Linea Maja Ernst Skønlitteratur

Tag testen: Hvem af vennerne er du fra Kun til navlen?

Tag testen: Hvem af vennerne er du fra Kun til navlen?

Linea Maja Ernsts bestseller Kun til navlen er et forrygende og satirisk portræt af millennialgenerationen – men hvem af de syv sommerhusvenner minder du mon mest om? Tag testen her.


Har du fået læst sommerens must read Kun til navlen? Hvis ja, er du nok ligesom os i konstant debat med vennerne om, hvem I egentlig minder mest om af karaktererne.

Er du en tænker og drømmer som Sylvia, ligner du en reklame for Euroman som Adam eller er du ung af sind som Kvæde? Er du enig med Charlie om, at morgener med cornflakes er bedre end fuldmåneost og gruyère, eller finder man dig ovre i hjørnet med Esben opslugt af en dyb, poetisk samtale?

LÆS OGSÅ: Skærsommernatslethed. Linea Maja Ernst om længsler, venskab, sex og kærlighed i Kun til navlen

Vi har sammensat den ultimative test, som du kan dele med alle dine venner – både dem, der kan se sig selv i bohemeklichérne og dem, der er dybt forelsket i idéen om kernefamilien.

Er du Sylvia, Charlie, Adam, Gry, Esben, Karen eller Kvæde? Tag testen her




Læs mere om romanen her:

Kun til navlen – en moderne og sensuel skærsommernatsdrøm

Kun til navlen, Linea Maja Ernst, romaner om identitetskriser

En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.

Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.

Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

Du kan købe Kun til navlen online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




About

Praktikant hos Lindhardt & Ringhof og Forlaget Carlsen