Kan du huske din yndlingslærer? Måske en dansklærer der skubbede dig i den rigtige retning? Eller en matematiklærer der endelig fik dig til at forstå ligninger? Eller en idrætslærer der gav dig det frirum, du trængte til, når dagene blev for lange?
De fleste mennesker har haft en yndlingslærer, der fik betydning for deres videre liv. Det gælder også for de kendte danskere, som i Mit livs lærer fortæller om den lærer, der var med til at gøre dem til dem, de er i dag. Den lærer som var med til at forme dem.
“Jeg har altid været tiltrukket af mandlige lærere” skriver Ane Cortzen i sin indledning. Læs et uddrag her:
“Jeg har altid været tiltrukket af mandlige lærere, guider, instruktører. Lige fra den franske dykkerinstruktør på Korsika, da jeg var femten til samtlige skolelærere. Ja, enhver fitnessinstruktør eller skiguide har jeg helt seriøst elsket hver især. Der er for mig noget ganske forførende i en mand, som ved, hvor man skal hen, og som gerne vil holde dig i hånden på vejen. Måske fordi jeg som barn af 70’erne og kvindefrigørelsen længes efter situationer, hvor man som kvinde kan slippe kontrollen og lade sig guide uden nogen kvababbelser. I hvert fald har jeg alle dage, fra jeg var ganske lille, udviklet et såkaldt »crush« på mandlige vejledere af enhver art. Det er ikke noget, som jeg har gjort noget ved, naturligvis. Jeg har ikke engang sagt det højt for nogen. Før nu. For det er jo forbuden frugt, sådan for en ung pige at lade sig forføre af sin lærer. Og jeg har alle dage været en flink pige.”
Immigration og integration
Rushy Rashid fortæller en helt anden historie – om at være bange for sin lærer og ikke turde at gå i skole og kun gradvist opnå en tryghed ved at stille spørgsmål og dele sin viden. Men hun fortæller også om at skulle flytte land og skifte skole og dermed skulle indfinde sig i en ny kultur. Læs et uddrag her:
“Når jeg ser tilbage på mit liv, ser jeg alle mine lærere, hver og en, som de bedste ambassadører for det danske samfund. De har afkodet og åbnet døren for mig og min familie ind til den nye omverden, som min familie havde valgt at bosætte sig i – mere eller mindre tilfældigt.
Min families integration startede for alvor, da jeg og mine søskende kom i skole. Vi bragte forståelsen for det danske samfund med hjem, dag for dag, højtid for højtid. Med julepynt, påskeæg og fastelavn. Med rundbold og lejrture, der skulle forhandles om. Og alle de mange spørgsmål, der både skulle stilles og besvares. Og i den proces lærte jeg også om demokratiet som elevrådsrepræsentant. Om det at have en mening og have retten til sige den højt. Om at få øjnene åbnet for kontrasterne i mit og mine kammeraters liv. Og at kæmpe for at yde det bedste.”
Kan du huske din yndlingslærer? Måske en dansklærer der skubbede dig i den rigtige retning? Eller en matematiklærer der endelig fik dig til at forstå ligninger? Eller en idrætslærer der gav dig det frirum, du trængte til, når dagene blev for lange?
De fleste mennesker har haft en yndlingslærer, der fik betydning for deres videre liv. Det gælder også for de kendte danskere, som i Mit livs lærer fortæller om den lærer, der var med til at gøre dem til dem, de er i dag. Den lærer som var med til at forme dem.
“Jeg har altid været tiltrukket af mandlige lærere” skriver Ane Cortzen i sin indledning. Læs et uddrag her:
“Jeg har altid været tiltrukket af mandlige lærere, guider, instruktører. Lige fra den franske dykkerinstruktør på Korsika, da jeg var femten til samtlige skolelærere. Ja, enhver fitnessinstruktør eller skiguide har jeg helt seriøst elsket hver især. Der er for mig noget ganske forførende i en mand, som ved, hvor man skal hen, og som gerne vil holde dig i hånden på vejen. Måske fordi jeg som barn af 70’erne og kvindefrigørelsen længes efter situationer, hvor man som kvinde kan slippe kontrollen og lade sig guide uden nogen kvababbelser. I hvert fald har jeg alle dage, fra jeg var ganske lille, udviklet et såkaldt »crush« på mandlige vejledere af enhver art. Det er ikke noget, som jeg har gjort noget ved, naturligvis. Jeg har ikke engang sagt det højt for nogen. Før nu. For det er jo forbuden frugt, sådan for en ung pige at lade sig forføre af sin lærer. Og jeg har alle dage været en flink pige.”
Immigration og integration
Rushy Rashid fortæller en helt anden historie – om at være bange for sin lærer og ikke turde at gå i skole og kun gradvist opnå en tryghed ved at stille spørgsmål og dele sin viden. Men hun fortæller også om at skulle flytte land og skifte skole og dermed skulle indfinde sig i en ny kultur. Læs et uddrag her:
“Når jeg ser tilbage på mit liv, ser jeg alle mine lærere, hver og en, som de bedste ambassadører for det danske samfund. De har afkodet og åbnet døren for mig og min familie ind til den nye omverden, som min familie havde valgt at bosætte sig i – mere eller mindre tilfældigt.
Min families integration startede for alvor, da jeg og mine søskende kom i skole. Vi bragte forståelsen for det danske samfund med hjem, dag for dag, højtid for højtid. Med julepynt, påskeæg og fastelavn. Med rundbold og lejrture, der skulle forhandles om. Og alle de mange spørgsmål, der både skulle stilles og besvares. Og i den proces lærte jeg også om demokratiet som elevrådsrepræsentant. Om det at have en mening og have retten til sige den højt. Om at få øjnene åbnet for kontrasterne i mit og mine kammeraters liv. Og at kæmpe for at yde det bedste.”
Mit livs lærer
Køb bogen her.
Andre læste også: