Den 8. september 1979 udkom det allerførste bind i Peter Madsen og Henning Kures tegneserie Valhalla. 30 år senere, den 8. september 2009, blev femtende og sidste bind i serien udgivet og markerede dermed afslutningen på en æra for alle fans af den fantastiske tegneserie.
Til næste år fejrer Valhalla 45-års jubilæum, og tegneserien er uden tvivl en af de største successer i dansk tegneseriehistorie. Den har modtaget adskillige priser, er blevet solgt til oversættelse til flere lande, og Valhalla 1: Ulven er løs har solgt mere end 100.000 eksemplarer i Danmark alene.
Sådan blev Valhalla til
Valhalla blev til midt i 1970’erne, da Henning Kure i kraft af sit arbejde som redaktør på forlaget Interpresse drøftede muligheden for at producere en dansk tegneserie med forlagsdirektør Arne Stenby. Hurtigt blev de to enige om, at en sådan tegneserie skulle handle om noget særligt nordisk, og deraf udsprang idéen med at lave en tegneserie om den nordiske mytologi og de nordiske guder.
“Som udgangspunkt var det vigtigt for os at underholde. Fortælle en god, gammel historie på en måde, så den blev spændende for en moderne læser. Men vi blev også hurtigt opmærksomme på, at myterne også er fantastisk gode redskaber til at fortælle noget om andre ting samtidigt – under overfladen. Ting om mennesker og samfundet, der optog os”
Holdet bag den første Valhalla-historie bestod til at starte med af en trio af tegneserieentusiaster, nemlig Henning Kure, Peter Madsen og Hans Rancke, der henholdsvis skulle redigere, tegne og skrive historierne til Valhalla. I realiteten var rollerne ifølge dem selv dog langt fra så skarpt opdelt. Derudover blev Søren Håkansson hyret til at farvelægge serien, og som årene gik, blev holdet bag Valhalla revideret og udvidet med blandt andre Per Vadmand.
Valhalla-trioen påbegyndte dernæst arbejdet med at brainstorme og diskutere idéer, og især processen med at skabe et troværdigt og interessant persongalleri tog meget tid. Gradvist tog Valhalla-universet dog form.
Skitseudkast til karakteren Loke.
Med holdet på plads og scenen sat var det blevet tid til at udvælge historien til det første Valhalla-bind. Valget faldt på myten om Fenrisulven, da den gav forfatterne rig mulighed for at præsentere seriens univers og persongalleri. Det færdige resultat blev til Valhalla 1: Ulven er løs.
Billeder fra lanceringen af “Valhalla 1: Ulven er løs”.
Forud for lanceringen af Valhalla blev der reklameret massivt. I intet mindre end tre uger sendte forlaget pressemeddelelser ud – dog uden at afsløre hvad der helt præcist blev reklameret for.
I den fjerde pressemeddelelse kom afsløringen så endelig: “De gamle guder vender tilbage i den nye danske tegneserie Valhalla“. Der blev indbudt til Valhalla-fest for pressen, og et stort optog med figurerne fra tegneserien gik gennem Københavns gader.
Dette markerede startskuddet til 30 år med Valhalla som tegneserie. Seriens popularitet resulterede også i en masse sideprodukter fra frimærker til T-shirts og ikke mindst tegnefilmen fra 1986.
Dét har inspireret Valhalla
Valhalla er, ikke overraskende, blevet inspireret af myterne om de gamle nordiske guder. Helt konkret har forfatterne ladet sig inspirere af Kongebogen, en samling af mytekvad, og Snorris Edda, den bedst kendte oldnordiske bog om nordisk mytologi, samt en række andre kilder såsom Saxos Danmarkshistorie og islandske sagaer.
Til at starte med ønskede forfatterne at digte nye historier, der kunne passe ind i myternes univers. Det viste sig dog hurtigt, at myterne i sig selv havde masser af materiale at arbejde med, og derfor blev mange historier i høj grad baseret på de gamle myter. Alligevel er det dog også vigtigt at understrege, at forfatterne ligeledes har benyttet sig af den kunstneriske frihed til at gendigte fortællingerne for at få myterne og serien til at passe sammen.
Hver enkelt side har været igennem en række processer forud for trykningen. Først skal den skrevne historie formidles i billeder, dvs. layoutet fastlægges, billederne fordeles, og dialogen skrives ind i talebobler. Dernæst følger rentegningen, tekstningen og farvelægningen, før siden er klar til tryk.
For forfatterne af Valhalla har det altid været essentielt, at Valhalla-bindene ikke blot virkede som gentagelser på forrige historier, og derfor har det været vigtigt for dem at forny sig. Gennem årene samlede de inspiration mange steder fra, eksempelvis fra andre serieskabere såsom belgiske Franquin (skaber af tegneserien Vakse Viggo), franske Goscinny og Uderzo (skaberne af Asterix) samt ikke mindst Disneys universelle appeal og formsprog.
“Det har altid været vigtigt for os, at Valhalla ikke stivnede i en fast form og blev en gentagelse af de samme mønstre. Det krævede, at vi blev ved med at være søgende og nysgerrige, og at vi afprøvede nye idéer og teknikker, både hvad angik tegninger og fortællemåder”
Det er dog ikke kun fra tegneseriernes verden, at forfatterne til Valhalla hentede inspiration. De lod sig også inspirere af nordiske illustratorer, historikere, romanforfattere, dramatikere, filminstruktører, billedkunstnere m.fl. Derudover har forfatterne også i perioder haft små afstikkere med andre projekter og har dermed hentet inspiration udefra.
Hvorfor er Valhalla så speciel?
Der er mange mulige grunde til Valhallas succes. Først og fremmest var den jo blandt de første danske tegneserier, og dermed var Valhalla i den grad et pionerprojekt. Samtidigt tog serien fat i de oprindelige myter om de nordiske guder, som både er underholdende og belærende og har været med til at fremme samhørigheden med den nordiske kultur og mentalitet. De spændende historier er blevet kombineret med humor, flotte tegninger og dramatiske fortællinger, som tilsammen har skabt et helt unikt univers for tegneserieelskere. Sidst men ikke mindst repræsenterer serien for mange også et gensyn med barndommen og/eller ungdommen, og derfor er (gen)læsning af Valhalla også ren nostalgi.
Valhalla i jubilæumsudgave
I anledningen af Valhalla afholdt 40-års jubilæum blev hele serien samlet i den flotte nye Valhalla kassette. Foruden at indeholde alle fem bind i serien Valhalla samlede saga, indeholder kassetten et væld af ekstramateriale om serien i form af myter, skitser, forfatternes tanker og meget, meget mere. Kassetten er indbundet i et læderlignende materiale, hvor runer er præget ned i materialet, så den fremstår superflot. Det er en unik udgivelse til den dedikerede læser.
Mød Odin, Thor, Loke, Tjalfe, Røskva, Quark og alle de andre elskede figurer i et Asgård, et Midgård og et Udgård, som man aldrig har set dem før!
Den store danske tegneserieklassiker Valhalla fylder 40 år, og det fejres af en lang række danske og internationale tegneserieskabere i et overflødighedshorn af en jubilæumsbog – som har fået titlen Valhalla i nye hænder.
Fyldt til bristepunktet med underfundige kærlighedserklæringer, satiriske udlægninger, alternative versioner og personlige erindringer i tegneserieform om den største danske tegneseriesucces nogen sinde. Samt en helt ekstraordinær Valhalla-tegneserie af (og om) Henning Kure og Peter Madsen selv.
… At navnet “Valhalla” egentligt er en misforståelse?
Forfatterne af tegneserien troede oprindeligt, at Odins borg i Asgård kunne hedde både “Valhal” og “Valhalla”. Det er i og for sig også rigtigt – sidstnævnte er dog det engelske navn på borgen. Forfatterne opdagede først fejlen efter navngivningen af tegneserien, men for dem er navnet “Valhalla” blevet et symbol på, at tegneserien er en nyfortælling af de gamle nordiske myter.
… At Valhalla er blevet udgivet på 10 forskellige sprog?
Nemlig dansk, norsk, svensk, islandsk, færøsk, hollandsk, finsk, tysk, fransk og ikke mindst indonesisk!
“Valhalla 1: Ulven er løs” på de ti forskellige sprog, serien er udgivet på.
… At Peter Madsen stadig gik i gymnasiet, da arbejdet med Valhalla begyndte?
Mens Peter Madsen gik i gymnasiet, brugte han det meste af sin fritid på at tegne tegneserier, og da arbejdet med Valhalla gik igang, havde han allerede fået publiceret flere af dem i forskellige blade. At Valhalla blev til i Peter Madsens gymnasietid ses også ved, at nogle af de første skitser er tegnet side om side med noter fra skolen.
Skitseudkast til karakteren “Quark”.
… At en række jætter i Valhalla-serien er opkaldt efter mælkeprodukter?
Tanken om at opkalde jætter efter mælkeprodukter stammer fra, at en dansk mejerist i 1930’erne opkaldte et nyt surmælksprodukt efter jætten Ymer. Ymer havde dog en “navnetvilling” kaldet Hymer, og derfor valgte Valhalla-forfatterne, at en række jætter skulle opkaldes efter mælkeprodukter tilsat et “H” som startbogstav. Altså Hjogurth, Hylette og HA-38.
Også den kendte og elskede lille jætte unge (H)Quark er opkaldt efter et mælkeprodukt – kan du gætte hvilket?
… At serien oprindeligt ikke skulle slutte?
Egentligt ønskede forfatterne at lade serien fortsætte på ubestemt tid, men med tiden blev de dog klar over, at de ikke kunne bære at lade andre tegnere og forfattere overtage Valhalla, da serien var blevet et meget personligt projekt for dem. Derefter besluttede de sig først for at lave 18 bind i serien, hvilket senere blev kortet ned til 15 bind.
… At Valhalla er blevet filmatiseret igen?
Godt nyt til alle Valhalla-fans! Instruktøren bag Underverden, Fenar Ahmad har genskabt universet i en helt ny live action-filmatisering af den elskede tegneserie og har Roland Møller, Andreas Jessen og Sanne Salomonsen på rollelisten.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Den 8. september 1979 udkom det allerførste bind i Peter Madsen og Henning Kures tegneserie Valhalla. 30 år senere, den 8. september 2009, blev femtende og sidste bind i serien udgivet og markerede dermed afslutningen på en æra for alle fans af den fantastiske tegneserie.
Til næste år fejrer Valhalla 45-års jubilæum, og tegneserien er uden tvivl en af de største successer i dansk tegneseriehistorie. Den har modtaget adskillige priser, er blevet solgt til oversættelse til flere lande, og Valhalla 1: Ulven er løs har solgt mere end 100.000 eksemplarer i Danmark alene.
Sådan blev Valhalla til
Valhalla blev til midt i 1970’erne, da Henning Kure i kraft af sit arbejde som redaktør på forlaget Interpresse drøftede muligheden for at producere en dansk tegneserie med forlagsdirektør Arne Stenby. Hurtigt blev de to enige om, at en sådan tegneserie skulle handle om noget særligt nordisk, og deraf udsprang idéen med at lave en tegneserie om den nordiske mytologi og de nordiske guder.
Holdet bag den første Valhalla-historie bestod til at starte med af en trio af tegneserieentusiaster, nemlig Henning Kure, Peter Madsen og Hans Rancke, der henholdsvis skulle redigere, tegne og skrive historierne til Valhalla. I realiteten var rollerne ifølge dem selv dog langt fra så skarpt opdelt. Derudover blev Søren Håkansson hyret til at farvelægge serien, og som årene gik, blev holdet bag Valhalla revideret og udvidet med blandt andre Per Vadmand.
Valhalla-trioen påbegyndte dernæst arbejdet med at brainstorme og diskutere idéer, og især processen med at skabe et troværdigt og interessant persongalleri tog meget tid. Gradvist tog Valhalla-universet dog form.
Med holdet på plads og scenen sat var det blevet tid til at udvælge historien til det første Valhalla-bind. Valget faldt på myten om Fenrisulven, da den gav forfatterne rig mulighed for at præsentere seriens univers og persongalleri. Det færdige resultat blev til Valhalla 1: Ulven er løs.
Forud for lanceringen af Valhalla blev der reklameret massivt. I intet mindre end tre uger sendte forlaget pressemeddelelser ud – dog uden at afsløre hvad der helt præcist blev reklameret for.
I den fjerde pressemeddelelse kom afsløringen så endelig: “De gamle guder vender tilbage i den nye danske tegneserie Valhalla“. Der blev indbudt til Valhalla-fest for pressen, og et stort optog med figurerne fra tegneserien gik gennem Københavns gader.
Dette markerede startskuddet til 30 år med Valhalla som tegneserie. Seriens popularitet resulterede også i en masse sideprodukter fra frimærker til T-shirts og ikke mindst tegnefilmen fra 1986.
Dét har inspireret Valhalla
Valhalla er, ikke overraskende, blevet inspireret af myterne om de gamle nordiske guder. Helt konkret har forfatterne ladet sig inspirere af Kongebogen, en samling af mytekvad, og Snorris Edda, den bedst kendte oldnordiske bog om nordisk mytologi, samt en række andre kilder såsom Saxos Danmarkshistorie og islandske sagaer.
Til at starte med ønskede forfatterne at digte nye historier, der kunne passe ind i myternes univers. Det viste sig dog hurtigt, at myterne i sig selv havde masser af materiale at arbejde med, og derfor blev mange historier i høj grad baseret på de gamle myter. Alligevel er det dog også vigtigt at understrege, at forfatterne ligeledes har benyttet sig af den kunstneriske frihed til at gendigte fortællingerne for at få myterne og serien til at passe sammen.
For forfatterne af Valhalla har det altid været essentielt, at Valhalla-bindene ikke blot virkede som gentagelser på forrige historier, og derfor har det været vigtigt for dem at forny sig. Gennem årene samlede de inspiration mange steder fra, eksempelvis fra andre serieskabere såsom belgiske Franquin (skaber af tegneserien Vakse Viggo), franske Goscinny og Uderzo (skaberne af Asterix) samt ikke mindst Disneys universelle appeal og formsprog.
Det er dog ikke kun fra tegneseriernes verden, at forfatterne til Valhalla hentede inspiration. De lod sig også inspirere af nordiske illustratorer, historikere, romanforfattere, dramatikere, filminstruktører, billedkunstnere m.fl. Derudover har forfatterne også i perioder haft små afstikkere med andre projekter og har dermed hentet inspiration udefra.
Hvorfor er Valhalla så speciel?
Der er mange mulige grunde til Valhallas succes. Først og fremmest var den jo blandt de første danske tegneserier, og dermed var Valhalla i den grad et pionerprojekt. Samtidigt tog serien fat i de oprindelige myter om de nordiske guder, som både er underholdende og belærende og har været med til at fremme samhørigheden med den nordiske kultur og mentalitet. De spændende historier er blevet kombineret med humor, flotte tegninger og dramatiske fortællinger, som tilsammen har skabt et helt unikt univers for tegneserieelskere. Sidst men ikke mindst repræsenterer serien for mange også et gensyn med barndommen og/eller ungdommen, og derfor er (gen)læsning af Valhalla også ren nostalgi.
Valhalla i jubilæumsudgave
I anledningen af Valhalla afholdt 40-års jubilæum blev hele serien samlet i den flotte nye Valhalla kassette. Foruden at indeholde alle fem bind i serien Valhalla samlede saga, indeholder kassetten et væld af ekstramateriale om serien i form af myter, skitser, forfatternes tanker og meget, meget mere. Kassetten er indbundet i et læderlignende materiale, hvor runer er præget ned i materialet, så den fremstår superflot. Det er en unik udgivelse til den dedikerede læser.
Du kan købe Valhalla kassetten online her eller i din lokale boghandler.
Valhalla i nye hænder
Mød Odin, Thor, Loke, Tjalfe, Røskva, Quark og alle de andre elskede figurer i et Asgård, et Midgård og et Udgård, som man aldrig har set dem før!
Den store danske tegneserieklassiker Valhalla fylder 40 år, og det fejres af en lang række danske og internationale tegneserieskabere i et overflødighedshorn af en jubilæumsbog – som har fået titlen Valhalla i nye hænder.
Fyldt til bristepunktet med underfundige kærlighedserklæringer, satiriske udlægninger, alternative versioner og personlige erindringer i tegneserieform om den største danske tegneseriesucces nogen sinde. Samt en helt ekstraordinær Valhalla-tegneserie af (og om) Henning Kure og Peter Madsen selv.
Fra ca. 10 år.
Du kan købe Valhalla i nye hænder online her eller i din lokale boghandler.
Vidste du …
… At navnet “Valhalla” egentligt er en misforståelse?
Forfatterne af tegneserien troede oprindeligt, at Odins borg i Asgård kunne hedde både “Valhal” og “Valhalla”. Det er i og for sig også rigtigt – sidstnævnte er dog det engelske navn på borgen. Forfatterne opdagede først fejlen efter navngivningen af tegneserien, men for dem er navnet “Valhalla” blevet et symbol på, at tegneserien er en nyfortælling af de gamle nordiske myter.
… At Valhalla er blevet udgivet på 10 forskellige sprog?
Nemlig dansk, norsk, svensk, islandsk, færøsk, hollandsk, finsk, tysk, fransk og ikke mindst indonesisk!
… At Peter Madsen stadig gik i gymnasiet, da arbejdet med Valhalla begyndte?
Mens Peter Madsen gik i gymnasiet, brugte han det meste af sin fritid på at tegne tegneserier, og da arbejdet med Valhalla gik igang, havde han allerede fået publiceret flere af dem i forskellige blade. At Valhalla blev til i Peter Madsens gymnasietid ses også ved, at nogle af de første skitser er tegnet side om side med noter fra skolen.
… At en række jætter i Valhalla-serien er opkaldt efter mælkeprodukter?
Tanken om at opkalde jætter efter mælkeprodukter stammer fra, at en dansk mejerist i 1930’erne opkaldte et nyt surmælksprodukt efter jætten Ymer. Ymer havde dog en “navnetvilling” kaldet Hymer, og derfor valgte Valhalla-forfatterne, at en række jætter skulle opkaldes efter mælkeprodukter tilsat et “H” som startbogstav. Altså Hjogurth, Hylette og HA-38.
Også den kendte og elskede lille jætte unge (H)Quark er opkaldt efter et mælkeprodukt – kan du gætte hvilket?
… At serien oprindeligt ikke skulle slutte?
Egentligt ønskede forfatterne at lade serien fortsætte på ubestemt tid, men med tiden blev de dog klar over, at de ikke kunne bære at lade andre tegnere og forfattere overtage Valhalla, da serien var blevet et meget personligt projekt for dem. Derefter besluttede de sig først for at lave 18 bind i serien, hvilket senere blev kortet ned til 15 bind.
… At Valhalla er blevet filmatiseret igen?
Godt nyt til alle Valhalla-fans! Instruktøren bag Underverden, Fenar Ahmad har genskabt universet i en helt ny live action-filmatisering af den elskede tegneserie og har Roland Møller, Andreas Jessen og Sanne Salomonsen på rollelisten.
Vild med nordisk mytologi?
Sukker du også efter mere af Valhallas eventyrlige univers? Her kan du læse om 15 sjove, finurlige og mærkelige ting, som du (måske) ikke vidste om Valhalla.
Heldigvis laves der også andre spændende fortællinger om nordisk mytologi, blandt andet bestsellertriologien Ravnenes hvisken af Malene Sølvsteen. Læs med her hvor forfatter Malene Sølvsteen fortæller om Ravnenes hvisken.
Andre læste også: