solceller eller biomasse, hvorved bygningernes drift kan blive fuldstændig CO2-neutral.
Lejlighed på Christianshavn, som forfatteren selv satte i stand i 1977.
Vi kan derfor også slå fast, at en bæredygtig bygning først og fremmest er en bygning, der har holdt meget længe – det vil sige i mindst 200 år – og herefter løbende kan vedligeholdes og ombygges med de klassiske materialer og metoder, så den opnår en endnu længere holdbarhed, for eksempel 200 år mere, eller i praksis vedvarende. Derved vil disse bygninger i fremtiden kun belaste klodens begrænsede naturressourcer ganske minimalt, de udleder stort set ikke CO2, og de medfører stort set ikke affald, hvilket sammen med en lang holdbarhed er de vigtigste parametre for en bæredygtig bygningskultur.
Bæredygtighed gælder meget mere en opvaskebørsten
Man taler meget om genbrug, genanvendelse og genvinding – også i forhold til bygninger og byggeri. I Danmark er genanvendelse det overordnede, samlende begreb, der kan opdeles i genbrug, det at rense og sortere for eksempel mursten og tømmer til samme formål, eller genvinde, det at forarbejde, for eksempel omsmelte glas, plastik eller metal til nye formål eller nyttiggøre ved at knuse materialerne og bruge dem som for eksempel vejfyld, mens de brændbare materialer anvendes til varme. Men der findes rent faktisk en fjerde form for genanvendelse af bygninger, der stort set aldrig omtales eller indgår i diverse statistikker: En nænsom istandsættelse af ældre bygninger som beskrevet i denne bog. Denne repræsenterer rent faktisk en uhørt høj genanvendelsesprocent på 90-95%, endda over mange år.
Alle, der er interesseret i at leve bæredygtigt, kan citere dette udbredte råd forfra og bagfra:
”Vi skal købe ting i god kvalitet, beholde dem længe og reparere dem, frem for at smide dem ud”.
Men hvor mange tænker på, at dette ikke kun behøver at gælde en opvaskebørste, en grydelap, en stol eller et bord? Det kunne også være hele den bygning eller den lejlighed, vi bor eller arbejder i. Dette omfatter tonsvis af ressourcer, sparet CO2 og affald – i forhold til opvaskebørsten!
Vil du vide hvordan du bedst behandler dit gamle hus?
Gamle huse har gennem tiderne været underlagt diverse modeluner, f.eks. forsænkede lofter, elementkøkkener eller plastikvinduer. De seneste årtier har dog haft et langt større fokus på at istandsætte på den “rigtige” måde.
Huse med sjæl er en smuk og gennemillustreret bog om hvordan (og med hvad) du bedst behandler dit gamle hus – uden at ødelægge huset i forhold til dets oprindelige udseende og håndværksmæssige kvalitet. Samtidig indebærer de principper, du lærer i bogen, også at istandsættelsen bliver langt billigere end ellers.
Du kan købe Huse med sjæl online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Danmarks mest vidende mand om landhuse er Søren Vadstrup. Den viden har han brugt til at skrive bogen Landhuset om den gamle form for bolig.
Bogen Landhuset indeholder helt lavpraktisk rådgivning til hvordan man istandsætter og ombygger landhuse, og samtidigt bibeholder omtanken for husets oprindelige arkitektur og diverse materialer.
Landhuset giver også en gennemgang af landhusenes udvikling gennem tiderne, og en opridsning af de forskellige typer landhuse.
Der er både økonomiske og miljømæssige årsager til, at en nænsom istandsættelse af gamle huse er en god idé – og hvorfor husets sjæl kan forsvinde, hvis man lader være.
Teksten nedenfor er et uddrag af Søren Vadstrups klassiker Huse med sjæl, der er en bibel for dig, der vil sætte dig ind i, hvordan du bedst behandler og gør din istandsættelse af gamle huse.
Huse med sjæl
Af Søren Vadstrup
Et ældre hus er fyldt med oplevelser, næsten lige meget hvor gammelt, u-istandsat og håbløst det er. Husets oprindelige inde- og uderum virker så indlysende – men også fulde af overraskelser, som kun en sand kunstner, nemlig tiden og historiens gang, kan skabe. En verden fuld af æstetiske raffinementer og kulturhistoriske fortællinger, ofte på ganske få kvadratmeter.
Oplevelserne begynder allerede ved facadens arkitektoniske udtryk i form af tidstypiske materialer og vinduesdetaljer, og ved indgangsdøren, der spænder forventningerne og signalerer ejernes eller beboernes status og smag. Selve ankomsten sker i entreen, ofte med en flot trappe og udsøgte døre – hvorefter stuerne åbner sig med møbler, billeder og udsigt. Husets oprindelige og velproportionerede rum, deres overflader, farver og detaljer giver en særlig oplevelse, ligesom de historiske lag, der anes overalt i ældre bygninger, også giver dem en ekstra dimension. Fordi husets oprindelige sjæl og atmosfære stort set altid skinner igennem den nuværende indretning og brug.
Når husets sjæl bliver truet
Da denne bog udkom første gang i 2004, havde den særligt fokus på nænsom istandsættelse og bevaringsmæssig forbedring af ældre bygninger. Baggrunden herfor var – og er – at mange vedligeholdelsesarbejder, istandsættelser, energiforbedringer og ombygninger af gamle bygninger ofte er alt for voldsomme, så husene nærmest ikke er til at kende igen.
Det gøres formentlig i den bedste mening, fordi husejerne har et ideal foran sig, de gerne vil nå, tit yderligere understøttet af de håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, de er i kontakt med.
Derved kan man finde på at fjerne al indmad i huset, ændre vinduer og facadernes materialer, opgradere taget til for eksempel sortglaserede tagsten samt at male huset udvendigt og indvendigt med tidens mest moderne farver og produkter.
Heldigvis skal der virkelig meget til, nærmest en total nedrivning, før sjælen helt forsvinder. Jeg bruger derfor en del plads i denne bog på at vise og lære læserne, hvordan man kan finde tilbage til et hus’ oprindelige egenskaber – og genskabe dets sjæl. For lige så let det er at skade et gammelt hus (her ser jeg bort fra, hvor ekstremt kostbart det også er at ødelægge en gammel bygning på den ovennævnte ret uvidende og ufølsomme måde), lige så let er det rent faktisk at genoprette skaderne. Det koster så også nogle penge, og idealet kunne jo være, at man sparede begge summer, dels til ødelæggelserne og dels til retableringerne og forskønnelserne. Det er i virkeligheden det bedste, det allerletteste – og som nævnt også langt det billigste – hvis huset får lov at stå nogenlunde urørt.
Potentialet i en ældre bygning
Det handler, hvad enten man skal istandsætte eller genoprette de tabte værdier, om at se potentialet i enhver ældre bygning – på dens egne præmisser. Og det er faktisk ikke ret svært. Det kan siges med få ord: Det er de oprindelige materialer, de særlige detaljer samt sliddet og patinaen på disse, der giver gamle huse sjæl og karakter. De kan sættes nænsomt i stand med brug af de klassiske materialer og håndværksmetoder, så sjælen bevares og forstærkes. Og hvis huset allerede er ødelagt, kan noget af den tabte sjæl genskabes gennem en bevaringsmæssig forbedring. Alt er beskrevet i denne bog.
Det med materialerne er ret vigtigt og noget, som jeg i min forskning har haft stigende fokus på siden 2004. Gennem min ansættelse som forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole fra 2009, blandt andet med undervisning og forskning i historiske byggematerialer og håndværksmetoder, samt min fortsat tætte tilknytning til Center for Bygningsbevaring i Raadvad, har jeg haft mulighed for at dykke yderligere ned i en række emner og tilgrænsende fagområder. Blandt andet nye forenklede og systematiske metoder til bygningsundersøgelser, byernes og byhusenes særlige arkitektoniske udvikling (se også bogen BYHUSET, der udkom i 2014), samt ikke mindst nutidens største og vigtigste emne: en større grad af bæredygtighed og klimabevidsthed i alle livets forhold.
Nænsom istandsættelse er et bæredygtigt valg
Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at netop det at sætte de millioner af ældre bygninger, vi har her i landet og verden over, nænsomt i stand med anvendelse af de klassiske materialer og metoder er det mest ressourcebesparende over for klodens begrænsede naturmaterialer, hvoraf mange snart er udtømte, blandt andet ler, sand og grus. Det udleder markant mindre af den farlige ”klimagas” kuldioxid, og det medfører markant mindre affald, herunder farligt affald som for eksempel plastikstoffer.
Vi er især blevet opmærksomme på, at bygninger, der er opført før ca. 1960-70, beviseligt har meget lange levetider – op til 800 år for de ældste kirkers vedkommende. At så gamle huse rent faktisk findes og desuden fortsat kan vedligeholdes, demonstrerer en stort set ubegrænset holdbarhed.
Gamle huse skal konsekvent vedligeholdes og istandsættes med samme slags materialer, som de er bygget med, de såkaldte ”klassiske byggematerialer” som mursten og luftkalk, spejlskåret og marvskåret kernetræ, linoliemaling, hvidtekalk, massivt træ i beklædninger og så videre.
Årsagerne til alvorlige skader
Generelt gælder det, at bygninger, der er ældre end fra 1960-70, ikke skal vedligeholdes særlig meget, og eventuelle reparationer kan med fordel ske partielt. Det vil sige kun der, hvor det er nødvendigt. De kapillaråbne materialer og konstruktioner indeholder selv offerlag og selvforstærkende effekter, som ikke bør vedligeholdes for tit, men begrænses til en enkelt, men systematisk, forebyggende vedligeholdelse.
De mest alvorlige tekniske og æstetiske skader på ældre bygninger skyldes anvendelsen af uhensigtsmæssige materialer og metoder til vedligeholdelsen og istandsættelsen – ikke nedbrydning fra vejr og vind, regn, frost og tø.
Vores forskning har også vist, at det er muligt at istandsætte og energiforbedre et gammelt hus, så det til fulde lever op til moderne standard – uden at forringe bevaringsværdierne.
I forhold til energiforbruget i bygningen afhænger dette, viser forskningen, mere af beboerne og deres vaner end af bygningen i sig selv. Derudover vil energiforbruget i ældre bygninger i løbet af få år kunne overgå til fossilfrie energiformer som vindenergi, solceller eller biomasse, hvorved bygningernes drift kan blive fuldstændig CO2-neutral.
Vi kan derfor også slå fast, at en bæredygtig bygning først og fremmest er en bygning, der har holdt meget længe – det vil sige i mindst 200 år – og herefter løbende kan vedligeholdes og ombygges med de klassiske materialer og metoder, så den opnår en endnu længere holdbarhed, for eksempel 200 år mere, eller i praksis vedvarende. Derved vil disse bygninger i fremtiden kun belaste klodens begrænsede naturressourcer ganske minimalt, de udleder stort set ikke CO2, og de medfører stort set ikke affald, hvilket sammen med en lang holdbarhed er de vigtigste parametre for en bæredygtig bygningskultur.
Bæredygtighed gælder meget mere en opvaskebørsten
Man taler meget om genbrug, genanvendelse og genvinding – også i forhold til bygninger og byggeri. I Danmark er genanvendelse det overordnede, samlende begreb, der kan opdeles i genbrug, det at rense og sortere for eksempel mursten og tømmer til samme formål, eller genvinde, det at forarbejde, for eksempel omsmelte glas, plastik eller metal til nye formål eller nyttiggøre ved at knuse materialerne og bruge dem som for eksempel vejfyld, mens de brændbare materialer anvendes til varme. Men der findes rent faktisk en fjerde form for genanvendelse af bygninger, der stort set aldrig omtales eller indgår i diverse statistikker: En nænsom istandsættelse af ældre bygninger som beskrevet i denne bog. Denne repræsenterer rent faktisk en uhørt høj genanvendelsesprocent på 90-95%, endda over mange år.
Alle, der er interesseret i at leve bæredygtigt, kan citere dette udbredte råd forfra og bagfra:
Men hvor mange tænker på, at dette ikke kun behøver at gælde en opvaskebørste, en grydelap, en stol eller et bord? Det kunne også være hele den bygning eller den lejlighed, vi bor eller arbejder i. Dette omfatter tonsvis af ressourcer, sparet CO2 og affald – i forhold til opvaskebørsten!
Vil du vide hvordan du bedst behandler dit gamle hus?
Gamle huse har gennem tiderne været underlagt diverse modeluner, f.eks. forsænkede lofter, elementkøkkener eller plastikvinduer. De seneste årtier har dog haft et langt større fokus på at istandsætte på den “rigtige” måde.
Huse med sjæl er en smuk og gennemillustreret bog om hvordan (og med hvad) du bedst behandler dit gamle hus – uden at ødelægge huset i forhold til dets oprindelige udseende og håndværksmæssige kvalitet. Samtidig indebærer de principper, du lærer i bogen, også at istandsættelsen bliver langt billigere end ellers.
Du kan købe Huse med sjæl online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Danmarks mest vidende mand om landhuse er Søren Vadstrup. Den viden har han brugt til at skrive bogen Landhuset om den gamle form for bolig.
Bogen Landhuset indeholder helt lavpraktisk rådgivning til hvordan man istandsætter og ombygger landhuse, og samtidigt bibeholder omtanken for husets oprindelige arkitektur og diverse materialer.
Landhuset giver også en gennemgang af landhusenes udvikling gennem tiderne, og en opridsning af de forskellige typer landhuse.
Du kan købe Landhuset online, fx hos Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Tag på arkitektonisk byvandring i København
Andre læste også: