Fantasy til børn og unge Rick Riordan

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Percy Jackson

Percy Jackson serien på Disney+ er blevet fornyet til endnu en sæson. Vi har derfor samlet en liste over nogle af de øjeblikke fra bøgerne, vi glæder os mest til at se i tv-serien. Der vil være spoilers i artiklen.


Var du helt vild med første sæson af Percy Jackson, og sidder du bare og venter på, at den næste sæson kommer ud? Så frygt ikke, for serien er baseret på bøger skrevet af Rick Riordan. Her kæmper Percy og de andre halvguder mod græske monstre og fjender, og der er rigeligt underholdning at tage fat i.

Vi har regnet os frem til, at der i Percy Jackson universet er mere end 300 timers læseunderholdning, så hvis du endnu ikke har fået læst serien, så skynd dig at få fat i den første bog: Percy Jackson og Lyntyven.

LÆS OGSÅ: Percy Jackson: 50 % dreng, 50 % gud, 100 % helt

Den første sæson af tv-serien er baseret på den første bog i Percy Jackson universet – Percy Jackson og Lyntyven. I den første bog finder Percy ud af, at han er en halvgud. Hans far er en af de græske guder, og alle monstrene, heltene og guderne fra den græske mytologi eksisterer i virkeligheden.

12 år gamle Percy Jackson kommer til at pulverisere sin matematiklærer på en skoleudflugt, og nu står han overfor at blive smidt ud af sin skole. Efter en dramatisk flugt ender han i halvblodslejeren, der er fyldt med andre halvguder og væsner fra den græske mytologi.

Alt er dog ikke godt herfra, fordi Zeus’ tordenkile er blevet stjålet, og han mistænker Percy for at være tyven! Percy og hans to venner har nu ti dage til at bringe lynet tilbage. De er derfor nødt til at drage på en rejse hen over USA, der er fyldt med eventyr og farlige monstre.

LÆS OGSÅ: Q&A med Rick Riordan om den populære bestsellerserie Percy Jackson

Hvis du nu allerede har læst serien, så sidder du måske i samme båd, hvor der er en masse øjeblikke fra bøgerne, som du håber kommer med i serien. Vi har samlet en liste med øjeblikke fra de næste fire bøger i Percy Jackson og olymperne, som vi håber på at se, når bøgerne løbende bliver filmatiseret.

OBS: Spoilers fra alle fem bøger i Percy Jackson og Olymperne vil være tilstede i denne artikel. Så hvis du ikke har læst bøgerne endnu, vil du få afsløret nogle af de store ting, der sker i bogserien.




1. Tyson flytter ind i halvblodslejeren

Alle dem der har læst Percy Jackson bøgerne kan måske tydeligt huske første gang, vi som læser møder Tyson. Han er en skræmt hjemløs dreng, som Percy er blevet venner med. Ikke langt inde i Percy Jackson og uhyrenes hav bliver det dog tydeligt, at Tyson ikke er helt almindelig. Han er nemlig kyklop, og endnu vigtigere, han er, ligesom Percy, også søn af Poseidon.

Øjeblikket, hvor Poseidon anerkender, at Tyson er hans søn, glæder vi os helt vildt til at se på skærmen.


2. Kiki’s spa og hotel

Når de filmatiserer Percy Jackson og Uhyrenes hav, håber vi at se, når Annabeth og Percy besøger Kiki’s spa og hotel. De to ankommer til hendes ø i uhyrernes hav, hvor hun har en skønhedssalon. Det viser sig dog, at Kiki er den magiske troldkvinde Kirke. Hun forvandler alle mænd til marsvin, og Percy er ingen undtagelse.

Mens Annabeth får en skønhedsbehandling, bliver Percy derimod forvandlet til et marsvin. Heldigvis kan Annabeth redde ham med en af Hermes vitaminpiller. Øjeblikket er virkelig spændende og sjovt i bøgerne, så vi håber, det er lige så underholdende på tv.


3. Thalia kommer til live

Et af de største øjeblikke i bog to er nok, når Thalia bliver vækket til live af det gyldne skind. Som du måske husker, var Thalia blevet forvandlet af et træ af hendes far Zeus, der gjorde det for at redde hende. Luke forgifter dog træet, og Percy og Annabeth må derfor drage ud for at finde det gyldne skind, så de kan redde Thalias træ. Heldigvis formår de at få skindet med hjem til halvblodslejeren.

Det gyldne skind virker dog en smule bedre end forventet, og det vækker Thalia til live fra hendes træ. Hun er, ligesom Percy, barn af et af de tre store guder. En profeti har fremsagt, at et barn af en af de tre store guder, Hades, Poseidon eller Zeus vil vælte olympen eller redde den, når de fylder 16.

Nu hvor Thalia er i live igen, er spørgsmålet så, er hun måske helten fra profetien fremfor Percy? Det drama glæder vi os helt vildt til at se udfolde sig i serien.


4. Bianca og Nico di Angelo

Vi glæder os helt vildt til, at Bianca og Nico di Angelo bliver vist for første gang. Som du måske husker, så fandt Grover de to søskende på en skole, hvor han kunne fornemme, at de var halvguder. De er begge børn af Hades, der er den tredje store gud sammen med Poseidon og Zeus. Det sker forhåbentlig engang i tredje sæson, da vi som læseren møder di Angelo søskendeparret første gang i Percy Jackson og titanens forbandelse.


5. Gudernes skrotplads

I Percy Jackson og titanens forbandelse er Annabeth og Artemis, jagtens gudinde, forsvundet. Artemis står i spidsen for et hold jægere, der er en gruppe piger, som har takket ja til at tjene Artemis i alt evighed. En gruppe blandet af jægerne og halvblodslejeren er taget på en redningsaktion, for hvis Artemis ikke bliver fundet inden vintersolhverv, betyder det store problemer for olympen.

Bianca di Angelo har hengivet sig til Artemis, og hun er blevet en af hendes jægere. Hun er kommet med på missionen, og her ender gruppen på gudernes skrotplads. På skrotpladsen flyder det med aflagte ting fra guderne, og Bianca finder en figur, som hendes lillebror Nico samler på. Til trods for at gruppen har fået at vide, at de ikke må tage noget med fra skrotpladsen, stjæler Bianca figuren.

Det betyder dog, at en prototype af Talos bliver vækket til live. Talos er en af Hefaistos skabninger, og denne version er defekt. Bianca ender med at ofre sig selv, og scenen er enormt trist. Vi håber, at denne scene kommer med i serien, for så bliver der nok ikke et øje tørt hjemme i stuerne.


6. Kampen mod Atlas

Percy Jackson og titanens forbandelse slutter af meget dramatisk. Gruppen af halvguder og jægere skal kæmpe mod titanen Atlas for at redde Annabeth og Artemis. Atlas er den titan, som Zeus gav den evige straf at holde himlen. Han er dog blevet befriet, og det er derimod Artemis nu, der holder himlen oppe.

Percy og en af Artemis jægere, Zoë Nightshade, kæmper mod Atlas, men Percy indser, at det ikke er muligt for dem at slå Atlas. Han befrier derfor Artemis, og han tager selv byrden af himlen på sig. I kampen dør Zoë, men i sidste ende fanges Atlas under himlen igen, som han nu igen skal holde til evig tid.

Denne kampscene i bøgerne er fuld af action, drama og triste øjeblikke. Derfor håber vi helt sikkert, at vi får lov til at se den komme til live – ellers har vi selvfølgelig altid bøgerne.


Percy Jackson

7. Percy skaber en eksplosion på Mount St. Helens

I Percy Jackson og slaget i Labyrinten er Percy Jackson og hans venner på jagt efter opfinderen Daidalos i hans labyrint. Percy og hans venner finder Hefaistos gennem Labyrinten, og han beder Annabeth og Percy om at undersøge noget mistænkeligt aktivitet, som han har set på bjerget Mount St. Helens.

Her ser Percy og Annabeth, at nogle små havdæmoner kaldet Telkhiner er i gang med at lave et våben til Kronos. Percy bliver fanget på bjerget, og han er derfor nødt til at bruge sine vandkræfter for at slippe væk. Der er bare lige det problem, at Percy kommer til at få bjerget til at gå i udbrud. Det er et større problem, siden en af gudernes største fjender, uhyret Tyfon, sidder spærret inde under Mount st. Helens.

Efter udbruddet lander Percy på Kalypsos ø, hvilket tvinger ham til at foretage et valg. Skal han blive på øen med Kalypso, eller skal han tage tilbage til Annabeth og bekæmpe titanerne? I sidste ende forlader han jo øen, men hele scenen på øen og den store eksplosition før glæder vi os vildt til at se i tv-serien.


8. Percy kamp mod Antaios

En anden scene fra Percy Jackson og slaget i labyrinten som kunne blive virkelig fed at se på tv, er når Percy kæmper mod Antaios. Antaios er søn af havguden Posideon og jordens gud Gaia. Han har skabt en arena, hvor der bliver kæmpet til døden.

Percy bliver kriger, hvor han skal kæmpe kampe mod monstre og andre halvguder. Til slut kæmper Percy dog mod Antaios selv, men hver gang Percy formår at skade Antaios, så løfter jorden sig op og dækker Antaios, og så han bliver healet. Siden Antaios er søn af Gaia, kan Percy ikke slå ham ihjel, så længe han rør jorden.

Percy er dog ret snedig, og han formår at lokke Antaios væk fra jorden og op i nogle kæder, hvor Percy kan dræbe ham. Fordi Antaios ikke længere har kontakt med jorden, kan den ikke heale ham. Det er uden tvivl en af de vildeste scener i bogen, som helt sikkert kunne se sej ud på tv.


9. Mødet med Daidalos og Pan

Grover Underwood er satyr og Percys bedste ven. Han vil gerne finde guden Pan, som var gud af den vilde natur. Pan havde været forsvundet i mange år, fordi menneskerne havde fjernet mere og mere af den vilde natur. I Percy Jackson og slaget i labyrinten finder Grover endelig Pan og får mulighed for at sige farvel til ham, inden guden dør. Øjeblikket er virkelig smukt, og det ville være så flot at se på tv.

En anden stor karakter fra det græske myter, som Percy og Annabeth møder, er Daidalos. Det viser sig, at Daidalos har været i halvblodslejeren forklædt som deres nye sværdtræner Quintus. Percy og Annabeth finder vej ind til Daidalos værksted ved hjælp af Rachel, Percys dødelige veninde, der kan se gennem tågen. Rachel kan nemmelig finde vej igennem labyrinten.

I værkstedet forklarer Daidalos, at han har lavet en ny krop til sig selv, så han kunne leve længere. En større kamp bryder ud i værkstedet, da Kong Minos spøgelse og empusaen Kelli angriber med en lille hær, og de har Nico di Angeles med som fange. Det lykkes Percy, Annabeth, Rachel og Nico at slippe væk ved at benytte sig af falske vinger.

Man kan virkelig mærke her, at problemerne spidser til, at heltene kæmper med livet på spil. Det bliver helt sikkert et øjeblik, hvor man sidder på kanten af sin sofa, hvis det kommer med i serien.


10. Det eksplosive krydstogt

Ligesom med alle de andre Percy Jackson bøger, er Percy Jackson og den sidste olymper fuld af mod, heltegerninger, monstre, kampe og vilde øjeblikke. Starten af bogen er bestemt heller ikke nogen undtagelse, da Percy må drage på en farefuld mission med Charles Beckendorf. Charles er en anden halvblods, og han er søn af Hefaistos.

De to skal ud og forsøge at sprænge skibet, som Kronos befinder sig på, i luften. Missionen ender med at lykkedes, men desværre mister Charles livet i forsøget. Scenen hvor Charles kæreste, Silena, finder ud af, at han ikke overlevede, er uden tvivl et af de mest triste scener i serien. Det bliver helt sikkert en scene, hvor det er helt okay ikke at have tørre øjne, hvis den kommer med.


11. Spionen afsløres

Percy Jackson og den sidste olymper er fuld af store slag mod episke monstre og titaner. Vi har dog valgt scenen, hvor Silena bliver afsløret som spion, som en af de scener, vi virkelig gerne vil se komme til livs i tv-serien. Silena var blevet overtalt af Luke til at være spion, og hun viderebragte informationer fra Halvblodslejeren til Kronos hær.

Nogle af hendes oplysninger gjorde blandt andet, at Kronos hær godt vidste, at Charles og Percy ville komme og springe deres båd i luften, hvilket førte til Charles død.

Silena endte med at fortryde sin beslutning og for at gøre det godt igen, besluttede hun sig for at lades som om, at hun var Clarisse. Clarisse var en af Ares døtre, og hende og de resterende Ares børn havde besluttet sig for ikke at deltage i krigen. Forklædt som Clarisse gik hun i kamp mod den store farlige Drak, der dog endte med at dræbe hende.

Lige inden hun går bort indrømmer Silena, at hun var spion. Hun fortæller derefter, at hun kan se Charles i dødsriget, så de kan blive forenet. Det er uden tvivl en scene, som vi ikke kan undvære i tv-serien, fordi den simpelthen er så god i bøgerne.


12. Percy opgiver udødelighed

Et af de øjeblikke, som de fleste Percy Jackson fans nok kan huske, er, når Percy bliver tilbudt at blive en gud. De græske guder tilbyder Percy udødelighed, fordi han har været en så stærk og modig helt i kampen mod titanerne, men Percy vælger at sige nej. En af grundene til hans valg er, at han ikke har lyst til at forlade Annabeth. Det er et meget stort og sødt øjeblik i bøgerne, og vi håber simpelthen, at det kommer med i serie-versionen.




Vil du gerne læse Percy Jackson serien? Så kig med her!

Percy Jackson (1) og Lyntyven

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

12-årige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole, fordi han har pulveriseret sin lærer. Han ved ikke helt, hvad der skete, men det er ikke første gang, der sker besynderlige ting omkring ham.

Da han efter en dramatisk flugt ender i Halvblodslejren, møder han væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi. Og de græske guder viser sig også at være særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz’ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen.

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (1) og lyntyven online, f.eks. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson (2) og uhyrenes hav

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Percy har tilbragt et fint, men begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu at tilbringe sommeren i Halvblodslejren med alle de andre halvguder.

Freden slutter uventet, da Percys veninde, Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren, er blevet forgiftede, og hvis der ikke bliver fundet en kur hurtigst muligt, er lejrens sikkerhed i alvorlig fare.

Samtidig har Percy mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men hvordan skal Percy komme sin ven til undsætning?

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (2) og uhyrernes hav online, f.eks. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson (3) og titanens forbandelse

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Percy modtager et nødopkald fra sin ven Grover, da to hidtil ukendte halvblodsbørn er i fare. Men redningsaktionen går helt galt.

Tilbage i Halvblodslejren forbereder heltene en ny redningsaktion, for både Annabeth og Artemis, jagtens gudinde, er forsvundet. Hvis Artemis ikke bliver fundet inden vintersolhverv, kan hele Olympen stå for fald.

Percy begiver sig – på trods af advarsler – afsted på redningsaktionen, for man skulle da være en dårlig helt, hvis man ikke vil forsøge at redde sin bedste ven …

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (3) og titanens forbandelse online, f.eks. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson (4) og slaget i labyrinten

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Da Percy sprænger sin nye skole i luften, må han stikke af til Halvblodslejren.Men her tyder alt på, at den tidligere lejrdeltager Luke er tæt på at kunne føre Kronos’ hær gennem en underjordisk labyrint og direkte ind bag lejrens svækkede magiske grænser.

For at stoppe invasionen må Percy, Annabeth, Grover og Tyson begive sig ind i labyrinten, hvis uforudsigelige gange gemmer på ondsindede overraskelser og besynderlige væsner, der endnu engang sætter halvblodsbørnenes evner på en prøve  på liv og død.

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (4) og slaget i labyrinten online, f.eks. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson (5) og den sidste olymper

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Gennem et helt år har halvblodsbørnene forberedt sig til den endelige kamp med titanerne, vel vidende at chancerne for at vinde er skræmmende små. Kronos’ hær er stærkere end nogensinde før, og med hver halvgud og gud, som den onde titan rekrutterer, vokser hans magt.

Mens olymperne kæmper for at få kontrol over monsteret Typhon, som Kronos har sendt tværs over USA med retning mod New York, påbegynder Kronos sin fremrykning mod gudernes bolig, Olympen. Det er op til Percy Jackson og en lille hær af unge halvguder at stoppe Tidens Herre og hans dødsensfarlige hjælpere …

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (5) og den sidste Olymper online, f.eks. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson (6) og gudernes bæger

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

Nu er det her! Sjette bind i Percy Jackson-serien!

Percy skal snart på college, og det kræver, at han får anbefalinger med fra sine guddommelige slægtninge. Men alle tjenester fra guderne skal betales med en modydelse, og endnu en gang må Percy klare de strideste opgaver, før han kan sikre sig gudernes gunst. Læs med, når Percy og hans venner suser igennem det fantastiske univers, hvor der lurer farer og udfordringer, som selv guderne kan have svært ved at overkomme. 

Serien om Percy Jackson er læst af millioner verden over – og sjette bind i serien skuffer bestemt heller ikke. 

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (6) og gudernes bæger online, f.eks. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Solen og stjernen

12 øjeblikke fra Percy Jackson bøgerne, vi glæder os til at se i serien! (Spoilers)

En ny og spændende rejse fra Percy Jacksons eventyrlige univers.

Som søn af Hades er Nico Di Angelo vant til en masse uheldsvangre begivenheder i sit liv. Men én ting lyser dog i hans liv: hans kæreste Will Solace, søn af Apollon. Sammen kan de to overkomme de værste prøvelser. Indtil videre.

Men titanen Bob kalder på Nico fra underverdenen. Han er i fare, og Nico er nødt til at rejse ned i mørket for at hjælpe ham. Will insisterer på at tage med – men kan et lysets væsen overleve i mørket og dybet? Og hvad mon det betyder, når der i en profeti står, at Nico må efterlade ‘noget af samme værdi’ i dybet?

Følg med i det hæsblæsende eventyr med Nico Di Angelo, der tager afsæt i det magiske Percy Jackson-univers.

God fra omkring 10 år.

Du kan købe Solen og stjernen online eller i din nærmest boghandel.