Vikingerne var stolte krigere, men de var også snedige handelsmænd, og deres spor viser, at de har været på et østligt eventyr. Det eventyr bliver foldet ud i Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen af Cat Jarman.
Jelling-stenen, Harald Blåtand, blodtørstige krigere fra Skandinavien. Det er noget af det, vi plejer at forbinde vikingetiden med, men det er kun en lille del af et meget større billede, og vikingerne har ikke kun haft afgørende betydning for Europa og Nordatlantens historie.
I Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen fortæller den norske bioarkæolog Cat Jarman en spændende og ikke så kendt historie om vikingernes østlige togter og handelsrejser.
For vikingerne har også været med til at præge den østeuropæiske historie. De har rejst ad østeuropæiske floder, mødt slaviske og russiske folk og er nået helt til Konstantinopel i Det Byzantiske Rige.
Nogle vikinger er blevet en del af de fremmede kulturer, de er landet i, andre er taget hjem igen, men har taget den østlige påvirkning med hjem for eksempel i form af handelsvarer.
Bioarkæologen Cat Jarman viser med Flodernes konger den moderne arkæologis evne til at opdage overraskende forbindelser. Alt fra isotopstudier til DNA-undersøgelser kan hjælpe os til at forstå vikingetiden.
5 overraskende facts fra bogen
1. Indisk perle sladrer om globalisering a la viking
Det er fundet af en lille orangebrun perle i materialet karneol i en engelsk vikingegrav, der sætter det hele i gang for den norske bioarkæolog Cat Jarman. Den ser måske ikke ud af så meget, men den sladrer om en del af vikingernes historier, som ikke er den historie, der typisk er blevet fortalt herhjemme.
Karneolperlen der blev fundet i en engelsk vikingegrav. (Privat samling)
Den eksotiske perle kommer nemlig ret sikkert fra Indien, så hvordan er den landet i en engelsk vikingegrav? Meget kunne tyde på, at vikingerne har haft forbindelse til de gamle ruter langs Silkevejen.
”Når de skandinaviske krigere i England blev begravet med karneolperler og islamiske mønter var det langt fra tilfældige souvenirs,” siger arkæolog og professor i historisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Søren M. Sindbæk, i forordet i Flodernes konger, hvor han understreger betydningen af de her fund:
”De er vidnesbyrd om, hvor tæt mennesker, kulturer og økonomier blev knyttet sammen, da de nordlige have blev lukket op som forbindelsesveje i forløberen for det 21. århundredes globalisering.”
Der er fundet karneolperle-vedhæng formet som såkaldte møgbiller i både byen Birka, også kaldet Sveriges første by, og i Dagestan ved Det Kaspiske Hav, hvilket tyder på kontakt mellem nord og syd.
2. Afgørende at skibene kunne fragtes på land
Skibene havde helt afgørende betydning for vikingernes færden. Det der er så afgørende for denne version af globalisering, er nemlig udviklingen af sejlskibe og de forbindelser, der opstår via skibene.
Vikingeskibe er bygget, så de har en stabilitet og hastighed, der kan styre dem sikkert i land – selv over meget urolige have og floder.
De bredbundede skrog stikker ikke særligt dybt under vandoverfladen, og derfor er de både egnede til rejser ad lavvandede floder og lette at trække i land. Vikingerne har praktisk nok kunnet slæbe eller bære skibene over land mellem vandbårne ruter. Netop rejserne ad floderne var afgørende for vikingernes succes i Østeuropa.
Bådene skulle kunne klare ture på brusende floder men også at blive fragtet på land, så de måtte ikke være for tunge. Her ses Osebergskibet, som nu er udstillet på på Vikingeskibsmuseet i Oslo. (foto: DEA/Fototeca Inasa/Getty Images
3. Vikingerne var handelsmænd med gode forbindelser
Vikingerne har været vidt omkring, og var ikke kun krigere, de var også købmænd. De har rejst på tværs af verden fra Grønland og Newfoundland til Sortehavet og Det Kaspiske Hav. De rejste ud på handelstogter med pels og slaver og vendte hjem med sølv og silke. Vikingerne indgår i Silkevejens handelsnetværk, hvor varerne følger de gamle ruter for at imødekomme den efterspørgsel, der er i vest.
To skandinaviske magtcentre er vigtige, når det gælder handel med Østen. Det er Birka (ligger i det nuværende Sverige) og Gotland, der ligger ud for Sveriges østkyst, og som er så central for handel mellem øst og vest, at den er blevet kaldt for ‘købmandsøen’.
Gravfund ved fx Birka kan give os meget viden. Ved hjælp af bio- og geokemiske redskaber kan vi i dag sige ret meget om vikingerne baseret på gravfund.
Såkaldte strontiumisotopanalyser kan afsløre vigtig viden om, hvor vi kommer fra. Strontiumisotoper, som kan spores i både skeletter, hår og tekstiler, kan sige noget om det geografiske område, den afdøde har befundet sig i – både, hvor de er vokset op og levede til deres død.
Man har fundet en vikingegrav ved Birka, hvor en mand og en kvinde er begravet sammen i et gravkammer, hvor der blandt gravgodset er forgyldte smykker, en handelsvægt og en lædertaske, som har forgyldte sølvbeslag af en type kendt fra Østeuropa.
Isotopanalysen viste, at manden ikke var en af de lokale fra Birka, men at kvinden godt kunne være det. De havde tydeligvis internationale forbindelser vurderet ud fra gravgodset.
4. Vikinger var lejesoldater i Konstantinopel og Kiev
Allerede i 830’erne er der skandinaviske mænd i byzantisk tjeneste. De kaldes for rhos eller rus i de skriftlige kilder, man har opsnuset.
Konstantinopel var en kristen metropol i øst, og her havde man hørt om de nordiske krigere, der fremstod høje og frygtindgydende. Mange vikinger bliver værget og får en karriere i den byzantiske hær og bliver krigere i kejserens garde.
Skandinaviske krigere er også populære i garden omkring fyrsterne i Kiev – her har man fundet gravkamre i typisk skandinavisk stil med skandinaviske krigere.
Cat Jarman har været konsulent på Moesgaard Museums populære udstilling Rus – Vikinger i øst, som viste rus-vikingernes østlige eventyr. (Foto: Moesgaard Museum, RUS – Vikinger i øst)
5. DNA-overraskelse
I 2020 blev resultaterne af den første detaljerede DNA-undersøgelse af knogler fra vikingetidens Skandinavien offentliggjort. Det var et forskerteam med base i København, der havde gennemsøgt materiale fra museer for at få et genetisk billede af den skandinaviske befolkning i vikingetiden.
Resultatet bekræftede en del af de ting, vi vidste i forvejen om vikingerne, men der var også et par overraskelser. For eksempel fandt det danske forskerhold i både Danmark og det sydvestlige Sverige individer fra vikingetiden med mange sydeuropæiske aner.
I det hele taget viste undersøgelsen det gen-flow, der komind i Skandinavien. Konklusionen på undersøgelsen var, at: “Kulturer og identiteter er langt mere komplekse, og der findes ikke sådan noget som en ‘genetisk viking’ (uddrag fra Flodernes konger).
Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen
Denne anmelderroste engelske bestseller beskriver et underbelyst kapitel af vikingernes historie. I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelse af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingernes rejser. Over de mange togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien.
Flodernes konger er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden.
Flodernes konger er kåret som årets historiebog 2021 af The Times.
Vikingerne var stolte krigere, men de var også snedige handelsmænd, og deres spor viser, at de har været på et østligt eventyr. Det eventyr bliver foldet ud i Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen af Cat Jarman.
Jelling-stenen, Harald Blåtand, blodtørstige krigere fra Skandinavien. Det er noget af det, vi plejer at forbinde vikingetiden med, men det er kun en lille del af et meget større billede, og vikingerne har ikke kun haft afgørende betydning for Europa og Nordatlantens historie.
I Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen fortæller den norske bioarkæolog Cat Jarman en spændende og ikke så kendt historie om vikingernes østlige togter og handelsrejser.
LÆS OGSÅ: Bernard Cornwells vikingeserie Saksernes fortællinger er et must read til fans af Vikings
For vikingerne har også været med til at præge den østeuropæiske historie. De har rejst ad østeuropæiske floder, mødt slaviske og russiske folk og er nået helt til Konstantinopel i Det Byzantiske Rige.
Nogle vikinger er blevet en del af de fremmede kulturer, de er landet i, andre er taget hjem igen, men har taget den østlige påvirkning med hjem for eksempel i form af handelsvarer.
Bioarkæologen Cat Jarman viser med Flodernes konger den moderne arkæologis evne til at opdage overraskende forbindelser. Alt fra isotopstudier til DNA-undersøgelser kan hjælpe os til at forstå vikingetiden.
5 overraskende facts fra bogen
1. Indisk perle sladrer om globalisering a la viking
Det er fundet af en lille orangebrun perle i materialet karneol i en engelsk vikingegrav, der sætter det hele i gang for den norske bioarkæolog Cat Jarman. Den ser måske ikke ud af så meget, men den sladrer om en del af vikingernes historier, som ikke er den historie, der typisk er blevet fortalt herhjemme.
Den eksotiske perle kommer nemlig ret sikkert fra Indien, så hvordan er den landet i en engelsk vikingegrav? Meget kunne tyde på, at vikingerne har haft forbindelse til de gamle ruter langs Silkevejen.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
”Når de skandinaviske krigere i England blev begravet med karneolperler og islamiske mønter var det langt fra tilfældige souvenirs,” siger arkæolog og professor i historisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Søren M. Sindbæk, i forordet i Flodernes konger, hvor han understreger betydningen af de her fund:
”De er vidnesbyrd om, hvor tæt mennesker, kulturer og økonomier blev knyttet sammen, da de nordlige have blev lukket op som forbindelsesveje i forløberen for det 21. århundredes globalisering.”
Der er fundet karneolperle-vedhæng formet som såkaldte møgbiller i både byen Birka, også kaldet Sveriges første by, og i Dagestan ved Det Kaspiske Hav, hvilket tyder på kontakt mellem nord og syd.
2. Afgørende at skibene kunne fragtes på land
Skibene havde helt afgørende betydning for vikingernes færden. Det der er så afgørende for denne version af globalisering, er nemlig udviklingen af sejlskibe og de forbindelser, der opstår via skibene.
Vikingeskibe er bygget, så de har en stabilitet og hastighed, der kan styre dem sikkert i land – selv over meget urolige have og floder.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
De bredbundede skrog stikker ikke særligt dybt under vandoverfladen, og derfor er de både egnede til rejser ad lavvandede floder og lette at trække i land. Vikingerne har praktisk nok kunnet slæbe eller bære skibene over land mellem vandbårne ruter. Netop rejserne ad floderne var afgørende for vikingernes succes i Østeuropa.
3. Vikingerne var handelsmænd med gode forbindelser
Vikingerne har været vidt omkring, og var ikke kun krigere, de var også købmænd. De har rejst på tværs af verden fra Grønland og Newfoundland til Sortehavet og Det Kaspiske Hav. De rejste ud på handelstogter med pels og slaver og vendte hjem med sølv og silke. Vikingerne indgår i Silkevejens handelsnetværk, hvor varerne følger de gamle ruter for at imødekomme den efterspørgsel, der er i vest.
To skandinaviske magtcentre er vigtige, når det gælder handel med Østen. Det er Birka (ligger i det nuværende Sverige) og Gotland, der ligger ud for Sveriges østkyst, og som er så central for handel mellem øst og vest, at den er blevet kaldt for ‘købmandsøen’.
LÆS OGSÅ: Anne-Marie Vedsø Olesen tog turen ned i dødsriget med Misteltenen
Gravfund ved fx Birka kan give os meget viden. Ved hjælp af bio- og geokemiske redskaber kan vi i dag sige ret meget om vikingerne baseret på gravfund.
Såkaldte strontiumisotopanalyser kan afsløre vigtig viden om, hvor vi kommer fra. Strontiumisotoper, som kan spores i både skeletter, hår og tekstiler, kan sige noget om det geografiske område, den afdøde har befundet sig i – både, hvor de er vokset op og levede til deres død.
LÆS OGSÅ: 25 bøger der er bestsellere
Man har fundet en vikingegrav ved Birka, hvor en mand og en kvinde er begravet sammen i et gravkammer, hvor der blandt gravgodset er forgyldte smykker, en handelsvægt og en lædertaske, som har forgyldte sølvbeslag af en type kendt fra Østeuropa.
Isotopanalysen viste, at manden ikke var en af de lokale fra Birka, men at kvinden godt kunne være det. De havde tydeligvis internationale forbindelser vurderet ud fra gravgodset.
4. Vikinger var lejesoldater i Konstantinopel og Kiev
Allerede i 830’erne er der skandinaviske mænd i byzantisk tjeneste. De kaldes for rhos eller rus i de skriftlige kilder, man har opsnuset.
Konstantinopel var en kristen metropol i øst, og her havde man hørt om de nordiske krigere, der fremstod høje og frygtindgydende. Mange vikinger bliver værget og får en karriere i den byzantiske hær og bliver krigere i kejserens garde.
Skandinaviske krigere er også populære i garden omkring fyrsterne i Kiev – her har man fundet gravkamre i typisk skandinavisk stil med skandinaviske krigere.
5. DNA-overraskelse
I 2020 blev resultaterne af den første detaljerede DNA-undersøgelse af knogler fra vikingetidens Skandinavien offentliggjort. Det var et forskerteam med base i København, der havde gennemsøgt materiale fra museer for at få et genetisk billede af den skandinaviske befolkning i vikingetiden.
LÆS OGSÅ: Historiker: De her 5 tips giver dit barn lyst til at rejse tilbage i tiden
Resultatet bekræftede en del af de ting, vi vidste i forvejen om vikingerne, men der var også et par overraskelser. For eksempel fandt det danske forskerhold i både Danmark og det sydvestlige Sverige individer fra vikingetiden med mange sydeuropæiske aner.
I det hele taget viste undersøgelsen det gen-flow, der kom ind i Skandinavien. Konklusionen på undersøgelsen var, at: “Kulturer og identiteter er langt mere komplekse, og der findes ikke sådan noget som en ‘genetisk viking’ (uddrag fra Flodernes konger).
Flodernes konger – Vikingernes rejser fra Skandinavien til Silkevejen
Denne anmelderroste engelske bestseller beskriver et underbelyst kapitel af vikingernes historie. I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelse af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingernes rejser. Over de mange togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien.
Flodernes konger er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden.
Flodernes konger er kåret som årets historiebog 2021 af The Times.
Du kan købe Flodernes konger online, fx. hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: