Poul Nyrup Rasmussens erindringer begynder, da han bliver statsminister i 1993. Han fortæller om de næsten ni år i magtens centrum, om engagementet i Europa og om det smertelige tab af datteren Signe, der senere i livet gav ham styrke til at arbejde for at forbedre vilkårene for psykisk syge.
Man kan næsten høre Poul Nyrup Rasmussens karakteristiske stemme sige det, der er blevet titlen på hans nye erindringsbog: Kan vi ikke gøre det bedre. Udsagnet stammer fra dengang, han var statsminister, men er blevet et mantra og en ledetråd for Poul Nyrups liv og virke sidenhen, hvor han har engageret sig i arbejdet for at forbedre vilkårene for psykisk sårbare børn og unge og deres pårørende.
Bogen tager sin begyndelse mandag den 25. januar 1993; dagen, hvor Nyrup indtager Statsministeriet, efter Poul Schlüter er gået af som følge af Tamilsagen. Der ventede den 49-årige socialdemokrat og hans nye regering to store opgaver: at få knækket den rekordhøje arbejdsløshedskurve og nedbragt statens underskud.
Samme dag ringende telefonen med et opkald hjemme fra Esbjerg. Det var Nyrups far, der bekymret spurgte: ”Tror du nu, du kan klare det?” Det kunne han, og han fik næsten ni år i statsministerstolen i det, som han retrospektivt konstaterer er “det smukkeste og samtidig hårdeste job, der findes”.
I bogen fortæller han om at sætte sit første ministerhold, parløbet med Mogens Lykketoft, samarbejdet med De Radikale, den bidske opposition med Uffe Ellemann-Jensen forrest, livet på Marienborg med hustruen Lone Dybkjær, de politiske medspillere og modspillere og relationen til fagbevægelsen.
Han tager os igennem ni års danmarkshistorie set fra statsministerstolen: 18. maj-urolighederne, engagementet i Balkan-krigen, Salman Rushdie-sagen, rockerkrigen, storkonflikten og gærkrisen, Storebæltsbroens indvielse, 11. september 2001 og de nye terrortrusler.
Valgnederlag og løftebrud
Han fortæller om at blive beskyldt for at have uld i mund: ”Du snakker for meget og siger for lidt”, om opgøret med efterlønnen, der af mange blev betragtet som løftebrud og om udlændingespørgsmålet, der blev en gamechanger i dansk politik, ikke mindst med Dansk Folkepartis fremkomst. I bogen reflekterer Nyrup selv over valgnederlaget i 2001 til Anders Fogh Rasmussen:
“Når jeg i dag ser tilbage på, hvordan vi endte med at tabe magten, er der slet ingen tvivl om, at hovedårsagen ligger der.”
Men hans regering fik vendt underskud til overskud og banket arbejdsløsheden ned. Og omstillet samfundet til den nye tid, der var præget af større international konkurrence uden at give køb på det danske velfærdsamfund.
Sindets tid
Samme år, som Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, mistede han datteren Signe, der tog sit eget liv som følge af en psykisk lidelse. Hun blev kun 24 år.
“At miste hende blev mit livs store tragedie”, skriver Nyrup om tabet, der blev definerende for hans tilværelse. Men med tiden fik han vendt sorgen til noget, han meningsfuldt kunne bruge som en ny drivkraft.
Han skriver: “Jeg har efterhånden lært, at sorgen er en fast og tilbagevendende del af menneskelivet, og der er en mening med den. Sorgen giver dig en ny indsigt og dermed en særlig mulighed for at hjælpe andre, der også er ramt af sorgen eller frygter at miste. Dermed kommer døden næsten altid med en opgave. Hvis man tør gribe den, kan det blive en igangsætter”.
Det blev den for Poul Nyrup Rasmussen, der senere blev medstifter af Det Sociale Netværk, som arbejder med psykisk sårbare unge og deres pårørende. Et initiativ, der har bredt sig til hele landet og som bidrager til at højne den mentale trivsel hos de mange, der mistrives i disse år. Her har han delt ud af sine egne erfaringer som pårørende til et menneske med en psykisk sygdom og har forsøgt at påvirke den offentlige samtale om hele psykiatrien og måden, vi taler om og behandler pyskisk syge. Bruge den megafon, han som tidligere statsminister er udstyret med.
“Hun gav sit liv, men hun gav mig også nøglen til ikke at lade mig vælte omkuld af sorgen og magtesløsheden. Vejen til at hjælpe andre,” som han skriver om at finde styrken i tabet.
Gennem hele livet har Poul Nyrup haft mottoet: “At være noget er at gøre noget, der rækker ud over en selv”. Sådan har drengen fra Esbjerg, der blev Danmarks statsminister, fyldt hele sit liv med arbejde, der gav mening for ham selv og ikke mindst andre. “Hvert menneske tæller”, som det altid har heddet hos Nyrup og har løbet som en rød tråd i hans liv og politiske liv. Det lå ikke ligefrem i kortene, at drengen hvis første skudsmål i skolen lød: “Ikke gode evner og heller ikke flittig. Slås meget”, skulle blive statsminister. Men der er altid noget, man kan gøre, uanset hvor mange kanaler, der er lukkede, som Nyrup selv konstaterer efter valgnederlaget.
Eller sagt med andre ord: Kan vi gøre det lidt bedre?
Læs mere om Kan vi ikke gøre det lidt bedre:
I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år: det nationale, det globale og sindet.
Den første handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om Nyrups arbejde med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.
Det er tre hovedlinjer, som alle hænger uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af. Med det aktive livs glæder og med de tab og den magtesløshed, han også har oplevet undervejs. Og med de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943) var formand for Socialdemokratiet 1992-2002, statsminister 1993-2001 og medlem af Europa-Parlamentet 2004-2009. Siden han forlod politik, har han viet sin tid og energi til arbejdet med psykisk sårbare og deres pårørende, bl.a. ved at være med til at stifte foreningen Det Sociale Netværk, som arbejder for at fjerne fordomme og skabe bedre muligheder for unge med psykiske udfordringer.
Poul Nyrup Rasmussens erindringer begynder, da han bliver statsminister i 1993. Han fortæller om de næsten ni år i magtens centrum, om engagementet i Europa og om det smertelige tab af datteren Signe, der senere i livet gav ham styrke til at arbejde for at forbedre vilkårene for psykisk syge.
Man kan næsten høre Poul Nyrup Rasmussens karakteristiske stemme sige det, der er blevet titlen på hans nye erindringsbog: Kan vi ikke gøre det bedre. Udsagnet stammer fra dengang, han var statsminister, men er blevet et mantra og en ledetråd for Poul Nyrups liv og virke sidenhen, hvor han har engageret sig i arbejdet for at forbedre vilkårene for psykisk sårbare børn og unge og deres pårørende.
Bogen tager sin begyndelse mandag den 25. januar 1993; dagen, hvor Nyrup indtager Statsministeriet, efter Poul Schlüter er gået af som følge af Tamilsagen. Der ventede den 49-årige socialdemokrat og hans nye regering to store opgaver: at få knækket den rekordhøje arbejdsløshedskurve og nedbragt statens underskud.
LÆS OGSÅ: Vestagers verden: Margrethe Vestagers personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid
Samme dag ringende telefonen med et opkald hjemme fra Esbjerg. Det var Nyrups far, der bekymret spurgte: ”Tror du nu, du kan klare det?” Det kunne han, og han fik næsten ni år i statsministerstolen i det, som han retrospektivt konstaterer er “det smukkeste og samtidig hårdeste job, der findes”.
I bogen fortæller han om at sætte sit første ministerhold, parløbet med Mogens Lykketoft, samarbejdet med De Radikale, den bidske opposition med Uffe Ellemann-Jensen forrest, livet på Marienborg med hustruen Lone Dybkjær, de politiske medspillere og modspillere og relationen til fagbevægelsen.
Han tager os igennem ni års danmarkshistorie set fra statsministerstolen: 18. maj-urolighederne, engagementet i Balkan-krigen, Salman Rushdie-sagen, rockerkrigen, storkonflikten og gærkrisen, Storebæltsbroens indvielse, 11. september 2001 og de nye terrortrusler.
Valgnederlag og løftebrud
Han fortæller om at blive beskyldt for at have uld i mund: ”Du snakker for meget og siger for lidt”, om opgøret med efterlønnen, der af mange blev betragtet som løftebrud og om udlændingespørgsmålet, der blev en gamechanger i dansk politik, ikke mindst med Dansk Folkepartis fremkomst. I bogen reflekterer Nyrup selv over valgnederlaget i 2001 til Anders Fogh Rasmussen:
“Når jeg i dag ser tilbage på, hvordan vi endte med at tabe magten, er der slet ingen tvivl om, at hovedårsagen ligger der.”
Men hans regering fik vendt underskud til overskud og banket arbejdsløsheden ned. Og omstillet samfundet til den nye tid, der var præget af større international konkurrence uden at give køb på det danske velfærdsamfund.
Sindets tid
Samme år, som Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, mistede han datteren Signe, der tog sit eget liv som følge af en psykisk lidelse. Hun blev kun 24 år.
“At miste hende blev mit livs store tragedie”, skriver Nyrup om tabet, der blev definerende for hans tilværelse. Men med tiden fik han vendt sorgen til noget, han meningsfuldt kunne bruge som en ny drivkraft.
Han skriver: “Jeg har efterhånden lært, at sorgen er en fast og tilbagevendende del af menneskelivet, og der er en mening med den. Sorgen giver dig en ny indsigt og dermed en særlig mulighed for at hjælpe andre, der også er ramt af sorgen eller frygter at miste. Dermed kommer døden næsten altid med en opgave. Hvis man tør gribe den, kan det blive en igangsætter”.
Det blev den for Poul Nyrup Rasmussen, der senere blev medstifter af Det Sociale Netværk, som arbejder med psykisk sårbare unge og deres pårørende. Et initiativ, der har bredt sig til hele landet og som bidrager til at højne den mentale trivsel hos de mange, der mistrives i disse år. Her har han delt ud af sine egne erfaringer som pårørende til et menneske med en psykisk sygdom og har forsøgt at påvirke den offentlige samtale om hele psykiatrien og måden, vi taler om og behandler pyskisk syge. Bruge den megafon, han som tidligere statsminister er udstyret med.
“Hun gav sit liv, men hun gav mig også nøglen til ikke at lade mig vælte omkuld af sorgen og magtesløsheden. Vejen til at hjælpe andre,” som han skriver om at finde styrken i tabet.
Gennem hele livet har Poul Nyrup haft mottoet: “At være noget er at gøre noget, der rækker ud over en selv”. Sådan har drengen fra Esbjerg, der blev Danmarks statsminister, fyldt hele sit liv med arbejde, der gav mening for ham selv og ikke mindst andre. “Hvert menneske tæller”, som det altid har heddet hos Nyrup og har løbet som en rød tråd i hans liv og politiske liv. Det lå ikke ligefrem i kortene, at drengen hvis første skudsmål i skolen lød: “Ikke gode evner og heller ikke flittig. Slås meget”, skulle blive statsminister. Men der er altid noget, man kan gøre, uanset hvor mange kanaler, der er lukkede, som Nyrup selv konstaterer efter valgnederlaget.
Eller sagt med andre ord: Kan vi gøre det lidt bedre?
Læs mere om Kan vi ikke gøre det lidt bedre:
I denne erindringsbog fortæller Poul Nyrup Rasmussen om hovedlinjerne i sit liv gennem de sidste 30 år: det nationale, det globale og sindet.
Den første handler om Danmark, om tiden som statsminister og rødderne, der bar ham derhen. Det anden har fokus på Europa og resten af verden og fortæller om tiden som medlem af Europa-Parlamentet og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Den tredje hovedlinje tager udgangspunkt i datteren Signe, der led af skizofreni og tog sit eget liv i 1993, og fortæller om Nyrups arbejde med psykisk sårbare unge i bl.a. Det Sociale Netværk.
Det er tre hovedlinjer, som alle hænger uløseligt sammen med, hvad Nyrup er rundet af. Med det aktive livs glæder og med de tab og den magtesløshed, han også har oplevet undervejs. Og med de øjeblikke, hvor han genfandt meningen og skabte handling omkring nogle af livets væsentlige spørgsmål. Drivkraften har været at bruge sin magt til at forandre verden til gavn for så mange som muligt – og konstant spørge: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943) var formand for Socialdemokratiet 1992-2002, statsminister 1993-2001 og medlem af Europa-Parlamentet 2004-2009. Siden han forlod politik, har han viet sin tid og energi til arbejdet med psykisk sårbare og deres pårørende, bl.a. ved at være med til at stifte foreningen Det Sociale Netværk, som arbejder for at fjerne fordomme og skabe bedre muligheder for unge med psykiske udfordringer.
Du kan købe Kan vi ikke gøre det lidt bedre online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: