Kære forfatter og oversætter,
Verden er i hastig forandring. Det er bogmarkedet også. I Politiken har man kunnet læse om forlagenes samarbejde med den skandinaviske boghandler Storytel og herunder den danske boghandler Mofibo, som begge er eksempler på streamingservices for lyd- og e-bøger.
Streamingservices opstod ud af en musikbranche, der var tvunget i knæ på grund af omfattende piratkopiering. I en verden, hvor musikelskere ikke længere ville betale for musik, opfandt aktører som Apple og Spotify en ny model, hvor man kan tegne et månedligt abonnement og betale for adgang til næsten al musik. Når abonnementet ikke længere betales, lukkes adgangen.
Denne model har de digitale boghandlere kopieret, for også i de digitale bogmarkeder omkring os opstod der tidligt en så omfattende piratkopiering af især lydbøger, at det var til fare for hele bogmarkedet. I dag er piratkopiering forsat et problem, men faktisk et ret lille problem. Hvordan kan det være? Lindhardt og Ringhofs analyser viser, at dette skyldes udviklingen og udbredelsen af de offentlige digitale biblioteker og de nye bogstreaming-services. Begge dele har gjort det lettere at enten låne eller leje en bog end at stjæle den.
I dag findes der et hav af streaming-services for bøger såsom Bookmate, Politiken Books, Mofibo, Nextory, Storytel, Saxo Premium, Fabel og Bookbeat og mange flere. I disse streaming-services betaler læseren ikke for det enkelte værk, som læses eller lyttes. Men hvert læst eller lyttet værk registreres, hvorpå der afregnes en pris per læsning til forfatter og forlag.
Der findes mange modeller for afregning. Her oplistes nogle, men listen er ikke udtømmende: Hos nogle streaming-services afregnes der en fast og på forhånd aftalt pris med forlaget per læsning. Hos andre afregnes en fast aftalt procentsats af den totale abonnementsindtægt hos streamingtjenesten. Hos andre igen aftales der ét fast beløb for læsningen af en eller flere bøger henover en periode. Hos nogle forhandlere er afregningsgrundlaget én fast pris per værk uanset længde eller alder, hos andre afhænger prisen af bogens længde. Og endelig opkræver nogle streamingservices et fast gebyr hver måned. For dette gebyr får kunden adgang til en eller to bøger efter eget valg uanset bogens pris.
Fælles for streamingtjenesterne er det forhold, at læseren ikke ejer bogen, men betaler for at leje og læse den. Hvis læseren ønsker at læse bogen igen, lejer læseren atter bogen, hvorpå der igen betales en pris for læsningen til forfatter og forlag. Således får forfatter og forlag betaling for hver læsning i stedet for blot én gang, som hvis bogen blev solgt på ”gammeldags” vis.
Modellen for salg af digitale bøger er, at forlaget oplyser en nettopris for et givent værk til forhandleren. Forhandleren er berettiget til at lægge sin avance oveni denne pris. Hermed ejer læseren den digitale bog og kan læse den igen og igen, uden at der betales yderligere til forfatter og forlag.
Revenue-share er en af mange aftaleformer, vi gør brug af. Indholdet af Lindhardt og Ringhofs aftaler med vores forhandlere er underlagt fortrolighed på samme måde som vores individuelle aftaler med rettighedshavere, og forlaget må naturligvis ikke offentliggøre disse aftaler.
Men afregningsmetodikken bag en revenue-share-model er i al almindelighed forholdsvis simpel: Hver eneste bog, der bliver læst eller lyttet, registreres af forhandleren. Forlaget er sikret en andel af forhandlerens indtægter, og forlaget udregner på månedsbasis den eksakte stykpris per solgt bog. Af denne faste stykpris afregner forlaget royalty til rettighedshaver.
Hvad er logikken bag en revenue share-model som afregningsbasis for bøger? Lad os forsøge at beskrive det med et eksempel: En læser betaler 1.000 kroner for ét års medlemskab af en streamingservice. Læseren læser i løbet af dette år 30 bøger, som koster 50 kroner stykket at indkøbe for streamingtjenesten. Streamingtjenesten har nu et underskud på 500 kroner på denne kunde i dette år. Streamingtjenesten kan ikke overleve med et konstant underskud. Derfor kan den gribe til en række andre tiltag: 1. Den kan fjerne alle de bøger i tjenesten, som er for dyre at indkøbe fra forlagene. 2. Den kan forsøge at presse indkøbsprisen langt ned på bøgerne. 3. Den kan sætte det månedlige abonnementsgebyr højere.
Som forlag og forfatter er man ikke interesseret i at få fjernet sine bøger fra salgshylderne – så er man nemlig sikker på at tabe penge. Det er heller ikke rart at skulle sænke prisen meget. På den anden side kan streamingtjenesten ikke uhindret skrue prisen på abonnentgebyret i vejret, da det vil skræmme kunderne bort og måske – i værste fald – ud på det sorte piratmarked for digitale bøger.
Hvis streamingtjenesten ikke indkøber bøger på en revenue share-aftale, risikerer populære bøger således at blive for dyre at sælge for streamingtjensten, der vil være nødsaget til at fjerne disse titler. Men hvilke kunder har lyst til at abonnere på en streamingtjeneste, når de populære bøger hele tiden fjernes? Dermed ender man i den paradoksale situation, at læseren betaler for uhindret adgang til et stort katalog af bøger, mens streamingtjenestens interesse er at udleje så få af disse bøger som muligt.
Det drejer sig om at finde en balance mellem udbud, pris og efterspørgsel. Dette er logikken bag en revenue share-model.
Som forfatter og forlægger er det måske nærliggende at ønske sig, at digitale bøger sælges på samme vis som fysiske bøger – dvs. enkeltvis og til en forholdsvis høj pris. Men nøjagtigt som det gælder for musik og film har streamingtjenester på afgørende vis forandret og udviklet markedet. For blot syv-otte år siden blev digitale bøger købt dyrt og delt ulovligt i vidt omfang, i dag låner og lejer læserne digitale bøger og betaler dermed for deres læsning af jeres værker.
Det er en ganske kompliceret ny verden, men principperne for salget af digitale bøger er fortsat de samme: Forlagets opgave er at sikre forfatteren og forlaget et så godt salg som muligt med derpå følgende større indtægter. Derfor aftaler forlaget som regel en højere rabat til den forhandler, der sælger bedst, for at motivere til endnu mere salg.
Det at kunne håndtere de mange forskellige afregnings- og samhandelsformer er en afgørende grund til, at Lindhardt og Ringhof har succes i det digitale bogmarked. Hvert år udbetaler forlaget et stort, tocifret millionbeløb i royalty til vores forfattere for salg af digitale bøger. Vi udgiver i tusindvis af digitale bøger årligt, oversætter vores forfattere til flere sprog og sælger e-bøger og lydbøger i mere end otte markeder. Intet andet dansk forlag gør så meget som L&R for at skabe nye digitale indtægter til vores forfattere.
Som forfatter hos Lindhardt og Ringhof og Saga kan du være sikker på, at vi har den samme interesse som dig, nemlig at sælge og udbrede bøgerne videst muligt til flest mulige læsere til den bedste pris. Vi gør derfor altid vores yderste for at indgå de allerbedste forhandleraftaler på vegne af vores rettighedshavere.
Hos Lindhardt og Ringhof overholder vi naturligvis altid vores aftaler med forfattere og andre rettighedshavere – dermed også med de forfattere, som har indgået en aftale med forlaget under vores modelaftale med Dansk Forfatterforening. Forlaget opgør naturligvis forfatterens afregningsgrundlag baseret på antallet af solgte bøger og prisen for salget.
Det er i denne forbindelse vigtig for os at fastslå, at det grundlag som vi afregner royalties på altid kan fastlægges til en konkret pris, nemlig den pris som vi som forlag modtager som betaling fra streamingtjenester o.a. Der er dermed ikke nogen usikkerheder eller uklarheder omkring det grundlag, som vi afregner royalties på.
Skulle du som forfatter af forskellige årsager ikke ønske at have dine værker til salg på en eller flere bestemte digitale salgskanaler, er du altid velkommen til at henvende dig til forlaget eller din redaktør. Så finder vi den bedste løsning for dig. Nogle bøger har deres kernelæsere på de digitale biblioteker, andre hos iBooks eller Saxo og andre igen hos en streamingservice. Vores fokus er, at gøre det rigtige for den enkelte forfatter, det enkelte forfatterskab og det enkelte værk.
Vi håber, at denne artikel har kunnet forklare det komplicerede emne bogstreaming. Såfremt du måtte have yderligere spørgsmål til streaming-services for bøger eller andre dele af det digitale bogmarked, er du altid velkommen til at kontakte forlaget på: digital@lrforlag.dk. Vi vil bestræbe os på at besvare dine spørgsmål bedst muligt, hurtigst muligt.
Med venlig hilsen / Kind regards,
Lasse Korsemann Horne
Forlagsdirektør / Publishing Director
Saga | Lindhardt Ringhof A/S
EGMONT
Kære forfatter og oversætter,
Verden er i hastig forandring. Det er bogmarkedet også. I Politiken har man kunnet læse om forlagenes samarbejde med den skandinaviske boghandler Storytel og herunder den danske boghandler Mofibo, som begge er eksempler på streamingservices for lyd- og e-bøger.
Streamingservices opstod ud af en musikbranche, der var tvunget i knæ på grund af omfattende piratkopiering. I en verden, hvor musikelskere ikke længere ville betale for musik, opfandt aktører som Apple og Spotify en ny model, hvor man kan tegne et månedligt abonnement og betale for adgang til næsten al musik. Når abonnementet ikke længere betales, lukkes adgangen.
Denne model har de digitale boghandlere kopieret, for også i de digitale bogmarkeder omkring os opstod der tidligt en så omfattende piratkopiering af især lydbøger, at det var til fare for hele bogmarkedet. I dag er piratkopiering forsat et problem, men faktisk et ret lille problem. Hvordan kan det være? Lindhardt og Ringhofs analyser viser, at dette skyldes udviklingen og udbredelsen af de offentlige digitale biblioteker og de nye bogstreaming-services. Begge dele har gjort det lettere at enten låne eller leje en bog end at stjæle den.
I dag findes der et hav af streaming-services for bøger såsom Bookmate, Politiken Books, Mofibo, Nextory, Storytel, Saxo Premium, Fabel og Bookbeat og mange flere. I disse streaming-services betaler læseren ikke for det enkelte værk, som læses eller lyttes. Men hvert læst eller lyttet værk registreres, hvorpå der afregnes en pris per læsning til forfatter og forlag.
Der findes mange modeller for afregning. Her oplistes nogle, men listen er ikke udtømmende: Hos nogle streaming-services afregnes der en fast og på forhånd aftalt pris med forlaget per læsning. Hos andre afregnes en fast aftalt procentsats af den totale abonnementsindtægt hos streamingtjenesten. Hos andre igen aftales der ét fast beløb for læsningen af en eller flere bøger henover en periode. Hos nogle forhandlere er afregningsgrundlaget én fast pris per værk uanset længde eller alder, hos andre afhænger prisen af bogens længde. Og endelig opkræver nogle streamingservices et fast gebyr hver måned. For dette gebyr får kunden adgang til en eller to bøger efter eget valg uanset bogens pris.
Fælles for streamingtjenesterne er det forhold, at læseren ikke ejer bogen, men betaler for at leje og læse den. Hvis læseren ønsker at læse bogen igen, lejer læseren atter bogen, hvorpå der igen betales en pris for læsningen til forfatter og forlag. Således får forfatter og forlag betaling for hver læsning i stedet for blot én gang, som hvis bogen blev solgt på ”gammeldags” vis.
Modellen for salg af digitale bøger er, at forlaget oplyser en nettopris for et givent værk til forhandleren. Forhandleren er berettiget til at lægge sin avance oveni denne pris. Hermed ejer læseren den digitale bog og kan læse den igen og igen, uden at der betales yderligere til forfatter og forlag.
Revenue-share er en af mange aftaleformer, vi gør brug af. Indholdet af Lindhardt og Ringhofs aftaler med vores forhandlere er underlagt fortrolighed på samme måde som vores individuelle aftaler med rettighedshavere, og forlaget må naturligvis ikke offentliggøre disse aftaler.
Men afregningsmetodikken bag en revenue-share-model er i al almindelighed forholdsvis simpel: Hver eneste bog, der bliver læst eller lyttet, registreres af forhandleren. Forlaget er sikret en andel af forhandlerens indtægter, og forlaget udregner på månedsbasis den eksakte stykpris per solgt bog. Af denne faste stykpris afregner forlaget royalty til rettighedshaver.
Hvad er logikken bag en revenue share-model som afregningsbasis for bøger? Lad os forsøge at beskrive det med et eksempel: En læser betaler 1.000 kroner for ét års medlemskab af en streamingservice. Læseren læser i løbet af dette år 30 bøger, som koster 50 kroner stykket at indkøbe for streamingtjenesten. Streamingtjenesten har nu et underskud på 500 kroner på denne kunde i dette år. Streamingtjenesten kan ikke overleve med et konstant underskud. Derfor kan den gribe til en række andre tiltag: 1. Den kan fjerne alle de bøger i tjenesten, som er for dyre at indkøbe fra forlagene. 2. Den kan forsøge at presse indkøbsprisen langt ned på bøgerne. 3. Den kan sætte det månedlige abonnementsgebyr højere.
Som forlag og forfatter er man ikke interesseret i at få fjernet sine bøger fra salgshylderne – så er man nemlig sikker på at tabe penge. Det er heller ikke rart at skulle sænke prisen meget. På den anden side kan streamingtjenesten ikke uhindret skrue prisen på abonnentgebyret i vejret, da det vil skræmme kunderne bort og måske – i værste fald – ud på det sorte piratmarked for digitale bøger.
Hvis streamingtjenesten ikke indkøber bøger på en revenue share-aftale, risikerer populære bøger således at blive for dyre at sælge for streamingtjensten, der vil være nødsaget til at fjerne disse titler. Men hvilke kunder har lyst til at abonnere på en streamingtjeneste, når de populære bøger hele tiden fjernes? Dermed ender man i den paradoksale situation, at læseren betaler for uhindret adgang til et stort katalog af bøger, mens streamingtjenestens interesse er at udleje så få af disse bøger som muligt.
Det drejer sig om at finde en balance mellem udbud, pris og efterspørgsel. Dette er logikken bag en revenue share-model.
Som forfatter og forlægger er det måske nærliggende at ønske sig, at digitale bøger sælges på samme vis som fysiske bøger – dvs. enkeltvis og til en forholdsvis høj pris. Men nøjagtigt som det gælder for musik og film har streamingtjenester på afgørende vis forandret og udviklet markedet. For blot syv-otte år siden blev digitale bøger købt dyrt og delt ulovligt i vidt omfang, i dag låner og lejer læserne digitale bøger og betaler dermed for deres læsning af jeres værker.
Det er en ganske kompliceret ny verden, men principperne for salget af digitale bøger er fortsat de samme: Forlagets opgave er at sikre forfatteren og forlaget et så godt salg som muligt med derpå følgende større indtægter. Derfor aftaler forlaget som regel en højere rabat til den forhandler, der sælger bedst, for at motivere til endnu mere salg.
Det at kunne håndtere de mange forskellige afregnings- og samhandelsformer er en afgørende grund til, at Lindhardt og Ringhof har succes i det digitale bogmarked. Hvert år udbetaler forlaget et stort, tocifret millionbeløb i royalty til vores forfattere for salg af digitale bøger. Vi udgiver i tusindvis af digitale bøger årligt, oversætter vores forfattere til flere sprog og sælger e-bøger og lydbøger i mere end otte markeder. Intet andet dansk forlag gør så meget som L&R for at skabe nye digitale indtægter til vores forfattere.
Som forfatter hos Lindhardt og Ringhof og Saga kan du være sikker på, at vi har den samme interesse som dig, nemlig at sælge og udbrede bøgerne videst muligt til flest mulige læsere til den bedste pris. Vi gør derfor altid vores yderste for at indgå de allerbedste forhandleraftaler på vegne af vores rettighedshavere.
Hos Lindhardt og Ringhof overholder vi naturligvis altid vores aftaler med forfattere og andre rettighedshavere – dermed også med de forfattere, som har indgået en aftale med forlaget under vores modelaftale med Dansk Forfatterforening. Forlaget opgør naturligvis forfatterens afregningsgrundlag baseret på antallet af solgte bøger og prisen for salget.
Det er i denne forbindelse vigtig for os at fastslå, at det grundlag som vi afregner royalties på altid kan fastlægges til en konkret pris, nemlig den pris som vi som forlag modtager som betaling fra streamingtjenester o.a. Der er dermed ikke nogen usikkerheder eller uklarheder omkring det grundlag, som vi afregner royalties på.
Skulle du som forfatter af forskellige årsager ikke ønske at have dine værker til salg på en eller flere bestemte digitale salgskanaler, er du altid velkommen til at henvende dig til forlaget eller din redaktør. Så finder vi den bedste løsning for dig. Nogle bøger har deres kernelæsere på de digitale biblioteker, andre hos iBooks eller Saxo og andre igen hos en streamingservice. Vores fokus er, at gøre det rigtige for den enkelte forfatter, det enkelte forfatterskab og det enkelte værk.
Vi håber, at denne artikel har kunnet forklare det komplicerede emne bogstreaming. Såfremt du måtte have yderligere spørgsmål til streaming-services for bøger eller andre dele af det digitale bogmarked, er du altid velkommen til at kontakte forlaget på: digital@lrforlag.dk. Vi vil bestræbe os på at besvare dine spørgsmål bedst muligt, hurtigst muligt.
Med venlig hilsen / Kind regards,
Lasse Korsemann Horne
Forlagsdirektør / Publishing Director
Saga | Lindhardt Ringhof A/S
EGMONT
Andre læste også: