Hoppebolden er en rørende billednovelle om en pige, der bor bag et højt hegn i en trøstesløs lejr. Læs med her, hvor forfatter og illlustrator Søren Jessen fortæller om at skrive et forsigtigt venskab frem på tværs af store forskelle.
De råber og kaster med sten udenfor lejren. Inde i lejren er der børn og voksne, der græder og kaster med møbler. Her bor en ung pige med sin far og sin mor.
En dag møder hun en dreng, der kigger på hende fra den anden side af hegnet. Han kaster ikke med sten som de andre – i stedet plukker han blomster til hende og deler ud af sine karameller. Pigen kan ikke tale med drengen, men alligevel er det, som om de forstår hinanden.
Bogen er en del af Carlsens billednoveller til børn.
Hoppebolden er en barsk fortælling om en pige, der bor i en flygtningelejr. Hvorfor valgte du at skrive en børnebog om dette emne?
Da jeg først satte mig ned for at skrive, så jeg et hegn for mig, der skiller to grupper mennesker ad; de der bor inden for hegnet, og de der bor udenfor.
Jeg er faktisk ikke sikker på, at bogen foregår i en flygtningelejr. Det kan også være, at det er på et asylcenter, eller noget helt tredje. I bund og grund er det ikke så vigtigt – jeg har fra starten været meget bevidst om, at jeg ikke ville skrive om en bestemt lejr, et bestemt land eller et bestemt sted.
Jeg ville løfte historien op fra en konkret, politisk kontekst og gøre den til en almen fortælling om det, der binder os sammen, og det der skiller os ad.
I bogen skildrer du et spirende venskab mellem pigen og en dreng på den anden side af hegnet. Hvordan udvikler deres venskab sig?
Beboerne i lejren hænger ved med det yderste af neglene. Deres situation er noget nær ulidelig. Det er især frygteligt for børnene, der er frarøvet et trygt hjem. I alt det mørke ville jeg give min hovedperson, den unge pige, et kig ud af lejren. Hun sidder jo hver dag på sit særlige gemmested og spejder ud gennem hegnet.
Pludselig kommer denne her dreng og forstyrrer hendes fred. Men han er ikke som de andre udenfor hegnet. Han smiler i stedet for at råbe – og pigen er helt forundret og forstår ikke, hvad han er for én. Hun er vant til fjendtlighed, ikke venskab.
Forfatter og illustrator Søren Jessen. Foto: Sanne Berg
På den måde er Hoppebolden en fortælling om mere end konflikt og fremmedhad – det er også en historie om alt det, der binder os sammen på tværs af forskelle. Var det en vigtig pointe for dig?
Ja, det var. Tråden mellem de to børn kan næsten ikke blive spinklere. De taler ikke engang det samme sprog. Men når du befinder dig i så svær en situation som pigen, skal der ikke mere til, for at du hiver fat i tråden og ser, hvor den fører hen.
Pludselig begynder hun endda at planlægge en lille fest på tværs af hegnet for hende og hendes nye ven. En fest på så trøstesløst et sted er jo ellers helt uhørt, men den idé gror frem af deres spirende venskab.
Hoppebolden udkom først som novelle, og senere satte du illustrationer til den. Hvordan forandrede tegningerne fortællingen?
Det ændrer grundlæggende en historie at sætte billeder til den. Tegningerne fører fortællingen over i nye spor, og når ordene slipper op, tager billederne over. Derfor vil jeg kun illustrere historier, der har huller i dem, som kan udfyldes af billeder. Der er ikke meget ved at illustrere en tekst, hvor alt er forklaret.
Det betyder, at jeg ofte sidder og skærer en masse tekst væk, når jeg illustrerer en historie. Faktisk splitter jeg teksten ad, ødelægger den, for at give plads til billederne. Til sidst ender jeg med et helt nyt værk; for pludselig kan teksten ikke stå alene længere. Den fungerer kun sammen med tegningerne.
Hoppebolden
Udenfor lejren står der børn og voksne og kaster med sten. Inde i lejren bor en ung pige med sin far og sin mor. Men ved hegnet er der en dreng med blå øjne. Som en fisk.
Han kaster ikke med sten som de andre. Han plukker blomster og giver karameller i rødt papir. Og selvom de ikke kan tale sammen, finder de alligevel et fælles sprog.
Hoppebolden er en gennemillustreret bog om det, vi har tilfælles, og det, der skiller os ad.
Hoppebolden er en rørende billednovelle om en pige, der bor bag et højt hegn i en trøstesløs lejr. Læs med her, hvor forfatter og illlustrator Søren Jessen fortæller om at skrive et forsigtigt venskab frem på tværs af store forskelle.
De råber og kaster med sten udenfor lejren. Inde i lejren er der børn og voksne, der græder og kaster med møbler. Her bor en ung pige med sin far og sin mor.
En dag møder hun en dreng, der kigger på hende fra den anden side af hegnet. Han kaster ikke med sten som de andre – i stedet plukker han blomster til hende og deler ud af sine karameller. Pigen kan ikke tale med drengen, men alligevel er det, som om de forstår hinanden.
Bogen er en del af Carlsens billednoveller til børn.
Hoppebolden er en barsk fortælling om en pige, der bor i en flygtningelejr. Hvorfor valgte du at skrive en børnebog om dette emne?
Da jeg først satte mig ned for at skrive, så jeg et hegn for mig, der skiller to grupper mennesker ad; de der bor inden for hegnet, og de der bor udenfor.
LÆS OGSÅ: Carlsens billednoveller til børn. Små historier, der skaber store tanker
Jeg er faktisk ikke sikker på, at bogen foregår i en flygtningelejr. Det kan også være, at det er på et asylcenter, eller noget helt tredje. I bund og grund er det ikke så vigtigt – jeg har fra starten været meget bevidst om, at jeg ikke ville skrive om en bestemt lejr, et bestemt land eller et bestemt sted.
Jeg ville løfte historien op fra en konkret, politisk kontekst og gøre den til en almen fortælling om det, der binder os sammen, og det der skiller os ad.
I bogen skildrer du et spirende venskab mellem pigen og en dreng på den anden side af hegnet. Hvordan udvikler deres venskab sig?
Beboerne i lejren hænger ved med det yderste af neglene. Deres situation er noget nær ulidelig. Det er især frygteligt for børnene, der er frarøvet et trygt hjem. I alt det mørke ville jeg give min hovedperson, den unge pige, et kig ud af lejren. Hun sidder jo hver dag på sit særlige gemmested og spejder ud gennem hegnet.
Pludselig kommer denne her dreng og forstyrrer hendes fred. Men han er ikke som de andre udenfor hegnet. Han smiler i stedet for at råbe – og pigen er helt forundret og forstår ikke, hvad han er for én. Hun er vant til fjendtlighed, ikke venskab.
På den måde er Hoppebolden en fortælling om mere end konflikt og fremmedhad – det er også en historie om alt det, der binder os sammen på tværs af forskelle. Var det en vigtig pointe for dig?
Ja, det var. Tråden mellem de to børn kan næsten ikke blive spinklere. De taler ikke engang det samme sprog. Men når du befinder dig i så svær en situation som pigen, skal der ikke mere til, for at du hiver fat i tråden og ser, hvor den fører hen.
LÆS OGSÅ: Se de nye børnebøger, der er på vej
Pludselig begynder hun endda at planlægge en lille fest på tværs af hegnet for hende og hendes nye ven. En fest på så trøstesløst et sted er jo ellers helt uhørt, men den idé gror frem af deres spirende venskab.
Hoppebolden udkom først som novelle, og senere satte du illustrationer til den. Hvordan forandrede tegningerne fortællingen?
Det ændrer grundlæggende en historie at sætte billeder til den. Tegningerne fører fortællingen over i nye spor, og når ordene slipper op, tager billederne over. Derfor vil jeg kun illustrere historier, der har huller i dem, som kan udfyldes af billeder. Der er ikke meget ved at illustrere en tekst, hvor alt er forklaret.
Det betyder, at jeg ofte sidder og skærer en masse tekst væk, når jeg illustrerer en historie. Faktisk splitter jeg teksten ad, ødelægger den, for at give plads til billederne. Til sidst ender jeg med et helt nyt værk; for pludselig kan teksten ikke stå alene længere. Den fungerer kun sammen med tegningerne.
Hoppebolden
Udenfor lejren står der børn og voksne og kaster med sten. Inde i lejren bor en ung pige med sin far og sin mor. Men ved hegnet er der en dreng med blå øjne. Som en fisk.
Han kaster ikke med sten som de andre. Han plukker blomster og giver karameller i rødt papir. Og selvom de ikke kan tale sammen, finder de alligevel et fælles sprog.
Hoppebolden er en gennemillustreret bog om det, vi har tilfælles, og det, der skiller os ad.
Fra ca. 8 år.
Du kan købe Hoppebolden online her.
Andre læste også: