“Vi har alle lært i skolen, at attentatet i Sarajevo satte gang i Første Verdenskrig. Det er heller ikke helt forkert, men der skete noget vigtigt før det,” siger Heisz.
”Nord for Edirne, datidens Adrianopel, fandt jeg på en lille ø en plet i græsset, hvor jeg kunne sidde i solen. Omgivet af valmuer, margueritter og kornblomster kunne jeg ikke høre andet end fuglenes kvidren og Toundja-flodens stille rislen. Alt var roligt og fint. Ren idyl – hvis det altså ikke var, fordi jeg kendte stedets historie.”
Det skriver forfatteren Tommy Heisz i epilogen til sin nye bog ”Blod under halvmånen”. Og stedets historie knytter sig en overset konflikt af et omfang og med så mange ofre, at den ellers ikke burde være til at overse. Hvis det ikke lige var fordi, at den endte som et mere eller mindre glemt præludium til 1. Verdenskrig.
Krig gav ikke længere mening
I 1910 kom den britiske forfatter Norman Angell i bogen ’The Great Illusion’ med sit bud på, hvorfor moderne velstand baseret på handel og sammenvævet verdensøkonomi betød, at det ikke længere gav mening at føre krig. Storkrige virkede som noget, der hørte fortiden til … to år efter blev den positive fremtidstro afløst af virkeligheden.
“At det gik galt, ved alle, for 1. verdenskrig begyndte i 1914. Men hvad ledte op til den store katastrofe, som kom til at koste millioner af menneskeliv? Vi har alle lært i skolen, at attentatet i Sarajevo satte det hele i gang. Det er heller ikke helt forkert, men der skete noget vigtigt før det,” siger han.
I Europas sydøstligste hjørne var krigen allerede i gang, længe før den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om én gang for alle at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, uhyrlige angreb på civile og enorme flygtningestrømme.
”Som forfatter går jeg meget efter at belyse de hjørner af historien, om ikke er alment kendte. De fleste har hørt om krigen på Balkan i 1990erne, men de færreste har hørt om Balkankrigene i 1912-1913. Jeg vidste selv stort set intet om det, men straks jeg begyndte at dykke ned i materialet, åbner der sig en kæmpe historie om Osmannerrigets fald, som satte gang i nogle voldsomme nationale bevægelser i Europa,” siger Tommy Heisz.
Sådan blev interessen tændt
”Jeg har altid haft det sådan, at når man falder over noget og tænker: Hvorfor har jeg ikke hørt om det før, så får jeg lyst til at undersøge det. Sådan begyndte mit arbejde også med bogen om Den Spanske Syge. Da jeg i sin tid researchede til den bog på Sygeplejehistorisk Museum og læste den bornholmske sygeplejerske Valborg Hjorths dagbøger fra den tid, hvor hun behandlede syge under epidemien i 1918, så skrev hun også, at hun havde været på Balkan i 1912 og behandle sårede … det var i det øjeblik, min interesse blev tændt,” forklarer han.
Bogen udspringer som et ønske om at forstå, hvad der har udløst krigen på Balkan.
”Jeg har som journalist rejst på Balkan flere gange. Jeg oplever tit, at omverdenen har en stereotyp opfattelse at det, mange kalder ”Balkan-blod” – at folk, der bor i den del af Europa, må have en særlig krigerisk mentalitet. Men der må være en baggrund for den opfattelse, tænkte jeg. Min formidling af historie har altid haft det princip, at vi skal opleve historien gennem mennesker øjne. Så jeg gik på jagt efter øjenvidner, og fandt øjenvidnebeskrivelser fra sygeplejersker, korrespondenter og fotografer. For i en underbelyst krig som denne, har det store arbejde været at grave kilderne ud.”
Danske, svenske, norske og britiske øjenvidneberetninger driver den dramatiske fortælling frem. I bogen rejser vi med sygeplejersker, læger, Røde Kors-sygepassere, korrespondenter og fotografer til krigens brændpunkter. Tommy Heisz trækker han på en guldgrube af samtidige breve, artikler og andre overleveringer fra folk, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud.
Har betydning i vore dage
Kampene og grænsedragningerne havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.
”Der er desværre igen flere løsrivelsestendenser i den mærkelige konstruktion af nationer, man har lavet på Balkan, og det giver selvfølgelig frygt for en ny konflikt. Lige nu ser vi f.eks. at Serbien har placeret sig på Ruslands side i Ukraine-konflikten. Lige som dengang sidder Rusland i kulissen og trækker i trådene.”
Som det fremgår af uddraget fra epilogen, fører arbejdet med bogen Tommy Heisz på en researchrejse gennem lande som Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet, byer som Thessaloniki, Sofia og Istanbul, datidens Konstantinopel. I et forsøg at mærke det hele her 110 år efter. Det var på denne rejse, at han fandt frem til den lille ø, hvor krigsfanger var stuvet sammen under kummerlige forhold, som han beskriver i epilogen:
”Hvis ikke jeg vidste, at det var på denne lille ø, tusinder af tilfangetagne muslimer i 1913 blev behandlet som dyr. I et desperat forsøg pa at overleve havde de stakkels mennesker måttet plukke græsset og flå barken af træerne bare for at få et eller andet at spise. Mens jeg sad der i græsset, lukkede jeg øjnene og prøvede at se det for mig, men det var svært. Tre hijabklædte teenagepiger gik fnisende forbi mig. På deres vej til den lokale moske spiste de pistacienødder og optog videoer af hinanden med deres telefoner.”
Læs mere her om Tommy Heisz’ Blod under halvmånen:
En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.
På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.
Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud.
“Vi har alle lært i skolen, at attentatet i Sarajevo satte gang i Første Verdenskrig. Det er heller ikke helt forkert, men der skete noget vigtigt før det,” siger Heisz.
”Nord for Edirne, datidens Adrianopel, fandt jeg på en lille ø en plet i græsset, hvor jeg kunne sidde i solen. Omgivet af valmuer, margueritter og kornblomster kunne jeg ikke høre andet end fuglenes kvidren og Toundja-flodens stille rislen. Alt var roligt og fint. Ren idyl – hvis det altså ikke var, fordi jeg kendte stedets historie.”
Det skriver forfatteren Tommy Heisz i epilogen til sin nye bog ”Blod under halvmånen”. Og stedets historie knytter sig en overset konflikt af et omfang og med så mange ofre, at den ellers ikke burde være til at overse. Hvis det ikke lige var fordi, at den endte som et mere eller mindre glemt præludium til 1. Verdenskrig.
Krig gav ikke længere mening
I 1910 kom den britiske forfatter Norman Angell i bogen ’The Great Illusion’ med sit bud på, hvorfor moderne velstand baseret på handel og sammenvævet verdensøkonomi betød, at det ikke længere gav mening at føre krig. Storkrige virkede som noget, der hørte fortiden til … to år efter blev den positive fremtidstro afløst af virkeligheden.
“At det gik galt, ved alle, for 1. verdenskrig begyndte i 1914. Men hvad ledte op til den store katastrofe, som kom til at koste millioner af menneskeliv? Vi har alle lært i skolen, at attentatet i Sarajevo satte det hele i gang. Det er heller ikke helt forkert, men der skete noget vigtigt før det,” siger han.
I Europas sydøstligste hjørne var krigen allerede i gang, længe før den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om én gang for alle at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, uhyrlige angreb på civile og enorme flygtningestrømme.
”Som forfatter går jeg meget efter at belyse de hjørner af historien, om ikke er alment kendte. De fleste har hørt om krigen på Balkan i 1990erne, men de færreste har hørt om Balkankrigene i 1912-1913. Jeg vidste selv stort set intet om det, men straks jeg begyndte at dykke ned i materialet, åbner der sig en kæmpe historie om Osmannerrigets fald, som satte gang i nogle voldsomme nationale bevægelser i Europa,” siger Tommy Heisz.
Sådan blev interessen tændt
”Jeg har altid haft det sådan, at når man falder over noget og tænker: Hvorfor har jeg ikke hørt om det før, så får jeg lyst til at undersøge det. Sådan begyndte mit arbejde også med bogen om Den Spanske Syge. Da jeg i sin tid researchede til den bog på Sygeplejehistorisk Museum og læste den bornholmske sygeplejerske Valborg Hjorths dagbøger fra den tid, hvor hun behandlede syge under epidemien i 1918, så skrev hun også, at hun havde været på Balkan i 1912 og behandle sårede … det var i det øjeblik, min interesse blev tændt,” forklarer han.
Bogen udspringer som et ønske om at forstå, hvad der har udløst krigen på Balkan.
”Jeg har som journalist rejst på Balkan flere gange. Jeg oplever tit, at omverdenen har en stereotyp opfattelse at det, mange kalder ”Balkan-blod” – at folk, der bor i den del af Europa, må have en særlig krigerisk mentalitet. Men der må være en baggrund for den opfattelse, tænkte jeg. Min formidling af historie har altid haft det princip, at vi skal opleve historien gennem mennesker øjne. Så jeg gik på jagt efter øjenvidner, og fandt øjenvidnebeskrivelser fra sygeplejersker, korrespondenter og fotografer. For i en underbelyst krig som denne, har det store arbejde været at grave kilderne ud.”
Danske, svenske, norske og britiske øjenvidneberetninger driver den dramatiske fortælling frem. I bogen rejser vi med sygeplejersker, læger, Røde Kors-sygepassere, korrespondenter og fotografer til krigens brændpunkter. Tommy Heisz trækker han på en guldgrube af samtidige breve, artikler og andre overleveringer fra folk, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud.
Har betydning i vore dage
Kampene og grænsedragningerne havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.
”Der er desværre igen flere løsrivelsestendenser i den mærkelige konstruktion af nationer, man har lavet på Balkan, og det giver selvfølgelig frygt for en ny konflikt. Lige nu ser vi f.eks. at Serbien har placeret sig på Ruslands side i Ukraine-konflikten. Lige som dengang sidder Rusland i kulissen og trækker i trådene.”
Som det fremgår af uddraget fra epilogen, fører arbejdet med bogen Tommy Heisz på en researchrejse gennem lande som Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet, byer som Thessaloniki, Sofia og Istanbul, datidens Konstantinopel. I et forsøg at mærke det hele her 110 år efter. Det var på denne rejse, at han fandt frem til den lille ø, hvor krigsfanger var stuvet sammen under kummerlige forhold, som han beskriver i epilogen:
”Hvis ikke jeg vidste, at det var på denne lille ø, tusinder af tilfangetagne muslimer i 1913 blev behandlet som dyr. I et desperat forsøg pa at overleve havde de stakkels mennesker måttet plukke græsset og flå barken af træerne bare for at få et eller andet at spise. Mens jeg sad der i græsset, lukkede jeg øjnene og prøvede at se det for mig, men det var svært. Tre hijabklædte teenagepiger gik fnisende forbi mig. På deres vej til den lokale moske spiste de pistacienødder og optog videoer af hinanden med deres telefoner.”
Læs mere her om Tommy Heisz’ Blod under halvmånen:
En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.
På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.
Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud.
Du kan købe Blod under halvmånen online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: