Krimi Amerikanske krimiforfattere Amerikanske romaner

Hvad ville du gøre, hvis dit barn forsvandt?

Hvad ville du gøre, hvis dit barn forsvandt?

Hvert år er der børn, som forsvinder sporløst.

Heldigvis lykkes det ofte at finde frem til de forsvundne børn og få dem genforenet med deres familier. Alligevel er der også en række grufulde sager, hvor politiet efter flere års efterforskning må lægge sagen på hylden, og det forsvundne barns familie må lære at leve med deres sorg.

Den fængslende psykologiske thriller Aldrig glemt af Amy Gentry starter netop med historien om et forsvundet barn, men sagen viser sig at være mere kompliceret og mystisk end som så.

Forsvundet men aldrig glemt

En nat vågner familien Whitakers yngste datter Jane med et sæt. Hun mener at have hørt en lyd fra storesøsteren Julies værelse og går derfor ud for at undersøge sagen på egen hånd.

Jane tripper ud på gangen, over mod Julies værelse, men pludseligt bliver døren til Julies værelse åbnet, og Jane gemmer sig i et skab for ikke at blive set. Ud af døren træder Julie … og en mand, der holder en lang, skarp kniv mod Julies ryg.

“Og det er, ifølge det eneste vidne, historien om, hvordan jeg mistede min datter – begge mine døtre, alt, alt – på en enkelt nat.”

Anna Whitaker og resten af familien er knuste efter tabet af datteren. Otte år senere prøver familien stadig at finde sig til rette i en virkelighed uden Julie, indtil det en dag ringer på døren: Julie er vendt hjem.

Eller det vil sige, den unge kvinde i døren påstår, at hun er Julie.

For selvom gensynsglæden er stor, er Anna i tvivl. Der er så mange små ting, der slet ikke hænger sammen. Og Anna ville jo kunne genkende sin datter, ikke? Eller kan hun?

Hvor godt kender du egentligt dine børn?

Aldrig glemt, Amy Gentry, psykologisk thriller

Netop det spørgsmål stiller Amy Gentry i den overraskende og nervepirrende Aldrig glemt. Samtidigt stiller bogen skarpt på stærke emner som sorg, hævn, identitet og hvordan man som familie tackler traumatiserende begivenheder.

Med denne debutroman leverer Amy Gentry en psykologisk thriller i særklasse, som garanterer spænding fra første til sidste side.

Er du vild med psykologiske thrillere som Kvinden i vinduetDyndkongens datter og Jeg overvejer at gøre det forbi, vil du elske Aldrig glemt. 

Køb Amy Gentrys Aldrig glemt som e-bog eller lydbog her

Læs også:

☞ 10 psykologiske thrillere du ikke skal læse når du er alene

☞ Domestic noir: Hvem ved, hvilke hemmeligheder din nabo gemmer på?