Romaner

10 læseoplevelser du bør unde dig selv i marts

Mangler du inspiration til læsningen? Vi anbefaler ti bøger fra forskellige genrer, der har det tilfælles, at de alle byder på fantastiske læseoplevelser.



Amalie Langballe: forsvindingsnumre

Forsvindingsnumre, Amalie Langballe, debutroman, skønlitteratur, roman

Når noget forsvinder forventer man, at det kan findes igen. Sådan har Agnes det med sin mor, som er død.

Men Agnes er ikke god til at finde noget. Ting bliver væk for hende, fugle, mennesker og virkelighedsfornemmelse. Hun leder efter alle de ting på steder, hvor de ikke er. I Berlin, i København og i Tel Aviv.   

LÆS OGSÅ: Amalie Langballe. Man kan godt prøve at lade som om, sorgen ikke er der – og så banker den på alligevel

Indtil noget umuligt en dag dukker op i hendes lejlighed. Noget, som måske kan hjælpe hende tilbage til virkeligheden.

forsvindingsnumre er en hudløs roman om en ung kvinde i sorg og om forsøget på at finde fodfæste i livet efter at have mistet nogen, man ikke kan undvære.

Du kan købe forsvindingsnumre i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Puk Elgård: Se mor, jeg danser

Bøger 2019

Puk Elgård fortæller i Se mor, jeg danser sin historie: Om at komme til verden som ‘erstatningsbarn’, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven at forsøge at holde forældrene på fode.

LÆS OGSÅ: Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var

Men hendes opvækst var præget af forældrenes store sorg og deres forbrug af alkohol og piller, af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

Du kan købe Se mor, jeg danser i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Jeffrey Archer: Hvor der er vilje

Har du endnu ikke stiftet bekendskab med Jeffrey Archers episke familiekrønike, der følger en slægt igennem det 20. århundredes store begivenheder, har du virkelig en god læseoplevelse til gode. Og det gode ved det, at serien byder på 7 bind, hvoraf 5. bind, Mægtigere end sværdet, netop er udkommet på dansk.

LÆS OGSÅ: Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer

Hvor der er vilje møder vi Harry, som bor alene med sin mor, efter at hans far efter sigende døde under krigen. Mod alle odds bliver Harry optaget på en prestigefyldt drengeskole, og her bliver han venner med Giles. De to venner viser sig dog at være tættere forbundet, end man lige umiddelbart skulle tro, og dermed er grundlaget lagt for en dramatisk fortælling om de to familier.

Du kan købe Hvor der er vilje som paperback her eller i din lokale boghandel.


Stina Jackson: Sommermørke

Krimi 2019

Glæd dig til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Det er ikke en krimi i almindelig forstand, men en handling hvor ondskaben lurer lige under overfladen. 

Sommermørke møder vi Lelle, der i de dybe norrlandske skove tilbringer de meget lyse sommernætter, med at kører landevej 95 tynd. Han leder efter sin forsvundne teenagedatter, og det har han gjort i tre år. Hver nat tjekker han minitiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95.

En dag ankommer teenageren Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Hun kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, forsvinder endnu en ung pige.

Du kan købe Sommermørke i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Julegave, Kristine Kloster Andersen

Historien om Vera Schalburg har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen, eller forsvandt hun i virkeligheden til Argentina?

LÆS OGSÅ: Et falmet avisudklip begyndte jagten på mystiske Vera Schalburg

Spurven fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs helt utrolige livshistorie, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun tilsluttede sig nazismen som sin fanatiske bror.

Kirstine Kloster Andersen er journalist. Spurven er hendes debut som forfatter og er blevet til gennem mange års research.

Du kan købe Spurven i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Sarah Perry: Uhyret i Essex

Bøger 2019

Uhyret i Essex er en historisk roman om naturvidenskab, tro og overtro – men også om kærlighed.

Året er 1893. Noget skræmmende er blevet set i marsken langs kysten ved Essex, og i den lille by Aldwinter er folk på randen af hysteri. Rygterne går om, at det er et søuhyre, der før har taget menneskeliv og nu er skyld i et nyt dødsfald.

LÆS OGSÅ: Tro, videnskab og kærlighed forenes i den historiske roman Uhyret i Essex

Den unge enke Cora er for nylig flyttet til byen sammen med sin søn. Hun interesserer sig for naturvidenskab og dyreliv og er overbevist om, at der må findes en naturlig forklaring på rygterne.

Hun starter sin egen undersøgelse, men i mødet med den lokale præst bliver hendes livssyn og holdninger omkring videnskab og religion udfordret, og nye følelser vækkes.

Du kan købe Uhyret i Essex i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Benn Q. Holm: Asfalt og blomster

Danmarkshistorie

Asfalt og blomster er noget så interessant som en roman, der kombinerer en familie- og kærlighedshistorie med et ægte mysterium.

En vinterdag i 1972 findes den unge enlige mor Alice Hansen myrdet i en baggård i København. Hun efterlader sig en lille søn, Jack. Morderen findes aldrig.

LÆS OGSÅSmuglæs i Asfalt og blomster. Ny stærk skæbnefortælling af Benn Q. Holm

Jack vokser op hos sine bedsteforældre, og bliver som ung langsomt opslugt af 80’ernes blå melankoli med alt hvad det indebærer af stoffer og punkattitude. En dag forsvinder han sporløst.

Først i 2015 kommer en journalist på sporet af sandheden om Jack – og om Alice …

Du kan købe Asfalt og blomster i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

En dag vil vi grine af det, Thomas Korsgaard, Hvis der skulle komme et menneske forbi, roman, skønlitteratur

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive?

Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. En dag vil vi grine af det fortsætter den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, og hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre.

Det er en fortælling om ensomhed og fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Men det er samtidig en lun og ikke-fordømmende karakteristik af livet i en hårdt prøvet familie, hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

Du kan købe En dag vil vi grine af det i webshoppen her eller i din lokale boghandel.


Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Den prisvindende bestsellerforfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky har været udsendt til Afghanistan, arbejdet for udenrigsministeriet og vundet Boghandlernes Gyldne Laurbær i 2013. Nu er hun tilbage med med Smaragdsliberen, en poetisk roman om tilværelsens skrøbelighed. Romanen er allerede modtaget fine anmeldelser.

LÆS OGSÅ: Anne-Cathrine Riebnitzsky: ”Der er noget med døden, der forfølger mig”

Smaragdsliberen bliver vi henført til et smaragdsliberi i Paris  og kommer med på jagt efter hulemalerier i den farefulde grænseegn mellem Georgien og Aserbajdsjan. Vi følger Pierre Levy og hans datter Zara, der lever meget forskellige liv. Det er er en poetisk fortælling om at finde mening i tilværelsen, efter man har set døden i øjnene.

Du kan købe Smaragdsliberen i webshoppen her eller i din foretrukne boghandel.


Anne Knudsen: Hvor jeg var barn, var der isbjørne

Bedstemor

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde i Grønland.

Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et Grønland, der ikke findes længere.

LÆS OGSÅ: Anne Knudsen: Jeg er taknemmelig for min fantastiske barndom i Grønland

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning – og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer – fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme.

Du kan købe Hvor jeg var barn, var der isbjørne i webshoppen her eller i din lokale boghandel.