Børnebøger Inspirationslister og guides

Se de nye børnebøger, der er på vej

børnebøger på vej

Mangler ungerne noget nyt at læse? De kommende måneder byder på et skatkammer af gode bøger til børn og unge – få et smugkig på nogle af de mange børnebøger på vej her.


Uanset om dit barn læser papbøger eller elsker biografier for børn, er der helt sikkert inspiration at hente på nedenstående liste med børnebøger på vej.

Vi tager forbehold for ændrede udgivelsesdatoer.




Paddington på eventyr – Den forkerte liste

En skøn billedbog om bjørnen Paddington baseret på et afsnit af den populære tv-serie

Paddington opdager, at alle medlemmer af Brown-familien har en liste med pligter, som de er ansvarlige for rundt om i huset. Sådan en liste vil han også have, for han vil jo så gerne hjælpe.

Men da han ved en fejl får fat i en forkert liste, bryder kaos løs!

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Den forkerte liste online eller i din nærmeste boghandel.




Paddington – Den store ballonjagt

En skøn billedbog om bjørnen Paddington baseret på et afsnit af den populære tv-serie

Jonathan har fået en ny, flot heliumballon, som har form som en dinosaur. Men da Paddington skal holde den, kommer han desværre til at give slip på den, og ballonen flyver væk.

Nu må Paddington på jagt efter den. På sin vej kommer han forbi nogle af de største seværdigheder i London. Men vil det lykkes Paddington at finde ballonen?

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Den store ballonjagt online eller i din nærmeste boghandel.




Naja Münster – Det store modeshow

Naja vil gerne lave sin egen tøjkollektion, men hun har brug for hjælp. Derfor finder hun frem til Designer-Ditlev, der både skal hjælpe hende med at sy tøjet og med at arrangere et modeshow. Men Designer-Ditlev har en lidt anden idé end Naja om, hvordan sådan et skal foregå, så hele familien Münster må træde til for at få stablet det perfekte modeshow på benene.

Dette er tiende bind i serien om Naja Münster og hendes YouTube-familie.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Naja Münster – Det store modeshow online eller i din nærmeste boghandel.









Dyreatlas

Løft flapperne, og bliv klogere på dyr fra hele verden. Med de flotte pop op-effekter og spændende fakta fungerer dette dyreatlas som den perfekte introduktion til dyreriget – selv for de mindste læsere.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Dyreatlas online eller i din nærmeste boghandel fra 01. april.












Dino ranch-malebog

På familien Cassidys ranch byder hver dag på nye eventyr, spænding og venskab mellem Cassidy-børnene og deres gårddyr, som forresten alle er dinosaurer.

Dino ranch følger Cassidy-familien som nyder livet i den fantastiske “præ-vestoriske” omverden, hvor dinosaurerne stadig strejfer rundt. Cassidy-børnene opdager spændingen ved ranchlivet, og sammen med deres dino’er navigerer de sig gennem uforudsigelige udfordringer.

Du kan købe Dino Ranch malebog i din nærmeste boghandel fra 01. april.









Løs opgaver sammen med Cassidy familien og deres dino-venner!

Tag med på dino-ranchen i denne sjove aktivitetsbog, der er fuld af opgaver og sider, du kan farvelægge! Glæd dig til en masse flotte klistermærker, du kan bruge i bogen og lige, hvor du har lyst til!

På familien Cassidys ranch byder hver dag på nye eventyr, spænding og venskab mellem Cassidy-børnene og deres gårddyr, som forresten alle er dinosaurer. Dino ranch følger Cassidy-familien som nyder livet i den fantastiske “præ-vestoriske” omverden, hvor dinosaurerne stadig strejfer rundt. Cassidy-børnene opdager spændingen ved ranchlivet, og sammen med deres dino’er navigerer de sig gennem uforudsigelige udfordringer.

Du kan købe Dino Ranch aktivitetsbog i din nærmeste boghandel fra 01. april.




Donna finder en ven

Det er morgen, vækkeuret ringer, og Donna fornemmer, at intet er, som det plejer. Donna og Lille Tis skal nemlig begynde i hundebørnehave. I hundebørnehaven er der masser af hunde og nye rutiner og regler. Men måske venter der også nye eventyr og måske en helt ny ven …

Merete Pryds Helle og Charlotte Pardi har skabt en billedbogsserie fuld af indlevelse og varme. Fortællingen er fyldt med både nærvær, svære følelser og genkendelige stunder for en familie med børn og hund.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Donna finder en ven online eller i din nærmeste boghandel.




Peter Pedals bedste godnathistorier

En fin gavebog med fire klassiske historier om den lille, nysgerrige abe Peter Pedal og hans trofaste ven, manden med den gule hat. Bogen indeholder følgende historier:

Peter Pedals drøm
Peter Pedal og pyjamasfesten
God bedring, Peter Pedal
Peter Pedal på telttur

Fra ca. 3 år

Du kan købe Peter Pedals bedste godnathistorier online eller i din nærmeste boghandel.




Peter Pedals bedste dyrehistorier

En fin gavebog med fire klassiske historier om den lille, nysgerrige abe Peter Pedal og hans trofaste ven, manden med den gule hat. Bogen indeholder følgende historier:

Peter Pedal i Zoologisk have
Peter Pedal og hundehvalpene
Peter Pedal går på akvarium
Peter Pedal i dyreparken

Fra ca. 3 år

Du kan købe Peter Pedals bedste dyrehistorier online eller i din nærmeste boghandel.




Superpølle

Superpølle er næsten færdig med sin superheltetræning og mangler kun at afslutte én sidste mission for at blive optaget i Superhelte-ligaen. Men hver gang, der er bud efter ham, ender en af de erfarne superhelte med at overtage missionen.

Bliver Superpølle nogensinde en rigtig superhelt? Find ud af det i denne utrolige, stinkegode historie med din helt nye favorit-pøllehelt!

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Superpølle online eller i din nærmeste boghandel.




Superpølle får en hjælper

Superpølle har på egen hånd taget sig af alle byens toiletproblemer. Men det beskidte arbejde hober sig
op, så han beslutter sig for at få en hjælper. Kan Superpølles største fan, Tori Letta, klare udfordringen?
Tag med, når Superpølle går på jagt efter den helt perfekte hjælper i dette pølletastiske toileteventyr.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Superpølle får en hjælper online eller i din nærmeste boghandel.




Min første bog om klokken

Følg Peters travle dag, fra han vågner om tidligt morgenen, til han skal i seng om aftenen. Brug urskiven til at følge med i dagen, og tal om, hvad klokken er samt dagens rytme og rutiner.
Med indbygget ur og drejelige visere.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Min første bog om klokken online eller i din nærmeste boghandel.




Min første bog om kroppen

I denne bog kan du lære alt om, hvad kroppen kan og består af. Bliv klog på skelettet, organer, sanser, følelser og meget mere!

En god introduktion til de mindste, der er nysgerrige på, hvordan kroppen fungerer, og hvordan man bedst passer på den.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Min første bog om kroppen online eller i din nærmeste boghandel.




Tilbage på Jorden …

En far tager sine to børn med på en gribende rejse ud i rummet og inviterer dem til at kigge tilbage på Jorden og de konflikter, der har foregået overalt på planeten siden tidernes begyndelse.

Dette ender ud i en forunderlig historie om menneskets plads i tid og rum …

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Tilbage på Jorden … online eller i din nærmeste boghandel.









Mumitroldenes lille billedbog: farver

Besøg Mumitroldenes fantastiske univers i denne billedordbog for de mindste, og lær farverne at kende på en sjov og anderledes måde. Der
er nok at gå på opdagelse i! Bogen er fyldt med Tove Janssons smukke originalillustrationer, så bogen er en fornøjelse for både store og små.

I samme serie:
Mumitroldenes lille billedordbog: hjemme

Fra ca. 2 år

Du kan købe Mumitroldenes lille billedbog: farver online eller i din nærmeste boghandel.




Mumitroldenes lille billedbog: hjemme

Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som har levet lige siden og er oversat til 40 sprog. Bøgerne er elsket af børn og voksne verden over for deres skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom.

Sæt ord på madvarer, værktøj, møbler, dyr og planter sammen med mumitroldene – alt sammen noget, det lille barn kender fra sin hverdag derhjemme.

I samme serie:
Mumitroldenes lille billedordbog: farver

Fra ca. 2 år

Du kan købe Mumitroldenes lille billedbog: hjemme online eller i din nærmeste boghandel.




Star-Lord – Spion på flugt

Peter og de andre medlemmer af Guardians of the Galaxy har det ret godt i Knowhere. I hvert fald indtil Captain Marvel fortæller Peter, at der er en shape-shifter i blandt dem. Og at denne shape-shifter er i besiddelse af et kraftigt våbner, som er i stand til at ødelægge hele planeter, der i blandt jorden.

I et kapløb mod tiden må de to nu finde den mystiske skurk, før han detonerer våbnet. Men hvordan fanger man en skurk, som kan tage form som hvem som helst – også dine venner?

Serien Mighty Marvel er en superhelte-serie fyldt med action, heltemod og fede illustrationer.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star-Lord – Spion på flugt online eller i din nærmeste boghandel.




Guardians of the Galaxy – Gamoras galaktiske kamp

Den frygtindgydende kriger Gamora har taget orlov fra Guardians of the Galaxy for at finde en mystisk boks, der tilhørte hendes far, Thanos. Men ikke alle ønsker, at hun skal lykkes med sin mission, deriblandt hendes onde søster, Nebula.

Med hjælp fra gamle venner som Rocket og nogle overraskende nye som Pip The Troll og Adam Warlock, opdager Gamora, hvad det virkelig vil sige at være en del af en familie.

Serien Mighty Marvel er en superhelte-serie fyldt med action, heltemod og fede illustrationer.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Guardians of the Galaxy – Gamoras galaktiske kamp online eller i din nærmeste boghandel.




Underhundene-serien

Hvis du elskede serien Hundemand eller Kaptajn Underhyler, så skal du læse den skøre og gakkede serie Underhundene!

Det ulmer med forbrydelser i Hundeby. En forsendelse med sardiner forsvinder, og et kostbart diamanthalsbånd skal beskyttes. Underhundene (og en enkelt kat) må trække på deres unikke sanser for at opsnuse forbryderne og finde sporene, så de kan opklare de mange mysterier. Men det er måske lidt svært at tage nogle af forbryderne helt alvorligt.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Underhundene (1) – Den kattens kat! og Underhundene (2) Mestertyven slår til! online i din nærmeste boghandel.




Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små

Tag med på bondegårdsbesøg med den populære dyreekspert Sebastian Klein, og mød flotte heste, gryntende grise, søde dyreunger og mange andre dyr, der bor på bondegården.

Bogen er i et stort, lækkert format i solid kvalitet og har et sprudlende og farverigt look. Ud over masser af flotte fotos af bondegårdens dyr indeholder bogen også dyrefakta og er velegnet til ordindlæring og samtale mellem det dyreglade barn og voksen.

Fra ca. 12 mdr.

Du kan købe Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små online eller i din nærmeste boghandel.




Superpøller – Alt om dyrelort, og hvad det kan!

spider-man, marvel, superheltene går til angreb

Hvilke dyr spiser deres egen lort? Og hvorfor putter man fugleklatter i ansigtsmasker? Hvorfor vælger nogle dyr at bo i lort, og hvad er strandsand egentlig lavet af?

Få svar på disse spørgsmål og meget mere i denne underholdende og lærerige bog om alt det, dyrenes lort kan bruges til både for dyr og mennesker. Bogen er fyldt med skidesjove facts, humoristiske illustrationer og masser af bæ-synderlig viden!

Fra ca. 4 år

Du kan købe Superpøller – Alt om dyrelort, og hvad det kan! online eller i din nærmeste boghandel.




Elverdronningens riddere 1: Det fortryllede skjold

spider-man, marvel, superheltene går til angreb

Mange farer truer elverne i deres grønne rige. Derfor står en flok tapre riddere vagt om dronningens trone.
Elverpigen Nellike opsøger dronningen, fordi en brutal jætte truer hendes forældre. Stalddrengen Hassel vil gerne hjælpe hende. Men tør han kæmpe mod jætten Gru?

Dette er det første bind om Elverdronningens riddere.

Det fortryllede skjold er en del af serien Carlsens Læseboost, som er for børn, der allerede har knækket læsekoden, og som er klar til at læse bøger med lidt mere tekst. Her får man spændende historier, som stadig er lette og overskuelige at læse.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Elverdronningens riddere 1: Det fortryllede skjold online eller i din nærmeste boghandel.




Elverdronningens riddere 2: Den forheksede ø

spider-man, marvel, superheltene går til angreb

Mange farer truer elverne i deres grønne rige. Derfor står en flok tapre riddere vagt om dronningens trone.
Elverpigen Nellike opsøger dronningen, fordi en brutal jætte truer hendes forældre. Stalddrengen Hassel vil gerne hjælpe hende. Men tør han kæmpe mod jætten Gru?

Dette er det andet bind om Elverdronningens riddere.

Det fortryllede skjold er en del af serien Carlsens Læseboost, som er for børn, der allerede har knækket læsekoden, og som er klar til at læse bøger med lidt mere tekst. Her får man spændende historier, som stadig er lette og overskuelige at læse.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Elverdronningens riddere 2: Den forheksede ø online eller i din nærmeste boghandel.




Den lille havfrue

Havfruen Ariel lever i havet med sin far, Kong Triton, sine søstre og sine venner. De bor i et paradis, men Ariel kan ikke lade være med at fantasere om, hvordan det må være at leve på land. Da hun redder en prins fra at drukne, forelsker hun sig i ham. For at møde prinsen igen, må hun lave en pagt med havheksen Ursula. En pagt, der hurtigt forvandler Ariels drøm til et mareridt.

Her får du hele historien fra Disneys populære animationsfilm i en stor, flot højtlæsningsbog fyldt med farveillustrationer.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Den lille havfrue online eller i din nærmeste boghandel.




Dette er historien om den pukkelryggede og varmhjertede klokker, Quasimodo, som lever højt over Paris’ tage, indespærret i et af klokketårnene til den mægtige katedral Notre Dame.

Længselsfuldt står han og ser ned på torvet, hvor årets fest for gøglere, narre og andet godtfolk er i fuld gang. Quasimodo vil så forfærdelig gerne deltage i Narrenes fest og pludselig tager han mod til sig og trodser sin onde herre Frollos forbud om at forlade klokketårnet.

Her får du hele historien fra Disneys populære animationsfilm i en stor, flot højtlæsningsbog fyldt med farveillustrationer.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Klokkeren fra Notre Dame online eller i din nærmeste boghandel.




Min første mumibog – Bedste venner

En smukt illustreret papbog for de mindste med Mumitroldene. Mumitrolden er trist; hans bedste ven Mumrikken er taget væk for vinteren, og alting føles tomt uden ham. Heldigvis er Mumitroldens andre venner gode til at trøste ham … En sød og poetisk historie om venskab.

Fra ca. 18 mdr.

Du kan købe Min første mumibog – Bedste venner online eller i din nærmeste boghandel.




Sådan bliver du elitefodboldspiller

Sådan bliver du elitefodboldspiller er til dig, der mener fodbold seriøst!

Der er to ting, som er vigtige, hvis du vil være en dygtig fodboldspiller: vilje og viden. Du skal vide, hvordan du håndterer pres, hvad du skal kunne med bolden, hvordan du læser spillet, og hvor stærk du skal være, hvordan du skal spise og hvor meget, du skal sove.

Alt dette finder du i denne bog skrevet af den internationalt anerkendte fodboldprofessor, Jens Bangsbo, der selv spillet på landsholdet og været træner for bl.a. Iniesta, Del Piero og Zidane i i klubber som Atalanta og Juventus.

Fra 10 år.

Du kan købe Sådan bliver du elitefodboldspiller online eller i din nærmeste boghandel snart.




Tarot – Bog og tarotkort

En flot æske med tarotkort og en udførlig guide. Opdag den gamle kunst at læse i kortene med dette komplette sæt af 78 tarotkort og en begyndervejledning i at bruge dem.

Lær betydningen af den store og den lille Arkana, deres astrologiske og numeriske betydning og de forskellige måder, man kan lægge kortene op på. Udforsk fremtiden, find din vej og få svar på dine inderste spørgsmål.

Fra ca. 14 år

Du kan købe Tarot – Bog og tarotkort online eller i din nærmeste boghandel.




Fem minutter i godnat – Hestehistorier

I denne højtlæsningsbog får du tolv galoperende historier om Disneys prinsesser og deres trofaste heste. Følg med, når Belle finder en ven til Philippe, tag på et vildt ridt med Merida, konkurrér i poloturnering med Jasmin og meget mere …

Fem minutter i godnat er korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Fem minutter i godnat – Hestehistorier online eller i din nærmeste boghandel.




Frans fisker – Jagten på geden

Frans beslutter sig for at lære at fiske. Der er ikke noget bedre end en friskfanget fisk, man selv har hevet op af søen.

Og så går der jo også en spændende historie om, at der er en kæmpegedde i søen, som flere fiskere forgæves har forsøgt at fange i mange år.

Bogen er en blanding af fagbog og historie om det at fiske. Der er gode råd om at binde fiskesnører, lave sine egne blink og agn, bruge den rette krog og mange andre ting, den nye fisker har brug for at vide – også om de fisk, der skal smides tilbage i søen, hvis de ikke er store nok, for vi skal passe på bestanden.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Frans fisker – Jagten på gedden online, eller i din nærmeste boghandel.




Leder du efter flere nye gode børnebøger? Læs også Fem minutter i godnat: Korte historier til sengetid, læsetid – eller bare altid

børnebøger på vej