Den danske sommer byder på dejlige læsestunder sammen med gode romaner. Vi har her fundet 10 stærke romaner, som uden tvivl vil fastholde din opmærksomhed, uanset om du ligger på stranden, i haven eller i en solplet eller er trukket indenfor i regnvejr.
Se de stærke romaner her:
De glemte ords bog af Pip Williams
De glemte ords bog er en historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt. Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser. Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med. De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler af Ditte Holm Bro
En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark. Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning. Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem. Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times
I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.
Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.
Trilogien om Tue er en samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum.
Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet.
Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men byen er ikke helt lige til, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.
“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.” – Citat fra bogen
I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.
Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.
Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Se en video hvor Merete Pryds Helle fortæller om Det vågne hjerte:
Slægtens lænker af Jeffrey Archer
Danny Cartwright er fast besluttet på at tage iskold hævn over de mænd, som er skyld i hans bedste vens død. De har fået sat ham bag tremmer i 22 år for en forbrydelse, han ikke har begået. De har forhindret ham i at gifte sig med Beth og berøvet ham muligheden for at opdrage datteren Christy.
Én efter én piller han dem ned. Alle har undervurderet Dannys hævntørst og Beths stålsatte stræben efter retfærdighed.
Slægtens lænker er en episk fortælling om at stå på sin ret, om hævn og om at tvinge sig fri af en forudbestemt skæbne. Bogen udkom på engelsk i 2008, men foreligger her for første gang på dansk.
Tre dage i april af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN
Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.
Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.
Den danske sommer byder på dejlige læsestunder sammen med gode romaner. Vi har her fundet 10 stærke romaner, som uden tvivl vil fastholde din opmærksomhed, uanset om du ligger på stranden, i haven eller i en solplet eller er trukket indenfor i regnvejr.
Se de stærke romaner her:
De glemte ords bog af Pip Williams
De glemte ords bog er en historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt.
Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.
Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med.
De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.
Du kan købe De glemte ords bog i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé fra 15. juni.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler af Ditte Holm Bro
En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark.
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.
Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé fra 12. maj.
Malma Station af Alex Schulman
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
Du kan købe Malma station af Alex Schulman online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. februar.
Stilhedens hav af Emily St. John Mandel
Vinder af Goodreads Choice Awards 2022
“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times
I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.
Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.
Du kan købe Stilhedens hav online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Thomas Korsgaard: Trilogien om Tue
Trilogien om Tue er en samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum.
Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet.
Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men byen er ikke helt lige til, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.
Du kan købe Trilogien om Tue online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Det vågne hjerte af Merete Pryds Helle
Maren Uthaug: 11%
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kristeligt Dagblad
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Dagbladenes bureau
Vinder af De Gyldne Laurbær 2022
“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.” – Citat fra bogen
I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.
Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.
Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?
Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Anna Juul: Superskurk
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Merete Pryds Helle: Det vågne hjerte
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Du kan købe Det vågne hjerte online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Se en video hvor Merete Pryds Helle fortæller om Det vågne hjerte:
Slægtens lænker af Jeffrey Archer
Danny Cartwright er fast besluttet på at tage iskold hævn over de mænd, som er skyld i hans bedste vens død. De har fået sat ham bag tremmer i 22 år for en forbrydelse, han ikke har begået. De har forhindret ham i at gifte sig med Beth og berøvet ham muligheden for at opdrage datteren Christy.
Én efter én piller han dem ned. Alle har undervurderet Dannys hævntørst og Beths stålsatte stræben efter retfærdighed.
Slægtens lænker er en episk fortælling om at stå på sin ret, om hævn og om at tvinge sig fri af en forudbestemt skæbne. Bogen udkom på engelsk i 2008, men foreligger her for første gang på dansk.
Du kan købe Slægtens lænker i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé fra 1. juni.
Læs også: Læseranmelder om Min mørke Vanessa: Forholdet ødelægger hendes liv
Tre dage i april af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN
Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.
Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.
Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.
Vil du have inspiration til flere gode, stærke romaner til sommeren?
Så se oversigten over alle vores inspirationslister her.
Følger du os på Facebook? Bliv orienteret om nye bøger her.
Andre læste også: